Vejledning vejen til job. Vejlederkonference 18. november 2016 Arbejdsmarkedsrådet og VEU-centrene i Nordjylland

Vejledning vejen til job Vejlederkonference 18. november 2016 Arbejdsmarkedsrådet og VEU-centrene i Nordjylland

Udfordringer

RAR s strategi Samarbejde og videndeling Vækst gennem opkvalificering Borgere på kanten

Den fælles opgave Jobcenter Uddannelsesinstitution A-kasse

Vejlederen Kvalificeret Indsigtsfuld Menneskeklog

Program 9.00 Velkomst v. Birgit Frederiksen, formand for RAR Nordjylland 3 perspektiver på dagens tema: EUD og EUV reformen løser vi fremtidens efterspørgsel på faglært arbejdskraft? v. Neil Jacobsen, direktør, EUC Nord Uddannelsesløft til kortuddannede v. Mads Peter Klindt, Lektor, Aalborg Universitet Fra gummistøvler til gigabyte v. Carsten Nielsen, afdelingsdirektør, MT Højgaard 10.30 Pause

Program, fortsat Færdigheder, evner og talent. Realkompetencevurdering som motivation v. Erik Risager og Ulla Bach, pædagogisk konsulent, EUC Nord RKV i vejledning og målrettet opkvalificering i jobcentret v. Anne Aagaard Berg, funktionsleder, Jobcenter Rebild UU-vejledning med jobrettet perspektiv, de voksne unge uden uddannelse v. Taija Vangsø Erichsen, afdelingsleder, Center for Unge, Frederikshavn Kommune Den jobrettede samtale i a-kassen, brancheskift og uddannelsesperspektiv v. Per Hansen, vejleder, 3f Aalborg 12.00 Pause Få nuancerne frem på kompetencepaletten v. Ann Berry, regionschef, Konsulenthuset Ballisager a/s Afrunding og opsamling, v. Birgit Frederiksen 13.15 Frokost

Vejledning vejen til job Kend dine kompetencer se dine muligheder

EUD- og EUV-reformen løser vi fremtidens efterspørgsel på faglært arbejdskraft?

Status: EUD-reformen Der er defineret fire klare mål: 1. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse svært at sige endnu, meget lav frafald på GF1 2. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan stor fokus, gode takter, mange eux ere

Status: De 44 EUX-uddannelser

Status: EUD-reformen Der er defineret fire klare mål: 3. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Eleverne har generelt en høj trivsel (Trivselsmåling på EUD, MBUL, 2015) Virksomhederne er generelt tilfredse (VTU, ENNOVA, 2014) 4. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse - hvad siger tallene?

Status: EUD-reformen 1. prioritetstilmeldinger til ungdomsuddannelserne fra elever i 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen i 2016 (procent)

Status: EUD-reformen

Status: EUV Der er optaget 20% færre elever på 25 år og derover på en erhvervsuddannelse for voksne (euv) i EUD-reformens første leveår. Alarmerende resultat, og stik mod reformens politiske intention, lyder det fra en ekspert. 11-10-2016

Status: EUV RKV uden at det koster et uddannelsesklip er positivt Tidligere valgte de voksne grundforløb, hovedindgang og derefter fag, nu skal de vælge en konkret uddannelse fra start Hvis relevant erhvervserfaring, automatisk skåret 10% procent af hovedforløbet og kan maksimalt være to i år praktik Samtidig er de faglige krav på uddannelsen blevet skærpet

Status: EUV Barrieren for en stor del af målgruppen er overhovedet at komme i gang Det er blevet et vanvittigt komplekst system, og man burde afskaffe de tre EUV-grupper Der bør indføres ét kortere grundforløb for alle over 25 år Erhvervsskolerne vil selv stå for opkvalificering af de personer over 25, der mangler karakteren 02 i dansk og matematik

Muligheder: Trepartsaftale 2 Målsætning om at arbejdsgiverne skal oprette 8-10.000 flere praktikpladser årligt, end de gør i dag. Økonomisk gulerod og straf Merbidrag på 27 tkr. pr. elev for en virksomhed, der mangler at opfylde sin andel af elever Højere lønrefusion, når man har sine elever på skole Fordelsuddannelser, virksomhederne belønnes M.m.m.

