Kreativ dans. sætter krop på bogstaver og venskab

Relaterede dokumenter
Fælles læreplaner for BVI-netværket

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Vuggestuens lærerplaner

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Alsidige personlige kompetencer

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

Læreplan for alsidige personlige udvikling

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken


Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Børnehavens lærerplaner 2016

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen

Sunde og glade børn lærer bedre

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Rødderne. Førskolebørn - Eventyrhuset

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Børneuniversets læreplan:

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Læreplan Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1

FOrside. Hej. skal vi lære?

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Rapport for Herlev kommune

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Pædagogiske læreplaner

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Mål og indholdsbeskrivelse SFO Lærkereden Horne-Tistrup skolerne 2015

Guldsmeden en motorikinstitution

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Problemformulering. Målgruppeovervejelser

Alsidige personlig udvikling

Emne Fælles Mål Lærings mål Aktiviteter (middel/metode) Evaluering Hvad skal børnene lære?

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Solstrålen Læreplaner, 2013

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Barnets alsidige personlige udvikling

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Din tilfredshed med institutionen

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Kære forældre til børn i dagtilbud

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Pædagogisk læreplan Rollingen

Daginstitutionen Ejbyvang

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Læreplaner. Vores mål :

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Skolestart på BillundSkolen

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Pædagogiske læreplaner i HLL

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Personlige forudsætninger.

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Daginstitutionen Ejbyvang

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Transkript:

Kreativ dans sætter krop på bogstaver og venskab Indhold Fokus på motorik, leg, læring og fantasi side 2 Forløb over 4 formiddage før og 4 formiddage efter sommerferien side 2 Materiale til forløbet side 3 Sætter krop på en legende læring side 3 Skoleleders vurdering af oplægget side 5 Noter fra pilotprojekt i børnehave og 0. klasse side 5 Refleksioner efter de to besøg på skolen side 7

2 Fokus på motorik, leg, læring og fantasi Børnene guides gennem dans og drama via en rammefortælling til at træne bogstaver og tal og sociale kompetencer som samarbejde og venskabsrelationer. Forløbet skaber en legende tilgang til førskole-/indskolings elementer i en kreativ syntese af leg og fantasi, bevægelse, sproglig og social træning. Arbejdet baserer sig på danseprincipper fra dansepædagogen Rudolf Laban og creative dance specialisten Ann Green Gilbert i kombination med en almen dansk pædagogisk tilgang til børns dannelse og trivsel. Underviser Eva Damholt er uddannet dramaturg, danser og lærer og har siden 2003 arbejdet med kreativ børnedans som freelancer for bl.a. Børnekulissen, Danseværket, Filuren, Dansehallerne og ULF. Eva er bl.a. en af Filurens dansepædagoger i 3-årige forsøgsskoler med teater og dans i faglige skolefag og arbejder med flere forløb i indskoling inden for dans og sproglig træning. Derudover har hun udviklet sit eget undervisningsmateriale Dansekort, som er et hjælpemiddel for lærer og pædagoger til at skabe dans i skole og fritid. Forløb over fire formiddage Målgruppe De største børnehavebørn, der skal i skole efter ferien og børnehaveklasser sammen med deres voksne. Struktur Skolens kommende 0. klasse-børn med ledsagende voksne inviteres af skolen til forløb i skolens lokaler. Efter ferien fortsættes i de nye børnehaveklasser med deltagende primærvoksne. To grupper á 15-20 børnehavebørn eller klasse pr. formiddag. 4 gange i alt før ferien og 4 gange efter ferien. Forløbet 1. gang: Almen kreativ dans/basis Laban elementer via varierede dyre kvaliteter. Dans med bogstaver. Opstart af vær sød ved hinanden. Afslutter med afslapning. 2. gang: Bogstaver/tal. Venskab/samarbejde. Afslutter med afslapning. 3. gang: Venskab og sociale kompetencer. Afslutter med afslapning. 4. gang: Én lang rammefortælling, delvist impro, over forløbets temaer. Afslutning med afslapning og evaluering med børn.

3 Materiale til forløbet Planche/banner med inspiration til bogstaver og venskaber. En CD/USBpen med musik. A5-hæfte. Planche: 80x120 cm, der kan hænges op. Ophænget relaterer sig til et A5 materiale. A5-hæfte: Forældrene inddrages ved, at alle børnene får materiale til at tage med hjem og læse - og lege - sammen med mor og far. Musik: Til lejligheden indspillet musik, der understøtter en stemning af rolig men dynamisk flydende energi, der kan hjælpe institutionen/skolen til at arbejde videre i en kendt ramme. Sætter krop på en legende læring Gennem forløbet opnår lærer, pædagoger og børn nye kompetencer med at sætte krop på en legende læring. Børnene erfarer på egen krop en lystbaseret motivation til at indgå i centrale indskolingsaspekter. Børnene får nye redskaber til selv at lege videre med deres spontane interesse for ny læring af faglig og social form. De voksne får via forløbet ny inspiration til at videreføre danse-/læringsforløb med nye værktøjer og øvelser. Derudover ser de deres børn med nye øjne i arbejdet på gulvet, der oftest tydeliggør det enkelte barn svagheder og styrker. De voksne får mulighed for udefra at se nye aspekter af børnenes motoriske og kreative kompetencer og udviklingspotentialer. Den fysiske og legende tilgang til en bedre skolestart har en bredspektret effektpalet: Motorik og fysisk stimulans: Grov- og finmotorik kan udvikles effektfuldt gennem regelmæssig brug af øvelserne. Børnene får større kendskab til at kunne bruge kroppen aktivt til at kommunikere med omverdenen. Øvelserne er et tillæg til skolereformens krav om daglig bevægelse. Forløbet anviser en kombination af leg, kognitiv læring og kropslig udfoldelse. Sproglig og kognitiv stimulans: Øvelserne inspirerer til fysiske indlæringsmetoder af alfabetet og tal. Gennem venskabstemaet trænes børnenes evne til at udtrykke egne følelser og til at aflæse de andres adfærd. Ved at skabe små billedhistorier af dyr og børn, der bliver venner og uvenner, skærpes opmærksomheden på nonverbalt kropssprog og verbal kommunikation. Social træning: Det er gennem dette projekt et mål at anvise praktiske fysiske redskaber til det fortløbende dannelsesarbejde. Kreativ dans og bevægelse er et alternativt og værdifuldt værktøj til træning i sociale kompetencer, der giver barnet oplevelse af at være et individ og en del af et fællesskab, der har visse sociale spilleregler. Gennem danse og dramaøvelser trænes empati og aflæsning af egne og andres grænser. I forløbet taler vi om og arbejder specifikt på, hvordan man er sød ved sig selv og de andre og viser hensyn og venlighed.

4 Innovation og kreativ stimulering: Forløbets øvelser stimulerer fantasi, iderigdom og forestillingsevne. Børns evne til kreativitet og leg, at tænke ud af boksen, at stole på egne ideer og initiativer skal trænes i lige så høj grad som kognitive indlæring. Forløbet er et indspark til at vedligeholde disse kompetencer som tillæg til skolens fokus på viden. Pædagogisk inspiration: Forløbet henvender sig i lige høj grad til de voksne. Målet er at vise og inspirere pædagoger og lærere pragmatiske måder at inddrage bevægelse og kreativitet i det daglige arbejde med dannelse og læring. Forældre og børn sammen: Der anspores til hjemlig leg og undersøgende læring gennem en minibog, der giver forslag til at digte videre på historier og danselegetræning i hjemmet. Børnene kan hjælpe forældrenes egne legekompetencer på gled på samme måder som de har lært i forløbet. Evaluering Projektet evalueres ved erfaringsopsamling via samtale med pædagoger ved forløbets afslutning samt via spørgeskema cirka tre uger efter forløbet. Succeskriteriet er, om det pædagogiske personale kan inddrage dans og læring i deres pædagogiske praksis, om dansende bogstaver og venskaber, der bliver til ord, smitter af på børnenes lege og om forældrene har kunnet inddrages via minibøgerne. Afrunding Projektet kan udbygges med: 1. De fire gange før ferien kan afsluttes med en event på skolen for alle de kommende skolebørn og deres forældre med elementer fra kreativ dans-forløbet og hatteteater, f.eks. en lørdag formiddag. De fire gange efter ferien kan ligeledes afsluttes med en event inden efterårsferien. 2. Kontinuerlige besøg af danseinstruktøren en gang om måneden igennem hele det første skoleår eller igennem hele indskolingsårene 3. Samme forløb med nyt indhold i starten af 1. og 2. klasse Erik Foged, leder Børnekulissen Oktober 2016

