Uddannelsesvejledning



Relaterede dokumenter
Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Fra Jobcenter til uddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger

Kvartalsstatistik for 4. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Fastholdelse på ungdomsuddannelserne

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål November 2016

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til 2

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner. Indledning

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

Efter UU-Center Himmerland

ANALYSE AF ERHVERVSGRUNDUDDANNELSEN RÅDET FOR UNGDOMSUDDANNELSER KONFERENCE OM UNGDOMSUDDANNELSERNE, 13. DECEMBER 2016

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne

Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS

Højskolernes og frie fagskolers mentorordning. v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10.

Sæby : Unge-indsatsen i Skive

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Langeland Kommune Overordnede informationer

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

REBILD KOMMUNE. REFERAT Arbejdsmarkedsudvalg. Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 12:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

- Endelig afrapportering af UTA-temaprojekter

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Ungdomsuddannelse til alle. Politisk handlingsplan

Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Fællesadministrationen

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder Baggrunden for pilotprojektet Formål Målgruppe...2

Uddannelsestal Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Torsdag den Kl. 13:30 Gæstekantine, Rådhuset

Udvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 07. maj 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP

TVÆRPOLITISK UNGESTRATEGI I LEJRE KOMMUNE

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland

Samarbejdspartnere: Hadsund Produktionsskole, Hobro Produktionshøjskole, UU Mariagerfjord og Mariagerfjord Kommune.

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G

RANDERS UDDANNER ALLE UNGE

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Vision. Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb.

Ansøgning om udviklingsmidler til Projekt psykosociale lidelser

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Sct. Ibs Skole har hvert år ca. 120 afgangselever.

K^Si H Nørtoft Trivsel

Nytårshilsen fra UU 2014

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Egedal. og Egedal kommune 15. MAY RødeKors.dk

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅDS MØDE DEN 13. JUNI 2007 KL PÅ VESTRE BOULEVARD 7 I AARS

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

Ansøgning om støtte. Seniorkorpset - et lokalforankret korps af frivillige som støtter udsatte unge i uddannelse

Frihed til frivillighed/ Færre barriere for frivillighed

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

N O TAT. Implementering af ungepakken

Virksomhedsplan for UU-Center Sydfyn 2015

OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Faktaark: Ungdomsuddannelser

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder

Klar til kontanthjælpsreformen Ungeenhed og ungeindsats i Jobcenter Brønderslev 8. oktober 2013

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Mentorskabets muligheder på arbejdsmarkedet

Det danske vejledningssystem. efter reformen 2004

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

KONFERENCE OM KVALITET I VEJLEDNINGEN

VELKOMMEN TIL SESSION 2

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner

Status på UTA-projektet. Temaprojekterne og evaluering

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Transkript:

Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år til en lang række initiativer, som skal forøge arbejdsstyrken samt sikre at samme arbejdsstyrke har det uddannelsesniveau, der er påkrævet i et moderne vidensamfund. I aldersgruppen fra 12-25 år, som er det område Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) giver vejledning til, giver disse initiativer sig blandt andet udslag i: I 2010/2015 skal profilmodeller vise at 85/95% af en ungdomsårgang vil gennemføre en ungdomsuddannelse inden de er fyldt 40 år. Fra 1/8 2008 indføres krav om at elever i 9. klasse, der skønnes at få særlige vanskeligheder ved overgangen til ungdomsuddannelserne, får bistand fra en mentor, der kan støtte eleven i udviklingen af personlige og faglige kompetencer." (vejledningsloven 5 stk 2) I Jobcenter Mors er der ligeledes stort fokus på de unge som enten ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller falder fra undervejs og dermed ender på kontanthjælp. I den forbindelse har Jobcenteret mulighed for at gå ind i en forebyggende indsats, mentorstøtte eller lignende. Det samme gælder for de unge, som har fået en uddannelse men har svært ved at holde sig fast på arbejdsmarkedet på grund af større eller mindre handicaps hvad enten de er af psykisk, fysisk eller social art. Der er således flere forskellige lovgivninger og arbejdsområder som uafhængigt af hinanden giver mulighed for at unge kan få hjælp til personlig støtte og vejledning, og der er disse initiativer vi ønsker at samle i dette mentorprojekt, for derigennem at skabe en mere helhedsorienteret tilgang såvel for de unge og for det personale, som administrerer disse forskellige ordninger. Det er vores forventning at denne helhedstænkning vil generere synergi, idet de forskellige områder, der kan bruge mentorstøtte ikke behøver at administrere hver sin ordning og at de fleste af disse områder ikke i sig selv har den nødvendige volumen til at sikre en tilstrækkelig høj faglig standard i mentoringarbejdet. Dermed lever dette mentorprojekt også op til Morsø kommunes vision om at sammen er vi bedst Aktuelle problemstillinger: Såfremt målsætningen om 95% skal nås, ligger løsningen ikke i at øge optaget på ungdomsud-dannelserne, idet 94% af en årgang på Mors i øjeblikket starter på en ungdomsuddannelse. Løsningen ligger i at mindske frafaldet, som har været støt stigende på Mors i de sidste tre år. I den forbindelse har Undervisningsministeriet kørt 7 mentorforsøgsprojekter rundt om i landet, og evalueringen af disse viser at mentorstøtte til unge frafaldstruede har en fastholdelsesprocent på 80% Når unge afbryder en ungdomsuddannelse har de tre muligheder: De kan starte på en anden uddannelse såfremt denne uddannelse har løbende optag, de kan få ufaglært arbejde eller de kan gå på kontanthjælp. De unge afklarer disse muligheder med hjælp fra jobcenterets visitator/sagsbehandler og UU-vejlederen. Men kigger man på de unge, som modtager kontanthjælp er der en klar overvægt af unge med en afbrudt ungdomsuddannelse. En intern undersøgelse i Jobcenter Mors af skolebaggrunden for 110 unge mellem 18 og 25 år, som har været i kontakt med kontanthjælp-ssystemet i perioden maj 2006 til maj 2007 viser at: Ca. 9 % af alle 20-25 årige har været på kontanthjælp i perioden (93 ud af 1081 personer)