Barrierer: Trepartsaftale 2 Dimensionering fra 2018 på de uddannelser, hvor der vurderes at være en ubalance mellem tilgang og mulighed for at få en praktikplads, og hvor det fremtidige arbejdskraftbehov er faldende Dimensionering uden kvote, så elever kun kan starte på 2. del af grundforløbet, såfremt de har en uddannelsesaftale Dimensionering med fastlægges af en positiv kvote for, hvor mange elever, der kan starte på 2. del af grundforløbet uden uddannelsesaftale

Muligheder: Ekspertgruppen Bedre veje til ungdomsuddannelse (KL input) Kommunernes ansvar De unge i et krydsfelt mellem folkeskole, social indsats, beskæftigelsesindsats, integrationsindsats og vejledning Behov for helhedsorienteret indsats Behov for forenkling og rammelovgivning Individuel uddannelsesplan m. praktik, skoleelementer og mentor

Muligheder: Ekspertgruppen Bedre veje til ungdomsuddannelse (KL input) 10. kl. kun til ikke-uddannelsesparate unge og eud Reduktion af institutionsinteresser Ensartede forsørgelsesordninger Fokus på lærer- og pædagogkvalifikationer Erhvervsskoler og gymnasier skal arbejde med inklusion Behovsbestemt og professionaliseret visitation i én institutionsuafhængig enhed

Muligheder: 43 kommunale indsatser

Muligheder: Projekter og samarbejder Stort antal projekter i regi af Vækstforum og Den regionale Uddannelsespulje fx Vejen til varig job gennem kompetenceløft Den erhvervsfaglige vej til succes Utallige forsøgs- og udviklingsprojekter

Muligheder: Regionsrådsmedlem Otto Kjær Larsen i Nordjyske: Nærhed får flere unge til at gennemføre en (erhvervs)uddannelse - måske

Barrierer: Mor (og far, og bedsteforældrene, og kammeraterne, og klasselæreren )

Barrierer: Livsopfattelsen

Muligheder: Ny grundfortælling Nordjyske Erhvervsskoler Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.

Forventninger til vejlederne AFTALE OM REFORM AF ERHVERVSUDDANNELSERNE: Fokusering af vejledningsindsatsen. Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg. Det skal medvirke til, at flere herunder de dygtige vælger en erhvervsuddannelse

EUD- og EUV-reformen løser vi fremtidens efterspørgsel på faglært arbejdskraft?

Centre for Labour Market Research (CARMA) Aalborg University, Denmark Uddannelsesløft til kortuddannede: status, barrierer og veje til at fremme læringsidentiteter Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet mpk@dps.aau.dk Præsentation ved konferencen Vejledning, vejen til job 18. november 2016 RAR Nordjylland AaB Konference: Nordjyske Lounge Præsentation er tilvirket med afsæt i Sissel Kondrups præsentation: Læring som redskab til at fastholde beskæftigelse

Dagsorden Behov for flere faglærte og opkvalificering af arbejdsstyrken Ufaglærtes (manglende) læringsidentiteter og arbejderhabitus Muligheder for at styrke læringsidentiteter og veje til at øge ufaglærtes kompetencer

For mange ufaglærte, for få faglærte

AMU-aktiviteten styrtdykker Kilde: Databanken: Ministeriet for børn og undervisning

Beskæftigelsespolitik: uddannelse efterhånden en by i Rusland Figure 2 Activation of unemployment benefit recipients 1999-2015 35000 30000 Activated full time persons 25000 20000 15000 10000 5000 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Education and training Work-first activation Note: Education and training includes benefit recipients receiving ordinary education or continuing vocational training. Work-first activation includes benefit recipients in wage subsidy jobs, company internships, and intensive job-seeking courses. Source: Own calculations based on Statistics Denmark's labor market database and Jobindsats.dk

