Benchmarking på produktionsform

DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6 - Juni 2016 Benchmarking på produktionsform Opgørelse over produktionsresultater for 2015 viser et dækningsbidrag for både Dansk Kalv og ungtyre, der ligger omkring 400 kroner over niveauet pr. kalv i 2014. Af Terese Myhlendorph-Jarltoft, DLBR Slagtekalve I tabellen herunder ses en sammenligning af produktionsresultaterne for henholdsvis 29 Dansk Kalv-producenter og 9 ungtyreproducenter. Data stammer fra effektivitetsopgørelsen, der er opgjort over en 365 dages periode, fra den 1. januar til den 31. december 2015. Større foderforbrug i 2015 Som vi så i den samlede benchmarking for begge produktionsformer i Nyhedsbrevet fra april, har mange slagtekalveproducenter oplevet dårligere sundhed, flere døde kalve og en lavere tilvækst i 2015 set i forhold til 2014. Ved et nærmere kig på de to produktionsformer, Dansk Kalv og ungtyre, har der været en nedgang i tilvækst på hhv. 2 og 2,7 %. Sammenholdt med en dødelighed, der er steget for begge produktionsformer, indikerer dette en forringet sundhed i 2015, hvilket stemmer godt overens med, at dyrlæger beretter om flere dokumenterede tilfælde af BRSV i 2015 end i 2014. Med den lavere tilvækst og flere sundhedsmæssige udfordringer kommer også et stigende foderforbrug for begge produktionsformer. Som det ses i opgørelsen har både Dansk Kalv og ungtyrene haft flere foderdage på stald i 2015. Beskrivelse Enhed Dansk Kalv Ungtyre 2014 2015 2014 2015 Bruttotilvækst g/dag 1.277 1.251 1.268 1.234 Form-klassificering EUROP 3,71 3,76 4,03 4,32 Foderdage Dage 261 267 299 319 Levende vægt ved slagtning kg 397 397 456 461 Vægt af slagtekrop kg 202 203 234 240 Foderforbrug FE/kg 4,44 4,49 4,84 4,86 Foderpris kr/fe 1,87 1,78 1,77 1,67 kr/kalv 2.763 2.683 3.248 3.194 Afregningspris (inkl. efterb.) kr/kg slg 27,18 26,61 25,77 25,97 kr/kalv 5.493 5.413 6.021 6.231 Kalvedødelighed % 5,5 6,1 4,1 6,7 Dækningsbidrag kr/kalv/dag 5,58 6,92 4,52 5,58 kr/kalv 1.458 1.844 1.324 1.736

Stigning i formklassificering I takt med at der produceres flere og flere krydsningskalve, stiger form-klassificeringen. Dansk Kalv har opnået en stigning på 1,3 %, mens ungtyrene har opnået en stigning på helt op på 7 %. Ungtyre (herunder 12 mdr. krydsningstyre), der slagtes fra Dansk Kalv-producenter, tæller med i Dansk Kalv opgørelsen. Genetisk er der intet, der tyder på fremgang på de renracede kalve. I forhold til antal slagtede er der ikke slagtet flere krydsningskalve (procentvis) fra ungtyreproducenterne. Forklaringen på den større procentmæssige stigning i form-klassificering kan del- vist forklares ved, at der opnås forbedret udnyttelse af kalvenes potentiale for form (herunder i særdeleshed hos krydsningstyrekalvene), når de slagtes noget ældre og tungere. Prisudvikling Afregningsprisen inklusiv efterbetaling er for Dansk Kalv faldet med 57 øre pr. kg, mens den for ungtyre er steget med 20 øre pr. kg slagtet sammenlignet med 2014. Foderprisen er samtidig faldet med 10 øre pr. FE for begge produktionsformer, hvilket resulterer i et kød: foder forhold på niveau med det, vi så i 2014 (fremgår ikke i tabellen). Ved et øget foderforbrug og den højere slagtevægt i 2015, koster det 54 og 80 kroner mere at fede hhv. en ungtyr og en Dansk Kalv op fra indsættelse til slagtning. DB steget med 400 kr Alt i alt ender begge produktionsformer med et dækningsbidrag, der ligger omkring 400 kroner pr. kalv over niveauet i 2014. De ekstra 400 kroner stammer altså primært fra den stigning, der har været i slagtepræmien fra 2014 til 2015. Undgå varmedannelse i både stak og fuldfoder Svampe og bakterier kan være sundhedsskadelige for kalvene. Samtidig kan forskelle i foderets temperatur fra dag til dag resultere i daglig variation i foderoptagelsen, hvilket belaster vom og stofskifte. Af Terese Myhlendorph-Jarltoft, DLBR Slagtekalve Varmedannelse i fuldfoderblandinger kan være et problem i sommerperioden. Problemet er størst, hvis der i forvejen er tendens til varmedannelse i ensilagen, eller hvis der blandes foder til mere end én dag af gangen. Varmedannelsen er tegn på vækst af svampe og bakterier i fuldfoderet. Disse svampe og bakterier kan være sundhedsskadelige, og varmedannelsen er også et tegn på tab af energi. Problemet skyldes, at