Status på evaluering af Masteruddannelsen i udsatte børn og unge Masteruddannelsen i udsatte børn og unge har været under evaluering siden uddannelsens start i 2010. Evalueringen har fulgt uddannelsens 1. årgang og 2. årgang igennem hele studieperioden. I nærværende notat præsenteres en kort opsummering af de centrale pointer og anbefalinger fra de fire delevalueringer, der er gennemført frem til nu. Femte og sidste delevaluering gennemføres i 2014 og har fokus på de langsigtede virkninger af uddannelsen på de studerendes arbejdspladser. Den samlede evalueringsopgave afsluttes således i efteråret 2014. 1. De studerende Det er fra uddannelsens start lykkedes at tiltrække den smalle målgruppe, som uddannelsen var tiltænkt. Det er således deltagere fra myndighedsområdet, der præger gruppen af studerende, men også en del deltagere fra de tilgrænsende områder; leverandør- og undervisningsområdet er iblandt. Det har været et gennemgående tema i de fire delevalueringer, at uddannelsen hovedsageligt er målrettet myndighedsområdet og at studerende fra leverandørområdet har haft svært ved at se sig selv i uddannelsen. Efter 1. semester anbefalede evaluator, at uddannelsen med fordel kunne tilpasses, så den i højere grad også kunne rumme studerende fra leverandørsiden. På 2. semester udviste de studerende fra leverandørsiden stadig utilfredshed med den stærke myndighedskontekst i uddannelsen, men opfattede det mere som et vilkår for uddannelsen end på 1. semester. På baggrund af utilfredsheden anbefaler evaluator at kritikken benyttes til at præcisere målgruppen ved rekruttering. Efter 3. og 4. semesters afslutning anbefaler evaluator, at der fortsat holdes fokus på præcision i forhold til målgruppen med hensyn til markedsføring og rekruttering for at sikre, at de studerende, som ikke er i den præcise målgruppe, får afstemt deres forventninger til uddannelsen inden opstart. Helt konkret anbefales det, at uddannelsen opfordrer til, at denne gruppe af studerende tager en samtale med en relevant kontaktperson inden studiestart. 2. Tilfredshed Gennem hele perioden har de studerende og deres ledere overordnet været tilfredse med uddannelsen. 2. årgang oplever på 1. og 2. semester ligeledes overordnet stor tilfredshed med uddannelsen. De studerende har i hele perioden ønsket at anbefale uddannelsen til andre. Dog nævner flere af de studerende, at de ikke vil anbefale uddannelsen uden forbehold. Flere studerende nævner, at de kun vil anbefale uddannelsen til en person med ledelsesansvar, hvilket viser, at uddannelsens indhold stemmer overens med den tiltænkte målgruppe. Nogle studerende vil ikke anbefale uddannelsen til personer på leverandørsiden, hvilket tyder på, at der enten kunne være behov for justeringer af uddannelsen, så denne gruppe kan rummes, eller at der er behov for en mere præcis rekruttering. Samtidig peger nogle studerende på, at de ikke vil anbefale uddannelsen på grund af den store arbejdsbyrde, der er forbundet med at studere samtidig med et fuldtidsjob.
