Potentialer for vinproduktion

København. 10. juni 2010 Sommerhilsen Selvom det har blæst og regnet, som var det oktober, så ér det jo midsommer med alt hvad dertil hører af glæde og højt humør. Jeg håber, at du får en god lang sommer med masser af varme, fornøjelse og gode oplevelser! Efter ni år som konsulent er jeg efterhånden fuldbefaren. Det har bl.a. ført til, at jeg har ændret firmanavn til Eskild Hansen Strategibureau. Potentialer for vinproduktion Det indebærer selvsagt, at det er strategier, vi arbejder med hvorfor og ikke mindst hvordan man kommer fra A til B. Erhvervsøkonomisk Det indebærer også, analyse at vi er specialister af vinproducenter yder i rådgivning Region Sjælland med faglig dybde og professionel indsigt. Vi rådgiver om udvikling og udnyttelse af de samfundsbestemte rammer for erhvervsudvikling til gavn for både erhvervslivet og det fælles bedste. Vi rådgiver om hårde områder som globalisering, teknologi, iværksætteri, ledelse og kapital, og bløde områder som identitet og kultur. Fra kerneområdet vokser nye sidegrene. Aktuelt drejer det sig især om tre områder: Strategier for museer og kulturinstitutioner, destinations- og byudvikling samt accelerationsprogrammer for iværksættere. Her ønsker vi særligt at styrke os med nye erfaringer, referencer og samarbejdspartnere. Samtidig slipper vi naturligvis ikke det, vi allerede har bygget op. Hvis du er interesseret i at høre nærmere eller har en ide eller et projekt i tankerne, er du altid velkommen til at tage kontakt. Godsommer! Med venlig hilsen Eskild Hansen, Direktør / Region Sjælland / august 2011 / EskildHansenStrategibureau / Tryggevældevej 117, 2700 Brønshøj, 5152 1010 / ehsb.dk / info@ehsb

Indhold Potentialer for vinproduktion...1 Indledning...3 Observationer...4 Vurderinger... 10 De 14 vinproducenter... 12 Degnemosegaard Vinlaug, Feerslev/Skibby... 13 Dyrehøjgaard, Røsnæs/Kalundborg... 14 Frederiksdal Kirsebærvin, Harpelunde/Lolland... 15 Galsgaard Vin, Riserup/Nørre Alslev... 16 Glim Vinmarker, Glim/Roskilde... 17 Kongsbak Vin, Røsnæs/Kalundborg... 18 Lilleø Vin, Lilleø, Maribo... 19 Rosenbæk Vin, Herfølge... 21 Vester Ulslev Vingaard, Øster Ulslev, Lolland... 22 Vinavler Arne Høegh, Kettinge... 23 Vinperlen, Gislinge... 24 Øllingesøe Gods... 25 Ørnberg Vin, Sjællands Odde... 26 Østergaard, Stokkemarke... 28 2

Indledning I de seneste 10 år har der været erhvervsmæssig produktion af vin i Danmark. Produktionen startede som pionerarbejde. Siden er produktionen vokset og der er så småt kommet nye kommercielle interesser ind i branchen. Den nylige etablering af brancheforeningen Danske Vingårde med de ca. 40 største danske vinproducenter markerer dette. I Region Sjælland indgår regional vinproduktion i sammenhæng med turisme, oplevelser og udvikling af erhverv også som en del af den regionale fødevaresatsning. Med den nye regionale turismestrategi prioriteres udvikling af lokale kvalitetsfødevarer som et oplevelsesfyrtårn for regionen. Region Sjælland inviterede på denne baggrund regionale vinproducenter til et dialogmøde i maj 2011. I forlængelse af mødet har Region Sjælland besluttet fremover at give regionale vingaver. Desuden blev det besluttet at gennemføre en nærmere undersøgelse af potentialerne for regional vinproduktion med udgangspunkt i erfaringer og behov hos de enkelte producenter. Som grundlag for dette arbejde fastlagde Region Sjælland følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvad ser den enkelte avler som potentialerne for regional vinproduktion? 2. Hvad er avlernes ambitionsniveau? 3. Hvilke udfordringer står avlerne overfor? Er det fx muligt at få (mere) forretning ud af de mange besøgende? 4. Hvordan ser den enkelte avler regionens rolle (hvordan) kan regionen bistå avlerne i den ønskede udvikling? Efter aftale med Region Sjælland har EHSB forestået undersøgelsen og udarbejdet nærværende rapport. Ud af regionens 17 erhvervsavlere har 14 medvirket. For hver af de 14 producenter er der udarbejdet en kortfattet skriftlig profil med fakta, erfaringer og vurderinger. Inden da gives der i rapporten først en redegørelse for de vigtigste konklusioner og observationer fra undersøgelsen og dernæst en vurdering og diskussion af de fremadrettede potentialer og perspektiver. God læselyst! Direktør Eskild Hansen, EHSB 3

