Den 15. marts 2016 blev der i Sag nr. 056/2015 A mod registreret revisor B afsagt sålydende beslutning: Ved skrivelse af 25. maj 2015 i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, har A indbragt registreret revisor B for Revisornævnet. Det fremgår af udskrift af Det centrale Virksomhedsregister af 28. maj 2015, at B har været godkendt som registreret revisor fra den 1. marts 1995. Hendes beskikkelse bortfaldt den 13. april 2011, hvorefter beskikkelsen blev genoptaget den 23. maj 2011. Den 21. juli 2015 deponerede B igen sin beskikkelse. Klagen: Revisornævnet forstår klagen således, at der klages over følgende: 1. At indklagede har påført klager et rentetab til Skat på kr. 9.583,89, som følge af fejludført selvangivelse for 2011, hvor indklagede havde undladt at ophæve virksomhedsordningen for A til trods for, at virksomhedens omsætning var under kr. 50.000 2. At indklagede havde undladt at ændre momsopgørelsen i forbindelse med forbrug af diesel til varebil, hvor forbruget var undtaget som følge af at virksomhedens omsætning var under kr. 50.000 3. At indklagede, trods underskud i 2011/2012/2013, ikke ophævede virksomhedsordningen i 2011 Sagsfremstilling: Vedrørende virksomheden A regnskab for 2011 (review): Indklagede har den 6. juni 2012 afgivet review på årsrapporten for A for regnskabsåret 2011. Følgende fremgår blandt andet: Jeg har udført min gennemgang i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om review. Denne standard kræver, at jeg tilrettelægger og udfører gennemgangen med henblik på at opnå moderat grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformation. En gennemgang er begrænset til først og fremmest at omfatte 1
forespørgsler til virksomhedens ejer samt analyser af regnskabstal og giver derfor mindre sikkerhed end en revision. Jeg har ikke udført revision og afgiver derfor ingen revisionskonklusion om årsrapporten. Konklusion Ved den udførte gennemgang er jeg ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at årsrapporten giver et retvisende bilede af virksomhedens aktiver, passiver og den finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af virksomhedens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 2011 31. december 2011 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det fremgår af årsrapporten, at årets resultat var -34.921, balancesummen var 194.735, herunder egenkapital med 190.735 kr.. Det fremgår af sammenligningstallet for 2010, at årets resultat var 65.942 og at balancesummen var 290.964, samt at egenkapitallen for 2010 var 286.564. Det fremgår endvidere af anvendt regnskabspraksis, at virksomhedsskatteordningen blev anvendt. Vedrørende virksomheden A regnskab for 2012 (assistance): Indklagede har den 25. april 2013 afgivet assistanceerklæring på årsrapporten for A for regnskabsåret 2012. Følgende fremgår blandt andet: Jeg har efter aftale opstillet årsrapporten for A for regnskabsåret 1. januar 2012 31. december 2012, omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsrapporten er opstillet på grundlag af virksomhedens bogføring og øvrige oplysninger modtaget af virksomhedens ejer... Jeg har tilrettelagt og udført mit arbejde i overensstemmelse med den internationale standard om assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dans revisorlovgivning. Jeg har ikke udført revision eller review af årsrapporten og kan som følge heraf ikke udtrykke nogen grad af sikkerhed derom. Det fremgår af årsrapporten, at årets resultat var -12.393, balancesummen var 162.448, herunder egenkapital med 158.448 kr. Det fremgår tillige af anvendt regnskabspraksis, at virksomhedsordningen blev anvendt. Vedrørende virksomheden A regnskab for 2013 (assistance): Indklagede har den 10. april 2014 afgivet revisorpåtegning på årsrapporten for A for regnskabsåret 2013. Følgende fremgår blandt andet: Jeg har efter aftale opstillet årsregnskabet for A for regnskabsåret 1. januar 2013 31. december 2013, omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet er opstillet på grundlag af virksomhedens bogføring og 2
