Udviklingskontrakt 2016 for Låsby Skole

Relaterede dokumenter
Udviklingskontrakt 2016 for Bakkeskolen

Udviklingskontrakt 2016 for Stjærskolen

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Skanderborg Vest

Udviklingskontrakt 2016 for Niels Ebbesen Skolen

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Galten / Låsby

Udviklingskontrakt 2016 for Hørningskolen

Udviklingskontrakt 2016 for Knudsøskolen

Udviklingskontrakt 2016 for Skovbyskolen

Udviklingskontrakt 2016 for Entreprenørgården

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud

Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen

Udviklingskontrakt 2016 for Højboskolen

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Udviklingskontrakt 2016 for Bavnebjerg Bo- og Aktivitetscenter

Udviklingsaftale 2016 for Børn og Unge

Udviklingskontrakt 2016 for Herskindskolen

Udviklingskontrakt 2016 for Gyvelhøjskolen

Dagtilbud Rys udviklingskontrakt 2015

Udviklingskontrakt 2016 for Sølund

Skovbos udviklingskontrakt 2014

Dagplejens udviklingskontrakt 2015

Referat af skolebestyrelsesmøde mandag d. 23. november 2015 kl Bemærk det ændrede mødetidspunkt

Udviklingskontrakt 2016 for Skovbo

Udviklingskontrakt 2016 for Bostederne Skanderborg

Udviklingskontrakt 2016 for Socialpsykiatrien

Landsbyordningen Ejer Bavnehøjs udviklingskontrakt 2013

Udviklingskontrakt 2016 for Plejedistrikt Galten

Udviklingsaftale 2016 Staben HR/ Personale og Løn

Udviklingskontrakt 2016 for Ungdomsskolen

Udviklingsaftale 2016 for Ældre og Handicap

Ungdomsskolens udviklingskontrakt 2014

Oversigt over udviklingskontrakter for Børn- og Ungeområdet

Udviklingskontrakt 2016 for Tandplejen

Oversigt over aftale for Børn og Unge

Udviklingsaftale 2016 for Teknik og Miljø

Ungdomsskolens udviklingskontrakt 2015

DIA Direktionens idé- og arbejdsgrundlag

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Oversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet

Udviklingskontrakt 2018 for Herskind Skole & Børnehus

DIA (Direktion og Koncernledelse den 5. oktober) Billeder ala sidste års DIA sættes ind

Udviklingskontrakt 2016 for Stilling Skole

Tidligt udkast til DIA 2017

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Oversigt over kontrakter for Ældre og Handicap

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Oversigt over kontrakter på Børn og Ungeområdet

Tandplejens udviklingskontrakt 2014

Overblik over aftale for Ældre og Handicap

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj

Oversigt over udviklingsmål i aftalen for ældre og Handicap

Skanderborg Kommune. Ledelsesevaluering Direktionsrapport

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!

Udviklingskontrakt for Låsby skole 2018.

Resultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

Udviklingskontrakt 2013 for børneinstitution Skt. Klemens-Dalum

Udviklingsmål På p-møder, sparringsmøder mellem leder og daglig leder, LMU og bestyrelsesmøde

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014

Udviklingssporene for 2018

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Børnehaverne Støvring Syd

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Direktionen. Aftale Rev. 7/1-08

Børnehuset Aavangen. Kontrakt Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

God ledelse i Solrød Kommune

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Direktionens Udviklingsspor/Direktionens Udviklingsramme for fra kontraktstyring til udviklingsledelse

Oversigt over udviklingsmål i aftalen for HR, Personale og Løn

Udviklingskontrakt 2018 for Galten Junior- og Ungdomsklub S/I

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Direktionens årsplan

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Børnehaverne Støvring Nord

Revitaliseringsplan for arbejdet med mål, feedback, herunder brugen af MinUddannelse

GOD MODTAGELSE AF NYE KOLLEGAER - Koncept for modtagelse af nye ledere og medarbejdere

Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Udviklingskontrakt 2016 for Skovby Mosegård Junior- og Ungdomsklub

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014

Udkast En plads i fællesskabet En af os Din fremtid i fælleskabet

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016

Stillingsbeskrivelse

Udviklingskontrakt 2018 for Morten Børup Skolen

Organisatoriske indsatsområder

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

Transkript:

Udviklingskontrakt 2016 for Låsby Skole 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede forandringer for 2016 virkeliggøres og koordineres i hele organisationen. Direktionen varetager den overordnede ledelse af organisationen og af kontraktholder. Direktionen delegerer ledelses-, styrings- og udviklingsopgaver i forhold til den daglige drift til kontraktholder. Kontraktholder har dermed fuld kompetence til at træffe faglige, økonomiske og administrative beslutninger inden for eget kontraktområde. Det er dermed kontraktholders ledelsesopgave at sikre, at indsatser og aktiviteter i det lille fællesskab (arbejdspladsen) og i det store fællesskab (Skanderborg Kommune) bidrager til virkeliggørelse af Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede forandringer for 2016. I forhold til varetagelse af den nævnte ledelsesopgave Morten Tipsmark til direktionen ved direktør Lars Clement. I denne relation gælder det samtidigt, at direktionen delegerer kompetence til at varetage en række af de overordnede og tværgående ledelsesopgaver til fagchefen på børn- og ungeområdet. Det gælder f.eks.: Lederudvikling og ledelsestilsyn, herunder medarbejderudviklingssamtale samt ansættelse og afskedigelse af kontraktholder, koordinering af drifts- og udviklingsopgaver, som går på tværs af flere kontraktholdere, igangsættelse af tværgående udviklingsopgaver, som går på tværs af flere kontraktholdere, facilitering af videndeling og inspiration til gavn for det store fællesskab, dialog med kontraktholder i forbindelse med udarbejdelse af kontraktmål, udkast til kontrakt med direktionen og opfølgning på kontraktmål. I relationen mellem kontraktholder og direktionen gælder videre, at direktionen har delegeret kompetence til at varetage ledelsestilsyn vedrørende økonomistyring til økonomichefen samt kompetence til at varetage ledelsestilsyn vedrørende sygefravær og udmøntning af overenskomster til HR/løn- og personalechefen. Kontraktholders budget og budgetforudsætninger fremgår af den administrative budgethåndbog. Fagchefen, økonomichefen og HR/løn- og personalechefen er forpligtede til at koordinere varetagelsen af deres respektive tilsynsopgaver. 2. Udviklingskontraktens mål for 2016 Udviklingskontrakten skal overordnet afspejle Byrådets politikker og de politisk besluttede forandringer. Kontraktholder skal især være opmærksom på, om der er konkrete forandringer, som fordrer formulering af et kontraktmål f.eks. fordi det ikke er omfattet af direktionens Idé- og Arbejdsgrundlag (DIA). Direktionen har i sit Idé- og Arbejdsgrundlag udpeget de indsatsområder, som aftale- og kontraktholdere skal omsætte til udviklingsmål i de relevante faglige fællesskaber. Indsatsområderne sætter retningen for kontraktmålene i forhold til de af Byrådets politikker og politisk besluttede forandringer, hvor direktionen vurderer, at det har strategisk betydning, at der formuleres udviklingsmål i de relevante faglige fællesskaber. Derudover sætter indsatsområderne tilsvarende retning for kontraktmålene i forhold til direktionens egne fokuspunkter i udviklingen af organisationen mv. Ud over disse mål skal kontrakten også synliggøre kontraktholders egne mål på højt prioriterede udviklingsområder. 1