5 VURDERING AF OPLÆGGET Dagtilbudslederen og jeg har talt sammen om forløbet med Kreativ Dans. Vi synes begge, at det ser rigtig godt ud. Tilbuddet er meget relevant både i forhold til det faglige indhold og brobygningsdelen mellem dagtilbud og skole. Med venlig hilsen Torben Mervig Skoleleder Bakkegårdsskolen Uddrag af Eva Damholts noter fra pilotprojekt med 2 gange i henholdsvis børnehave og 0. klasse december 2015. Noter efter 1. besøg i børnehave, pilotprojekt: Pædagogisk nødvendighed: Det er vigtigt at det indskærpes for købere, at det forventes at de primær voksne deltager meget aktivt, både fysisk med at danse med og med at styre de sociale strukturer. De er børnenes daglige rollemodel. Det fulde udbytte af kreativ dans kommer når pædagogerne tilegner sig arbejdsformen som en kontinuerlig videreføring. Jeg ser oftest nogle børn forstå processens elementer, på 3. eller 4.besøg, så derfor er det vigtigt for en vedvarende effekt af besøget, at lærer og pædagog er aktivt deltagende og dedikerede. Noter efter 2. besøg i børnehave, pilotprojekt: * Opstart. Åndedræt, opvarmnings kage; stor/lille, dans med separate kropsdele. Højre/venstre side og krydsbevægelser. Drej rundt (braindance) * Lille intro med visning af dukketeaterfortælling: Små bamser skal fra børnehaven hen og besøge skolen. De skal have dansk og matematik og møde nye venner. De skal cykle i trafikken. Jeg spiller denne lille historie først. Bagefter skal VI nu danse historien sammen. * Ud på gulvet: Børnene skal afsted på skolebesøg; skal de cykle, flyve, svømme, løbe? Passe på trafikken. Hen i skolen, hilse på hinanden. Skrive på store stykker papir (luften).. Leg med at skrive meget stort i luften og på hinanden med forskellige kropsdele; albue, næse, skulder. (dansktime) Skriv tal med fødderne, på gulvet (matematik time). Stadig matematik time; en form for stopdans, når jeg klapper skal man stå stille og finde hen til en makker eller flere. find sammen 2 fødder. 7 albuer. 3 numser 2 næser.3 pander I rammefortællingen kommer børnene tilbage til børnehaven og går på legepladsen: På legepladsen er der en klatrebane; vi skal fysisk bevæge os så nogen er banen, andre klatrer rundt og igennem den. En er vippe, og to vipper armene op og ned. En impro historie ender

