Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Relaterede dokumenter
Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte Mark Maskiner Redskaber

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI KG MÆLK I TANKEN

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Når fodringsmanagement bliver konkret

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Samarbejde giver højere indtjening

Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup

1. hovedforløb Kvier

Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Pasningsaftale: Opdræt af kvier

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning.

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Udvikling af bedriften:

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

Opnået

Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Foderregistrering og Foderkontrol

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6

25. Økologisk kød på handyr KVÆGKONGRES 2019

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

HVAD ER AGRO-ASSISTENTUDDANNELSEN FOR NOGET?

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Beregning af leveringsdato

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

UDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Økologisk kød på handyr

Studietur til Israel 3-8 Juni 2012

Slagtekalve resultater og økonomi

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

You Only Live Twice Beretning. Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver for LandboNords KvægRådgivning

Brugervejledning - ReproDagsliste

Logistik som ledelsesværktøj

Udvikling af vores kvægproduktion ved samarbejde i netværk

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER

Informationsdag for elever og lærermestre

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko

Pust liv og værdi i dine tyrekalve

Hvordan arbejder jeg med Gårdråd?

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

Kom godt i gang med DLBR Foderbudget

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Beskrivelse af læringsaktiviteter på landbrugsuddannelsen

Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo

Fodringsteknologier og ny DE-

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, Tlf

Løsdriftsforeningens efterårsmøde i Midtjylland

Øg afkastet med renovering eller tilbyg

Transkript:

Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran!

Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give dig lyst til det daglige arbejde og fastholde din interesse for at opnå ny viden og nye færdigheder. Notater fra din praktik er gode til at fastholde oplevelser og resultater. Disse skal du anvende under det efterfølgende skoleophold til projekter og opgaver. Mål At du oplever den direkte sammenhæng, der er mellem praktik og teori. At der er fokus på de arbejdsfunktioner du skal have indlært under din uddannelse og at du lærer at tage notater i det daglige arbejde. Daglig brug Dette hæfte skal du bruge i din praktikperiode. Det sker bedst ved at du i det daglige tager notater og drøfter disse med din lærermester. Det giver dig mulighed for at stille spørgsmål, og din lærermester til at forklare sammenhænge i produktion. Suppler gerne dine notater med billeder til senere brug på skolen og udskrifter fra bedriften. Tips til lærermester For at elev og lærermester får størst mulig udbytte af praktikperioden og praktikhæftet, bør praktikhæftet og indholdet af notater og bilag drøftes med jævne mellemrum. På baggrund af disse drøftelser kan det være nødvendigt af justere arbejdsopgaverne i praktikperioden og eventuelt ændre eller fastholde den lagte uddannelsesplan. 2

Overblik over ejendommen Overblik over ejendommen Antal ansatte stk. Eget areal Forpagtet areal ha ha Gå ud i stalden og tæl, hvor mange dyr der er i de forskellige grupper. Malkekøer Kvier Ungtyre (over 3 mdr.) Spædkalve (0-3 mdr.) stk. stk. stk. stk. Race: Jersey SDM RDM KRY Driftsform: Økologisk Konventionel Indsamling af DATA Husk at få følgende udskrifter med fra din landmand: Nøgletal Mælkeproduktion Celletalopgørelse Reproduktionsopgørelse Sygdomsopgørelse Jeg har sat i mappen Udskrifterne skal bruges på skolen den første uge. Her skal I arbejde med den besætning I har arbejdet I og sammenligne jeres produktionsresultater og arbejdsmetoder med andre besætninger. 3

Kvægbesætningen Staldsystem 1. Hvordan opstaldes de forskellige dyregrupper i besætningen? (evt. flere kryds) Dybstrøelse Sygebokse Kælvningsbokse Motionsfold Sommergræsning Enkeltbokse Køer Kvier Sl. kalve Småkalve 4

Fodring af køer 1. Hvilket fodringsprincip bruger I i kostalden? (fuldfoder, fuldfoder + kraftfoderautomater, grovfoder efter ædelyst + kraftfoderautomater eller andet) Snak med din lærermester om det og beskriv fodringsprincippet med egne ord. 2. Hvilke hjælpemidler har I til fodring af køerne ( Fuldfodervogn, hængebane, aflæsser etc.)? Indsæt billede/skitse: 3. Hvor mange gange om dagen blander I foder til køerne? Laver I forskellige blandinger? Hvis ja, til hvilke dyregrupper? 5

Insæt udskrift af foderplan til køerne: 4. Hvordan fodrer i goldkøerne? Hvor meget foder får goldkøerne? 5. Hvilke fodermidler og hvor mange kg af hver er der købt til besætningen i denne måned? Fodermiddel Kg 6

Malkeanlæg og malkning 1. Malkeanlægget/robot Type/fabrikant: Antal malkesæt: Mælketankens størrelse (liter): Indsæt billede/skitse af jeres malkestald eller robotter: 3. Beskriv jeres rutiner under malkning (fra start til slut). 7