ilt trænger ind i blandingen, så de iltkrævende svampe og bakterier kan nedbryde de let omsættelige næringsstoffer. Varmedannelsen giver samtidig væsentlig nedsat foderoptagelse og udnyttelse. Forskelle i foderets temperatur fra dag til dag, kan resultere i en daglig variation i foderoptagelsen, hvilket belaster dyrenes vom og stofskifte. Når temperaturen stiger i sommermånederne, er det derfor vigtigt at tage sine forholdsregler, når ensilagen udtages fra stakken og efterfølgende afdækkes. Forsøg og erfaringer viser endvidere, at tilsætning af propionsyre eller myresyre effektivt kan hindre varmedannelse. Gode procedurer omkring udtagning begrænser varmeudvikling i ensilagestakken Hvis der er tendens til varmedannelse allerede i ensilagestakken, må man forsøge at afhjælpe problemet f.eks. ved at være mere omhyggelig med at udtage ensilagen, så stakken iltes mindst muligt. Man bør også overveje, om man kan blande fuldfoder hyppigere, så opbevaringstiden ikke er længere end nødvendig. Følg derfor disse procedurer omkring udtagning: Overdæk ensilagestakken med fx sandsække, så der ikke trænger luft ind under Figur 1 Ren og lodret snitflade på kolbemajs ensilagestak Figur 2 Slagtekalveproducent udvander propionsyre på skærefladen af ensilagestakken Undgå at løfte op i plastikken ved udtagning Lav en ren og lodret snitflade Undgå at løse ensilagerester ligger til næste dag Udvand/sprøjt syre i skærefladen af ensilagestakken og HUSK som minimum at bruge beskyttelsesbriller og handsker Undgå varmedannelse i det færdigblandende fuldfoder Mange slagtekalveproducenter kæmper i øjeblikket med, at der opstår varme i fuldfoderblandingen, inden dyrene har ædt op. Problemet øges, når fuldfoderet tilsættes vand, fx ved

istøb-sætning af kraftfoder eller andre råvarer. Begræns varmeudviklingen i foderet ved at: Blande frisk foder hver dag og ved eventuelt at tildele foder to gange dagligt Tilsætte propionsyre eller myresyre Propionsyre hæmmer væksten af svampe og reducerer varmedannelse Propionsyre har god effekt mod gær- og skimmelsvampe, og varmedannelse i ensilage skyldes ofte vækst af gærsvampe. Desuden stiger risikoen for vækst af de sundhedsskadelige skimmelsvampe med stigende opbevaringstid. Kalvene har god ædelyst til foder opblandet med propionsyre. Myresyre er en billigere og stærkere syre end propionsyre, og den virker ligeledes effektivt til at sænke ph i fuldfoderet. Myresyre har dog ingen effekt overfor svampe, og vi har erfaring med en lidt ringere smagbarhed af foder, opblandet med myresyre. Afpas mængden af syre Erfaringerne viser, at 1-2 liter propionsyre el- Figur 3 Slagtekalveproducent dækker ensilagestakken til, efter udvanding af propionsyre ler myresyre pr. tons fuldfoderblanding ofte er nok til at hindre varmedannelse. Start dog med 5 liter pr. tons for at være sikker på en effektiv virkning og prøv derefter, om det er muligt at reducere syremængden. Generelt kræves større mængde syre med stigende opbevaringstid. Lav forblanding af syre og vand Det kan være vanskeligt at blande en lille mængde syre tilstrækkeligt godt i fuldfoderblandingen. Derfor kan det være en idé først at opblande syren i vand, f.eks. i forholdet 1:5 eller 1:10. Tilsæt altid syre til vand og ikke omvendt! De gode løsninger til opsætning af narresutter Pattegummi af god stand er godkendt som narresut. Af Terese Myhlendorph-Jarltoft, DLBR Slagtekalve Som skrevet i tidligere nyhedsbrev, så stilles der pr. 1. juli 2016 krav om, at suttebehovet hos mælkefodrede kalve skal dækkes ved hjælp af fx narresutter. Kalvene skal have mulighed for at dække deres suttebehov i 20 minutter efter afsluttet mælkefodring. Narresutterne skal placeres i umiddelbar nærhed af mælkefodringen. Fødevarestyrelsen har godkendt brug af pattegummi til dette formål, så længe pattegummiet vurderes at være i god stand. Flere slagtekalveproducenter har fundet på nogle gode mobile løsninger. Se de forskellige mobile narresutter på billederne her. Vær opmærksom på, at narresutterne nemt skal kunne fjernes, rengøres og vedligeholdes, så de ikke kommer til at udgøre en sundhedsmæssig risiko for kalvene. Figur 1 (øverst): anvendelse af pattegummi, monteret på bræt ved slagtekalveproducent Figur 2 (nederst): anvendelse af kalvesut, monteret på bræt og ophængt på skillevæg.

