Implementering Modul Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark

Relaterede dokumenter
Hvordan fremmer vi god implementering?

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Disposition. Kvalitetsforbedring og spredning. The knowing-doing-gap Fastholdelse Spredning Teste og implementere

Ledelse i praksis 2011 LEDELSESVÆRKTØJER. Medarbejdertilpasset ledelse. Motivationsværktøjer Udviklingsværktøjer Forandringsværktøjer

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

NKR fra papir til praksis:

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn:

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Assens kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejeuddannelsen

Kvalitetsudviklingsprojekt

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter

Borgernes sundhedsvæsen - input til tænketank

APPENDIKS 5 - LÆRING OG FORANDRING INDHOLDSFORTEGNELSE A5. LÆRING OG FORANDRING LÆRING FORANDRING REFERENCER...

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

FÆLLES LØSNINGER Visioner for database baseret kvalitetsudvikling. Database baseret kvalitetsudvikling

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9?

PARATHEDSMÅLING. Spiserobotter

Gennembrudsprojektet. Kort protokol: Gennembrudsmetoden implementering af nye retningslinjer for hjertesvigt i almen praksis i Region Syddanmark

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling.

Vision og værdier for SydPOL

FORSKNING I SYGEPLEJEN

PDSA-cirklen som implementeringsredskab

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

- Et interaktivt kursus i forandringsledelse

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

Vision for projektet

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

(journal)audit. Audit:

FRA VÆKSTPLAN TIL IMPLEMENTERING VÆKST VIA INTERNATIONALISERING

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Håndbog om implementering

Velkommen til temadag: Familieorienteret alkoholbehandling

SUPERBRUGER SOM IMPLEMENTERINGSSTRATEGI

Ledere og uddannede medarbejdere på plejehjemmene. Alle plejehjemmene i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Fastholdelse og spredning af forbedringsarbejdet

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 13 Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

af SFI Judith Lørup Rindum Koordinator og projektleder, SFI Region Hovedstaden Spec. tdl. tand-, mund- og kæbekirurgi; PhD; MSIT; DLS

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Implementering BILAG 5: Region Midtjylland om implementering. Workshop om udbud af tolkeydelser 7. april 2016

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Kom godt i gang med Lean

LKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau

bidrager med Forbedringsmodellen PDSA-cirklen cirklen. Ved Side 1

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Akkreditering i SOF 2015

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

Bo Bertelsen Dorthe Noesgaard, ergoterapeut Pia Strandbygaard, sygeplejerske. 19. marts 2013

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Sygeplejefaglige projekter

LEDERPROFIL. God personaleleder. Fagligt kompetent. Resultater. Helheds- og fremtidsorienteret

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Hvordan understøtter Koncern Kvalitet og Koncern HR løbende effektiviserings- og forbedringsarbejdet i Region Midtjylland?

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner

NÅR FORANDRINGENS VINDE BLÆSER IND OVER LAND BYGGER DU SÅ LÆHEGN ELLER VINDMØLLER.. VELKOMMEN TIL. Organisationsudvikling i et HR perspektiv dag 7.

Rehabilitering til patienter med kræft Implementeringsplan. - En vigtig brik

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen

LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE

Transkript:

Implementering Modul 13 1 Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark

Formål med undervisningen At reflektere over muligheder og barrierer for implementering af udviklings- og forskningsresultater indenfor sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed At I som sygeplejersker skal medvirke til at kvalitetsudvikle praksis, og dermed kunne reflektere over hvordan udviklingsarbejde kan implementeres. Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 2

Implementering Implementering betyder realisering af teori og planer i praksis (Kjærgaard og Kristensen s. 234) Implementering udgør den største del og er det mest krævende element når ny viden skal indoptages i hverdagen. Implementering kan ses som et fælles projekt for både ledelse, medarbejdere og facilitatorer. (Kliniske retningslinjer. Hvordan og hvorfor) Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 3

Hvornår implementere? At den aktuelle praksis ikke er tidssvarende ift. veldokumenteret viden At der er konstateret kvalitetssvigt At organisatoriske omlægninger har nødvendiggjort en ændring af praksis Krav fra patienter Politiske beslutninger

Hvordan implementere? At lede et implementeringsprojekt er at lede et forandrings- eller udviklingsprojekt (Kristensen og Kjærgaard) Man skelner mellem Diffusion : Passiv, langsommelig fejl kan opstå (formidling gennem tidsskrifter og lærebøger) Dissemination: Mere aktiv, hurtig, effektiv, målrettet. (f.eks. man igangsætter et allerede udviklet projekt). Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 5