Ufaglærtes orientering mod VEU Instrumentelt (praksisorienteret) syn på uddannelse Mindre motiverede end andre faggrupper Relativt dårlige skoleerfaringer Deltagelse i uddannelsesaktiviteter har betydning for synet på uddannelse

Virksomhedernes brug af VEU Både interne og eksterne faktorer har betydning Forskellige uddannelseskulturer/ personalepolitiske strategier Instrumentel - rettet mod virksomhedsspecifikke behov og kernemedarbejdere (funktionel fleksibilitet versus hyr-fyr fleksibilitet; Vestas-eksemplet)

Tendenser i uddannelsessektoren Udpræget uddannelsesoptimisme Fokus på motivation som individuel egenskab Manglende blik for ambivalens og aversioner mod uddannelse (som sådan) Manglende blik for det konkrete arbejde, dets indhold, organisering og udvikling

Ufaglærtes (manglende) læringsidentitet - arbejderhabitus Arbejdet er midlet, fritiden er målet (manglende karriere- og udviklingsperspektiv) Arbejdet adler; stærk ansvarsetik (overfor arbejdsgiveren og arbejdet i sig selv) Overholdelse af sociale normer og kollegial adfærd Social kapital vigtigere end human kapital

Skismaer i det ufaglærte arbejdsliv Arbejdet er adgang til socialt liv men nedslidende Ufaglærte er bekymrede for, om de kan arbejde til de kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet (DP-reform, efterlønsreform) Mange er bekymrede for fremtidige beskæftigelsesmuligheder men der findes også mange, der kun tænker på den korte bane

Hvorfor manglende brug af VEUmuligheder? Manglende viden om egne muligheder Manglende følelse af behov for VEU Manglende tro på at man kan lære noget Kursusjunglen og godtgørelsescirkusset Uklar diskurs om behov for VEU Uddannelse / VEU ses som brud på kollektive normer eller arbejdsgivers interesser Uddannelse ses som en trussel mod egen social kapital og status

Hvordan kan læringsidentiteten udvikles hos ufaglærte? Kollektive uddannelsessatsninger fremfor individuelle Læring øger lysten til mere læring VEU skal give håb om styrket employability og nye beskæftigelsesmuligheder Uddannelsesbudskabet skal leveres af personer, som de ufaglærte har tillid til

Lindø-projektet

Anbefalinger til uddannelsesambassdører Det er nødvendigt, at anerkende og håndtere folks konkrete erfaringer og bekymringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse. undersøge og tydeliggøre hvordan uddannelse kan understøtte folks livsstrategier. hjælpe med at gøre fremtiden til en reel orienteringshorisont, ved at opstille mål og planer der overskuelige, ønskværdige og troværdige.

Det regionale Arbejdsmarkedsråd Fra gummistøvler til gigabyte Carsten Nielsen

En snart 100-årig historie 1918 Højgaard & Schultz 1933 Seth grundlægges af HS 1984 Midtfjord træindustri opkøbes af HS (kaldes Scandi Byg fra 2002) 2000 HS opkøber E&P 2001 Fusion til MT Højgaard 2002 Udskilles Lindpro 2008 Udskilles Ajos 2014 MTH GROUP 1919 Monberg & Thorsen 1952 Greenland Contractors Grundlægges af HS, MT og fire andre 49

Geografisk platform Thulebasen Island Sverige Norge Danmark Qatar Færøerne Kina Grønland USA Vietnam Maldiverne Portugal Angola & Mozambique Offshore & Stålbroer NV Europa 50

MT-Højgaard A/S Omsætning ca. 7.5 mia Ansatte 4000, Heraf ca. 2800 håndværkere 273 elever & lærlinge, heraf 219 håndværkere 9 Flexjobbere Regin Nordjylland + Omsætning ca. 475 mio Ansatte 39 funktionærer og, ca. 150 håndværkere 51