Mælkeerstatninger er af god mikrobiologisk kvalitet Mikrobiologiske undersøgelser af 11 typer mælkeerstatning viser god kvalitet. Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrvidenskab, AU SEGES Kvæg har i foråret fået undersøgt den mikrobiologiske kvalitet af forskellige mærker af mælkeerstatninger til kalve. Undersøgelsen er foretaget i kølvandet på, at der i slutningen af 2015 blev stillet spørgsmålstegn ved kvaliteten af mælkepulver, men hvor konklusionerne var baseret på fejltolkning af resultaterne. Ved SEGES opfølgning er der indsamlet i alt 16 prøver af 11 forskellige mærker af mælkeerstatninger, så nogle mærker er undersøgt to gange, fx to batch af det samme mærke. De mikrobiologiske analyser er udført på Københavns Universitet. Kvaliteten af de undersøgte prøver er god og helt uproblematisk. Så klar er konklusionen fra mikrobiolog Jørgen Leisner ved Købehavns Universitet, som står bag analyserne af de forskellige mælkeerstatninger. Resultaterne af den nye undersøgelse bør lægge en dæmper på debatten om kvaliteten af mælkepulver. Der er ingen grund til at betvivle kvaliteten af de undersøgte mælkeerstatninger, hvorfor problemer med syge kalve, fundet ude i besætningerne, nok primært skyldes andre faktorer end selve mælkepulveret. Læs mere om den bakteriologiske undersøgelse og dens resultater på Landbrugsinfo.dk https://www.landbrugsinfo.dk/landmanddk/ kvaeg/sider/kv-160531-den-mikrobiologiskekvalitet-af-maelkeerstatninger_4041.aspx Læs eventuelt også SEGES Kvæg s resultater fra december 2015 om næringsstofindhold i mælkeerstatninger, der viste god overensstemmelse mellem deklareret og analyseret næringsstofindhold. https://www.landbrugsinfo. dk/kvaeg/foder/stikproeverog-kontrolanalyser/ sider/maelkeerstatninger-til-kalve-lever-op-tildeklarationen_2272.aspx Den aktuelle fodersituation Af Per Spleth, DLBR Slagtekalve De fleste har købt foder fra august 2016 til august 2017. Vi har gennem de seneste par måneder set stigende priser på sojaskrå og protein generelt. Det skyldes vejrsituationen, de steder hvor soja dyrkes. Der er lave høstudbytter i Brasilien, og det påvirker hurtigt prisen. Der er også nogle, der spår, at vejrfænomenet La Niña kommer her i juli 2016. Det giver normalt mere varmt og tørt vejr og forventning om lavere udbytte og højere priser på sojaskrå. Sojaskrå lig- Lyde fra rovfugle skræmmer stærene væk. Af Terese Myhlendorph-Jarltoft, DLBR Slagtekalve Hos slagtekalveproducent Jørgen Frandsen i Hemmet, myldrer det normalvis med stære på fodergangen, fra nu af og resten af sommeren ud. Stærene æder foderet, og deres efterladenskaber gør foderet uappetitligt og kan indebære en smitterisiko for kalvene. Sidste år anskaffede Jørgen sig sit nye hemmelige våben i kampen mod stære: en Fugleskræmmer, som vist på billedet her. Fugleskræmmeren afspiller lyde fra rovfugle og virker særdeles effektivt. Jørgen beskriver, at han, ved at sætte den i gang allerede i starten af stæresæsonen, kan holde stærene ude af stalden sæsonen ud. Fulgeskræmmeren på billedet koster 699 kr. ger aktuelt på 335 til 340 kr. og rapsskrå på 207 til 215 kr. pr. 100 kg. Roepiller leveret fra i dag og frem til ny kampagne stiger til 150-153 kr. pr. 100 kg. Derimod fastholdes priserne i den nye kampagne fra efteråret på 130-133 kr. pr. 100 kg. Korn er stadig lav i pris. Der høres priser på gammel høst på 93-99 kr. og på ny høst af byg på 108-111 kr. pr. 100 kg. Lige nu hører vi priser på ca. 165-175 kr. pr. 100 kg for en 17 % blanding. Et hemmeligt våben i kampen mod stære Figur 4 Fugleskræmmer fra elektronik-lavpris.dk til 699 kr. Deltag i Hostekalv-projektet Bliv klogere på, hvilke bakterier og virus der er årsag lungebetændelse i din besætning - Kom med i Hostekalv-projektet. I Hostekalv-projektet vil Aarhus Universitet undersøge, hvilke bakterier og virus, der er årsag til, at kalve i 3-4 måneders alderen får lungebetændelse. Det er naturligvis gratis at deltage, og alle omkostninger forbundet med prøveudtagninger og analyser, afholdes af projektet. For at du kan komme med i projektet, skal din bedrift leve op til nedenstående kriterier: Du skal producere mellem 200-500 kalve per år Du vaccinerer ikke dine kalve Kontakt slagtekalverådgiver Terese Myhlendorph-Jarltoft for mere info, Inden mandag den 4. juli 2016. Se kontaktinformation i bunden af nyhedsbrevet.

