Notat. Demografisk økonomi på ramme området for hjemme- og sygeplejen

Relaterede dokumenter
Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

Demografisk udvikling i budgetperioden NOTAT. Center for Økonomi og Indkøb. 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling

Notat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012

Notat. Plejeboligbehovet

Notat. Bilagsnotat vedrørende 1. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme Tilbud til ældre pensionister

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

NOTAT: Demografinotat budget 2018

Baggrund I dette notat redegøres for kommunens 2017-prognose sammenholdt med den faktiske udvikling pr. 1. januar

Befolkningsprognose, budget

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

Befolkningsprognosen, budget

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

Notat. Bilagsnotat vedrørende tredje budgetopfølgning for budgetramme Sundhed- og Forebyggelse

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Notat. Udviklingen af visiterede ydelser indenfor personlig og praktisk hjælp

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Internt notatark. Emne: Prognose Bestillerbudget 2017 til 2020 Hjemmeplejen og Sygeplejen. Indledning

NOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget Nexø CVR:

NOTAT. Principper Princippet bag modellen er, at:

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.

Notat. Demografikorrektion til budget 2015 og overslagsårene. 29. april Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2019 og overslagsårene

NOTAT Befolkningsprognose pr. 1. juli

Orientering om 6-by Nøgletal 2007

Notat. Udviklingen af visiterede ydelser indenfor personlig og praktisk hjælp

I denne revision af demografipuljerne til Budget 2020 er hovedkonklusionerne følgende:

Befolkningsprognose 2018

Notat Dato: 24. august 2006

Befolkningsprognose

NOTAT Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget Nexø CVR:

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. APRIL 2018 vordingborg.dk

NOTAT. Demografiregulering med ny model

Revision af demografimodellen ældreområdet

Befolkningsprognose 2017

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget , der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen for 2013.

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme Tilbud til ældre pensionister

Notat. Udviklingen af visiterede ydelser indenfor personlig og praktisk hjælp

Befolkningsprognose 2017

BEFOLKNINGSPROGNOSE

Korr. budget Realiseret BOF I Forventet regnskab 2016

Demografi giver kommuner pusterum i

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr og

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

Total demografitrykprøvning

Indledning. Tidligere demografimodel. Gennemgang af forudsætninger og beregninger i ny demografimodel på ældreområdet. Notat 1.

Bilagsnotat vedrørende første budgetopfølgning 2018 for bevillingsramme:

Befolkningsprognose 2016

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr.

Demografi på skole- og dagtilbudsområdet - Budget

Befolkningsprognose 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. APRIL 2019 vordingborg.dk

Sagsnr Bilag 3 - kvalitetssikring af demografiregulering 2016

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune. 25. juni 2014

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2018

BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. MARTS 2016 vordingborg.dk

Behovsanalyse af plejeboligområdet

Befolkningsprognose 2014

Bilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Kilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017

Befolkningsprognose 2019

Befolkningsprognose 2014

Tabel 1. Den forventede udvikling i antal 67+-årige i Furesø Kommune år

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

Notat. Demografi- & Budgetmodellen - en beskrivelse SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 1. oktober 2014

Udgiftspresset beregnes for de områder, hvor udgifterne i høj grad er afhængige af den demografiske udvikling. Det drejer sig om:

Indtægtsskøn for

Befolkningsprognose 2016

NOTAT. Samlet konkluderes, at mængden og kompleksiteten af de opgaver, der udføres indenfor hjemmehjælpsområdet, er øget kraftigt.

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne

NOTAT. Befolkningsprognose 1. juli 2012

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

NOTAT. Befolkningsprognose pr. 1/ Notat. Økonomi og Analyse Budget

Internt notatark. Status for budgetlægning Befolkningstilvækst. Emne: Status for budgetlægning 2016 maj 2015

Notat om plejeboligbehov i plejedistrikt Ry

anbefales det, at Aabenraa Kommune i 2015 vælger statsgarantien Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

Demografiregulering. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Disse 3 påvirker demografien. Stor generation af ældre. Københavnerne lever længere

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2011

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2010

NOTAT BUDGETOPFØLGNING 2, 2018, DØGNPLEJEN

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

BEFOLKNINGSPROGNOSE

Emne: Befolkningsprognose bilag 1

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017

Status for tekniske korrektioner til budget 2015 og overslagsårene.

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Årlig redegørelse Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen

Befolkningstilvækst. Økonomi og Effekt BMF Budget og Finans

Ledelsesinformation August 2015

Stigende udgiftspres til botilbud og bostøtte

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Demografiske udfordringer frem til 2040

Bilagsnotat vedrørende anden budgetopfølgning 2016 for bevillingsramme: Tilbud til ældre pensionister

Transkript:

SOCIAL OG SUNDHED Dato: 3. juni 215 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort Notat Demografisk økonomi på ramme 5.52 området for hjemme- og sygeplejen 1. Baggrund I forbindelse med BO1, 215 blev besluttet, at den ny Demografi- & Budgetmodel (DBM) skulle tages i anvendelse ved BO2, 215. I konsekvens af denne beslutning blev der ikke indregnet demografisk økonomi i BO1, hvilket også hang sammen med at den gamle DBM ikke længere præsterede pålidelige demografital. Den ny DBM er nu taget i anvendelse. Dette notat introducerer overordnet til resultaterne med hensyn til demografiens økonomiske konsekvenser på ramme 5.52 1. 2. Færre yngre ældre flere ældre ældre Der er godt 9.5 borgere i alderen 6+ årige. Men det er i hovedsagen de ældre i aldersgruppen 8+ årige, der økonomisk gør den væsentligste forskel i årene frem. Denne gruppe tæller godt 3. borgere. I bilag er figurer for Hjemmehjælp, Personlig Pleje og Sygepleje, der viser forskydningen fra færre til flere ældre (brugere) indenfor aldersgrupper. Tendensen er tydelig, at der bliver færre eller samme antal yngre ældre, mens der bliver flere ældre ældre. Det er denne forskydning, der får økonomisk betydning, da de yngre trækker noget færre udgifter, som følge af, at forbruget af nævnte ydelser er på et betydeligt 1 Modellens metode og struktur beskrives ikke, idet dette er beskrevet i et selvstændigt notat i C-SS.

