LP-modellen år 4-5 Lars Qvortrup LSP 20/4 2012
Udviklingstendenser for skole/undervisning
Udviklingstendenser for skole/undervisning Traditions-baseret skoleudvikling
Udviklingstendenser for skole/undervisning Traditions-baseret skoleudvikling Kontrol-baseret skoleudvikling
Udviklingstendenser for skole/undervisning Traditions-baseret skoleudvikling Kontrol-baseret skoleudvikling Kompetence-baseret skoleudvikling
HVORDAN?
ONTARIO, CANADA SOM INSPIRATION
ONTARIO, CANADA SOM INSPIRATION
ONTARIO, CANADA SOM INSPIRATION Klare fælles målbare mål Læringsudbyttet skal sættes i vejret Afstanden mellem de svageste og de bedste elevresultater skal reduceres Offentlighedens tillid til skolerne skal styrkes Professionalisering af lærerne Forskningsbaseret læreruddannelse og efteruddannelse Fokus på fagdidaktiske, analytiske og metodiske kompetencer Enhver profession er karakteriseret ved at vide, hvad der virker uanset om man taler om læger, musikere, tømrere eller lærere God og relevansorienteret uddannelsesforskning Det at bruge forskningsresultater skal føre til en mere informeret uddannelsespolitik, mere kvalificerede beslutninger, en mere effektiv undervisningspraksis og som følge heraf bedre læringsresultater Capacity building Skoler kan udvikles ved hjælp af måling og kontrol. Men de kan også udvikles ved at styrke lærernes, ledernes og skolernes (faglige, ledelsesmæssige og institutionelle) kapacitet
Mål: Improving School Capacity Lærere: Professionel dømmekraft Ledere: Pædagogisk ledelse Kultur: Institution for professionel udvikling Fælles professionelt sprog Læringsorienteret feedback Ambitiøse, eksplicitte, målbare mål
Evidensbaseret undervisning i DK
Hvad gør gode skoler gode? 1. Dygtige lærere 2. En klar og tydelig ledelse på skoleniveau 3. En klar og tydelig ledelse på forvaltningsniveau 4. En afdelingsopdelt skole med selvstyrende teams AKF 16 2010
Den dygtige lærer Fagdidaktik Klasseledelse Sociale relationer (Clearinghouse 2009) 17
Hvad er de centrale lærerkompetencer? Fagdidaktik: Faglighed og innovation/kreativitet Klasseledelse: Inklusion og intern undervisningsdifferentiering Sociale relationer: Elever og forældre Vidensbaseret undervisning Professionel dømmekraft i forhold til elever, forældre og omverden
Klasseledelse Minimal læringshæmmende adfærd i timerne God klasseledelse (lærer-autoritet) Engagerende undervisning med struktur, forudsigelighed og læringsfokus Intern differentiering Kostøl og Mausethagen 2011. Rasmussen 2011
Læringsorienteret skoleledelse God ledelse er pædagogisk ledelse med henblik på synlig læring (skoleudvikling, undervisningssupervision, medarbejderudvikling med henblik på synlige læringsresultater) Skolen som et fælles, pædagogisk projekt Hattie 2009
Det ved vi om skoleledelse Instructional leadership er mere effektivt end transformational leadership Skolelederen skal formulere klare undervisningsmål Skolelederen skal formulere klare undervisningsstrategier (analyse- og metodefokus) Skolelederen skal identificere klare indsatsområder Skolelederen skal sætte høje standarder og forventninger Den gode skoleleder formulerer udfordrende målsætninger og skaber derefter trygge omgivelser for lærerne mhp. at kritisere, udfordre og understøtte andre lærere John 21 Hattie 2009
Det ved vi om skoleledelse God skoleledelse er pædagogisk skoleledelse Skolelederen understøtter og deltager i lærernes efteruddannelse og udvikling Skolelederen planlægger, koordinerer og evaluerer undervisning og curriculum Skolelederen foretager regelmæssig undervisningssupervision Skolelederen leverer summativ og formativ feedback Skolelederen påtager sig strategisk ressource-prioritering Skolelederen skaber klare mål og forventninger Skolelederen skaber en velordnet og understøttende organisatorisk kontekst John 22 Hattie 2009
Det ved vi om skoleledelse Den gode skoleleder er karakteriseret ved at Have gode organisatoriske evner og besidde et klart lederskab Have gode kommunikations-evner Være bevidst om skolens mål og hvordan de skal realiseres Kunne stimulere lærerne mht. aktuelle teorier og praksisser Være parat til at udfordre status quo Kunne monitorere effekterne af skole-praksis og deres effekt på læring Kunne kommunikere og agere ud fra stærke idealer om uddannelse Være opdateret om aktuelle curriculum-, undervisnings- og evalueringspraksisser John 23 Hattie 2009