Ribbehøstet korn kan være et godt alternativ også til slagtekalve Høst af korn med et ribbebord kan være et økonomisk godt alternativ til mejetærskning. Men det kræver korrekt høsttidspunkt og rigtig indstilling af ribbebordet. Seniorkonsulent Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Ribbehøstet korn er et alternativ til fodring med fx valset korn, crimpet korn, crimpet majs eller kolbemajsensilage. Ribbehøst af korn er en rationel metode til høst og konservering af koncentreret foder, især på kvægbrug der mangler faciliteter til opbevaring af modent korn. Det skyldes, at kornet høstes med finsnitter og opbevares som ensilage. Men det kræver, at der opnås fuldt udbytte, og at energiværdien af det ribbehøstede korn er tilstrækkelig høj, så det ikke fortrænger en uforholdsmæssig stor mængde af andet foder i rationen. Det er derfor vigtigt, at kornet høstes, når det er gulmodent, og ribbebordet er indstillet til en høj kerneandel. Det anbefales derfor, at ribbehøste kornet i vækststadium 85-87, når kernerne er dejagtige. På dette tidspunkt er kornet gulmoden og kerneindlejringen stort set afsluttet. Tørstofindholdet i kernerne på dette tidspunkt ca. 65 pct., og tørstofindholdet i den ribbehøstede afgrøde er 55-65 pct. Det er vigtigt, at afgrøderne opnår en høj stivelsesindlejring i kernerne inden høst for at opnå et højt udbytte, men det er også vigtigt, at kernerne ikke er blevet så hårde, at de passerer ufordøjede gennem slagtekalvene. Særlig stor risiko for varmedannelse I en undersøgelse af ribbehøstede kornafgrøder på fem konventionelle og syv økologiske kvægbedrifter. Var energiværdien af de ribbehøstede kornafgrøder i gennemsnit som forventet for de konventionelle afgrøder, men lavere end forventet for de økologiske afgrøder. Køernes stivelsesudnyttelse var høj med fordøjeligheder varierende fra 96,4 til 98,7 pct., hvilket viser, at køerne udnytter det ribbehøstede korn godt, når det ikke høstes for sent. Det må formodes at det samme gør sig gældende for slagtekalve. Der var generelt en god mælkesyregæring i alle afgrøder, mens indholdet af eddikesyre var lavt, hvilket indikerer, at der kan være særlig stor risiko for varmedannelse og vækst af skimmelsvampe. Dette blev bekræftet af målingerne af aerob stabilitet, hvor mere end halvdelen af prøverne havde en lav aerob stabilitet (< 100 timer). Densiteten i ensilagen steg med stigende tørstofindhold og varierede i ribbehøstet vårbyg fra 368 til 503 kg tørstof pr. m 3 med et gennemsnit på 440 kg tørstof pr. m 3. Du skal være opmærksom på Ribbehøstet korn kan være et økonomisk godt alternativ til mejetærskning på kvæg- Erfaringer fra slagtekalveproducenter Erfaringer fra slagtekalveproducenter viser, at kalvene gerne æder ribbehøstet korn. Når foderplanen er optimeret, holder de fint tilvækst i forhold til valset korn/kraftfoder. Det er en god ide at tilsætte et syreensileringsmiddel for at gøre det ensilerede korn stabilt i stakken. brug, hvor der ikke er mulighed for opbevaring af modent korn. Korn til ribbehøst skal høstes på det rigtige tidspunkt, dvs. vækststadie 85 87, for at opnå fuldt udbytte og høj energiværdi. Ribbebordet skal være indstillet korrekt for at opnå høj kerneandel og dermed høj energiværdi. Køernes udnyttelse af stivelse i ribbehøstet korn er høj, når det høstes ved et tørstofindhold på højest 55 65 pct. (vækststadium 85 87) Densiteten i ribbehøstet vårbyg høstet med 55 pct. tørstof er omkring 460 500 kg tørstof pr. m 3. Den aerobe stabilitet af ribbehøstet korn er lav og kræver stor omhyggelighed ved udtagning og