Implementering Processen Personale Organisationen

Implementeringsprocessen Monitorering af fremskridt Proces Tilpasningsevne Tiltro til forbedringer Fordele Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 7

Monitorering af fremskridt 1. Er der aftalt, hvilke parametre der skal måles på for at følge processen? 2. Er det klart, hvordan data skal indsamles? 3. Er der udpeget personer, der er ansvarlige for at formidle resultaterne til ledelse, personale, patienter og andre i organisationen? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 8

Tilpasningsevne 1. Kan den nye praksis modstå organisatoriske ændringer 2. Kan den nye praksis tilpasses den fortsatte kvalitetsudvikling i afsnittet over tid? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 9

Tiltro til forbedringen 1. Er fordelene ved den ny praksis tydelige og synlige for personale og organisation? 2. Kan de positive resultater dokumenteres? 3. Har personalet tiltro til fordelene ved den nye praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 10

Fordele 1. Oplever personalet og patienter en positiv forskel i deres daglige rutiner og arbejdsgange? 2. Forbedre den nye praksis effektiviteten? 3. Er der andre fordele ved den nye praksis end de patientrelaterede fordele? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 11

Personale Inddragelse og oplæring Personale Holdning og motivation Den overordnede ledelses engagement Den faglige ledelses engagement Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 12

Inddragelse og oplæring 1. Har personalet været inddraget fra begyndelsen? 2. Deltager medarbejderne i implementeringen af ny praksis? 3. Er medarbejderne øvede/uddannede i at videreudvikle forandringstiltag? 4. Er der en uddannelses- og udviklingspolitik som kan identificere evt. mangler i kompetence og viden? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 13

Holdning og motivation 1. Opfordres medarbejderne til at udtrykke deres ideer, og bliver det efterfølgende sat på dagsordenen? 2. Hvordan vurderer personalet den nye praksis. Er det en forbedring, som de ønsker at bevare fremover? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 14

Ledelsens engagement 1. Føler ledelsen ansvar for fastholdelsen af kvalitetsforbedringerne? 2. Er der en høj grad af informationsudveksling mellem ledelse og personale? 3. Søger personalet aktivt ledelsens råd og vejledning? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 15

Den faglige ledelses engagement 1. Er der tillid til de kliniske ledere (afdelingens ledere). 2. Har de indflydelse, er de respekterede og troværdige? 3. Er lederne involverede i forandringen, støtter og fremmer de den? 4. Er lederne gjort personligt ansvarlige for fastholdelsen af den ny praksis og tildelt tid/ressourcer til at sikre dette? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 16

Infrastruktur Organisation Værdigrundlag og kultur Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 17

Infrastruktur 1. Er der tilstrækkeligt med kvalificeret og veluddannet personale? 2. Er det nødvendige tekniske udstyr og fysiske faciliteter til stede? 3. Understøtter gældende politikker, procedurer, retningslinjer osv. den nye praksis? 4. Er der et hensigtsmæssigt kommunikations og informationssystem? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 18

Værdigrundlag og kultur 1. Har organisationen gode erfaringer med at fastholde kvalitetsforbedringer over tid? 2. Er målene for den ny praksis synlige og kendte af alle? 3. Er der overensstemmelse mellem den ny praksis og organisationens overordnede visioner, strategier og mål? 4. Er kvalitetsforbedringen vigtig for organisationen og ledelsen? 5. Er organisationen præget af en kvalitetsudviklings kultur? Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 19

Hvilke metoder virker til at fastholde ny praksis? (Grol og Grimshaw: From best evidence to best practice) Spredning af trykt materiale Delvist Uddannelsesbesøg Virker for det meste Lokale meningsdannere Delvist Audit og feedback Delvist Påmindelser Virker for det meste Flerstrenget implementeringsstrategi Virker formodentligt bedre end enkelt initiativer Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 20

Kotters ottetrins proces 1. Etablering af en oplevelse af nødvendighed 2. Oprettelse af en styrende gruppe 3. Udvikling af en vision og strategi 4. Formidling af forandringsvisionen 5. Skabe grundlag for handling på bred basis 6. Generering af kortsigtede gevinster 7. Konsolidering af resultater 8. Forankring af nye arbejdsmåder i kulturen Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 21

Barrierer og fremmere (Grol og Grimshaw: From best evidence to best practice) Barrierer og fremmere Kendskab til forhindringer er en forudsætning for en effektiv implementeringsstrategi. Interventioner der er rettet mod bestemte barrierer er bedre en dem, der ikke er. Hensigtsmæssig planlægning mod forskellige barrierer og fremmere på forskellige niveauer (klinikere, team, patient og organisation er nødvendig for at få en god implementering. Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark 22