Udviklingskontrakten viser på denne måde kontraktholders samlede udviklingsindsats i 2016. 3. Aktiviteter Det er kontraktholder, der ofte i samspil med de relevante faglige fællesskaber tilrettelægger de aktiviteter, der skal sikre, at udviklingsmålene realiseres. Aktiviteterne tilrettelægges og igangsættes løbende, men i det omfang aktiviteterne tilrettelægges i sammenhæng med målformuleringen, kan disse med fordel synliggøres i kontrakten. 4. Opfølgning Opfølgning på kontraktmål, der omsætter politisk besluttede forandringer, sker via den politikkontrol, som udvalgene varetager på vegne af Byrådet. Opfølgningen på de politisk besluttede forandringer afrapporteres til Byrådet i forbindelse med de tre årlige budgetopfølgninger. Afrapporteringen i forbindelse med budgetopfølgningerne koordineres af det relevante fagsekretariat / den relevante stab. Opfølgning på øvrige udviklingsmål i kontrakten sker løbende, og varetages grundlæggende af de relevante fag- og stabschefer i henhold til den ledelseskompetence, som er delegeret til fag- og stabschefer fra direktionen. Herudover tilrettelægger direktionen i foråret 2017 en dialog med den enkelte kontraktholder om det samlede resultat af indsatsen i forhold til kontraktmålene. Opfølgning på øvrige udviklingsmål formidles til de politiske udvalg i det omfang, hvor det kan understøtte udvalgenes politikkontrollerende arbejde i forhold til politikker og politisk besluttede forandringer. I det omfang opfølgningen tilrettelægges i sammenhæng med målformuleringen, kan denne med fordel synliggøres i kontrakten. Kontrakten er gældende for 2016. 5. Kontraktholders mål A. Understøttelse af det nye ledelsesgrundlag A1: Udvikling af kernefagligheden hos medarbejderne i overensstemmelse med Kommune 3.0-tænkningen Medarbejderne forstår Kommunen 3.0 tænkningen og omsætter tænkningen i det daglige arbejde. Repræsentanter fra LUR (lærings- og udviklingsrådet) tilmeldes forløbet PRAKTIKEREN med henblik på, at det samlede personale får en grundlæggende forståelse. Via et eksemplificeret forløb omkring et centralt element i skolereformen bliver det LURs opgave at udbrede forståelsen i organisationen. LUR har løbende fokus på nytænkning i forhold til årets gang og inddragelse af forældre, foreninger og andre interessenter, således at de medtænker Kommunen 3.0 i disse processer. Fast punkt på LURs dagsorden fra januar 2016. Vi har et dygtigt og ansvarligt elevråd, som får et oplæg fra ledelsen omkring kommunen 3,0 og som skal finde eksempler fra deres dagligdag på indsatser, som allerede underbygger tænkningen. Låsby Skole samarbejder om et lokalt Søpark-projekt, hvor kommune, borgere, foreninger og institutioner (herunder skolen) samarbejde om at søge midler og beskrive ønsker og behov. Låsby Skole samarbejder med borgere om sikre veje for cykelister herunder evt muligheden for gåbusser. Forældre inddrages via skolebestyrelse og ledelse i styrkelse af fortællingen om Låsby og Låsby Skole. Både Søparkprojekt og trafikprojekt følges tæt og evalueres løbende også af eksterne samarbejdspartnere. Udbredelsen af forståelse for kommunen 3,0 for personale og elever evalueres løbende i LUR. Bestyrelsen har kommunen 3,o på dagsordenen i foråret 2016. A2: Medarbejderudviklingssamtale (MUS) til alle 2

Der skal via en lokal nedskrevet plan i årshjulet etableres struktur og klarhed omkring den årlige afholdelse af MUS og LUS, herunder mulighederne for afholdelse af individuelle og/eller teamsamtaler I januar 2016 laves i MED en konkret plan for MUS/TUS. Planen synliggøres via skolens rammesætning og præsenteres for det samlede personale i februar 2016. Opfølgning: MED evaluerer planen i november 2016 med henblik på at kvalificere forløbet og lave plan for 2017. B. Nedbringelse af sygefravær B1 Dialog og videndeling Kontraktmål Anvendelse af fraværs- og trivselsdata skal gøres til en fast indarbejdet rutine med henblik på at identificere de nødvendige og tilstrækkelige indsatser for at nedbringe sygefraværet og højne trivslen på arbejdspladsen For at skabe bedst mulighed for at løse sine opgaver på tilfredsstillende vis, har vi brug for at få analyseret årsager til -og få genereret ideer til dette. Dette gøres i LUR og derefter MED i foråret 2016. Det følges løbende i arbejdsmiljøgruppen. TARGIT anvendes som redskab til analyser, så indsatser målrettes. Fast punkt på MED og AMR Vikardækning optimeres ved system til vikardækning samt fast procedurer (spørgsmål fra 3-7-14) ved sygemelding/fravær. Trivselsmåling 2017. Lokal evaluering MED og AMR. Løbende opfølgning på MED møderne. C. Effektivisering i fællesskab C1 Strategisk fokus på effektivisering Effektiviseringsarbejdet sker på baggrund af en analyse af organisationen, hvor relevante effektiviseringspakker/indsatsområder udpeges. Der udarbejdes på baggrund af de udvalgte effektiviseringspakker et strategisk grundlag og en lokal plan for effektiviseringerne i MED MED og LUR foretager en foreløbig analyse af organisationen, som udpeger følgende effektiviseringspakker. Der planlægges to halve pædagogiske dage i foråret 2016 med personalet med henblik på at analysere og effektivisere vores organisering. Organisatoriske tilpasninger: Det skal analyseres, hvordan vi tilpasser os en ny situation med faldende børnetal i fritidstilbuddet og i skoledelen. I forårets fagfordeling skal der foretages en revurdering af ressourcefordelingen. Vores små klasser kan ikke bære sig selv økonomisk og vi skal derfor finde nye måder at organisere os på. Vi skal vurdere/analysere, hvordan samlæsning ved fagdage/åbne uger eller lignende kan give os de ressourcer, vi i øvrigt gerne fortsat vil have i spil. (vejledere, bibliotek, to-lærerordning i klasser med behov for det). Dette gøres bl.a. på baggrund af evaluering af indeværende års organisering. LUR er som skolens udviklingsafdeling facilitator for dette arbejde. Større ændringer drøftes i MED. Digitalisering: Det er vores forhåbning, at vi med tiden via arbejdet med Min Uddannelse kan opnå en forenkling af arbejdsopgaver omkring blandt andet deling af materialer samt løbende udvikling af elevplaner. Procesplan er udarbejdet som styringsredskab. 3