Mælkeproduktion 1. På mælkeproduktionsopgørelsen og celletalsudskriften, der kommer efter hver kontrol, skal du finde: Mejeri i alt (kg mælk): Fedtpct.: Proteinpct.: Celletal: Kimtal: 2. Følg udviklingen i celletal i 10 uger evt. i forbindelse med udbinding eller indbinding/foderskift/ sommer - vinter. Uge Celletal Uge Celletal 3. Hvilket leveringstidsrum dækker mejeriafregningen? 4. Hvor mange kg mælk er leveret i perioden? 5. Hvad er prisen pr. kg mælk? 6. Er der tillæg eller fradrag? - og for hvad? 7. Hvor stor er fedtprocenten og proteinprocenten ved denne leverance? Proteinpct.: Fedtpct.: 8

8. Hvad er den gennemsnitlige fedtpct. for året til dato? Hvad er den gennemsnitlige proteinpct. for året til dato? 9. Hvordan er klassificeringen for kimtal og celletal? Klassificering Uge 1 Uge 2 Kimtal pr. ml Celletal, pr. ml Spore pr. liter Reproduktion 1. Hvornår på dagen laver I brunstkontrol? 2. Hvordan udfører I brunstkontrol? 3. Hvor gamle er kvierne når I begynder at inseminere dem? 4. Bliver køer og kvier drægtighedsundersøgt? 5. Hvornår og hvordan bliver de drægtighedsundersøgt? 9

Sygdomme 1. Skriv de sygdomme ned som du har oplevet i din praktiktid, snak med din lærermester og dyrlæge om årsager til de sygdomme du har oplevet. Dato Ko Kvie Kalv Sygdom Årsag Behandling 2. Hvordan kan I se om en ko har yverbetændelse? 3. Hvordan behandler I en ko, hvis den får konstateret yverbetændelse? 4. Hvor længe skal I tilbagebeholde mælken, hvis dyrlægen har behandlet en ko for yverbetændelse? 10

Kalvestald Indsæt billede/skitse over kalvestalden, sæt mål på nogle af enkeltboksene: 1. Beskriv de ting I gør ved den nyfødte kalv de første dage efter kælvningen. 2. Udfyld skemaet og vis dermed kalvenes fodring. (sæt kryds) Uge Mdr. Foder 0 1 2 3 4 5 6 7 8 3 4 5 Mælketype: Kalvefoder: Grovfoder: 11

3. Find inlægssedler på mælkeerstatningen, hvis I bruger mælkeerstatning og på det kraftfoder i bruger til småkalvene. 4. Beskriv de daglige arbejdsopgaver i kalvestalden. 5. Hvor gamle er kalvene, når de: Øremærkes: Afhornes: 6. Hvem afhorner kalvene? 7. Må man selv afhorne kalve? Uanset alder? 8. Skal/bliver kalven bedøvet før afhorning? 9. Hvordan behandler I kalve, der har: Diarré: 10. Hvad kan I gøre for at undgå dirré? 11. Hvordan behandler I kalve, der har: Lungebetændelse: 12

Kvier 1. Hvordan er kvierne evt. gruppeinddelt? 2. Indsæt foderplan for kvierne. Indsæt billede/skitse af kviestalden: 13

Slagteriafregning 1. Spørg din lærermester om du må se en eller flere slagteriafregninger hvoraf der fremgår slagtninger af både kalve, kvier, køer og tyre. Besvar følgende spørgsmål ud fra slagteriafregningen: a) Beregn forskellen mellem slagtevægt og levendevægt på de leverede dyr? b) Hvordan er dyrene klassificeret? c) Hvor stor er den daglige tilvækst, når du regner med en fødselsvægt på 25 kg for Jersey og 40 kg for øvrige racer? (Regn på en tyrkalv). Dyr nr. Eks. Levende vægt 450 Slagte vægt 250 Forskel 200 Slagteprocent Klassificering Kg pris Afregningspris 14

Arbejdsrutiner i kvægstalden 1. Snak med din lærermester om, hvordan arbejdet udføres i besætningen. Lav en arbejdsplan for dagen i besætningen. Denne plan er et godt udgangspunkt til en APV (ArbejdsPladsVurdering) for din praktikplads. 2. Udfyld den daglige arbejdsplan. Tid Navn Navn Navn Indsæt skema fra APV. 15

3. Udfyld den ugentlige arbejdsplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 3. Noter de ting der sker med en ko, medens du er i praktik. CKR. NR. CKR. NR. Dato Hændelse Dato Hændelse 4. Hvor tit har i klovbeskærer til køerne? 5. Er der andre arbejdsopgaver I udfører med fast mellemrum? 16

Sikkerhed 1. Hvordan er der taget hensyn til arbejdsmiljø i forbindelse med malkning? 2. Har I aftaler med hensyn til jeres sikkerhed når I arbejder med dyrene, f.eks. fytning af dyr? 3. Bruger du nogle former for sikkerhedsudstyr på gården (dagligt, ved bestemte arbejdsopgaver)? 17