Lønsom vækst Silicor MT Højgaardkoncernen 2018 Nye markeder Udnyt Transformér Eksisterende markeder Must Win Battles Forsvar og udvid VDC Opbyg ressourcer Slack management Eksisterende kompetencer Nye kompetencer 52

To af udfordringerne set fra vores stol Lavproduktiv En af løsningerne. Digitale værktøjer og Jer Ressourcer En af løsningerne. Jer En anden kan desværre være udenlandsarbejdskraft (CN ) 53

Byggeindustrien har været lavproduktiv i 50 år Kilde: Danmarks Statistik Kilde: C3 systems/stanford

VDC Fra 2D til 6D med Virtual Design & Construction Modeller i steder for tegninger, så det er nemmere at undgå designfejl, finde informationer og orientere sig. Sekvensmodeller i stedet for tidsplaner, så alle kan forstå tidsplanen Hurtige automatiske mængdeudtræk og priskonfigurator til analyse af mange alternativer samt deres konsekvenser. Totaløkonomiberegninger ud fra 3D-modeller og D&V-modeller i stedet for manualer Højere produktivitet Lavere risiko Højere hit-rate Best in Class VDC Bedre arbejdsdage 55

Nyt mix af medarbejdere Hvorfor ændre sin virksomhed til de krav nyuddannede/ unge har? Hvad gør nye medarbejdere og nye tiltag ved en virksomhed, og de ansatte, og den kultur en virksomhed har Skal vi lede de ansatte anderledes? Hvorfor og hvordan Ledelse.. 57

Ledelse Ledelse drejer sig om udvikling af virksomheden og dens medarbejdere... Omverdenens krav, behov og vilkår ændrer sig konstant Peter Drucker, The Practice of Management, 1954 God ledelse er hele tiden at være i stand til at sikre den tilpasning af organisationen, der er nødvendig.

60 Før & nu

I kan hjælpe Ressourcer En af løsningerne. Jer Ud over det i kender med kurser & praktik. Så EDB, stabilitet & holdninger 61

November 24, 2016 Pause

Realkompetencevurdering som motivation v. Erik Risager og Ulla Bach, EUC Nord

Afklaring, som bygger på erhvervet viden og erfaring Er man fyldt 25 år, skal realkompetencevurdering (RKV) være første trin til optagelse, og grundlaget for uddannelsesplane n. Uddannelse Realkom pe-tence Arbejdserfaring Laves på erhvervsskolen før optagelse på uddannelsen. Folkeoplysning/ foreningsliv

Realkompetencevurdering At få vurderet sine realkompetencer, betyder at få kortlagt den viden man har, uanset hvor den er erhvervet. Formelt kompetencer der er erhvervet ved offentlig uddannelse på en uddannelsesinstitution, og der er udstedt eksamenspapirer, uddannelsesbeviser ol. Uformelt kompetencer, der er erhvervet ved tilfældig og ustruktureret læring, som finder sted i alle livets forhold. Ikke-formelt kompetencer, der er erhvervet i et organiseret læringsmiljø, eks. Et kursusforløb på en arbejdsplads, hvor der ikke er udstedt beviser.

EUV 1,2,3 Din baggrund Vurdering af kompetencer Grundforløb Hovedforløb EUV 1 Over 25 år Minimum 2 års relevant erhvervserfaring ½ - 10 dage godskrives Reduceret hovedforløb Ingen praktik EUV 2 Over 25 år Nogen uddannelsesog/eller erhvervserfaring ½ - 10 dage Reduceret hovedforløb delvis godskrivning Reduceret praktik, max 2 år - op til 20 uger EUV 3 Over 25 år Ingen erhvervserfaring ½ - 10 dage 20 uger Fuldt hovedforløb Fuld praktik svarende til eud

