BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Relaterede dokumenter
VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

FASEFODRING MED PROTEIN

Mælkeproduktion uden grovfoder

Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder?

Strategi for foderforsyning

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer

BIPRODUKTER FRA PRODUKTION AF BIO- ENERGI SOM FODERMIDLER TIL MALKEKØER

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

PÅVIRKER DEN FUNKTIONELLE VÆGTFYLDE AF PELLETERET KRAFTFODER PASSAGE TIL TYNDTARMEN?

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen

Foderets fordøjelse og omsætning

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Proteinniveau til unge kvier

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

Herning 12/ Niels Bastian Kristensen DIGITAL FODERSTYRING

Non-GM-fodring med hestebønner

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

FODRING OG FODERPRODUKTION

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

NorFor. Normer og behov

Foto: Helle Dahl Schmidt

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Aminosyrer, NorFor anbefalinger & indtryk fra USA N.I. Nielsen & M. Åkerlind

Fytase. Forsøg med forskellige typer af fytaser Begrænsninger og muligheder. Hanne Damgaard Poulsen

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Fodring af smågrise og slagtesvin


PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Kend dine råvarer og reducer toksinindholdet Kongres for svineproducenter, 2014 d. 21. september 2014, Herning kongrescenter

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

Soens produktion af råmælk og mælk

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006

UDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Foderanalyser. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Mykotoksiner og meldrøjer i foder kontrolresultater fra fodervirksomheder 2017

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

Transkript:

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik Martinussen, SEGES

DCA RAPPORT NR. 40, 2014 Biprodukter / fodermidler Bærme/DDGS Glycerol C5- og træmelasse Rapskage og skrå Emner Produktion, anvendelse og marked Sammensætning og foderværdi Mælkekvalitet Miljø og klima Jakob Sehested, Temamøde 23. april 2015, Foulum 2

DDGS PRODUKTION 2001 2020 Million ton 70 60 50 40 30 20 10 0 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 World EU28 OECD-FAO Agricultural Outlook 2013-2014 Jakob Sehested, Temamøde 23. april 2015, Foulum 3

EU28 DDGS PRODUCTION 2001 2020 Import af sojaskrå i 2012: ca. 1,4 mio. ton - ca. 25 % anvendes til kvæg Million ton 10 8 6 4 2 World EU28 0 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 OECD-FAO Agricultural Outlook 2013-2014 Jakob Sehested, Temamøde 23. april 2015, Foulum 4

MARKED OG PRIS Kr pr kg protein 9 8 7 6 5 4 3 2 1-07 08 09 10 11 12 13 14 15 Jakob Sehested, Temamøde 23. april 2015, Foulum DDGS Sojaskrå Rapskage 5

PRODUKTION AF BIO-ETANOL OG DDGS DDGS: Distillers dried grains with solubles Vand + enzymer Gær 0,8 kg CO 2 2,7 kg korn Formaling Mæskning Fermentering Destillering 1 liter etanol (0,79 kg) Inddampning Centrifugering 0,85 kg DDGS Tørring Sirup (Solubles) + Våd kage (Wet distillers grains) Jakob Sehested, Temamøde 23. april 2015, Foulum 6

VARIATION I INDHOLD OG KVALITET 40 DDGS prøver 10 fra et anlæg i UK, Feb-April 2011, hvede 10 fra et anlæg i Frankrig, Aug-Sep 2012, hvede 10 fra et anlæg i Sverige, Jul-Aug 2012, blandet korn 10 fra 10 forskellige anlæg i Nordamerika, majs NorFor analyser Aminosyrer ADF-N og opløselig N Mykotoksiner Jakob Sehested, Temamøde 23. april 2015, Foulum 7