3. Rammer og forudsætninger Rammerne for at gennemføre uddannelsen er afgørende både i forbindelse med fastholdelse af de studerende og i forbindelse med, at uddannelsen kan omsættes på arbejdspladsen. Rammer og forudsætninger omhandler både økonomiske, fysiske, sociale og faglige vilkår i forbindelse med uddannelsen. 3.1 STUDIEMILJØ OG ENGAGEMENT Den første årgang af studerende, som startede på uddannelsen i Aalborg, var meget tilfredse med både det fysiske og sociale studiemiljø. De studerende oplever en selvstændig værdi i at kunne erfaringsudveksle med deres medstuderende. Tilfredsheden med studiemiljøet fortsætter gennem hele uddannelsen. 2. årgang står i forhold til deres vurdering af studiemiljøet i kontrast til den 1. årgang. Deres fysiske studiemiljø lever ikke op til deres forventninger. Det hænger sammen med, at 1. årgang modtog undervisning i Aalborg, mens 2. årgang modtog undervisning i Aalborg Universitets lokaler i København, som ikke stod klar ved uddannelsens start. Herudover efterspørger 1. semester på 2. årgang mere fokus på studiemiljø, netværk og gruppedannelse. I den forbindelse anbefaler evaluator, at de studerende på 1. semester får en lidt blødere start, som kan være med til at støtte op om et godt socialt studiemiljø, men at det i øvrigt må være op til de studerende selv, hvor meget de ønske at deltage i det sociale fællesskab. Den gennemgående nøgleperson har været et gentagende tema i på de fire semestre. Evaluator anbefaler, at den gennemgående person, som følger samtlige undervisningsgange, skal bibeholdes som minimum på 1. semester. Da den gennemgående nøgleperson ikke var så tilstedeværende på 3. semester som tidligere, reagerede de studerende på forskellig vis. Nogle studerende følte hendes fravær frustrerende, mens andre så fordelen i, at de eksterne undervisere kunne få et større spillerum. Dette gav anledning til en anbefaling om at søge at finde en balance for den gennemgående nøglepersons tilstedeværelse, som sikrer, at undervisningen og temaer bindes sammen, men at de studerende kan benytte andre kilder til information og afklaring. 3.2 DE STUDERENDES RESSOURCER OG OPBAKNING PÅ ARBEJDSPLADSEN Gennem alle fire semestre har de fleste studerende overordnet set oplevet, at de har ressourcerne til at følge med og gennemføre uddannelsen. Flertallet fremhæver dog, at det er særdeles krævende. Alle studerende med undtagelse af en har fuldtidsarbejde ved siden af studiet. Ingen af de studerende har oplevet at blive fritaget for opgaver på arbejdet i forbindelse med uddannelsen. De studerende må i høj grad tage fritid og ferier i brug for at have tid til at gennemføre uddannelsen. Evaluator anbefaler i denne forbindelse, at det undersøges, hvorvidt det er muligt at stille krav til arbejdspladserne om reduceret arbejdsbelastning i den periode, medarbejderen er under uddannelse. Alternativt anbefales det, at der appelleres til forståelse for uddannelsens omfang i markedsføringen af uddannelsen til arbejdspladserne, sådan at ledere såvel som studerende er bevidste om arbejdsbyrden. Belastningen i forbindelse med at finde tid til uddannelsen er størst på 1. semester. På 2. semester er de studerende allerede blevet bedre til at benytte studieteknikker, fx læse- og notatteknik, som letter arbejdet. På 3. semester er de studerende blevet bedre til at sige fra over for deres arbejdsplads, når de har behov for tid til læsning og eksaminer. 3.3 FYSISKE, FAGLIGE OG ØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER Uddannelsens fysiske beliggenhed i Aalborg høster blandede reaktioner. Den største del er positive, da den geografiske placering er tættere på deres bopæl end København. Den del, som ikke er tættere på deres hjem, er splittede. Den ene del ser ingen fordele ved at uddannelsen er placeret i Aalborg frem for København, mens den anden del oplever det som positivt at komme væk fra deres hverdagskontekst.