lavere niveau end, hvad der er tilfældet for de ældre ældre. I bilag B er som eksempel vist forbruget i 214 af Personlig Pleje (timer pr. år) fordelt på aldersgrupper. Dette mønster ventes også at gælde for perioden 215-219. Forskydningen i retning af de ældre ældre betyder markant noget for økonomien, da de ældre ældre samtidig bruger langt flere ydelser. Dette er den demografiske konsekvens af de flere ældre. Resultatet er vist i Tabel 1. Tabel 1: Økonomisk konsekvens af ændret demografi 65+ årige 216 217 218 219 I alt Hjemmehjælp,4,3,4,4 1,6 personlig Pleje 3,5 3, 2,6 3,1 12,3 Sygepleje,8,7,7,8 3,1 I alt 4,8 4,1 3,7 4,4 16,9 3. Demografisk efterslæb i udgangspunktet for DBM I 215 er budgettallet på ramme 5.52 165,5 mio. kr. I forhold til tidligere år skete der en relativ stor budgetnedgang. I 216 stiger tallet atter. Denne enlige nedgang gældende kun for 215 lader sig ikke umiddelbart forklare. 213 214 215 216 217 Hjemmeplejen samlede budget 166.337 168.499 165.485 169.72 174.165 Forskel mellem årene 2.162-3.14 4.217 4.464 Meget taler for, at denne nedgang skyldes en teknisk fejl i beregningen af den demografiske konsekvens. Der er formodentlig to årsager: - Skønnet i 212 for antal ældre i 215 undervurderede udviklingen - I 212 har man ikke været opmærksom på, at de færre yngre ældre aldergrupper ikke udgiftsmæssigt kunne kompensere for de flere ældre ældre aldersgrupper. De ældre ældre aldersgrupper koster betydeligt mere end de yngre ældre aldersgrupper. I PRISME er ramme 5.52 ifm. BO1 212 justeret ned med 4,8 mio. kr. Teksten fortæller, at justeringen er som følge af en forventet demografi-ændring i 215 med færre udgifter til følge. I 212 var skønnet for 215 at der ville være 9.749 borgere. Resultat blev imidlertid 9.849 borgere. En forskel på 1 borgere 2. Realiseret Skønnet 212 213 214 212 213 42-45 214-42 94 215-1 -15-5. 2 Dette regnestykke er rekonstrueret. Tallet 1 fås ved at trække skøn fra Ballerups egen prognose for befolkningsudviklingen fra det realiserede tal, der hentes fra Danmarks Statistik. Det realiserede tal er befolkningen pr. 1. januar. Side 2

I ovennævnte tabel ses, at Ballerups skøn i 212 for 215 undervurderede antallet med 1 borgere. I 214 var samme skøn en undervurdering på 5 borgere i 215. Fejlskønnet var således reduceret med 5 pct. Meget taler for, at 212 skønnet ikke i følgende år blev netto-korrigeret i overensstemmelse med nye skøn. I 214 i PRISME aktiveres 212 skønnet og udløser at budgettal 215 justeres ned med 4,8 mio. kr. Rettelig var det 214 skønnet, der skulle have været aktiveret. Fremgangsmåden betinger, at der efterfølgende sker en bagud-kontrol og at en evt. korrektion optages i BO 216. 212-skønnet og nedjusteringen på de 4,8 mio. kr. kan også anskues ud fra den vinkel, at en nedjusteret demografi synes i sit udgangspunkt entydigt at være forkert. Konklusionen peger på, at ramme 5.52 har et demografisk efterslæb på 4,8 mio. kr. Som minimum bør 5% ( svarende til 2,4 mio. kr.) blive tilbageført så det er i overensstemmelse med skønnet for 214. Fremadrettet vil et sådant problem ikke gøre sig gældende, idet DBM genberegner alle BO-år på seneste foreliggende befolkningsprognose. Det sker hvert år. 4. Økonomien på ramme 5.52 i perioden 215-219 Nuværende budget for 215 for ramme 5.52 danner grundlag for DBM udgangspunkt. DBM har demografisk gennemregnet de budgetposter, der er variable, dvs, påvirkelige overfor den ændrede demografi. I nedenstående figur fremgår rammens sammensætning og udvikling i perioden 215-219 under indflydelse af demografien. Figur 1: Ramme 5.52: Demografisk udgiftsudvikling 215-219 2. 195. 19. 185. 18. 175. 17. 165. 16. 155. 15. 215 216 217 218 219 Baseline Hjemmeplejen Sygeplejen Udlagte opgaver/plejecentre Frit valg/andre kommuner Demografisk efterslæb Side 3

Bilag A Figur 2: Hjemmeplejen: Antal forventede brugere 215 219. 4 35 3 25 2 15 1 5 215 216 217 218 219 Figur 3: Personlig Pleje: Antal forventede brugere 215 219. 3 25 2 15 1 5 215 216 217 218 219 Figur 4: Sygepleje: Antal forventede brugere 215 219. 45 4 35 3 25 2 15 1 5 215 216 217 218 219 Side 4

Bilag B Figur 4: Forbrug af Personlig Pleje (timer pr. år) fordelt på aldersgrupper. Note: Antal CPR er lig antal unikke borgere pr. år (højre akse) Side 5