Af disse 93 unge har 14 gennemført en ungdomsuddannelse og de resterende 79 har enten ikke påbegyndt eller ikke fuldført en ungdomsuddannelse. Sammenholder man det med at ca 75% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse så betyder det at: Ca 30% af de unge uden uddannelse kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet Ca. 2% af de unge med uddannelse kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet Den sidste problemstilling ligger i at unge, der kun har klaret sig igennem en ungdomsuddannelse p.g.a personlig støtte i visse tilfælde må forventes at få svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet, der vil derfor være behov for at mentorstøtten fortsætter indtil den unge har et sikkert fodfæste i sit arbejdsliv. Dette kan både gøres internt på arbejdspladsen, men i små virksomheder kan det være vanskeligt at rekrutere mentorer netop fordi personalegruppen er så lille og her kan der være behov for at trække på en etableret mentorordning i forbindelse med jobcenteret.

Projektbeskrivelse: VAU-projektet tænkes i det første år som et forsøgsprojekt i Jobcenter/UU. I løbet af dette år vil der blive indsamlet data til dokumentation af projektets virkninger, I det første år forventes projektet at have et omfang svarende til 1 fuldtidsstilling. Den optimale normering afgøres af projektets evaluering Af undervisningsministeriets evalueringsrapport for de 7 mentorprojekter fremgår det at: På tværs af projekterne er det erfaringen, at den organisatoriske placering af den overordnede styring skal ligge hos UU. I interviewene med projektledere, mentorer og repræsentanter for uddannelsesinstitutionerne bliver det således påpeget, at styringen af mentorordningen ligger i en naturlig forlængelse af de opgaver, som UU-centeret løser i forvejen, men herudover også at forankringen af ordningen hos UU-centeret vil sikre ordningens integritet Den ansatte mentor (som herefter vil blive kaldt en guide med henholdsvis ordet suddannelse- eller arbejds- foranstillet) vi derfor være ansat i UU som vejleder og derfor også underlagt UU s ledelse, ligesom økonomien i projektet vil blive styret af UU. Som udgangspunkt vil guiden have fast tjenestested i UU I det følgende afsnit vil VAU-guidens funktioner blive kort beskrevet: Uddannelsesguidens opgaver: Praktisk og konkret støtte til unge, der ikke møder på ungdomsuddannelsen eller ikke kan klare lektier, madpakke-smøring, personlig hygiejne eller lign. Det kan f.eks være i form af morgenvækning, lektiehjælp på skolen, hjælp til tøjvask osv Støtte til unge som har behov for en betydende voksen til at diskutere deres livsituation med, hvad enten det nu drejer sig om uddannelse eller fritidsaktiviteter. Netværksaktiviteter, som kan hjælpe udsatte unge til at blive en del af et betydende netværk af unge, hvad enten det er for skabe kontakt til rollemodeller, eller for at etablere kontakt mellem unge med samme problematikker. Det er vigtigt at Uddannelsesguiden ikke træder i stedet for den støtte som uddannelsesinstitutionen er forpligtet til at give unge med vanskelige vilkår. Uddannelsesguiden skal ses som et uafhængigt supplement til disse støtteordninger. Arbejdsguidens opgaver: Støtte til unge som har svært ved at falde til på arbejdspladsen, og finde ind i en god rytme i forhold til de løsere rammer den unge måske har været vant til under sin ungdomsuddannelse. Støtte til unge som har behov for en betydende voksen til at diskutere deres livsituation med, hvad enten det nu drejer sig om uddannelse eller fritidsaktiviteter. Netværksaktiviteter så den unge har tilknytning til betydende netværk. Det er i den forbindelse oplagt at disse unge indgår i uddannelsesnetværket som rollemodeller i det omfang de er i stand til det. Projektforløb:

Marts/april 2008: Færdiggørelse af projektbeskrivelse i samarbejde Jobcenter Maj/juni 2008: Ansættelsesprocedure med ansættelse fra 1/8 2008 Januar 2009: Midtvejsevaluering Juli 2009: Projektafslutning/evaluering Økonomi: Projektet har opnået støtte fra det lokale beskæftigelsesråd (LBR) på 100.000 kr under forudsætning af projektstart 1/8 og at det samlede projekt gennemføres.de resterende 312.000 financieres af UU og jobcenteret i fælleskabvia overførte midler fra 2007 og en ekstrabevilling på 86.000 i 2008 og 120.000 i 2009. Samlet ser financieringsforslaget således ud: LBR 100.000,- Jobcenter 206.000,- UU Mors 106.000,- I alt 412.000,- Udgifterne til netværksaktiviteter, kørsel og lign. påhviler UU såfremt det ikke kan indeholdes i ovenstående financieringsmodel. Succeskriterier: Projektet evalueres ud fra flg. succeskriterier: Antallet af frafald fra ungdomsuddannelserne mindskes Fastholdelsen på arbejdsmarkedet forbedres Deltagere i projektet oplever større glæde ved at gå i skole/uddannelse/arbejde Deltagerne oplever en forbedret netværkstilknytning. De to første kriterier er umiddelbart målbare via talmateriale fra henholdsvis UU og Jobcenter De sidste to kriterier afdækkes via brugerundersøgelser udarbejdet af UU.

ERROR: undefined OFFENDING COMMAND: STACK: