Hvorfor dør de mindst syge?

Relaterede dokumenter
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

13 års forskel i Ålborg

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

Fysiske arbejdskrav og fitness

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Sociale relationers betydning for helbred

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak.

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV mm og/eller RV5-6 + SV mm

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?


Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

31. oktober Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

U-TURN forskningsprojektet Resultater og læringer

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

Diabetes Impact Study

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016

Alkohol og ældre Ulrik Becker

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Ensomhed og hjertesygdom

Undersøgelse for åreforkalkning

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Eksamen i Statistik Efterår semester, FSV

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Børn af forældre med psykiske lidelser

Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Databaserne, indikatorer og forskning

Fact om type 1 diabetes

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

set fra almen praksis

Kolesterol og sygdom

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

En tablet daglig mod forhøjet risiko

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Komorbiditet og operation for tarmkræft

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Lægens kerneopgaver. Frede Olesen

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Sociale relationer, helbred og aldring

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Hjertetransplantation og træning

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Salt, sundhed og sygdom

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Sammenhængen mellem diabetes og demens

Den fynske model for diabetesbehandling

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Transkript:

Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko for komplikationer, som forringer livskvalitet Faldende risiko for at dø for tidligt Men Stigende antal personer med diabetes 2015: ca. 380.000 2025: ca. 650.000 2040: ca. 1.200.000 Giver Stigende udgifter mange år frem Aktuelt er merudgifterne 32 mia/år Diabetic Medicine 33, 877-85, 2016 Clinical Epidemiology 2015:7;421-29

Gamle undersøgelser: 20-50 år Forskellige: målgrupper invitation / rykker / deltagerprocent test / testgrænser interventioner livsstil, sjældent medicin opfølgningstid udbydende institution deltagende personalegrupper

ADDITION studiet Anglo-Danish-Dutch study of intensive treatment of people with screen detected type 2 diabetes in primary care Screening studiet Målgruppe: 395.928 mennesker i alderen 40-69 år April 2001 - December 2006 Behandlingsstudiet 343 lægehuse fandt 3,057 mennesker med diabetes ved screeningen Rutine Intensive 5 års opfølgning første hjerte-kar-tilfælde, dvs. død af hjerte-kar-sygdom, blodprop i hjertet, slagtilfælde, bypassoperation for åreforkalkning eller amputation Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Højrisiko strategi Trin 1 Alder 0/1/2/3/4 Køn 0/1 Diabetes i graviditet 0/2 Diabetes i familien 0/1/2 Forhøjet blodtryk 0/2 Vægt - BMI 0/1/2 Fysisk inaktivitet 0/1 Trin 2 Ikke-fastende BG, HbA 1c og risikovurdering for hjerte-kar-sygdom (Heart SCORE 1 ) Trin 3 og 4 WHO kriterier 1999 faste bg og OGTT Risk assessment Spørgeskema Identification of hyperglycaemia Blood prøver Diagnosis Diabetes of diabetes diagnose Målgruppe: N=398.655 Kom til blodprøvescreening N=74.310 Fik diagnosen: Diabetes N=3,057 (0.8%, range 0.3-1.1% 2 ) 1 med diabetes, 2 med høj risiko for diabetes, 6 med høj risiko for hjertekarsygdom 1 European www.addition.au.dk Heart Journal (2003) 24, 987 1003 2 Diabet Med. 2011 Nov;28(11):1416-24.