6 som en skattekiste med perler under vand. Vi danser dyr med forskellige kvaliteter: stor lille, tung let, hurtig langsom, sød farlig. Efter: Jeg spørger børnene: Hvad kan I huske vi har lavet? Kage(opvarmningsmassage) Leget skole. Svømme på bunden af havet. Fundet en skat. Legeplads. Klatrestativ. Over og under. Cykle. Skole. Trafikken, rød/grøn lys. Tal. Skrive navne. Slappet af. Vippe, trampolin. Rutsjebane. Kram og god dag. (alle krammer hinanden). Respons fra pædagoger: Det er godt med en ramme historie. Det var rigtig godt med den lille historie, der fængede børnene og var genkendelig. Det var bedre at det var en historie med legetøj end hvis det havde været en bog. Det var rigtig godt at danse bogstaver og tal; gerne længere tid med det, inde i historien. Noter efter 2. besøg i 0. klasse, pilotprojekt: * Jeg viser en tegning af et kort over danselandet Dansia. Der er skole, legeplads, dyr, natur. Hvordan lever man i et land hvor man danser alt i sin hverdag? * I gang: Vi rejser til Dansia på forskellige måder: cykler, flyver, løber. I skolen skal vi gøre som børnene i byen Bogstavia, der lærer bogstaver uden bøger. De skriver bare i luften Denne dansetime udarter sig til at vi kun når at besøge bogstaverne. Dels bliver børnene grebet meget i at udforme bogstaver og vi går hele alfabetet igennem. Der kommer mange flotte kreative bud på kropslige former af bogstaverne. Dels er der meget larm i denne klasse, og jeg må fokusere på at skabe ro. I mange tilfælde er uroen skabt ud fra at de individuelle børn hver for sig, eller i venskabsgrupper spontant selv begynder at improvisere over hvordan bogstaver kan fortolkes. De taler højt i begejstring, men det bliver u-konstruktivt at de ikke har klasse disciplin. Jeg roser meget for de unikke ideer! Men der er for lidt fælles klasse energi og for meget ego. Desto mere vigtigt er mit arbejde, for at træne klassens samarbejde generelt. Til slut er der afslapning. Børnene ligger på gulvet; jeg fortæller en improviseret meditationshistorie om dyr der falder til ro. Pædagogen stryger alle børn over hele kroppen. Responssnak over madpakkerne: Kan I huske hvad vi har lavet: Hele alfabetet. Hørt historie til afslapning. Slappet af. Besøgt Dansia. Eva: ku I tænke jer at få besøg af mig igen? JA.. De sætter talværdi på, hvilket de er vant til i klassen. Nogen siger 1 - det var kedeligt. (De samme drenge, der var urolige). De fleste andre siger 100 sjovt. 1000 sjovt. Uendeligt, siger mange. (Introduceret af en af de svære drenge, som åbenbart har fundet værdi i arbejdet alligevel). Hvad har været dejligt ved Evas besøg?: Alt muligt. At danse var dejligt. Bogstaverne. Afslapning. Alting og Eva. Alting var på uendeligt. Hvad har været svært?: Vi snakker om at de urolige drenge har andre ting i hovedet: Der sker mange ting på en gang, fordi man både skal følge med; men man har mere fokus på de andre. Man kan blive ked af der er en der har sagt noget grimt i frikvarteret f.eks. Eller nogen rammer hinanden og man tænker om det er med vilje at de vil ramme mig? Relationer fylder mere end undervisningen. Hvis Eva kommer igen, hvad vil I så gerne have mere af? Det med venskaber.

7 Refleksioner efter de to besøg på skolen: Hvilke kvaliteter indebærer det at få et besøg af mig og dette projekt? Hvad får børnene ud af at lave kreativ dans? Jeg synes temaet venskab kan noget interessant. Det stiller skarpt på noget om empati og venlighed over for de andre. Samarbejdet i klassen, frem for alle de små egotrips. Når jeg sætter dem til at bevæge sig på så lidt plads, er der noget dels motorisk og dels noget social træning, der kommer i fokus, og bliver synligt for børnene selv. Der er kinæstetisk og taktil træning i at skulle rundt om hinanden, røre ved hinanden. Lige så vigtigt er det at øve, at kunne blive hos sig selv; ikke klistre fast i gode eller dårlige relationer. De stærke fylder meget, på godt og ondt. Det er en stor del af det sociale trænings element, at dette her arbejde på samme tid gør det meget synligt hvem der fylder for meget, på bekostning af andre som måske er socialt mere intelligente, og derfor ikke kæmper for at blive set og være up front. De stille børn træder ikke frem i første eller anden time. Men jeg ser nærmest altid fremskridt på at gennem de forskellige øvelser og lege, kommer der flere og flere børn der er meget ivrige efter at blive valgt, når vi stiller legepladsen op, stiller historiebilleder op, når jeg lige skal vise på nogen, hvad vi nu skal meget villighed på at være med! De forsigtige tør op og tager deres tid til at finde på hvad de er. Dvs. der bliver positivt vendt lidt rundt på hvem der fremstår med hvilke kvaliteter i klassesamarbejdet. Der er også nødt til at være meget JA signing til hinandens ideer. Vi bygger videre på de ideer der fremkommer. Deri ligger den kreative innovative træning. Selv de børn der tuller rundt ude i kanten, har deres hjerne kørende på højtryk og jeg ser ofte, at selv børn der har meldt sig konsekvent ud, sidder på sidelinjen og gør det vi andre gør på gulvet. Så noget særligt må der være at hente i arbejdet. Der er blot nogen der skal tage deres tid før de er trygge og kan byde ind, når de er fortrolige med arbejdsformen. Derfra elsker de det, fordi vi både danser og har det sjovt med skolerelaterede emner. De forstår at her er der ikke noget rigtigt og forkert fakta, men deres unikke, skæve bud er værdsat og set.