Observationer De vigtigste observationer fra undersøgelsen er på de følgende sider sammenfattet under følgende overskrifter: Smagen og oplevelsen skal bære prisen Tre segmenter af regional vin Gode muligheder for vindyrkning i regionen Vanskelig adgang til egnede marker Danmark bedst egnet til hvidvin Voksende volumen men lille markedsandel Afsætning er den afgørende udfordring Lave adgangsbarrierer og mange nye producenter Professionelle landbrug går ind i vinproduktion Partnerskaber med smagsdommere og professionelle aftagere Generøst branchefællesskab Adgang til international viden Besøgsforretningen kan udvikles men kræver investeringer Vinproduktion som bierhverv er ikke lønsomt Nordisk vinregion Smagen og oplevelsen skal bære prisen: Det er dyrt at producere vin i Danmark og danske producenter vil aldrig kunne konkurrere på pris i forhold til det massive udbud af god udenlandsk vin. Blandt producenterne fremhæves følgende faktorer som differentierende og merprisbærende for dansk vin: Nyhedens interesse: For mange forbrugere er det stadig nyt og anderledes at drikke dansk vin. Flere nævner dog, at nyhedens interesse er ved at være overstået. Hjemlighed: En betydelig del af den regionale vinproduktion afsættes lokalt til forbrugere, der bruger den lokale vin til at markere egen identitet og fejre dét sted, man kommer fra. Mange giver gerne lokal vin som gave. Økologi/biodynamik: Nogle af de mindre producenter er økologiske hhv. under omlægning til økologi og ser det som en fordel. De større avlere synes det er for risikabelt ikke at kunne anvende bekæmpelsesmidler og vurderer samtidig, at økologi ikke er en parameter i højpris vinmarkedet. Smag: Udsøgt og distinkt smag er en afgørende parameter, hvis man vil konkurrere inden for højpris vin. Det kræver førsteklasses råvarer, professionelt vineri og anerkendt vinmager. Smag og kvalitet blåstemples bl.a. via test på tyske laboratorier (obligatorisk for alle medlemmer i Danske Vingårde), branchens egne smagninger med tilhørende præmiering, andre typer af smagninger og anmeldelser, afsætning via anerkendte vinhandlere og restauranter m.v. Branding: Herudover er hele itale- og iscenesættelsen af vin en afgørende faktor. Vigtige virkemidler er her fx vingårdens lokalisering, navn, fortælling og fremtrædelse, kundebetjening og kundeevents, emballagen, kobling til kendte brands og berømte mennesker ( kendiseffekt ), omtaler i livsstilsmedier m.v. En producent arbejder på at opnå anerkendelse som beskyttet geografisk be- 4

tegnelse, BGM (som fx Esrom, Danablu og Lammefjordsgulerødder tidligere har opnået). Tre segmenter af regional vin: Blandt producenterne er der tydelig forskel i vægtningen af ovennævnte differentieringsfaktorer. Der er fundet tre segmenter: 100 kr. gruppen ( dagligvare ): Små, lokalt funderede; prisforsigtige og/eller med lav/urealiseret hjemligheds- og smagsfaktor. 200 kr. gruppen ( luksusvare ): Små, lokalt funderede; prisoptimistiske og/eller med høj/realiseret hjemligheds- og smagsfaktor. Der er også en større producent i denne gruppe. 300 kr. gruppen ( gourmetvare ): Et par større højt profileret producenter. Producenterne gør sig naturligvis mange overvejelser om deres markedspositionering. Det nævnes, at 100 kr. niveauet i vinmarkedet betragtes som et skarpt hjørne over 100 kr. taber man rigtig mange potentielle kunder. Det forudsiges, at vi i de kommende år vil se meget dansk vin under 100 kr. Samtidig er det en udbredt vurdering, at hvis det på sigt skal være interessant at lave dansk vin, så skal prisen over 200 kr. Her ligger en klar udfordring for branchen hvordan sikrer producenterne sig, at de kan opretholde et passende højt prisniveau og ikke positionerer/konkurrerer dansk vin ned i et uattraktivt dagligvare-segment? Gode muligheder for vindyrkning i regionen: I Region Sjælland er der særligt gunstige dyrkningsvilkår på kystnære sydvestvendte skråninger med begrænset nedbør (bl.a. Asnæs, Røsnæs og Sjællands Odde) og på lavtliggende kystnære områder og øer (bl.a. Smålandshavet), bl.a. fordi lyset her reflekteres i det omkringliggende hav. Der dyrkes dog også vin inde i landet. Her er der oftere problemer med nattefrost. Det nævnes, at de bedste dyrkningssteder i regionen klimatisk er fuldt på højde med gode dyrkningssteder fx i Sydtyskland. I hvert fald i de gode år. Vanskelig adgang til egnede marker: Vingårde er mindre arealer, der etableres på steder, hvor jordbund, klima og lysforhold er ideelle. Det nævnes som en historisk betinget barriere for vinproduktion i Danmark, at gårdene er struktureret til anden anvendelse end vinproduktion. Det giver særlige udfordringer i fht. at fiske egnede marker ud af eksisterende landbrug til vinproduktion (det er ikke lønsomt at købe en hel gård med avlsbygninger m.v. blot for at få adgang til egnede vinmarker). Forpagtningsaftaler rejser særlige problemstillinger i relation til vinproduktion, idet der er behov for et lang investeringshorisont (forpagtningsaftaler i Danmark er typisk af kortere varighed). Arealkravene ved svineproduktion bremser også muligheden for at opnå adgang til egnede vinmarker. Danmark bedst egnet til hvidvin: Blandt avlerne er der afgjort elementer af religionskrig, når det gælder valget af druer herunder valget mellem røde og hvide druer. Mange avlere mener ikke, at Danmark er egnet til dyrkning af rødvin. Nogle taler om at rødvinskvaliteten er løftet markant i de senere år. Andre anerkender, at Danmark klimatisk ligger lige på kan- 5