Deltagernes økonomiske forudsætninger for gennemførelse af uddannelsen varierer. Størstedelen af de studerende får uddannelsen betalt af deres arbejdsgiver. Ganske få betaler selv selve uddannelsen, mens en større del selv har udgifter til forberedelsestid, transport, logi og bøger. Deltagernes faglige forudsætninger varierer ligeledes. Særligt i forbindelse med de juridiske fag såsom Retsgrundlag har de studerende, som kommer fra myndighedsområdet, bedre forudsætninger end studerende fra udførerområdet. Evaluator anbefaler at dette fagfelt med fordel kan justeres, så der tages højde for de forskellige faglige forudsætninger. 4. Indhold i undervisningen 4.1 RELEVANS På 1. semester opfatter de studerende generelt undervisningen som relevant. En del kan dog først se værdien af videnskabsteori, da de når til eksamen. Samtidig opfattes både jura og organisationsteori som introducerende, hvilket dog udbygges på de senere semestre. Juraundervisningen synes at være forbedret. 2. årgang fremhæver jura som et meget tilfredsstillende fag. På 2. semester opfattes undervisningen fortsat som relevant. De studerende inddrages løbende i diskussioner om uddannelsens formål og undervisernes rolle. På 2. semester udtrykker de studerende en vis usikkerhed ved den uformelle inddragelse. Evaluator anbefaler, at inddragelsen af eleverne i forhold til uddannelsens udformning sker mere formaliseret fremover. Hvor de studerende på 1. og 2. semester har oplevet, at det faglige indhold har været relevant, er der på 3. semester varierende opfattelser af fagenes relevans. De fleste er tilfredse med fagene om organisation og ledelse, metoder og aktionslæring. Omvendt modtager økonomi blandet kritik, men det samlede billede er, at det fylder for meget på semestret. Generelt for kritikken af 3. semester er, at de enkelte fagelementer kommer til at fremstå usammenhængende. Det anbefales at de studerende får en mere omfattende introduktion til 3. semester, så de gøres klart, at nogle elementer kan forventes at virke afkoblede. På 4. og afsluttende semester oplever de fleste, at de seminarer, der afholdes i forbindelse med masteropgaven, er relevante. 4.2 DET FAGLIGE NIVEAU OG PENSUM På 1. og 2. semester synes langt de fleste studerende, at niveauet er tilpas. På 1. semester er der dog bred enighed om, at de meget praksisorienterede gæsteforelæsninger er på for lavt niveau. Censor og undervisere vurderer dertil, at niveauet allerede fra 1. semester er højt. På 3. semester har nogle studerende oplevet, at det faglige niveau falder i forhold til de foregående semestre. Evaluator anbefaler, at det undersøges, om det er muligt at flytte elementer fra 1. elle 2. semester til 3. semester. På 4. semester udtrykker en del studerende utilfredshed med den individuelle vejledning til masteropgaven, som har en anden karakter end den, de har oplevet i forbindelse med andre opgaver. Evaluator vurderer, at indholdet i forbindelse med både seminarer og vejledning fungerer efter hensigten, men at der er et forbedringspotentiale i, at det kommunikeres bedre ud til de studerende, at vejledningen ændrer sig.
5. Sammenhæng og logik i undervisningen Uddannelsen er delt op i 7 fagfelter. En større bekymring for de studerende på 1. semester er, at de har besvær med at placere de enkelte fagelementer i fagfelterne. Det bliver dog allerede på 2. semester nemmere, at placere faglige elementer i forbindelse med fagfelterne. På 3. semester oplever en del studerende, at der er elementer, der stikker ud og igen er svære at placere i forhold til fagfelterne. Evaluator anbefaler, at de studerende fra 1. semester tages mere i hånden i forhold til sammenhængen mellem de forskellige faglige elementer, og samtidig bliver bevidste om, at undren er en del af deres faglige udvikling. Sammenhængen mellem fagelementerne er markant forbedret, når 1. og 2. årgang sammenlignes. På 1. semester har 2. årgang undervisningen placeret i større blokke, hvilket kan være medvirkende til, at de ikke oplever samme utilfredshed med sammenhængen. Dertil anbefales det, at det italesættes, at 3. semester har den funktion, at der samles op på temaer, som ikke tidligere er nået, så de studerende ikke leder efter sammenhænge, som ikke eksisterer. 