Det gode forløb hvordan understøtter vi hinanden: Orientering omkring økonomi for borgeren Reelt uddannelsesparate Formelt overgangskrav på 02 i dansk og matematik Praktiske sprogfærdigheder, således at borgeren kan fungere på en arbejdsplads. Relevante virksomhedspraktikker, der understøtter det realistiske uddannelsesønske

Realkompetencevurdering i vejledning og målrettet opkvalificering i jobcentret Anne Aagaard Berg, Jobcenter Rebild November 24, 2016

Jobcenter Rebild Uddannelsesløft Realkompetencevurdering Motivation

Beskæftigelsesreformens formål Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats Ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for

Redskab uddannelsesløft 150 mio årligt til at dække 80% (100 %) af driftsudgifter i jobcentrene Målgruppe ufaglærte ledige med forældet uddannelse Den lediges forsørgelse 80% dagpenge, 20% lån Erhvervsuddannelse skal kunne gennemføres indenfor dagpengeperiode

Trepartsaftale/Uddannelsesløft Forebygge rekrutteringsudfordringer Redskabet uddannelsesløft bliver mere fleksibelt Uddannelsesløft indenfor med størst rekrutteringsudfordringer vil give ledige100 % dagpenge

RKV ufaglærte lediges ret RKV = Realkompetencevurdering Ufaglærte ledige, der er fyldt 30 år har ret Sigtet er at styrke ufaglærte dagpengemodtageres job og uddannelsesmuligheder ved at dokumentere og bringe uformelle eller skjulte kvalifikationer og kompetencer frem i lyset.

Vejen til RKV Et CV vidner om erfaring som kan være byggesten til faglært niveau Vi skal i jobcentret kunne udpege en retning hvor borger har nogle byggesten, hvor arbejdsmarkedet har behov for arbejdskraft og hvor der er uddannelsesmuligheder De ordinære uddannelsesinstitutioner laver realkompetencevurderingen

De ufaglærte med potentiale Masser af menneskelige forhindringer for ikke at vælge uddannelse: Nemmest at gøre det man kender Manglende skolegang, sproglige, boglige kompetencer Ringe succes med skolegang tidligere Umiddelbar højere lønindkomst end 80-100% på dagpenge under uddannelse

Uddannelse er investering Uddannelse giver på sigt bedre indtjening Erhvervsuddannelse giver stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet færre/kortere perioder med ledighed Uddannelse betyder flere beskæftigelses - valgmuligheder

Tilgang til opgaven Vi vil have flere til RKV Vi skal være nysgerrige på jobnet CV er Arbejdserfaring Kurser og uddannelse Afklaring motivation og vejledning når vi tager udgangspunkt i konkrete muligheder

1. Realkompetencevurdering i vejledningen Hvordan kan vi mere systematisk få afdækket de lediges kompetencer? Hvordan kan vi blive endnu bedre til at samarbejde om dette?

UU-vejledning med jobrettet perspektiv, de voksne unge uden uddannelse Taija Vangsø Erichsen, Center for Unge November 24, 2016

Den jobrettede samtale i a-kassen, brancheskift og uddannelsesperspektiv Per Hansen, 3f Aalborg November 24, 2016

2. Vejledning til uddannelse med jobrettet perspektiv Hvordan får vi flere voksne og unge voksne til at stile efter at blive faglærte? Hvordan styrker vi vores samarbejde om dette?