ten i fht. rødvin. Der er bred enighed om, at hvidvin fint kan dyrkes i Danmark. Voksende volumen men lille markedsandel: I 2010 drak vi i Danmark i alt 192 mio. liter vin. Forbruget vokser med ca. 1,5% p.a. 1 Den danske vinproduktion vokser med over 50% p.a., men udgør i dag beskedne 0,05% af det samlede danske forbrug. Det er imidlertid ikke så relevant at vurdere dansk vins markedsandel i fht. totalmarkedet. Dagbladenes vinsmagninger deles typisk i tre prisintervaller: Under 50 kr., 50-80 kr. og over 80 kr. Dansk vin ligger entydigt i sidstnævnte interval. Der findes ikke umiddelbart statistik om fordelingen af det samlede vinsalg på prisintervaller. Hvis det fx antages (hvilket nok er højt sat), at 10% af det samlede vinforbrug købes i prisintervallet over 80 kr. pr. flaske, så udgør dansk vins aktuelle markedsandel 0,5%. Når der samtidig er udsigt til en 2-3 dobling af volumen i den danske vinproduktion i de kommende år bliver det klart, at den danske vinbranche banker på som en seriøs spiller på det danske marked for højpris vin. Dansk vin vil ikke længere blot være et koriosum. Afsætning er den afgørende udfordring: Afsætningssituationen blandt de forskellige producenter er meget forskellig. Nogle producenter er slet ikke aktive med at udvikle afsætning, da hele produktionen let sælges gennem få etablerede kanaler. Andre sætter prisen ned, fordi de efter finanskrisen oplever mindre betalingsvilje i markedet. Atter andre dumper nærmest prisen for at slippe af med et stort lager. Når afsætning kan betegnes som en afgørende udfordring for branchen, skyldes det først og fremmest, at det nu ér dokumenteret, at man godt kan lave god vin i Danmark og at der også ér en interesse for dansk vin. Udfordringen er nu at fastholde og styrke markedspositionen. Endvidere er afsætningsspørgsmålet centralt i fht. det spring i produktionsmængden af dansk vin, vi nu står midt i. Der er kommet nye større spillere på banen og blandt en del af de mindre producenter er der en frygt for stigende konkurrence og endnu mere vigende priser, end vi allerede har set. Når det gælder afsætningskanaler er der betydelige forskelle mellem producenterne. Nogle beror på lokal, personlig afsætning (fra eget vineri, lokale fødevaremarkeder, nærliggende gårdbutikker m.v.) i nogle tilfælde suppleret med sporadisk afsætning til detailhandel og restauranter. Andre lever næsten udelukkende af afsætning til gourmetrestauranter og - grossister. Atter andre har en bred afsætning i detailleddet, hvilket kræver en betydelig salgsindsats, butiksmateriale, butikssmagninger m.v. Det er klart, at afsætning til gourmet-kanaler spiller positivt tilbage på afsætningen til andre kanaler ( blåstempler ). Men det er også helt klart, at de små producenter har vanskeligt ved at oparbejde en tydelig position i detailleddet. Det kræver både volumen og salgsmæssig styrke. En af producenterne nævnte, at man nu har engageret to selvstændige sælgere, der har opbygget et sortiment af danske og udenlandske kvalitetsfødevarer m.v. Der er altså også et privat marked for denne type salgsydelser. 1 Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 290, juni 2011. 6

Lave adgangsbarrierer og mange nye producenter: Det er kendetegnende, at man kan være aktiv i vinbranchen i Danmark på meget forskellige økonomiske niveauer. Adgangsinvesteringen til branchen ligger i etablering og vedligeholdelse af en vinmark. Der går typisk 3-4 år før en ny vinmark er i produktion. En del af de nystartede producenter lejer sig ind i vinerier i ind- og udland, så etablering af eget vineri er ikke en forudsætning for etablering. Man kan således godt komme i gang med vinproduktion med en initialinvestering på under 200.000 kr. Og så en masse arbejdstimer. De lave adgangsbarrierer er også én af forklaringerne på at antallet af vinavlere i Danmark er øget ret betydeligt over årene (i de seneste år er på landsplan 10-15 nye producenter hvert år startet op, markant flere end i tidligere år). Investeringsmæssigt er etableringen af vineri en tærskel. Her ligger en investering i størrelsesorden 0,2-3 mio. kr. I undersøgelsen er der ikke fundet eksempler på fællesejede vinerier, men flere producenter nævner, at der her ligger en oplagt mulighed for omkostnings- og risikodeling. Undersøgelsen giver til gengæld flere eksempler på vinerier, der enten udfører kontraktproduktion for andre vinproducenter og/eller udlejer vineri til andre vinmagere. På den måde sker der omkostningsdeling. Professionelle landbrug går ind i vinproduktion: I vinbranchens pionerfase i Danmark var det i høj grad (men ikke udelukkende) fritidslandmænd uden landbrugsfaglig baggrund, der etablerede vinproduktion. I de senere år er der kommet flere professionelle landbrug ind i branchen. Enten i form af landmænd, der har lagt produktionen om. Eller landmænd, der supplerer etablerede driftsgrene (dyr og/eller planter) med vinproduktion. Her ligger flere fordele. Investeringsmæssigt kan eksisterende aktiver som jord, maskiner og bygninger overføres til vinproduktion. Videnmæssigt er der betydelige overlap især mellem produktion af kernefrugt og vin. Sæsonmæssigt er vin også et godt supplement til anden planteproduktion (roer, korn m.v.), når der er travlt i vinmarken passer de andre afgrøder sig selv og omvendt. Skattemæssigt er det også en fordel at være en virksomhed i drift. Det tager typisk 3-5 år, før der er skattemæssigt overskud i vinproduktion og da skattereglerne for erhvervsmæssig virksomhed fordrer overskud inden 3 år, er det ikke muligt at fradrage erhvervsmæssige omkostninger, hvis man driver vinproduktion isoleret. Partnerskaber med smagsdommere og professionelle aftagere: Undersøgelsen har afdækket et par spændende eksempler på partnerskabsmodeller i vinbranchen. Partnerskaber er bl.a. udbredt i rådgivningsbrancherne (advokater, managementkonsulenter, arkitekter, designere m.v.), hvor en virksomhed ligeværdigt beror på flere personer med forskellige spidskompetencer. Det kan således være en god måde at få en bredere palet af kompetencer ind i en virksomhed. I de to tilfælde fra undersøgelsen er det både det landbrugsfaglige (dyrkning), det vinfaglige (smag) og det kommunikationsmæssige (branding), der indgår i partnerskabet. I det ene tilfælde er partnerskabet en udbygning af et tidligere etableret partnerskab om frugtproduktion. I det andet tilfælde er det et nyt partnerskab, der har bragt landmanden ind i en ny selvforståelse fra landbrugsingeniør til smags- og naturingeniør (fra det kvantitative til det kvalitative). Landmanden i førstnævnte partnerskab udtrykker det på følgende vis: Hvis du ikke kan smage det, kan du ikke dyrke det. 7