øvrige oplysninger modtaget af virksomhedens ejer. Årsregnskabet aflægges efter årsregnskabsloven. Da en opgave om opstilling af finansielle oplysninger ikke er en erklæringsopgave med sikkerhed er jeg ikke forpligtet til at verificere nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger virksomhedens ejer har givet mig til brug for opstilling af årsregnskabet. Jeg har ikke udført revision eller review af årsregnskabet og kan som følge heraf ikke udtrykke nogen grad af sikkerhed derom. Det fremgår af årsrapporten, at årets resultat var -20.021, balancesummen var 148.495, herunder egenkapital med 138.427 kr. Virksomhedsskatteordningen anvendtes derudover også i forbindelse med årsrapporten for 2013. Som bilag til klagen er vedlagt afgørelse af 22. april 2015 fra Skat. Følgende fremgår af afgørelsen: Resultatet er, at du skal betale 5.019 kr. mere i moms, og at din indkomst bliver ændret med i alt 68.793 kr. og opsparet overskud hæves med yderligere 239.688 kr. Alt dette gør at SKAT skønner din virksomhed for ikke erhvervsmæssig. Der er især lagt vægt på at virksomheden ikke er rentabel. Desuden har fortsat drift krævet konstant kapitaltilførselse til neutralisering af underskuddene. Der er ikke lavet budgetter der viser at der i fremtiden vil blive tale om overskud og indkøringsfasen må for længst være overstået. Desuden er intensiteten lav, hvilket også kan ses ved at den momspligtige omsætning. Intensiteten er så lav og af underordnet omfang, at den også af den grund ikke kan anses for erhvervsmæssig drevet.... Der godkendes ikke fradrag for underskud jf. statsskattelovens 6a og din indkomst forhøjes med: Forhøjelse af indkomst for 2011 med 35.973 kr. Forhøjelse af indkomst for 2012 med 12.620 kr. Forhøjelse af indkomst for 2013 med 20.200 kr. 2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse Udgifter så som telefon som vedrører både virksomheden og privat er der delvis momsfradrag for jf. momsloven 38, stk. 2. Telefon skønnes brugt 50 % privat. 3
Ligeledes er der ikke fradrag for biludgifter, når virksomhedens omsætning ikke overstiger registreringsgrænsen jf. ML 41, stk. 5. Din omsætning har ikke i 2011, 2012 og 2013 oversteget registreringsgrænsen, hvorfor der ikke er fradrag herfor. 3.Virksomhedsordningen 3.1.De faktiske forhold Ved udarbejdelse af regnskab og indgivelse af selvangivelse for 2011, 2012 og 2013 har du ladet dig beskatte efter virksomhedsordningen jf. virksomhedsskatteloven. Det er kun erhvervsmæssig virksomhed der kan anvende virksomhedsordningen jf. virksomhedsskatteloven 1. 3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse Idet din virksomhed er anset for at være en ikke-erhvervsmæssig virksomhed for 2011, 2012 og 2013 kan du ikke anvende virksomhedsordningen, men skal lade dig beskatte efter de almindelige beskatningsregler jf. personskatteloven. Parternes bemærkninger: Klager har til støtte for klagepunkt 1 anført, at indklagede burde have ophævet virksomhedsordningen for A i 2011, eftersom virksomhedens indtjening var mindre end 50.000 kr. På baggrund af indklagedes fejludførte selvangivelse for 2011 er klager påført et rentetab til Skat på 9.583,89 kr. Indklagede har, ifølge klager, ikke oplyst problemstillingen vedrørende omsætningen og et eventuelt ophør af virksomhedsordningen, herunder de skattemæssige konsekvenser af ophøret af ordningen. I øvrigt har indklagede ifølge klager oplyst, at såfremt ordningen ophævedes ville dette medføre en resterende skat på 12-15 procent af overskuddet, men at dette ikke var problematisk, da underskuddet skyldtes klagers private forhold. Klager har i øvrigt aldrig ønsket at anvende virksomhedsordningen. Til støtte for klagepunkt 2 har klager anført, at indklagede har påført klager en efterregning for moms på 5.019 kr. i og med, klagers moms for diesel til varebil ikke måtte fratrækkes, når virksomheden havde en omsætning på mindre end 50.000 kr. Klager har henvist til at forholdet i øvrigt er erkendt af revisor i forbindelse med klagen ved nævnet. Klager har for klagepunkt 3 anført, at indklagede, trods underskud i 2011/2012/2013, grundet pasningen af klagers døde mand, burde have ophævet virksomhedsordningen i 2011. Klager har tillige anført, at indklagede har afgivet erklæringer på årsrapporterne for 2012 og 2013 uden revision, for at fralægge sig ansvaret for fejlene. Proceduren mellem parterne har altid været, at der hvert år blev aftale en pris for revision og at revisor aldrig har forklaret forskellen på review og revision. 4