opfodring. Undgå varmestress hos kalve Kalve, der er påvirkede af varmestress, bliver dvaske, deres ædelyst falder, tørsten stiger og det kan have negative konsekvenser for produktionen. Men varmestress kan forebygges Af Mogens Vestergaard og Terese Myhlendorph-Jarltoft, DLBR Slagtekalve Sommeren er over os, og varme kombineret med høj luftfugtighed og lave vindhastigheder betyder en øget risiko for varmestress hos vores kalve. Ved temperaturer over ca. 25 C ses de første tegn på varmestress hos kalve og slagtekalve. Det er ikke kun temperaturen, men også luftfugtigheden og vindhastigheden der afgør, hvor meget varmen påvirker kalvene. Derfor beregner man et THI indeks (se figur), der bedre beskriver, hvordan temperatur og luftfugtighed samlet belaster kalvene. Varmestress medfører, at kalven mister væske via øget vejrtrækning, ved at svede og ved at urinere mere (hvis den altså har adgang til nok vand). Energiforbrug til vedligeholdelse øges med op til 20-30 %, især pga. øget gispen og øget vejrtrækning. Mave-tarm-omsætningen kan også blive dårligere, fx nedsat drøvtygning og vomomsætning. Immunsystemet kan blive negativt påvirket, hvilket kan få betydning for, hvordan kalven klarer sig ved et sygdomsudbrud. Savlen resulterer i tab af natriumbicarbonat og salt, bufferkapaciteten til vommen reduceres og forøger risikoen for sur vom. Der er altså mange grunde til at forsøge at forebygge de negative effekter af varmestress på slagtekalvens trivsel og produktivitet. Tegn på at kalvene er påvirket af varmestress er bl.a.: Mindre aktivitet dvask, bevæger sig mindre, og står op frem for at ligge ned Hurtigere vejrtrækning og højere puls og kropstemperatur Åben mund, savler, gisper, og sveder i pelsen Nedsat foderoptagelse (ca. 10 % ved 28-30 C i kalvens nærområde ) Øget vandoptagelse Søger skygge, vådt og koldt underlag Sådan forebygger du Sørg først og fremmest for: Nem adgang til rigeligt med rent, friskt og koldt drikkevand

Figur 5 THI indeks der beskriver, hvordan temperatur og luftfugtighed samlet belaster kalvene Hvis en kalv normalt drikker 20 liter vand om dagen, så har den brug for op til dobbelt så meget vand i en varme (28-30 C i kalvens nærområde) periode. Der skal være plads til flere dyr ved vandtruget, og vandtrykket skal være stabilt. Vandtrug, drikkekopper og skåle skal være rene. Bakterie- og algevækst fremmes ved høje temperaturer, så jævnlig rengøring af disse og god hygiejne er vigtig. Undersøgelser viser, at høj vand-hygiejne også giver bedre tilvækst. Andre vigtige indsatsområder Sørg for god ventilation i stalden; åbne døre og gardiner og brug mekanisk ventilation Klip kalvene på ryg og lår, hvis de har lang pels Reducér belægningsgraden For at sikre energiforsyningen kan man gøre foderrationen mere energirig For kalve på mælk, øges mælketildelingen og i visse situationer vil en højere fedtprocent i mælken også sikre en bedre energiforsyning af kalven For mindre kalve på kraftfoder og korn øges kraftfoderandelen, bl.a. for at sikre protein- og mineralforsyningen For kalve på fuldfoder skal man sikre sig en energirig ration og mindre andel af tungt fordøjeligt grovfoder, idet fordøjelsen af tungt fordøjeligt grovfoder vil øge varmeproduktionen i kalven Undgå højt proteinniveau til de største kalve overskud af N skal udskilles, og det kræver energi Spædkalve med diarre sikres væske og mineraler evt. via supplerende elektrolyttildeling Tildel frisk foder ofte gerne til aften - og undgå varmedannelse i fuldfoderet. Tilsæt propionsyre for at undgå, at foderet varmer. Fjern gammelt foder