2. årgang på 3. semester oplever i højere grad end 1. årgang, at der er sammenhæng i semestret. På 1. semester var en del studerende frustreret over, at pensum og undervisningens indhold ikke altid stemte overens, men allerede på 2. semester var de studerende blevet mere hjemmevante i den akademiske undervisningsform. På 2. semester falder tilfredsheden med sammenhængen mellem uddannelsens dele, hvilket dog i højere grad handler om utilfredshed med 4-timers prøven, som er placeret midt i semestret. 6. Læringsmetode De studerende på 1. årgang vurderer, at praksisfokus er et godt redskab til at omsætte teorien til praksis. På 2. semester er begejstringen for redskabet dog faldet lidt og evaluator anbefaler, at der udvikles på konceptet, så det kan blive endnu mere udbytterigt. 2. årgang deler ikke den samme begejstring for praksisfokus. Det kan skyldes, at de studerende har forskellige forventninger til inddragelsen af praksis, og at praksisfokus ikke har været så gennemgående en metode for 2. årgang. På 3. semester udfases praksisfokus, hvilket de studerende overordnet er tilfredse med. På det tidspunkt i forløbet er de studerende blevet så vandt til at koble teori og praksis, at der ikke er behov for at strukturere det i samme omfang som tidligere i forløbet. I stedet for praksisfokus, skal de studerende arbejde med en læringsportfolio, hvor de på skrift reflekterer over deres egen praksis med udgangspunkt i undervisningen. På 3. semester har de studerende en mere kritisk tilgang til undervisningen og udtrykker utilfredshed med undervisere, som ikke er tæt nok på praksis eller ikke er gode nok til at levere deres budskaber. Det anbefales, at disse parametre overvejes i rekrutteringen af undervisere. 7. Omsætning til praksis Over hele perioden synes de studerende, at uddannelsen er relevant i forhold til deres daglige arbejde, hvilket til dels kan tilskrives uddannelsens fokus på kobling mellem teori og praksis, som udmøntes ved praksisfokus og projektopgaverne. Aktionslæring på 3. semester har ligeledes en positiv betydning for omsætningen af uddannelsen. Studerende fra udførerområdet oplever dog i mindre grad end studerende fra myndighedsområdet, at uddannelsen har relevans for deres daglige arbejde.
Stort set alle de studerende anvender det, de har lært på uddannelsen, i hele perioden. Der er i gennem forløbet en tydeligt udvikling i de studerendes omsætning af uddannelsen til deres daglige arbejde. I starten af uddannelsen har omsætningen mest karakter af uformel vidensdeling med kollegaer og ledere på arbejdspladsen. I slutningen af uddannelsen oplever de studerende i højere grad at kunne reflektere over deres egen praksis og omsætningen får mere karakter af implementering. Evalueringen afdækker en række forudsætninger og barrierer for omsætning af uddannelsen til praksis. Faktorer, som virker fremmende for omsætningen af uddannelsen er, at den studerende har ledelsesansvar, at den studerende har en tidligere faglig uddannelse (F.eks. diplomuddannelse), og at uddannelsen italesættes positivt på arbejdspladsen. Omvendt virker det hæmmende for omsætningen, at der ikke er opbakning fra ledere og kollegaer, at der er mange opgaver i dagligdagen, at uddannelsen opfattes som en personlig opkvalificering frem for arbejdspladsens opkvalificering, og at der ikke er bevidsthed om rollerne i omsætningen. Uddannelsen opfattes på de fleste arbejdspladser som et fælles anliggende. Dette ses ved, at lederne opfatter uddannelsen som udbytterig for arbejdspladsen, og at de studerende oplever at blive bakket op af arbejdspladsen i forbindelse med omsætning til praksis. Omvendt har evalueringen også vist, at uddannelsen også har omkostninger for arbejdspladserne ikke mindst for de nærmeste kollegaer. Dels må arbejdspladsen undvære en medarbejder, når den studerende er på seminar. Dels bliver de studerende mere kvalificerede og får dermed tildelt flere opgaver, hvilket betyder mindre tid til tidligere opgaver. Evaluator anbefaler, at arbejdspladserne i højere grad forbereder og informerer kollegaer og lægger en strategi for, hvordan man håndterer den studerendes fravær på arbejdspladsen. Omsætningen af uddannelsen til praksis belyses yderligere i forbindelse med den afsluttende delevaluering, der som nævnt har fokus på de langsigtede virkninger af uddannelsen på de studerendes arbejdspladser. 