Indklagede har vedrørende klagepunkt 1 anført, at klager og indklagede flere gange havde vendt problemstillingen med anvendelse af virksomhedsordningen også i forbindelse med Skats breve vedrørende regnskaberne fra 2011 og frem efter. Indklagede har, ved drøftelserne om en fortsat benyttelse af ordningen, oplyst til klager, at Skat normalt ville anerkende op til 3 års underskud før end man ville betragte virksomheden som en hobbyvirksomhed. Indklagede har tillige oplyst til klager, at såfremt klager kunne sandsynliggøre, at nedgangen i omsætningen var af midlertidig karakter ved eksempelvis at fremlægge budget for 2014 eller 2015, der viste et overskud større end 50.000 kr., ville Skat formentlig have accepteret den fortsatte anvendelse af virksomhedsordningen. Ansvaret for budgetter, der viser en stigning i omsætningen for 2014 eller 2015, har været klagers ansvar, og indklagede kan derfor ikke holdes til ansvar herfor. Indklagede har tillige anført, at virksomhedsordningen har været anvendt siden virksomhedens start i 2006, således klager kunne minimere sine skattebetalinger, ligesom at regnskaberne og den tilhørende selvangivelse og ikke mindst skattens størrelse er blevet gennemgået med klager. Det er korrekt, at indklagede har oplyst klager, at såfremt virksomhedsordningen blev ophævet, så ville det betyde en skat på mellem 12-15 procent af det opsparede overskud på + 8 % i arbejdsmarkedsbidrag. Indklagede nåede dog ikke at beregne det konkrete beløb, som klager skulle betale ved ophævelsen af virksomhedsordningen, da Skat samme dag, som klager havde bedt om dette, fremsendte den endelige skatteopkrævning, hvor de pågældende udregninger var medtaget. Indklagede har i henhold til klagepunkt 2 medgivet, at indklagede fejlagtigt har fratrukket moms på biludgifter. Skats efterregulering vedrører moms på 5.019 og falder inden for regnskabsårerne 2012 og 2013. Vedrørende klagepunkt 3 har indklagede gjort gældende, at indklagede, allerede ved aflæggelsen af årsrapporten for 2011, havde vendt problematikken med klager. Indklagede henviser i øvrigt til sin argumentation for klagepunkt 1. Indklagede har endvidere gjort gældende, at kunden ønskede så billig et tilbud som muligt, hvorfor indklagede ikke fralagde sig ansvaret ved at foretage assistance, men et forsøg på at efterleve kundens ønske. Dertil kommer sig, at klager hvert år underskrev de pågældende regnskaber og derved burde klager være bekendt med ordlyden af indklages påtegninger. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Indledningsvis bemærkes, at den omstændighed, at indklagede har deponeret sin godkendelse som revisor ikke medfører nogen indskrænkning i Revisornævnets adgang til at tage stilling til indklagedes adfærd som revisor. Revisornævnet lægger til grund, at klagen reelt vedrører det forhold, at revisor angiveligt ikke har rådgivet klienten tilstrækkeligt om betingelserne for at opnå skatteoptimering via virksomhedsskatteordningen, således at enten klager eller indklagede kunne ophæve denne, da betingelserne for virksomhedens anvendelse af ordningen ikke længere var opfyldt. Klagen vedrører således ikke erklæringerne, der er afgivet i forbindelse med review- og assistancepåtegningerne, idet klageren ikke har påpeget, hvori fejlene i revisors erklæringer skulle bestå med undtagelse af klagepunkt 2, hvortil nævnet bemærker, at forholdet reelt er en følge af valget af virksomhedsskatteordningen. Der er således ikke i øvrigt fremkommet konkrete klagepunkter vedrørende erklæringen. 5
Revisornævnets kompetence er begrænset til klager over, at en revisor i forbindelse med udførelsen af opgaver efter revisorlovens 1, stk. 2 og 3, har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører. Revisornævnet har således i almindelighed ikke kompetence til at behandle klager over revisors rådgivning eller mangel på samme. På baggrund af ovennævnte afvises klagen over indklagede. Thi bestemmes: Klagen mod indklagede, registreret revisor B, afvises. Gebyret på 500. kr. tilbagebetales til klager. Beslutningen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6. Henrik Bitsch 6