kendelse: Den 15. november 2013 blev der i sag nr. 89/2012 mod registreret revisor A afsagt sålydende

Transkript

1 Den 15. november 2013 blev der i sag nr. 89/2012 B mod registreret revisor A afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 7. november 2012 har advokat J på vegne af B i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ved brev af 13. december 2012 oplyst, at har været godkendt som registreret revisor fra den 17. december 2004, og har været tilknyttet revisionsvirksomheden C fra den 8. september Klagen drejer sig om, hvorvidt indklagede har tilsidesat god revisorskik, i forbindelse med, at han bistod klager med at omdanne klagers virksomhed fra en enkeltmandsvirksomhed til et anpartsselskab, idet klager har anført, at revisor burde have orienteret klager om, at omdannelsen af klagers virksomhed ville udløse en merskat for klager, når klagers bil ikke længere kunne afgiftsfritages. Sagsfremstilling: Klager oprettede i 2007 enkeltmandsvirksomheden D, som var omfattet af virksomhedsskatteordningen. Klager var bl.a. ekstern konsulent for sin tidligere arbejdsgiver, F. Revisor A fungerede som klagers revisor fra oprettelsen af enkeltmandsvirksomheden og bistod med udarbejdelsen af regnskab for den personligt drevne virksomhed, senest for regnskabsåret I 2008 ansøgte klager om afgiftsfritagelse for sin bil, og modtog i den forbindelse rådgivning fra I. Parterne er ikke enige om, hvorvidt indklagede tillige bistod med rådgivning omkring afgiftsfritagelsen. Klager modtog i kr. retur i registreringsafgift. I efteråret 2009 udskiftede klager sin daværende bil med en ny, som også blev registreret uden registreringsafgift. Det er uoplyst under sagen, hvorvidt klager, i forbindelse med erhvervelsen af den nye bil og ansøgning om afgiftsfritagelsen, modtog rådgivning. Ved af 19. juni 2009 skrev indklagede blandt andet således til klager: Hej B Jeg fik ikke helt skrevet ned hvilket afgiftsbeløb du fik tilbage fra Skat på passaten. Renterne du har modtaget er indberettet. 1

2 Kørsel G er indrapporteret fra Skat således: H [by] 1/1-31/5 i alt 90 arbejdsdage á 142 km. Revisor foretog for regnskabsåret 2009 gennemgang (review) af klagers årsrapport for enkeltmandsvirksomheden. Følgende fremgår af revisors erklæring: Til ejeren af D Vi har efter aftale udført gennemgang af årsrapporten for D for regnskabsåret 2009, der aflægges efter årsregnskabsloven. Virksomhedens ejer har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor gennemgang at udtrykke en konklusion om årsrapporten. Den udførte gennemgang Vi har udført gennemgang i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om gennemgang af regnskaber. Denne standard kræver, at vi tilrettelægger og udfører gennemgangen med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En gennemgang er begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til virksomhedens ejer og medarbejdere samt analyser af regnskabstal og giver derfor mindre sikkerhed end en revision. Vi har ikke udført revision og udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om årsrapporten. Det er vor opfattelse, at det udførte arbejde giver tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Konklusion Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at årsrapporten ikke giver ikke retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af virksomhedens aktiviteter for regnskabsåret 2009 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Videre fremgår det af årsrapporten, at der i selskabet var anlægsaktiver for kr. og omsætningsaktiver til en værdi af kr. Årets resultat er ifølge årsrapporten kr. Endelig fremgår det af årsrapporten, at der i 2009 er udbetalt kr. i kørselsgodtgørelse. Ved af 18. marts 2010 forespurgte klager revisor A, hvad det ville betyde, hvis man skulle omdanne den personligt ejede virksomhed til et anpartsselskab. Revisor A svarede i en samme dag følgende: At du omdanner til ApS er at: Dit firma bliver nu et selskab med begrænset ansvar hvor du i dag hæfter personligt. Årsregnskabet offentliggøres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Du bliver nu lønansat. Hvis du ville investere i aktier så kunne det have givet problemer i den nuværende virksomhedsordning. I ApS har du ingen begrænsninger men i selskaber beskattes man af løbende værdistigning og ikke efter realisationsprincippet. Skatten er ens med beskatning af de midler der forbliver i virksomheden. 2