Indgår i MUS/TUS samlet opfølgning på MED efterfølgende. Trivselsmåling. Budgetopfølgninger. D. Robusthed og livsmestring D1 Vores faglighed og adfærd i forhold til i det daglige arbejde at sikre en understøttelse af borgernes robusthed og mestringsevne. Det professionelle miljø omkring børnene og de unge skal have fælles, opdateret viden om og kompetencer i forhold til, hvordan robusthed og livsmestring bedst muligt understøttes og udvikles. Fælles oplæg som startskud for hele personalegruppen og forældre, evt. børnehaven. Låsby Skoles akt-team anvender indsatser beskrevet af samme på hjemmesiden robusthed.dk. Disse indsatser deles med den øvrige personalegruppe. Låsby Skole lå lavt i elevtrivselsmåling 2015. Resultatet analyseres og kontaktlærere og pædagoger tager emnet op ved hjælp af (fra ledelsens side udleverede) overskueligt datamateriale for at skabe et tydeligere billeder af, hvad årsager kan være i klassen og hvordan vi kan højne elevtrivsel. Skolebestyrelsen og ledelsen analyserer data på skoleplan og laver en handleplan i foråret 2016. Elevtrivselsundersøgelse 2016 og 2017 som løbende giver os et analyseredskab omkring elevtrivslen. D2 Indsatser, der kan understøtte borgerne i mestring af eget liv. Understøtte og udvikle dialogen og samarbejdet med forældrene omkring, hvordan vi sammen støtter børnene og de unge i at blive robuste og mestre livet. Der arbejdes fortsat med brobygning mellem børnehave og skole. Skolebestyrelsesrepræsentanter orienterer alle forældre om indsatsen via intra i januar 2016 samt på forældremøder i efteråret 2016. Skolebestyrelsen og ledelse udarbejder i løbet af foråret en plan for opfølgning, som skal udmøntes i løbet af 2017. E. Visible Learning E1: Formidling af forskningsbaseret viden om undervisning og børns læring i skolen E2: Øget anvendelse af forskningsbaseret viden om børns læring i skolen E3: Udvikling og prioritering af elev- og læringscentreret ledelse i skolen Medarbejdere, vejledere og ledere skal have opdateret, konkret og forskningsbaseret viden om hvordan børns læring og trivsel bedst mulig understøttes. Ledelsen understøtter øget anvendelse af forskningsbaseret viden om børns læring, herunder nye prioriteringer og praksisændringer i skolen. Den faglige ledelse af skolerne tilpasses og udvikles, så den praksisnære ledelse af skolens kerneydelse styrkes. Deltagelse i inside series for dele af det pædagogiske personale (solo-taksonomier). Udvikling af egne kurser for det samlede personale (impact coaches, superbruger MinUddannelse og ledelse) Impact coaches, vejledere og ledelse deltager i undervisning og laver refleksionsrum for udvalgte teams. På de årlige MUS/TUS gøres indsatsen omkring synlig læring til genstand for opfølgning. Fokusgruppeinterviews med elever på udvalgte årgange giver et billede af, om eleverne på Låsby Skole er klar over, hvad de lærer, hvor de er på vej hen og hvad der skal til for at komme dertil. 4

6. Underskrifter Skanderborg, den 14. december 2015. Lars Clement Direktør Kontraktholder Låsby Skole 5