Generøst branchefællesskab: Foreningen af Danske Vinavlere, der hidtil har samlet branchen, synes klart præget af pionerånd, gensidig interesse og betydelig åbenhed i fht. at dele viden, erfaringer, tips m.v. Åbenheden bidrager også til at reducere adgangsbarrierer for nye vinproducenter. Det er svært at blive en rigtig dygtig vinproducent, men man kan forholdsvis let komme i gang bl.a. ved at trække på viden fra etablerede kolleger. Måske vil etableringen af Danske Vingårde markere omstilling til en mere professionel og konkurrencepræget branchekultur. En af respondenterne nævnte, at der ofte er for meget kaffeklub over branchemøderne. En anden nævnte, at kulturen og samspillet i branchen hidtil næsten udelukkende har været præget af processen i vinproduktion, mens det forretningsmæssige har haft lav prioritet. Fx har man stort set ikke beskæftiget sig med salg og afsætning. Det er et af målene med den nye brancheforening, at styrke indsatsen bl.a. på dette område. Det er helt naturligt og parallelt til udviklingen i andre brancher, at der i overgangsfaser fra ét markedsbillede til et andet sker omlægning af de institutionelle rammer for branchesamspillet. Nye interesser skaber behov for nye strukturer. Adgang til international viden: Danmark har ét af verdens bedste landbrugsfaglige rådgivningssystemer, men det er en entydig vurdering, at rådgivningssystemet ikke har noget at byde på, når det gælder vinproduktion. Til gengæld trækker branchen i vid udstrækning på udenlandsk ekspertise, ikke mindst tysk ekspertise. Måske vil der på sigt kunne opbygges mere rådgivningsekspertise i Danmark, men det virker omvendt som om rådgivningen fra udenlandske kilder og samspillet med udenlandske partnere fungerer ret smertefrit. Det tager naturligvis tid at finde rigtige i udlandet partnere, men det gør det jo som regel også at finde danske rådgivere og partnere. Og der er ubetinget en fordel i at komme direkte til den stærkeste kilde, når det gælder rådgivning, test, køb af vinstokke, udstyr til vinerier, vinmageri m.v. Besøgsforretningen kan udvikles men kræver investeringer: Udvikling af vingårde og vinerier som oplevelsesattraktioner og besøgsmål er klart et område, producenterne har blik for. Og der er også for flere producenters vedkommende ret betydelige volumener i besøgsaktiviteten. For nogle producenter er besøgsaktiviteten vigtig, fordi den trækker en stor del af den lokale/direkte afsætning. For andre er det mere de professionelle relationer fra besøgsaktiviteten, der lægges vægt på. Det er dog kendetegnende, at besøgsforretningen i sig selv ikke har stor økonomisk betydning. En enkelt producent har sat forretningen mere i system og har udover gårdbutik investeret i et professionelt mødelokale, som forventes at kunne generere en vis omsætning. Endvidere samarbejdes med lokale overnatningssteder om salg af vinpakker til turister. Det overvejes også at gå ind i større arrangementer (fester, bryllupper m.v.), men det erkendes samtidig, at det er en helt anden forretning (værelser, køkken m.v.). Overordnet er der ingen tvivl om at producenternes fokus ligger på at få vinforretningen op at flyve på et passende højt niveau. Når dét er realiseret kan vi forvente at se investeringer og produktudvidelser i relation til 8

besøgsforretning. Men det er sandsynligvis først i næste fase af branchens udvikling. Det skal også nævnes, at en del producenter, der har medvirket i markeder, temaevents m.v. omkring lokale fødevarer har oplevet problemer i den forbindelse. Enten fordi de ikke har tilstrækkeligt store volumen af vin at kunne sælge. Eller fordi begivenhederne i for høj grad går op i en masse gratis smagsprøver og for lidt konkret salg. Det er ikke den brede danske befolkning, der køber dansk vin. For hovedparten af producenterne er det åbenbart, at det er i forudbestilte gruppe-arrangementer, der ligger et vækstpotentiale. Producenterne kan ikke præstere generel åbningstid, og derfor er generelle, detailorienterede ruter og lignende ikke en realistisk mulighed. Hertil kommer, at gode oplevelser kræver forplejning, personlig tilstedeværelse m.v., hvilket kun kan leveres i fbm. arrangementer. Arrangementssalg til firmaer, hoteller, eventbureauer og lignende er imidlertid også en klar barriere for de små producenter. Vinproduktion som bierhverv er ikke lønsomt: Fra de mindre producenter, der har vinproduktion som bierhverv, lyder det ret samstemmende, at vinproduktion langt fra er en guldrandet forretning. Hvis man indregner eget tidsforbrug står afkastet slet ikke mål med investeringen. Man skal opleve det som en god hobby, for at det kan løbe rundt i et bredere regnestykke. Nordisk vinregion: I EU-sammenhæng er Danmark placeret i en særlig nordisk vinregion. Det indebærer bl.a., at sprøjtemidler m.v. skal godkendes særskilt i et nordisk land før det kan anvendes her. Danske producenter kan således ikke umiddelbart anvende de midler, der er godkendt i fx Tyskland og Frankrig. Flere producenter nævner dette som en ulempe. 9