Relative risiko for første hjerte-kar-tilfælde dvs. død af hjerte-kar-sygdom, blodprop i hjertet, slagtilfælde, bypass-operation eller amputation Land Danmark Hazard Ratio (95% CI) 0.83 (0.59 to 1.16) England 0.80 (0.55 to 1.17) Holland Samlet (I-squared = 0.0%) 0.96 (0.45 to 2.03) 0.83 (0.65 to 1.05) 0.1 0.2 0.5 1 2 Til fordel for intensiv Til fordel for rutine Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

% som fik medicin Medicin før screening Rutine Intensiv 100 90 Blodtrykssænkende Kolesterolsænkende Glukosesænkende 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

% som fik medicin Medicin før screening og 5 år senere Rutine Intensiv 100 90 Blodtrykssænkende Kolesterolsænkende Glukosesænkende 80 70 60 50 40 30 20 10 0 5 år 5 år 5 år 5 år 5 år 5 år Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Risikofaktorer ADDITION Danmark screening Rutine screening Intensiv Change Baseline to 5 year Routine Care Change Baseline to 5 year Intensive Care Routine Care minus Intensive Care at 5 year Blodtryk Systolisk mmhg Blodtryk Diabtolisk mmhg Kolesterol mmol/l 149.8 148.5 85.5 86.1 5.6 5.5 HbA1c % 6.6 6.5 BMI 31.6 31.6 Vægt Kg 90.3 90.9 Rygere % 27.8 26.9 Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Risikofaktorer ADDITION Danmark screening Rutine screening Intensiv Ændring på 5 år: Rutine Change Baseline to 5 year Intensive Care Routine Care minus Intensive Care at 5 year Blodtryk Systolisk mmhg Blodtryk Diabtolisk mmhg Kolesterol mmol/l 149.8 148.5-11.7 85.5 86.1-4.8 5.6 5.5-1.2 HbA1c % 6.6 6.5-0.1 BMI 31.6 31.6-0.6 Vægt Kg 90.3 90.9-1.9 Rygere % 27.8 26.9-9.4 Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Risikofaktorer ADDITION Danmark 1 screening Rutine screening Intensiv Ændring på 5 år: Rutine Generelle helbredsundersøgelser 2 Hospitaler m.fl. Praksis Blodtryk Systolisk mmhg Blodtryk Diabtolisk mmhg Kolesterol mmol/l 149.8 148.5-11.7-1.0-3.7 85.5 86.1-4.8-0.8-1.8 5.6 5.5-1.2-0.01-0.1 HbA1c % 6.6 6.5-0.1 BMI 31.6 31.6-0.6-0.1-0.5 Vægt Kg 90.3 90.9-1.9 Rygere % 27.8 26.9-9.4 1 Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67. 2 Meta-analyse; British Journal of General Practice, Januar 2011

Risikofaktorer ADDITION Danmark screening Rutine screening Intensiv Ændring på 5 år: Rutine Change Baseline to 5 year Intensive Care Routine Care minus Intensive Care at 5 year Blodtryk Systolisk mmhg Blodtryk Diabtolisk mmhg Kolesterol mmol/l 149.8 148.5-11.7 85.5 86.1-4.8 5.6 5.5-1.2 HbA1c % 6.6 6.5-0.1 BMI 31.6 31.6-0.6 Vægt Kg 90.3 90.9-1.9 Rygere % 27.8 26.9-9.4 Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Risikofaktorer ADDITION Danmark screening Rutine screening Intensiv Ændring på 5 år: Rutine Ændring på 5 år: Intensiv Routine Care minus Intensive Care at 5 year Blodtryk Systolisk mmhg Blodtryk Diabtolisk mmhg Kolesterol mmol/l 149.8 148.5-11.7-13.7 85.5 86.1-4.8-6.6 5.6 5.5-1.2-1.3 HbA1c % 6.6 6.5-0.1-0.1 BMI 31.6 31.6-0.6-0.5 Vægt Kg 90.3 90.9-1.9-1.8 Rygere % 27.8 26.9-9.4-6.7 Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Risikofaktorer ADDITION Danmark screening Rutine screening Intensiv Ændring på 5 år: Rutine Ændring på 5 år: Intensiv Routine Care minus Intensive Care at 5 year Blodtryk Systolisk mmhg Blodtryk Diabtolisk mmhg Kolesterol mmol/l 149.8 148.5-11.7-13.7 85.5 86.1-4.8-6.6 5.6 5.5-1.2-1.3 HbA1c % 6.6 6.5-0.1-0.1 BMI 31.6 31.6-0.6-0.5 Vægt Kg 90.3 90.9-1.9-1.8 Rygere % 27.8 26.9-9.4-6.7 Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Risikofaktorer ADDITION Danmark screening Rutine screening Intensiv Ændring på 5 år: Rutine Ændring på 5 år: Intensiv Rutine minus Intensiv behadnling efter 5 år Blodtryk Systolisk mmhg Blodtryk Diabtolisk mmhg Kolesterol mmol/l 149.8 148.5-11.7-13.7-2 85.5 86.1-4.8-6.6-1.8 5.6 5.5-1.2-1.3-0.1 HbA1c % 6.6 6.5-0.1-0.1 0 BMI 31.6 31.6-0.6-0.5 0.1 Vægt Kg 90.3 90.9-1.9-1.8 0.1 Rygere % 27.8 26.9-9.4-6.7 2.7 Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Udvikling af hjerte-karsygdom Tidlig opsporing nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdom 38% risikoreduktion 29% risikoreduktion Intensiv 3 års forsinkelse rutine beh. Rutine 6 års forsinkelse rutine beh. Herman. Diabetes Care 38:1449, 2015