November 24, 2016 Pause

Få nuancerne frem på kompetence- palletten! Vejlederkonferencen 2016 18. november Regionschef Ann Berry

Rekrutteringsanalyser & Håndbogen i Moderne jobsøgning

Bevidste kompetencer Ubevidste kompetencer Øget bevidsthed

Faglige og personlige kompetencer Faglige kompetencer Prince2-Projektledelse AutoCad Indretning af køkkener Budgetudarbejdelse LBK nr 807 af 01/07/2015 Skriftlig kommunikation Telefon- og kundebetjening Teamledelse Personlige kompetencer Ambitiøs Effektiv Grundig Kvalitetsbevidst Resultatorienteret Systematisk Netværker Pålidelig Branchefaglige kompetencer Metodefaglige kompetencer

Idenficer Prioriter Målret Faglige kompetencer Xx Xx Xx Personlige kompetencer Xx Xx Xx Motivationsfaktorer Hvor og i hvilke Målrettet CV og ansøgning Netværk Det usynlig jobmarked Kompetenceprofil Virksomhedskontakt Jobsamtalen

Trin 1 - Identifikation Situation (Hvor og hvornår?) Identificere; Vi havde store tab på vores debitorer Task (Hvad opgaven?) Jeg skulle sikre så mange Udarbejdelse penge af en i kassen brutto som CV over gennemgang alle kompetencer. af alle muligt Metode; Star(k) modellen Kompetence-interview Mindmapping Freemind Action (Adfærd, actions,?) Struktureret debitorer og prioriteret indsats. God løsningsorienteret dialog med kunderne. Fleksible løsninger ift. deres finansielle muligheder. Sætte forebyggende procedure op. Lære involveret personale at kreditvurdere. Motivere sælgere til at tage en direkte dialog med de kunder der ikke viste vilje Resultat (Feedback fra andre?) I Jeg sikrede 50% og satte en rutine op, der gjorde, at vi ikke ville havne i samme situation igen. P M Kompetencer (Faglige - personlige- sociale) Inkasso Kundedialog Overblik Struktur Undervisning Kommunikation Motiverende dialog Koordination

Trin 1 - Identifikation Identificere; Udarbejdelse af en brutto CV over alle kompetencer. Metode; Star(k) modellen Kompetence-interview Mindmapping Freemind I P M

Øvelse - Identificering 1. Beskriv enkeltvis en opgave, et område eller en tid, hvor du følte, at du fungerede godt i dit job: Du løste et problem eller et behov, og tingene lykkedes, og hvor du følte, at dit arbejde virkelig gav mening. 2. Makkeren skriver kompetencerne ned på post-its (en kompetence= 1 post-it). Lyt aktivt og skriv løs! 3. Giv feedback til den enkelte i forhold til hvilke kompetencer, der var i spil.

Trin 1 - Identifikation Identificere; Udarbejdelse af en brutto CV over alle kompetencer. Metode; Star(k) modellen Kompetence-interview Mindmapping Freemind I P M

Trin 2 - Prioritering Kompetenceafklaringsprocessen Prioritere: Prioritering af kompetencerne Løn Inkasso I Metode; De tre vinkler (Bedst til/gerne vil/vil ikke) Udarbejdelse af eget stillingsopslag (Jobindex arkiv) Anden hjælp; Jobindex (persontypetest) Jobbing Bogføring Detajleorienteret P M

Trin 2 - Prioritering Kompetenceafklaringsprocessen Prioritere: Prioritering af kompetencerne Metode; De tre vinkler (Bedst til/gerne vil/vil ikke) Udarbejdelse af eget stillingsopslag (Jobindex arkiv) Anden hjælp; Jobindex (persontypetest) Jobbing I P M

Trin 3 - Målret Kompetenceafklaringsprocessen Målrette; Hvilke opgaver kan løses? Hvilke jobfunktioner? Hvilke brancher? Metode; LinkedIn Jobindex arkiv Jobbing Markedsundersøgelse: Spørg virksomhederne (før, under og efter) Fokus på virksomhedernes behov I P M

Når du vil og kan, og arbejdsmarkedet har et behov Kompetencerne s Bulls Eye! VIRKSOMHEDENS BEHOV KANDIDATENS KVALIFIKATIONER /KOMPETENCER MOTIVATION LYST TIL

Tak for jeres opmærksomhed! Nysgerrig? Læs mere på www.ballisager.com

Vejledning vejen til job Kend dine kompetencer se dine muligheder

Tak for i dag Frokost i Himmerland