Vurderinger I forlængelse af de direkte konklusioner og observationer vil EHSB for helt egen regning på de følgende sider præsentere nogle videre vurderinger omkring de fremadrettede potentialer og perspektiver for vinproduktion i Region Sjælland. Vurderingerne er sammenfattet i følgende overskrifter: En seriøs branche En polariseret branche Vækst og lønsomhed via lang hale af produkter og ydelser Internationalisering Et fyrtårn for Region Sjælland En seriøs branche: Undersøgelsen dokumenterer, at vinproduktion i Danmark både markedsmæssigt og økonomisk er på vej til at blive en mere moden branche. Målt på produktionsvolumen, markedsandel og professionalisme er vi midt i et skift, der gør, at vi nu kan tale om en seriøs dansk vinbranche. En polariseret branche: Branchen vil bestå af en stor gruppe mindre lokale producenter (typisk bierhverv eller sidegrene til andet erhverv) i 100 og 200 kr. gruppen samt en mindre gruppe nationalt og i et vist omfang internationalt orienterede producenter i 200 og 300 kr. gruppen. Forskellen mellem A-, B- og C-holdet vil blive tydeligere. Kvalitet og smagen bliver sammen med evnen til at udfolde hjemlighedsfaktoren og få solgt vinoplevelsen på markedet for gruppe-arrangementer bliver dét, der gør forskellen på 100 og 200 kr. gruppen. Tilsvarende bliver det i høj grad branding og gourmetfaktor, der kommer til at skille producenterne i hhv. 200 og 300 kr. gruppen. Sandsynligvis vil vi i de kommende år se flere nye spillere gå ind i vinbranchen. Fx feriecentre der går ind i branchen for at kunne tilbyde spændende oplevelser til familiens voksne - især mændene (ligesom man har taget welness ind i forskellige folkeudgaver ). I Danmark har vi endnu ikke set eksempler herpå. Men i Sverige er der etableret en enkelt meget stor vingård og Æblets hus i Kivik i Österlen er eksempel på en virksomhed, der kombinerer oplevelsesattraktion og ciderproduktion. Det er også muligt at flere gourmetrestauranter, bo-og-spis-koncepter, konferencehoteller m.v. kunne være tiltalt af at gå ind i vinproduktion. Vækst og lønsomhed via lang hale af produkter og ydelser: Det er næppe muligt at skabe en international blockbuster vin i Danmark. Dansk vin vil fortsat være et specialiseret niche-produkt. Forretningsmæssigt ligger der en vej til forretningsmæssig vækst og lønsomhed i udvikling af en vifte af relaterede produkter (frugtvin, cider, gele o.m.a.) og ydelser (medejerskab, smagninger, vinskole, besøg, firmamøder, fester o.m.a.). Vinproduktion kan være løftestang for udvikling af en række relaterede forretninger. Samtidig ligger der også et potentiale i øget international afsætning. Internationalisering: For markedslederne i Danmark vil det være afgørende at skabe en international position. Både når det gælder kompeten- 10

cer/processer og når det gælder anerkendelse/afsætning. Danmark vil stadig være hovedmarkedet men vækst forudsætter internationalisering. Dansk vin skal kunne købes i Hamburg, London og Stockholm. Et fyrtårn for Region Sjælland: I Danmark har Region Sjælland langt fra monopol på vinproduktion. Men regionen kunne godt gå efter en position som Danmarks vincentrum. Og vin kan godt sammen med kvalitetsprodukter inden for frugt, grønt, urter, mejeriprodukter, kødprodukter m.v. være en del af regionens profil. Hvad kan der gøres? For at lykkes kræves der først og fremmest at flere professionelle og ambitiøse producenter kommer ind i et tættere og mere forpligtende samspil med de bedste aftagere, vinmagere, smagsdommere m.v. i både ind- og udland. For at fremme en sådan udvikling kunne der i samarbejde med internationale partnere (anerkendte udenlandske vinmager-events) samt Danske Vingårde, vin-handlere, vin-medier, restauranter m.v. tages initiativ til etablering af en årligt tilbagevendende professionel vinskole i regionen. Begivenheden kunne også have et publikumsprogram, men kernen skulle være en professionel begivenhed på højt og gerne internationalt niveau. Begivenheden kunne også understøttes/suppleres af en professionel vinuddannelse tilrettelagt og gennemført i tæt samspil med branchen. En sådan national/nordisk uddannelsesinstitution kunne godt etableres i Region Sjælland. 11

De 14 vinproducenter I undersøgelsen har følgende vinproducenter venligt medvirket: 1. Degnemosegaard Vinlaug v/kirsten og Gorm Poulsen 2. Dyrehøjgaard v/bettina og Tom Christensen 3. Frederiksdal Kirsebærvin v/harald Krabbe 4. Galsgaard Vin/Hanne og Niels Galsgaard Madsen 5. Glim Vinmarker v/torben B.B. Hansen 6. Kongsbak Vin v/tue Kongsbak 7. Lilleø Vin v/hans Lund Hansen 8. Rosenbæk Vin v/kurt Lundkvist 9. Vinavler Arne Høegh 10. Vester Ulslev Vingaard v/preben Jørgensen 11. Vinperlen v/bjarne Tougård Kristensen 12. Øllingesøe Gods v/helge greve af Danneskiold-Samsøe 13. Ørnberg Vin v/anders og Niels Ørnberg 14. Østergaard v/henrik Plough De følgende sider indeholder en kortfattet profil-beskrivelse for hver af de 14 producenter. 12