Total dødeligheden (%) Registerdata total dødelighed 14 12 10 Klinisk diagnose Danske Diabetesregister; køns og alders justeret ADDITION rutine Den Danske befolkning; køns og alders justeret 8 6 4 2 0 0 1 2 3 4 5 6 7 År efter screening Carstensen et al. Diabetologia 2008;51:2187-2196

Paradoks: De mindst syge dør dobbelt så hyppigt som de mest syge! Ikke diabetes; NGT og HbA1c <6,0% Mest syge diabetikere; HbA1c 6,5% Middelsyge diabetikere; HbA1c 6,0-<6,5% Mindst syge diabetikere; HbA1c <6,0 N DØDE uanset årsag (95% CI) 16,355 4.4 % (4.5 5.2) 554 6.5 % (5.0 8.4) 381 8.9 % (6.3 12.2) 234 12.4% (8.5 17.3) Behandlingssucces på højt internationalt niveau for de mest syge i almen praksis Plads til forbedring - Under- af de mindst syge! ADDITION STUDIET Prim.Care Diabetes 6(3), 193-200 (2012).

% i med kolesterolsænkende medicin per praksis inden for de første 2år Procent i med kolesterolsænkende medicin per praksis Uddannelse i almen praksis virker Intensiv vs. Rutine-: 65% vs. 33% i kolesterolsænkende efter 2 år 11 intensive 15 rutine Praksis uden patienter med kolesterolsænkende medicin Intensive praksis Rutine praksis RK Simmons, AH Carlsen, S Griffin et al. Diabet Med. 2014 Dec;31(12):1577-85

% i med kolesterolsænkende medicin per praksis inden for de første 2år Risiko for et kardiovaskulært tilfælde Justeret for alder, køn, hjertekarsygdom, cancer og kolesterolsænkende medicin inden screening Odds ratio 1 1.7 (1.0-3.1) 3.1 (1.6-6.0) 2.6 (1.3-5.2) Intervention: 1 2.5 (1.2-5.6) 2.9 (1.2-7.0) 2.0 (0.8-5.6) Control: 1 0.5 (0.2-1.4) 3.9 (1.5-10.1) 3.0 (1.2-7.6) 11 intensive 15 rutine Praksis uden patienter med kolesterolsænkende medicin Intensive praksis Rutine praksis RK Simmons, AH Carlsen, S Griffin et al. Diabet Med. 2014 Sep 3. doi: 10.1111/dme.12574.