3 Du har i selskabsform ikke de samme problemstillinger over for F. Her vil det være selskabet de entrerer med og ikke B personligt. Der er fordele/ulemper ved begge ordninger. Rent skatteretsligt er det på den lange bane nok billigt at blive i virksomhedsskatteordningen. Det [d]er trækker den anden vej er, at du i selskabet har begrænset hæftelse. Går noget galt, er det kun selskabet der berøres og ikke B personligt. Ved ikke, om du kan komme i nogen fare situationer. Og så er der F. Vi er ude over at drøfte hvorvidt du er lønmodtager hos F eller er selvstændig. Jamen hvis du [har] et bogholderi der nogenlunde er ajourført til d.d. så kan vi jo bare gå i gang. Lad os lige tales ved. Omdannelsen af enkeltmandsvirksomheden blev efter det oplyste i gangsat kort herefter, idet revisor bistod med udarbejdelse af stiftelsesdokumenter og vedtægter for anpartsselskabet. Som led i omdannelsen af enkeltmandsvirksomheden blev der endvidere udarbejdet en åbningsstatus pr. 1. januar For regnskabsåret 2010 blev der udarbejdet årsrapport for D ApS. Følgende fremgår af indklagedes revisorpåtegning: Til anpartshaveren i D ApS Vi har revideret årsregnskabet for D ApS for regnskabsåret 1. januar 2010 til 31. december 2010 der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter samt ledelsesberetningen. Årsregnskabet og ledelsesberetningen aflægges efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsregnskabet og ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven, og en ledelsesberetning der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af intern kontrol, der er relevant for at aflægge et årsregnskab og en ledelsesberetning uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 2010 til 31. december 2010 i overensstemmelse med årsregnskabsloven, og at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Supplerende oplysninger Selskabet har i strid med selskabslovgivningen ydet lån til virksomhedens ledelse, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Lånet er tilbagebetalt til selskabet inden regnskabsårets afslutning. Næstved den 31. maj 2011 C 3

4 Efter virksomhedsomdannelsen blev klager bekendt med, at betingelserne for, at han fortsat kunne opnå afgiftsfritagelse af sin bil, var bortfaldet. Klager blev i den forbindelse af SKAT pålagt at indbetale i alt kr. i afgiftsberigtigelse, idet afgiften blev pålagt fra omdannelsesdatoen af selskabet, den 1. januar Ved brev af 12. marts 2012 til indklagede og breve 27. februar og 30. marts 2012 til indklagedes arbejdsgiver, C, rejste klager hhv. dennes advokat krav om erstatning på i alt kr. C anmeldte kravet til indklagedes ansvarsforsikringsselskab, [Forsikring] A/S, som ved breve af 10. april 2012 og 14. maj 2012 afviste at yde erstatning. Forsikringsselskabet anførte i brev af 14. maj 2012 blandt andet følgende: Klagen: Aktuelt og på det foreliggende grundlag har din klient efter [forsikring]s opfattelse ikke løftet bevisbyrden for at der i givet fald foreligger ansvar, kausalitet og/eller et erstatningsrelevant tab. Såfremt der ikke var sket virksomhedsomdannelse bestod der en reel og nærliggende risiko for, at samarbejdet mellem din klient og F ville være blevet tilsidesat af SKAT, hvorefter betingelserne for den allerede foretagne afgiftsfritagelse ikke ville være opfyldt, jf. ligeledes brev af 10. april Det forekommer under de givne omstændigheder mest nærliggende at antage, at din klient ikke ville have truffet nogen anderledes disposition i et potentielt alternativt handlingsforløb. I forhold til tabet skal der forsat henses til de foreliggende oplysninger om det etablerede samarbejde med F og de deraf følgende bekymringer for en tilsidesættelse af arrangementet, de øvrige fordele ved drift i selskabsform med begrænset hæftelse. Skuffede forventninger kan som bekendt ikke kræves erstattet. Klager har formuleret sin klage således, at Nævnet skal tage stilling til, hvorvidt indklagede, da han bistod klager med omdannelsen af det personligt ejede selskab til et anpartsselskab, burde have rådgivet klager om, at omdannelsen samtidig indebar at klager ikke længere opfyldte betingelserne for at opnå afgiftsfritagelse på sin bil, herunder om revisor ved at undlade at rådgive herom har overtrådt god revisorskik. Parternes bemærkninger: Klager har anført, at det fremgår af årsrapporten for 2009 for den personligt ejede virksomhed, at der i indkomstårene 2008 og 2009 er udbetalt hhv kr. og kr. i kørselsgodtgørelse, hvilken post udgør langt den største af de driftsomkostninger, der er indeholdt i regnskabet for de pågældende år. Indklagede har således ikke kunnet undgå at have haft kendskab til den afgiftsfritagede bil. Indklagede var i 2009 med i en proces for at få klagers bil afgiftsfritaget. Dette blev fulgt op af I, hvortil indklagede henviste, idet skatteafdelingen dér havde særlig ekspertise vedrørende den praktiske gennemførelse af afgiftsfritagelse. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at indklagede havde kendskab til klagers afgiftsfritagede bil, hvilket han imidlertid overså i forbindelse med omdannelsen. Indklagedes rådgivning forud for og i forbindelse med gennemførelsen af en sædvanlig virksomhedsomdannelse fra personligt ejet selskab til anpartsselskab med begrænset hæftelse har derfor 4