Degnemosegaard Vinlaug, Feerslev/Skibby Etableret 2002 Vineri 2005 (over 1 mio. kr., kun egen vin) Driftsform Bierhverv, A/S Afsætning 50% selv, 50% andre Størrelse 4.000 stokke Besøg Varierende omfang, understøtter vinsalg Vinfokus Hvidvin, rødvin/rose, gelé/saft Partnere - Prisniveau Mellem (185 kr. for dyreste flaske, men også ½-liter til 75 kr.) Andet Med i den Nordsjællandske Vinvej 2 Om egen vækst og udvikling: Kunne med nuværende vineri øge volumen til 5.000 stokke. Arbejdskraft til pasning af vingård er den vigtigste flaskehals; for få planter til mekanisering; tror på bedre kvalitet via håndpasning. Omlagde i 2009 driften til vinlaug, der nu lejer vingård/vineri m.v. af ejer. Udbød 100 aktier á 5.000 kr. Indtil nu solgt 50. Aktionærer skal bl.a. give 5 dages arbejde pr. år. Aktionærer kan købe 3 flasker vin pr. arbejdsdag til halv pris. Kan herudover købe vin uden begrænsning med 30% rabat (en gros pris). Modellen med vinlaug er fortsat under indkøring; kræver øvelse og opbygning af fælles kultur. Om muligheder for at løfte forretningen: Afsætning er den afgørende udfordring. Ér placeret i relevante kanaler bl.a. 6 supermarkeder og restauranter. Har som noget nyt lagt vin til salg hos to sælgere, der hver især har samlet eget sortiment af kvalitetsfødevarer. Har deltaget i SmartBox fra starten og havde sidste år ca. 270 gæster alene herfra (ca. 80 kr. i indtægt pr. gæst; hertil vinkøb i størrelsesorden 100 kr. pr. gæst; i alt ca. 50.000 kr. excl. moms). Koncentrerer så vidt muligt besøg lørdage kl. 11-14 og onsdage 14-16. Om vinbranchen: I de senere år er der hvert år kommet 10-15 nye erhvervsavlere til; markant flere end i tidligere år. Forventer store prisfald i de kommende år (måske fra nuværende 185 til 100 kr.). Der kommer større mængder på markedet, nyhedens interesse er overstået og det er dårlige tider/folk er sparsommelige. Om udfordringer, hindringer og behov for bedre rammer: Behov for at tale/arbejde mere sammen i branchen. Fx omkring etablering af fælles/kooperative vinerier med tilknyttet ekspertise. Men også omkring styrket afsætning. 2 Se vinvej.dk. Vinvejene på Sjælland er opdelt på tre områder: Nordsjælland, Midtsjælland og Sydsjælland. 13

Dyrehøjgaard, Røsnæs/Kalundborg Etableret 2008 Vineri Etableret 2009-10 (også micro-destilleri, over 3 mio. kr., ¾ mio. kr. fra LAK). Driftsform Del af landbrug/maskinstation Afsætning Hidtil primært lokalt (bl.a. landliggere). Skal nu bredere ud i restauranter og kvalitetsvinhandlere. Laver også vin/vingårde for andre producenter. Størrelse 19.000 stokke (størst i Danmark) Besøg Målet er 2.000 besøgende i 2011 (ved standardpris 175 kr. pr. deltager omsætning på 350.000 kr.). Professionelt mødelokale under etablering. Har også sal til 75 pax (selskaber m.v.). Samarbejder med lokale overnatningssteder om vinpakker og med restauranter om bespisning. Vinfokus Hvid, mousserende, rød, destilleri Partnere Har etableret gårdbestyrelse med lokale ressourcepersoner. Har ansat Stefan Laible, en af landets dygtigste viningeniører. Prisniveau Mellem (215 kr.) Andet Forventer at bære min. 3 årsværk Om egen vækst og udvikling: Ambitionen er at levere en vin, som er lavet korrekt af fagfolk samt at skabe en position blandt Danmarks største og bedste vinproducenter. Vin er hovedområde, men også 21.000 æbletræer og 8.000 kirsebærtræer. Har også etableret landets første kommercielle spisedrueproduktion. Vil måske tage produktion ad cider op på et senere tidspunkt. Tager i år et syvmileskridt og høster på over 3 gange så mange stokke som sidste år. Har under etablering trukket på professionel tysk rådgivning (WBI i Freiburg hovedforsøgsstation i Baden). Om mulighederne for at løfte forretningen: Hvis salget i år opfylder de høje forventninger, så måske yderligere udvidelser i de kommende år. På turistsiden kræver det rigtig meget at komme videre (værelser, køkken m.v.). Overvejer fx i fremtiden at kunne holde bryllupper, men vil kræve store investeringer. Har etableret en gårdbestyrelse og har som grundfilosofi, at man skal ud og finde ideer og viden i stedet for selv at prøve at regne alt ud. Om vinbranchen: Behov for styrket samarbejde om fælles indkøb, afsætning m.v. (Danske Vingårde). Om udfordringer, hindringer og behov for bedre rammer: Er i EU-regi i region med Sverige, så anvendelse af visse beskyttelsesmidler kræver særlig godkendelse her. I Danmark burde man umiddelbart (uden regional godkendelse) kunne anvende samme midler som i Tyskland. 14