% i med kolesterolsænkende medicin per praksis inden for de første 2år Risk for all-cause mortality Risiko for Odds død Ratio uanset årsag Adjusted for age, gender, prevalent IHD, stroke and cancer diagnosed before screening, lipid lowering drugs before screening, smoking, HbA1c, cholesterol, SBP, DBP, Justeret for alder, køn, hjertekarrisiko ved screening samt hjertekarsygdom, cancer og kolesterolsænkende medicin inden screening BMI and follow-up time Odds ratio: 1 1.4 (0.6-3.3) 1.6 (0.7-3.8) 2.9 (1.1-7.8) Intervention: 1 3.5 (1.2-9.7) 4.5 (1.2-15.9) 1.8 (0.5-7.0) Control: 1 1.3 (0.3-4.8) 3.2 (1.0-9.9) 7.3 (2.0-26.7) 11 intensive 15 rutine Praksis uden patienter med kolesterolsænkende medicin Intensive praksis Rutine praksis RK Simmons, AH Carlsen, S Griffin et al. Diabet Med. 2014 Sep 3. doi: 10.1111/dme.12574.

Højrisiko strategi Trin 1 Alder 0/1/2/3/4 Køn 0/1 Diabetes i graviditet 0/2 Diabetes i familien 0/1/2 Forhøjet blodtryk 0/2 Vægt - BMI 0/1/2 Fysisk inaktivitet 0/1 Trin 2 Ikke-fastende BG, HbA 1c og risikovurdering for hjerte-kar-sygdom (Heart SCORE 1 ) Trin 3 og 4 WHO kriterier 1999 faste bg og OGTT Risk assessment Spørgeskema Identification of hyperglycaemia Blood prøver Diagnosis Diabetes of diabetes diagnose Målgruppe: N=398.655 Kom til blodprøvescreening N=74.310 Fik diagnosen: Diabetes N=3,057 (0.8%, range 0.3-1.1% 2 ) 1 med diabetes, 2 med høj risiko for diabetes, 6 med høj risiko for hjertekarsygdom 1 European www.addition.au.dk Heart Journal (2003) 24, 987 1003 2 Diabet Med. 2011 Nov;28(11):1416-24.

Evidens for tidlig opsporing Ikke erkendt diabetes 1 Reduktion i hjertekarsygdom (29-38 %) og tidlig død (17-24 %) 1 Ingen negativ psykologisk påvirkning 2 Screening er cost-effektivt 3-6 Under - plads til forbedring 13 Høj risiko for diabetes (IGT) Reduktion i øjenforandringer (retinopati) 7 Reduktion i udvikling af diabetes 8 Blodsukkersænkende medicin normalisere blodglukose blandt mere end 50% 9 Reduktion i risikofaktorer for hjertekarsygdom 10 Reduktion i metabolisk syndrom med livsstilsændringer (41%) og metformin (17%) 11 Reduktion i hyppighed af urinvejsinkontinens blandt kvinder 12 1 Diabetes Care 2015 Aug;38(8):1449-55 2 BMJ 2007;335:486 3 Health Technol Assess 2013;17:1-90 4 Health Policy Plan. 2015 Oct;30(8):1032-43 5 Diabetes Care 2010;33:1484-1490 6 Lancet 2010;375:1365-1374 7 Diabetologia 2011 Feb;54(2):300-7 8 Diabetologia 2013;56:284-93 9 Endocr Pract 2012;18:342-350 10 Scand J Public Health 2009;37:434-442 11 Ann Intern Med. 2005 Apr 19;142(8):611-9 12 Diabetes Care 2006;29:385-390 13 Diabet Med. 2014 Dec;31(12):1577-85

Tre vigtigste budskaber Tidlig opsporing af diabetes bør går hånd i hånd med tidlig opsporing af hjertekarsygdom, man finder nemlig 1 med diabetes, 2 med høj risiko for diabetes og 6 med høj risiko for hjertekarsygdom alle med et forebyggelsespotentiale Samlet ser vi en høj skvalitet i almen praksis Men der er plads til forbedring Bedre brug af lipidsænkende og blodtrykssænkende medicin kan give bedre livskvalitet med færre komplikationer og et længere liv Specielt blandt de mindst syge.

2026 © DocPlayer.dk Fortrolighedspolitik | Servicevilkår | Feedback