ofte. Sørg for godt miljø i boksen Strø rigeligt og skift den gamle dybstrøelse for at sænke temperaturen i stalden Sand i liggearealet anvendes med fordel i varmere lande Bekæmp fluer, idet mange fluer stresser kalvene Foretag rutiner som vejning, flytning og eventuel afhorning i de tidlige morgentimer. Og det er bedre om morgenen end om aften, da kalvene har brug for rekreation, hvile og tid til at æde om aftenen efter varmeperioden midt på dagen Sprinkling af dyr og gulvarealer anvendes blandt andet til malkekøer på fx på opsamlingspladsen. Hvis det er praktisk muligt, vil det også kunne hjælpe kalvene. Vær desuden opmærksom på, at kalve, som tidligere har haft lungebetændelse, har højere vejrtrækningsfrekvens og dermed større problemer i varme perioder. Hvad med mineralforsyningen? Kalve, der har adgang til nok vand af god kvalitet vil som nævnt drikke mere, hvilket er godt. Men det større vandindtag vil også øge urinproduktionen. Og med urinen vil kalven tabe mineraler som K, Na og Mg. Amerikanske kilder nævner, at man skal sikre sig en foderration med 0,35-0,40 % natrium (Na), 1,3-1,6 % kalium (K) Andre fodermidler til kalve Gode erfaringer med slik, kagemix og HP 300 soja Af Per Spleth, DLBR Slagtekalve og 0,35 % magnesium (Mg). Hos malkekøer anbefales ofte øget tildeling af Natrium-bikarbonat for at sikre buffer til stabilisering af ph. Det er muligt, at der også kan ses en positiv effekt hos kalve og slagtekalve. Det kan være fornuftigt at tilføre fx 50 % ekstra fodersalt (NaCl) i fuldfoderblandingen i de varme perioder eller at sikre sig relativt flere kraftfoderpiller (med mineraler) i forhold til korn. Slikkesten og lignende mineraltildeling er også en mulighed, men det er en uensartet måde at tildele de ekstra mineraler på. Det bedste (og billigste) vil være at sikre mineraltildelingen til hver enkelt kalv via foderet. Kom med dine erfaringer Med rigelig vandforsyning, høj hygiejne og god ventilation kommer I langt i arbejdet på at forebygge de negative virkninger af varmestress. Vi er klar til at høre mere om jeres erfaringer fra praksis. Hvad observerer I hos kalvene, og hvad gør I, når det er meget varmt i stalden? Vi har nu flere producenter, der gennem en periode har fodret med slik/kagemix i en fuldfoderblanding. Produktionsmæssigt går det fint, når foderplanen er optimeret, og man holder det på en begrænset andel, så dyrene ikke kan sortere i foderet. Ædelysten er generelt god. Prisen skal være konkurrencedygtig med korn. Andre producenter bruger også HP 300 soja i deres starterkraftfoder nu. I HP 300 soja er antigener, trypsin-inhibitorer og oligosakkarider renset fra. Det er de stoffer, som menes at hæmme fordøjeligheden hos småkalve især i mælkeperioden, inden de er udviklet til drøvtyggere. Denne kalvestarter er derfor fremstillet til kalve helt fra fødsel. De få afprøvninger med HP 300 soja, vi har set, ser positive ud, og de producenter, der anvender det, er tilfredse med starterkraftfoderet. Prisen er dog høj, og vi regner i øjeblikket på, om det kan betale sig for en typisk slagtekalveproducent. I dag er HP 300 soja tilsat en blanding med 21 % protein. Vi mener, at kalvene fra 55 til 75 kg kan nøjes med 19 % protein i starterblandingen. Derfor kan en sådan blanding være aktuel for slagtekalveproducenter. Vi følger op på dette. Andre foderemner vi hører om derude er bl.a. kakaopulver, ris og Biomin. Her har vi ikke så meget erfaring endnu, men det samler vi op på. Hvis I hører om andre mulige foderemner ude i landet, er I altid meget velkomne til at give en melding til os.