VARIATION I NÆRINGSSTOFFER Hvede DDGS UK (N=10) Hvede DDGS Frankrig (N=10) Blandet korn DDGS Sverige (N=10) Variabel Gns Min - Max CV Gns Min - Max CV Gns Min - Max CV TS, % af foder (60 gr) 94.0 93.6-94.5 0.3 94.5 93.2-95.6 0.8 90.0 87.6-94.7 2.2 Aske, % 5.1 4.6-6.0 8.2 5.4 5.2-5.7 3.5 5.9 5.4-6.8 8.4 EFOS, % af OM 86.5 84.8-87.8 1.1 90.9 90.3-91.7 0.5 87.0 83.9-88.8 1.7 NDF, % 32.1 30.2-35.6 4.7 23.9 22.8-24.9 3.0 21.8 19.2-26.5 11.7 Råprotein, % 35.8 34.2-37.8 3 32.7 31.5-33.9 3 35.8 34.9-36.9 2 Råfedt, % 6.8 5.2-7.6 9.1 5.7 4.9-6.2 7.3 6.1 5.1-6.5 7.4 Sukre, % 3.4 2.6-4.6 16.2 4.4 4.1-4.8 5.2 3.9 3.1-5.2 14.9 Stivelse, % 1.5 0.7-2.8 43.9 8.0 6.1-10.2 14.0 1.0 0.4-1.4 31.4 P, % 0.71 0.67-0.74 3.88 0.81 0.78-0.85 2.7 0.81 0.74-0.84 4.5 Fytin-P, % af total P 4.37 4.2-4.5 2.70 32.94 22.5-39.8 16.6 0 Jakob Sehested, Temamøde 23. april 2015, Foulum 8

PROTEINKVALITET Hvede DDGS UK (N=10) Hvede DDGS Frankrig (N=10) Blandet korn DDGS Sverige (N=10) Variabel Mean Range CV Mean Range CV Mean Range CV Råprotein, % 35.8 34.2-37.8 3 32.7 31.5-33.9 3 35.8 34.9-36.9 2 Total N, % 5.7 5.5-6.0 3 5.2 5.0-5.4 3 5.7 5.6-5.9 2 - Aminosyre-N, % 60 59-61 2 63 62-63 1 60 58-61 1 - ADF-N, % 24 18-28 15 8 6 10 16 18 16-23 14 - Opløselig N, % 19 17-22 9 13 11-14 9 23 16-26 13 Jakob Sehested, Temamøde 23. april 2015, Foulum 9

MYKOTOKSINER µg/kg foder Hvede DDGS UK N=10 Feb-April 11 Hvede DDGS Frankrig N=10 Aug-Sep 12 Blandet korn DDGS Sverige N=10 Jul-Aug 12 Majs DDGS USA N=10?? Jakob Sehested, Temamøde 23. april 2015, Foulum EU Anbefalet Maks indhold FDA Anbefalet Maks indhold Fumonisin B1 (FB1) <20 <20 <20 760 Fumonisin B2 (FB2) <20 <20 <20 110 60.000 30.000 Aflatoxin B1 4 <0,1 <0,1 <0,1 0.2 20 20 300 Aflatoxin B2 <0,1 <0,1 <0,1 <0.1 None None Aflatoxin G1 <0,1 <0,1 <0,1 <0.1 None None Aflatoxin G1 <0,1 <0,1 <0,1 <0.1 None None Ochratoxin A (OTA) 1,4 <0,2 0.5 0.6 250 None Zearalenon (ZEA) <10 30 13 39 2.000 3.000 None DON, Vomitoxin 82 1200 200 480 8.000 12.000 30.000 HT-2 toxin <10 <10 10 27 None None T-2 toxin <10 <10 <10 10 None None 10

OPSUMMERING Foderværdien af DDGS varierer Afhængig af fabrik/proces og råvare Kornbaseret DDGS Råprotein højt og relativt konstant men ADF-N varierer Stivelse og EFOS varierer Ekstrem varmebehandling sænker næringsværdien (Maillard produkter mm) Rekvirer analysecertifikat fra leverandøren Jakob Sehested, Temamøde 23. april 2015, Foulum 11

DDGS SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER - FODEROPTAGELSE, MÆLKEYDELSE OG MÆLKEKVALITET Jakob Sehested, Temamøde 23. april 2015, Foulum

EXP 1: DDGS MOD SOJASKRÅ / RAPSKAGE DDGS: 4 %, 13.5 %, 23 % DDGS (DM basis) af rationen DDGS erstatter matchende sojaskrå/rapskage/roepille blanding (råprotein og NDF) i PMR 48 Holstein køer i 3 x 3 romerkvadrat, malkerobot (AMS), KFC / DKC 3-ugers perioder: to ugers tilvænning, en uges opsamling Ad lib. PMR Maks 3 kg kraftfoder i AMS, 1 kg DDGS og 2 kg standard Jakob Sehested, Temamøde 23. april 2015, Foulum 13

EXP 1: YDELSE OG FODEROPTAG 40 Yield, ECM Total DMI PMR intake 30 36.7 36.7 35.7 P-værdi Kg/dag 20 22.7 22.8 22.5 20.3 20.4 20.1 DDGS Milk ** ECM <0.1 10 0 4% DDGS 13.5% DDGS 23% DDGS Jakob Sehested, Temamøde 23. april 2015, Foulum 14

EXP 2: DDGS VED HØJ / LAV RÅPROTEIN 15 % vs. 17 % råprotein 0 % vs. 15 % DDGS (tørstofbasis) af rationen DDGS vs. matchende sojaskrå/rapskage/roepille blanding 30 Holstein køer i 4 x 4 romerkvadrat design, malkerobot (AMS) 3-ugers perioder: to ugers tilvænning, en uges opsamling Ad lib. PMR Maks 3 kg standard kraftfoder i AMS Jakob Sehested, Temamøde 23. april 2015, Foulum 15

EXP 2: YDELSE OG FODEROPTAG 40 Yield, ECM Total DMI PMR intake 30 35.8 34.7 32.6 32.7 Kg/dag 20 21.3 21.8 18.6 19.2 20.6 21.1 18.2 18.4 P-værdi CP DDGS Milk *** NS ECM *** NS 10 PMR * NS 0 Soy/rape DDGS Soy/rape DDGS 17 % råprotein 15 % råprotein Jakob Sehested, Temamøde 23. april 2015, Foulum 16

MÆLKEKVALITET Smagskvalitet (sensorisk kvalitet) var upåvirket af DDGS DDGS gav mælken et højere indhold af linolsyre, CLA og vitamin B2 Jakob Sehested, Temamøde 23. april 2015, Foulum 17

KLIMAAFTRYK g CO2 ækvivalent per kg foder Dyrkning Forarbejdning Transport Total Total (g CO 2 /MJ NEL 20 ) Sojaskrå 321 34 369 725 99 Rapskage 276 25 104 405 63 DDGS 250 25 25 300 47 Jakob Sehested, Temamøde 23. april 2015, Foulum 18

BALANCE MELLEM N OG P Fosfor g / kg ts Råprotein g / kg ts g P / 100 g råprotein Majs DDGS 8,4 294 2,9 Korn DDGS 8,1 340 2,4 Rapskage 11,1 333 3,3 Sojaskrå, afsk. 7,1 528 1,3 Jakob Sehested, Temamøde 23. april 2015, Foulum 19

KONKLUSIONER DDGS / BÆRME Foderværdien af DDGS varierer - men ikke mere end andre fodermidler rekvirere analysecertifikat fra leverandøren Kornbaseret DDGS kan være et godt proteinfoder Kan indgå med 15 % af ts og erstatte sojaskrå/rapskage u. negativ effekt Ved højere niveauer af DDGS i rationen kan der være mindre, negative effekter på ydelsen Fin som råvare på bedriften DDGS har en relativt lav klimabelastning Se poster om fodring med bærme i praksis i forhallen Jakob Sehested, Temamøde 23. april 2015, Foulum 20