8. Eksamen De studerende har flere forskellige eksamensformer i løbet af uddannelsen. Generelt oplever de studerende, at de får et stort udbytte af eksamenerne, også selvom de er utilfredse med formen eller tidspunktet for eksamen. Eksamen på 1. semester består af en 24-timers eksamen midt på semestret og et case projekt skrevet i grupper med individuel mundtlig eksamination. De studerende var meget usikre på egne evner ved uddannelsens første eksaminer. I den forbindelse anbefaler evaluator, at der oprettes en opgavebank med opgaver fra tidligere årgange, så de nye studerende har mulighed for at se, hvad der forventes af dem. Evaluator anbefaler yderligere at 24-timers eksamen placeres senere på semestret, og at case projektet begrænses i omfang. På 2. årgang er 24- timers eksamen erstattet med en individuel skriftlig opgave sidst på semestret. De studerende havde en god oplevelse med eksamen, men finder det uhensigtsmæssigt, at de to eksamen tidsmæssigt lå oven i hinanden. På 2. semester eksamineres de studerende ved en 4-timers eksamen og et afsluttende projekt. Også på 2. semester oplever de studerende, at arbejdsbyrden ved projektet er for stor, og det anbefales, at omfanget nedjusteres. I forbindelse med 4-timers eksamen udtrykker de studerende utilfredshed med, at de ikke havde gennemført hele undervisningen i faget før eksamen. Det anbefales, at eksamen flyttes til senere på semestret. På 3. semester består eksamen i en læringsportefolio og en individuel projektopgave ved brug af aktionslæring. Begge eksaminer er placeret i slutningen af semestret. De nye eksamensformer får en positiv modtagelse hos de studerende. Flere mener dog, at der var uklarhed omkring læringspotefolioens indhold og aktionslæring. Det anbefales, at dette italesættes tydeligere. 2. årgang oplever større tilfredshed med projekteksamen og læringsportefolioen på 3. semester, end 1. årgang.
Der er generel tilfredshed med masterprojektet på 4. semester. Men de studerende er frustrerede over, at vejledningen på masterprojektet er anderledes end på de tidligere projektopgaver. På baggrund af utilfredshed med vejledningen i forbindelse med masterprojektet, anbefaler evaluator, at det kommunikeres tydeligere til de studerende, hvad det vil sige at få vejledning på en akademisk opgave. På 2. årgang føler alle studerende sig i høj grad klædt på til den afsluttende eksamen. Også tilfredsheden med vejledningen er højere for 2. årgangs vedkommende. 9. FoU puljen Forsknings- og udviklingspuljen er en pulje, hvor uddannelsesinstitutioner, som udbyder Masteruddannelsen i Udsatte Børn og Unge, kan søge tilskud til undervisernes deltagelse i forsknings- eller udviklingsaktiviteter i forbindelse med uddannelsen. Der er ansøgt om midler til et projekt fra Aalborg Universitet. Projektet omhandler faglig ledelse, og bidraget er en antologi om emnet. Projektet har haft en ph.d. studerende tilknyttet til at foretage dataindsamling i form af interviews med de studerende på uddannelsen med det formål at få input til faglig ledelse på det socialfaglige felt. På længere sigt er det tanken, at antologien skal benyttes på uddannelsen og være med til at binde feltet faglig ledelsen sammen på uddannelsen. I 2011 modtog fire andre projekter midler fra puljen i forbindelse med Diplomuddannelsen i Udsatte Børn og Unge. Det forventes, at et af disse projekter også kan have relevans for masteruddannelsen.