Resultater fra Business Check Slagtekalve 2015 Der er sket en positiv udvikling i økonomien i slagtekalveproduktionen fra 2014 til 2015. Dækningsbidraget har været stigende og afkastningsgraderne positive. Bedrifter med kalve under 10 mdr. fik grønne tal på bundlinjen, mens det dog ikke var tilfældet for gennemsnittet af bedrifter med kalve over 10 mdr. Maria Sørensen, SEGES Kvæg Business Check Slagtekalve viser driftsgrensanalyser for bedrifter med slagtekalveproduktion. Bedrifterne opdeles efter antal foderdage i gruppen kalve under 10 mdr. og kalve over 10 mdr.. Højere DB end i 2014 Resultaterne i Business Check Slagtekalve viser, at dækningsbidraget ligger på 1.950 kr. pr. produceret kalv for bedrifter med kalve under 10 mdr. mens det for bedrifter med kalve over 10 mdr. har været på 1.771 kr. pr. kalv (se tabel 1). Den højere vægt ved de ældre kalve har ikke været nok til at opveje de lavere afregningspriser og større foderomkostninger. Dækningsbidraget er dog for begge væsentligt højere end i 2014. 300 kr. til kalve under 10 mdr. Hvorvidt dækningsbidraget har været højt nok i forhold til de resterende omkostninger ses, når det sammenholdes med krav til dækningsbidrag. Krav til dækningsbidrag er omkostningerne til bygninger, inventar, arbejdskraft, forrentning af driftskapital og øvrige kapital- og kapacitetsomkostninger. For bedrifter med kalve under 10 mdr. har krav til dækningsbidrag været på 1.670 kr., hvilket er et lille fald i forhold til i 2014. For bedrifterne med kalve over 10 mdr. er der dog set en lille stigning. Dækningsbidraget er større end kravet dertil for gruppen med de yngste kalve. Det giver et positivt resultat på knap 300 kr. Bedrifterne med kalve over 10 mdr. har i gennemsnit ikke kunne dække deres omkostninger, men resultatet er dog bedre end i 2014. Fremstillingsprisen Fremstillingsprisen er alle omkostningerne ved kalveproduktion fordelt på slagtevægten og viser, hvad det har kostet at producere kalve pr. kg kød. Fremstillingsprisen pr. kg slagtet vægt for producenter med kalve under 10 mdr. var i gennemsnit på 25,72 kr. pr. kg mens den for bedrifter med kalve over 10 mdr. var 27,17 kr. Tabel 1. Udvikling i resultater. Business Check Slagtekalve 2015. Kalve under 10 mdr. Kalve over 10 mdr. 2014 2015 2014 2015 Slagtevægt, kg 203 204 228 233 Opnået dækningsbidrag, kr. pr. produceret kalv 1.239 1.950 1.442 1.771 Krav til dækningsbidrag, kr. pr. produceret kalv 1.750 1.670 1.911 1.964 Årets resultat, kr. pr. produceret kalv -511 280-469 -193 Foderomkostninger, kr. pr. produceret kalv 3.090 2.856 3.448 3.483 Afkastningsgrad -4,8 4,1-3,5 2,1 Kr. pr. kg slagtet vægt 30 29 28 27 26 25 24 23 Fremstillingspris, kalve under 10 mdr. 22 Fremstillingspris, kalve over 10 mdr. 21 Opnået pris, kalve under 10 mdr. Opnået pris, kalve over 10 mdr. 20 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Andel af bedrifter Figur 1. Spredning i fremstillingsprisen pr. kg slagtet vægt i 2015 og de enkelte bedrifters afregningspriser. Business Check Slagtekalve 2015. pr. kg. Afregningsprisen inkl. efterbetaling skal derfor minimum være på det niveau for at alle omkostninger er dækket. Forsinkelser på udviklingen af Beef Vision resulterer i aflyste workshops. Per Spleth Midt i maj i år meddelte Agrosoft, at udviklingen af Beef Vision skred fremad, og at programmet ville blive færdigt, gennemtestet og klar til afholdelse af workshops i juni måned 2016. I juni fik vi imidlertid besked om, at programmet endnu ikke var færdigt, og at Agrosoft fortsat arbejder på at udvikle programmet. Vi har derfor set os nødsaget til, at aflyse alle planlagte workshops. Vi kan ikke melde nye datoer ud, men opfordrer i stedet til at kontakte DLBR Der er stor spredning i, hvordan de enkelte producenter klarer sig. Figur 1 viser spredningen i fremstillingsprisen og de enkelte bedrifters afregningspriser. Workshops om Beef Vision aflyst Slagtekalve, hvis I har behov for hjælp til gennemgang, praktisk brug og opsætning af DMS. Har I spørgsmål til udviklingsdelen af Beef Vision, kan I kontakte os (se kontaktoplysninger på bagsiden af nyhedsbrevet) eller Morten Rasmussen fra Agrosoft (tlf 7690 2222, mail mr@ agrosoft.dk.) Slagtekalveproducent, Troels Rasmussen (tlf 20260264) og Kristian Sørensen (tlf 20778290), som sidder i udviklingsudvalget, kan ligeledes kontaktes. Når programmet kommer, tilbyder vi producentbesøg, hvor vi gennemgår programmet og viser hvad I kan bruge det til, så I hurtigt og effektivt kan komme i gang.