Er skoleledelsen involveret i lærernes undervisningsmetoder? SFI 2011. DI 2011
Er skoleledelsen involveret i lærernes undervisningsmetoder? SFI 2011. DI 2011
LP i Danmark
Børnenes udsagn: Jeg kan godt lide at gå i børnehaven
Børnenes udsagn: Jeg kan ikke lide de voksne Pædagogernes udsagn: Barnet udviser aldrig eller kun sjældent hensigtsmæssig social adfærd 8% 7% 6% 5% 4% 3% Serie1 2% 1% 0% Drenge Piger
LP-metoden Maj 2007 Sept. 2008 Maj 2009 Juni 2011 Skoler 0 273 382 544 Lærere 0 11.575 17.873 28.235 Elever 0 95.671 143.270 210.415 32
Udvalg og svarprocent Undersøkelse Informant Besvarte Svarprosent T1 2008 Elev 32 074 90,1 Klasselærer 31 511 88,6 Lærer 6 451 82,3 T2 2010 Elev 28 887 87,4 Klasselærer 28 781 87,1 Lærer 5 303 81,2 Thomas Nordahl
Thomas Nordahl
Thomas Nordahl
Faglig læringsutbytte og motivasjon Sumskåre, karakterer Sumskåre, skolefaglige prestasjoner T2 T1 Motivasjon og arbeidsinnsats 490 495 500 505 510 515 520 Thomas Nordahl
14 13 12 11 Spesialundervisning t1 Spesialundervisning t2 10 9 8 2008 2009 2010 Thomas Nordahl
Hovedkonklusioner Arbejdet med LP-modellen over en treårsperiode har givet positive resultater i skolerne både når det gælder elevernes faglige og sociale læringsutbytte og elevernes oplevelse af læringsmiljøet i skolerne. Udviklingen er gennemgående positiv, men ikke markant Materialet omfatter 140 skoler og ingen skoler har fået nogen ekstra økonomisk støtte for at deltage i LP-modellen. Resultaterne tyder på at anvendelse af forskningsbaserede implementeringsstrategier og systematisk arbejde over tid i skolerne giver positive resultater.
Variable i LP-materialet med effekt på læring Følgende variable forklarer elevernes læringsudbytte: Struktur i og tydelig ledelse af undervisningen Støttende og anerkendende relationer mellom elev og lærer Håndtering af støj og uro i undervisningen Elevernes motivation og arbejdsindsats Disse tilnærminger er i overensstemmelse med international forskning om hvad der har effekt på elevers læring (Hattie 2009). Det er gode almenpædagogiske tiltag og tilpasninger der giver resultater i skolen.
Praksisnær kompetenceudvikling giver bedre undervisning: LP 2008-2010 Bedre samarbejde: skolernes samarbejdskultur har ændret sig Øget inklusion: Færre elever udskilles som special-elever. (18 procentpoint i forhold til normaludviklingen) Større læringsudbytte: Det gennemsnitlige sociale og faglige læringsudbytte forøges, dvs. både for normal-eleverne og for de elever der tidligere blev henvist til specialundervisning Mindre støj og uro: Eleverne udviser færre adfærdsproblemer, de har bedre relationer til lærerne, og lærerne udøver en tydeligere klasseledelse Bedre økonomi: Ved at spare på den dyre specialundervisning kan der bruges flere midler på normalundervisningen 40
KONKLUSIONER
Læreren som autoritet i kraft af sin professionelle dømmekraft Immanuel Kant: Viden gør ikke individet mindre, men mere frit Viden > < Handling Analyse
Læreren som autoritet i kraft af sin professionelle dømmekraft John Hattie: Evidence does not supply us with rules for action but only with hypotheses for intelligent problem solving, and for making inquiries about our ends in education. (Hattie, 2009: 247)
Læreren som autoritet i kraft af sin professionelle dømmekraft Ben Levin: Autonomy comes from skills. Skills does not come from autonomy (Ben Levin, 8/2 2012, København)
Næste generations videnstrekant Forskningsviden Professionsviden Praksisviden 45
Tegning: Kamilla Wichmann Din kompetente lærer
Din kompetente lærer FRA KONTROL- TIL KOMPETENCEBASERET SKOLEUDVIKLING FAGLIGHED, KOMPETENCER OG KREATIVITET I SAMMENHÆNG UDDANNELSESLØFT FOR LÆRERNE BLANDT ANDET GENNEM VIDENSBASERET, PRAKSISNÆR EFTERUDDANNELSE BEDRE OG STÆRKERE PÆDAGOGISK LEDELSE STØRRE SAMMENHÆNG I UDDANNELSESFORLØBET UNI OG UC: IKKE ENTEN/ELLER, MEN BÅDE/OG Tegning: Kamilla Wichmann
Peter Andersen: Ledelse af undervisningskommunikation Torben Næsby: Fra analyse til handlestrategi og praksis Torsten Conrad: Hvordan omsættes forskningsbaseret viden til ny praksis i den danske folkeskole? med Hjørring Kommunes inklusionsprojekt som case Vibeke Christensen: Nettet fanger. Multimodale tekster, feedback og læring i danskfaget i udskolingen Thomas Engsig: Inkluderende støtteforanstaltninger i folkeskolens almenundervisning mellem individ til fællesskab. Pia Frederiksen: Dissonant læringsmiljø, elevmotiver og læringsadfærd