Frederiksdal Kirsebærvin, Harpelunde/Lolland Etableret 2006 første årgang Vineri Opbygget siden 2006 (over 2 mio. kr., 0,4 mio. kr. fra LAK) Driftsform PS (etableret 2010) 3 partnere Afsætning Over 100 vinhandlere, gårdbutikker, supermarkeder m.v. i hele landet (bl.a. SuperBest) Størrelse 22 hektar kirsebær (danske kirsebær er blandt de bedste i verden); ca. 20.000 liter vin p.a. (i 2010 dog kun ca. 7.000 liter) Besøg Under udvikling. Bl.a. planer om besøgscenter og samarbejde om gastronomisk herregårdstur (Knuthenlund o.a.). Vinfokus Ambitionen er et ultimativt kvalitetsprodukt på linje med god portvin og de sydfranske dessertvine. Hertil også en kirsebærbrændevin (Kirsch). Partnere Godsejer Harald Krabbe, kok Jan Friis-Mikkelsen, journalist og vinskribent Morten Brink Iversen Prisniveau Mellem-høj (139 kr. for Dansk Kirsebærvin, 350 kr. for Solera) Andet Endvidere professionel bestyrelse, hvor Mikael Vest, Vinderstrategi er formand Om egen vækst og udvikling: Afgørende vendepunkt at få forbundet traditionel kirsebærproduktion med passion for smagsoplevelse gourmetniveau. Sket via partnerskabet med kok og vinskribent (ligger ikke i traditionel landbrugsfaglighed). Fundamentalt skift i selvforståelse fra landbrugsingeniør til smags- og naturingeniør (fra det kvantitative til det kvalitative). Også afgørende at få opbygget system/kompetence i forretningsudvikling og dermed blive i stand til at går ud over egen ramme og bryde det kendte mønster (forretningsplan oprindeligt udviklet i samarbejde med Grønt Center, professionel bestyrelse m.v.). Anvender i dag kun ca. 10% af kirsebærproduktion til vin, så produktionen kan opskaleres uden problemer. Største faglige udfordring/ambition er vinificering. Har tilknyttet både en fransk og en tysk vinmager, men har taget tid at finde den rigtige ekspertise og de rigtige personer. Biodynamik også under udvikling. Er i færd med at få godkendelse af kirsebærvin som beskyttet geografisk betegnelse, BGB (som Esrom, Danablu og Lammefjordsgulerod). Om mulighederne for at løfte forretningen: Hovedudfordringen er at udvikle markedet til et helt nyt produkt (kvalitetsprodukt i modsætning til traditionel kirsebærvin). Har ansat egen sælger. Har påbegyndt markedsbearbejdning i Sverige. Web butik er under etablering. Om vinbranchen: Domineret af folk, der brænder for processen i vinproduktion frem for det kommercielle. Om udfordringer, hindringer og behov for bedre rammer: Afgørende at få løftet det professionelle og kommercielle niveau i branchen. Etableringen af Danske Vingårde et skridt i den retning. Vigtigt at tænke ud over Danmarks grænser både på kompetence- og afsætningssiden. Vigtigt 15

med brede/introducerende tilbud fx omkring etablering af eksport til Tyskland (Grønt Center) m.v. Galsgaard Vin, Riserup/Nørre Alslev Etableret 1999/2004 Vineri Etableret 2003 (0,2 mio. kr.) Driftsform Del af eksisterende landbrug Afsætning Primært eget salg (private, venner/bekendte, naboer), men også restauranter, vinhandlere, supermarkeder i mindre omfang. Størrelse 2.500 stokke Besøg En del grupper, op til 70 pax, 500 kr. pr. gruppe + 15 kr. pr. smagning Vinfokus Hvidvin Partnere - Prisniveau Lav (ned til 40 kr. ved køb af 6 flasker) Andet - Om egen vækst og udvikling: Ideen fra starten, at salget primært skulle ske fra gården. Har nu 10.000 flasker på lager, som det er vanskeligt at få afsat. Vil ikke umiddelbart udvide. Forudsætter vækst i salget. Kunne sætte 1000-1500 stokke mere. Nuværende størrelse kan overskues og passer sæsonmæssigt godt ind i øvrig landbrugsdrift (korn, roer). Overvejer at producere eddiker, geleer m.v. Overvejer også mousserende vin (succes i Storbritannien). Om mulighederne for at løfte forretningen: Supermarkeder vil kun betale 20-25 kr. pr. flaske. Restauranter kun en anelse mere. Har åbent hus et par gange om året. Overvejer at lave fast ugentlig åbningstid (lørdag formiddag) med smagning, bespisning m.v. Kommunen burde give lokal vin som gaver. Om vinbranchen: Er gået med i Danske Vingårde. Godt med yderligere dygtiggørelse. Landboforeningerne ved intet om vin. Om udfordringer, hindringer og behov for bedre rammer: Kunne have stor glæde af en ung, udenlandsk vinmager (praktikant, 18-20 år). Kunne godt dele praktikant med andre vinproducenter. En lokal vinrute ville også være en god ting. 16

Glim Vinmarker, Glim/Roskilde Etableret 2001 Vineri Etableret 2004 lidt midlertidigt (i alt investeret ca. 0,6 mio. kr. indtil nu, nyt vineri på tegnebrættet, men vil koste min. ½ mio. kr., p.t. ikke realistisk) Driftsform Bibeskæftigelse Afsætning Primært privat Størrelse 1.200 stokke Besøg Ca. 100-200 besøgende p.a. 50 kr. pr. person dog min. 200 kr. Vinfokus Rødvin, hvidvin Partnere - Prisniveau Lav-mellem (100 kr. for ½ liter rødvin) Andet Medlem af lokal turistforening Om egen vækst og udvikling: Havde tidligere også vingård på to andre lokaliteter, men det blev for tidskrævende. Tid, afsætning og skatteregler (se nedenfor) er de vigtigste flaskehalse. Om mulighederne for at løfte forretningen: Driver anden erhvervsvirksomhed parallelt og har derfor ikke tidsmæssig mulighed for at vækste vinproduktionen. Har meldt sig ind i lokalt turistarbejde og det giver lidt besøgende, men koster også mange penge (10.000 kr. p.a.). Om vinbranchen: Totalmarkedet for vin er stort, og danske producenter har kun en forsvindende andel (under 1%). Men tilgangen er stor, årligt importeres over 100.000 nye vinstokke og jo flere avlere, jo sværere bliver det at holde prisen. Om udfordringer, hindringer og behov for bedre rammer: Fødevarekontrollen burde administreres lidt mere situationsbestemt. Fx krav om særskilt udeskab ved ejendommen, hvor smiley-rapport kan ophænges. Virker ikke rimeligt. Skattereglerne indebærer, at man efter tre år med regnskabsmæssigt underskud ikke kan opretholde status som erhvervsdrivende og dermed ikke har mulighed for at fradrage omkostninger, udligne indkomst mellem år m.v. Reglerne passer ikke til etablering af vinproduktion, der typisk først giver indtægt efter 3-5 år, når vinstokke er i produktion og vinproduktion oparbejdet. 17