Afsender: Agro Food Park 15, 8200 Århus N Giver høje temperaturer mere urindrikning? Urindrikning er skadeligt for dyrene og skal om muligt forebygges. Få tips til hvordan. Af Terese Myhlendorph-Jarltoft og Per Spleth, DLBR Slagtekalve Hvorvidt høje temperaturer giver anledning til mere urindrikning kan vi ikke svare præcist på. Men har du erfaringer fra egen besætning, så hører vi gerne fra dig, for der mangler konkret viden om dette emne, og om hvordan det bedst afhjælpes. Nedenfor får du dog vores bedste anbefaling til forebyggelse. Urindrikning er nævnt som en uhensigtsmæssig adfærd, og ses mest hos tyrekalve og ungtyre, men også hos køer. Hvor godt urindrikning hænger sammen med varmestress vides ikke. Nogle kilder skriver, at årsagen oftest er ukendt, måske en dårlig vane, kedsomhed mm. Urindrikning kan opstå i forlængelse af, at kalvenes sutte- og patteadfærd ikke tilgodeses, da mælkeoptagelsen ofte afsluttes, når suttemotivationen er på sit højeste. Kalvene retter herefter deres sut- Konservering af korn med propionsyre Brug af propionsyre kan give visse fordele. Men vær forsigtig og overhold sikkerhedsreglerne. Urindrikning er skadeligt for dyrene og skal om muligt forebygges. DLBR Slagtekalve anbefaler: Forebyggelse Ekstra tildeling af salt (ex. via slikkesten eller i foderet) Tildeling af lunkent vand / elektrolytblanding efter mælkefodring Øg kalvenes strukturoptag Forebyg generelt varmestress Alternativt: Tjek strømafledning i stalden jf. artikel i vores Nyhedsbrev fra maj 2015 Behandling Hurtig brug af anti-drikkebøjle Påsmøring af pebermynteolie eller hjortetakolie på kalvenes navler og forhud Hurtig separation af kalv der patter teadfærd mod inventar og nabokalve og i nogle tilfælde udvikles det til unormal sutteadfærd med urindrikning til følge. Andre har observeret fænomenet hos malkekøer, fodret med rationer med ikke-optimalt afstemt mineralindhold. Salt og højkvalitets mineralblanding, selv i større mængde, kan ikke altid afhjælpe problemet. I Indretning af stalde til kvæg - danske anbefalinger (5. udgave 2010) står der, at fænomenet ses oftest hos gruppeopstaldede tyrekalve på strukturfattigt foder. Ferie 2016 Terese Uge 28-29-30 Per Uge 30-31 God sommer til alle Tabel 1 Doseringsvejledning ved konservering af korn med propionsyre Kornets vandindhold, % 16 18 20 22 24 26 28 Propionsyre, liter/hkg 0,55 0,65 0,75 0,85 0,95 1,05 1,15 Af Terese Myhlendorph-Jarltoft Ved konservering af korn med propionsyre forhindres udvikling af toksiner. Konservering med propionsyre giver endvidere mulighed for at høste kornet med 16-28 procents vandindhold. Brug aldrig for lidt propionsyre og vær omhyggelig med, at alt korn behandles. Korn med en vandprocent på 18-20 er markant lettere at valse end tørt korn og vil derfor være optimalt til slagtekalve. Den syrlige smag samt det højere vandindhold, øger endvidere kalvenes ædelyst til kornet. Se doseringsvejledning ved konservering med ren propionsyre i tabellen herunder. Sikkerhed Vær forsigtig, når du arbejder med syre - og sørg for, at kun medarbejdere, der ved hvordan syren håndteres, har adgang til den. Både myresyre og propionsyre virker stærkt ætsende og kan give varige vævsskader og synsnedsættelse. Brug altid tætsluttende beskyttelsesbriller og handsker ved arbejde med disse syrer og undgå at indånde dampene. Anvendelse af myresyre eller propionsyre til konservering kræver HACCP Husk, at brug af propionsyre eller myresyre udløser krav om registrering som HACCP-landbrug kontakt din planteavlskonsulent herom. Få endvidere udarbejdet en HACCP risikovurdering samt arbejdsplan for at sikre korrekt anvendelse heraf. Kontakt DLBR Slagtekalverådgivning for mere information. Der findes blandingsprodukter der ikke kræver HACCP DLBR Slagtekalve Juni 2016 Redaktion: Kirsten Marstal, kfm@seges.dk Opsætning og grafik: Chr. Christensen, cec@seges.dk ISSN: 1902-7508 Per Spleth Teamleder SEGES Agro Food Park 15 8200 Århus N T 8740 5301 M 3092 1774 E psp@seges.dk Terese Myhlendorph Jarltoft Heden & Fjorden, Nupark 47 7500 Holstebro T 9629 6666 M 2311 8618 E tja@hflc.dk