5 været fejlbehæftet, idet indklagede forud for omdannelsen burde have gjort klager opmærksom på de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser af omdannelsen, herunder at omdannelsen ville udløse væsentlige udgifter til at få afgiftsberigtiget bilen. Denne viden burde indklagede have haft og informeret klager om, da han påtog sig, som enerådgiver, at forestå omdannelsen både selskabsretligt og regnskabsmæssigt. Det hører således til sædvanlig rådgivning i forbindelse med overdragelse af eksempelvis fast ejendom at gøre overdrageren opmærksom på, hvis overdragelsen kunne tænkes at udløse tinglysningsafgifter. På samme måde bør en omhyggelig revisor naturligvis gøre opmærksom på de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for så vidt angår klagers benyttelse af personbil før og efter omdannelsen. Klager er nu blevet pålagt at betale afgiften på bilen fra omdannelsesdatoen af selskabet, dvs. fra den 1. januar 2010, hvilket betyder, at klager har tabt kr. plus omkostninger til rådgivning for at få sagen afklaret med SKAT. Yderligere er muligheden for - i fremtiden - at opnå skattefritagelse på en bil tabt. Såfremt klager havde været oplyst omkring dette forhold, havde det haft afgørende indflydelse på omdannelsen af D, og klager havde valgt at fortsætte som hidtil med en enkeltmandsvirksomhed. Klager har således i en årrække drevet enkeltmandsvirksomhed i tilknytning til den virksomhed, som han tidligere var ansat i, idet han var tilknyttet denne virksomhed på konsulentbasis. Indklagede gav imidlertid det råd, at omdannelse til selskab ville medføre en mere markant adskillelse af konsulentvirksomheden fra at være noget ansættelseslignende til at være egentlig selvstændig virksomhed. Omdannelsen til selskabsform var således et led i en af indklagede foreslået strategi med henblik på at sikre klagers skattemæssige position. Indklagede har anført, at det ikke er korrekt, at indklagede overså en afgiftsfritaget bil i forbindelse med omdannelsen til selskab med den konsekvens, at bilen blev afgiftspligtig, da bilen overgik fra privatsfæren til selskabet. Bilen var således også før omdannelsen hverken et erhvervsmæssigt eller blandet driftsmiddel, og indgik dermed ikke i virksomheden. Bilen skulle derfor heller ikke overdrages til selskabet i forbindelse med omdannelsen. Dette støttes blandt andet af, at der blev udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, hvilket ikke kunne lade sig gøre, hvis bilen var en del af den personligt drevne virksomhed. Det er endvidere ikke korrekt, at det var revisor, der anbefalede klager at omdanne sin virksomhed til selskab, idet klager selv ønskede at omdanne virksomheden, idet der kunne herske tvivl om de skatteretlige regler i forbindelse med klagers virke for F, herunder om klager var selvstændig konsulent eller lønmodtager i forhold til dette selskab. Såfremt sidstnævnte var tilfældet, ville bilen ikke kunne være afgiftsfri. Det er endvidere ikke korrekt, at indklagede deltog i processen med at få bilen afgiftsfritaget. Det er således udelukkende revisionsselskabet I, der har rådgivet omkring afgiftsfritagelsen, og som klager har honoreret for dette arbejde. Dette revisionsselskab har formentlig tillige rådgivet klager om, hvilke betingelser for afgiftsfritagelse og opretholdelse af denne, som var gældende. Herudover har klager senere udskiftet den bil, om hvilken I har rådgivet, og har i den forbindelse selv fået bilen afgiftsfritaget. Indklagede har ikke været involveret i disse forhold. 5

6 Virksomhedsomdannelsen er herefter korrekt udført i relation til den omhandlede bil, og indklagede har ikke forsømt at rådgive om en bil, hvis forhold, han ikke har været involveret i, men som klager har søgt rådgivning omkring til anden siden. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Indledningsvis bemærkes, at klagen ikke direkte vedrører revisors erklæringer, men derimod kvalitetsmangler ved revisors rådgivningsbistand i relation til det udførte arbejde med omdannelsen af enkeltmandsvirksomheden til et anpartsselskab. Nævnets saglige kompetence er begrænset til erklæringsafgivelse, jf. revisorlovens 43, stk.3, jf. 1, stk. 2 og 3. Efter revisorlovens forarbejder må nævnets kompetence anses for at omfatte hele processen fra opdragets givelse over de enkelte undersøgelser til den endelige erklæring. Den rådgivning, som der klages over, har imidlertid ikke en sådan sammenhæng med indklagedes erklæringsarbejde, at Nævnet er kompetent til at tage stilling til klagen. Herefter afvises sagen. T h i b e s t e m m e s. Klagesagen afvises. Henrik Bitsch 6