Kongsbak Vin, Røsnæs/Kalundborg Etableret 2009 Vineri Nej Driftsform Bierhverv Afsætning Endnu ingen Størrelse 1.400 Besøg Endnu ingen Vinfokus Mousserende vin, hvidvin (men endnu ingen produktion) Partnere - Prisniveau Mellem-høj (ambition) Andet - Om egen vækst og udvikling: Har etableret vingård på forældres jord mellem Jelling og Tørring. Vejrliget i 2010 var meget hårdt ved marken, så mange stokke er gået til. Målet er foreløbigt at få de 1.400 stokke til at fungere. Det er ikke ambitionen at skulle leve af vinproduktion. Bor ellers på Røsnæs, der er ideel til vindyrkning. Men kan ikke forpagte nærliggende mark ejet af lokale svineproducent, der skal bruge jord for at opfylde arealkrav. Om mulighederne for at løfte forretningen: Vil satse på mousserende vin. Det giver Danmark gode forudsætninger for og det kan man sandsynligvis opnå en bedre pris for. Flere andre danske producenter er med succes gået den vej. Om vinbranchen: De mindre rødvinsbønder vil blive sat af. Kun produkter med høj kvalitet og oplevelse vil kunne klare sig. Om udfordringer, hindringer og behov for bedre rammer: Bedre adgang til egnede marker ville være en fordel. 18

Lilleø Vin, Lilleø, Maribo Etableret 2006 (første vin frigivet 2009) Vineri Eksternt (Sydtyskland) Driftsform ApS Afsætning Primært partnernes restauranter (Noma, Fiskebaren, Meyers Deli) Størrelse 12.000 stokke Besøg Mange grupper, op til 150 pax, ikke overskudsgivende aktivitet men giver mange kontakter Vinfokus Kun hvid Partnere Anders Selmer (Kødbyens Fiskebar), Claus Meyer (Noma, Meyers Deli m.v.) og frugtavler Hans Lund Hansen Prisniveau Høj (295 kr.) Andet - Om egen vækst og udvikling: Optimalt vinområde (nærhed til hav giver lunt klima, lys reflekteres i lavvandet hav omkring øen). Samme klima som Franken i Sydtyskland, men kan sætte højere sukkerindhold end i Sydtyskland grundet bedre lys. Sammenligner den danske vinproduktion med Alsace (højt restsukkerindhold). Lilleø Vin etableret i naturlig forlængelse af Frugt fra Lilleø (etableret 2001). 1 person nu fast beskæftiget i vinmarken (håndarbejde; kræver ca. 1 årsværk pr. hektar). Hertil maskintid, løbende overvågning m.v. Bruger maskiner og dyrkningserfaring fra kernefrugtavl i vinproduktionen (direkte synergi). Gøder ikke, men bruger beskyttelsesmidler. Økologi er ikke en parameter i det prioriterede markedssegment. Vin produceres i eget regi (Anders Selmer er vinmager) på lejet, professionelt vineri i Sydtyskland (8 timers transport i kølebil fra Lilleø). Bruger tyske rådgivere/tysk ekspertise. Vil sætte yderligere 8.000 stokke. Vil inden for 2-3 år etablere eget vineri (forventet investering ca. 2,5 mio. kr.). Om mulighederne for at løfte forretningen: Noma aftager i dag 50% af produktionen. Fiskebaren aftager lige under 20%. Siger nej til flere interesserede vinhandlere grundet manglende volumen. Vurderer ikke, at afsætning bliver en flaskehals heller ikke ved øget volumen. Etablering af eget vineri vil åbne muligheder for en række specialprodukter fra Calvados til æblevin o.m.a. Vil på sigt etablere landsdækkende afsætning og evt. eksport. Om vinbranchen: Vurderer generelt, at der er god plads i markedet til dansk vinproduktion (danskerne drikker rigtig meget vin). Men klart en forudsætning, at lægge højt niveau på kvalitet og smag og dermed sikre en høj pris (dansk vin kan ikke konkurrere på pris). 19

Også en forudsætning, at skabe effektiv drift bl.a. via anvendelse af maskiner m.v. Her understreges det, at viden og processer fra produktion af kernefrugt let kan overføres til vinproduktion. Om udfordringer, hindringer og behov for bedre rammer: Klart en udfordring fra branchen, at komme væk fra hobby-image. Skal være et professionelt, lokalt forankret kvalitetsprodukt på højt niveau. Det går fx ikke an, at blande ekstra sukker i mosten, hvis sukkerindholdet er for lavt. Eller at undersælge dansk vin, selvom man ligger inden med lager (prisen skal holdes). Måske bliver der på et tidspunkt grundlag for en stærkere dansk rådgivningstjeneste på vinområdet. Men let og rigtigt, at trække direkte på tysk vinekspertise i stedet for at opbygge en særskilt dansk ekspertise. Evt. behov for højere standarder omkring dansk vinproduktion, men gerne etableret i brancheregi (kriterier ér styrket med etablering af ny forening af danske erhvervsavlere). 20