integration af tosprogede elever på Mølleskolen



Relaterede dokumenter
Folkeskolerne i Lolland Kommune

Basisundervisning i Rudersdal 2014

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

Nr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper

EN GOD MODTAGELSE AF DIREKTE INTEGRE- REDE ELEVER?

Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Velkommen til Dansk Som Andetsprog (DSA) på Aabybro Skole, Jammerbugt Kommune

Nordvestskolens værdigrundlag

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Som skolestarter forventer skolen at barnet har øvet sig i nedenstående;

Lidt om Abildgårdskolen. God tid. Skolefritidsordning SFO. Vil du vide mere om SFO, skal du kontakte indskolingsleder Charlotte Rieck

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i vores folkeskoler

Handleplan for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole.

Værdi: Budgettet skal understøtte realisering af skolens værdier og principper.

Forældretilfredshedsundersøgelse 2011

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Hurup Skoles. Trivselsplan

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Integrationspolitik. Furesø Kommune

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Fremtidens forældresamarbejde

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Principper for skolehjemsamarbejdet

Odense Kommunes Integrationspolitik

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Personlige oplysninger

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Alle børn skal lære mere

Skolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2013/2014. Af Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur

Principper for Højvangskolens virksomhed

Den gode klasse på Ulsted Skole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Kontaktforældrebrochure

Maglebjergskolens seksualpolitik

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.

IDÈKATALOG. Ideer. Holdninger. Informationsmateriale for. forældre og klasseforældreråd

SKOLEFRITIDSORDNING - SFO: Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig:

Princip for undervisningens organisering:

Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune

Idræts- og Sundhedsprofil 2008

Sjørring skoles inklusionsindsats

Skolebestyrelsens principper

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Tilst Skole. Informationsmøde 2014

Skolestart på BillundSkolen

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Principper for trivsel

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Skolestart På Abildgårdskolen

Handleplan for tosprogsområdet MFK

TRIVSEL Rødding Skole Lintrup Børnecenter Antimobbestrategi

Skolestart på Hillerød Vest Skolen

Usserød Skoles værdiregelsæt

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Skolereform & skolebestyrelse

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010

Folkeskolereform 2014

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Afdelingens struktur Rosendalskolen er en folkeskole med 800 elever. Skolen har i de sidste år fusioneret med Hvornum og Nordre skole, og er derfor i

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Principper & politikker pr. april 2017

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram

Principper for Virum Skole

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

Evaluering i Helsingør Privatskole

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen

Principper for Virum Skole

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner

Antimobbestrategi for

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Transkript:

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid, og har som sit hovedsigte, at eleven får mulighed for at udvikle sin egen kulturtradition og på samme tid udvikler og opbygger forståelse for danske normer og værdier og sætter de to kulturer i spil med hinanden. Ligeværd og ligestilling mellem kønnene, demokrati og gensidig respekt er grundlæggende værdier i det danske samfund og bør afspejles i skolens hverdag. Hvad har de tosprogede elever krav på? Den enkelte elev har krav på at blive modtaget som et selvstændigt individ samtidig har den tosprogede elev en forpligtelse over for fællesskabet. Der skal være samme krav og forventninger til de tosprogede elever som til de øvrige elever. Eleven skal betragtes som fuldgyldigt medlem af klassen såvel socialt som i faglige sammenhænge. Samvær med danske børn er vigtig for den sproglige udvikling. Tosprogede elever kan have vanskeligheder udover de sproglige og kan derfor have brug for PPR-bistand. Den tosprogede elev får tilbud om lektiehjælp. Eleven udsluses i en alderssvarende klasse og deltager i fag som vurderes relevante for eleven.

Hvad skal vi især gøre forældrene opmærksomme på? Forældre til kommende børnehaveklassebørn kontaktes inden skolestart, hvor de bl.a. informeres om skolestart og SFO. Nyankomne forældre inviteres, af ledelse og modtagelærere, til en samtale, hvor de informeres om praktiske skolemæssige forhold. Information til forældrene om folkeskolen og dens spilleregler Rettigheder og pligter i folkeskolen. Forældrene skal opfordres til, efter at have været her i en periode, at udtrykke deres forventninger til skolen. Efter behov afholdes der forældremøder for de tosprogede elevers forældre hvor der evt. tages nogle af flg. emner op: a. Skole/hjem samarbejdets betydning, da der både samarbejdes om det enkelte barn og om klassens og hele skolens hverdag. b. Hvilke fag der er obligatoriske. c. Vigtigheden i ikke at fravælge kristendom. d. Gymnastik og omklædning/bad. e. Svømning. f. Lejrskoleophold. g. Hvad betaler man for i skolen. h. Deltagelse i private arrangementer (f.eks. fødselsdage) og fritidsaktiviteter i. Timeløse fag. j. Tværfaglig undervisning. k. Holddannelse. l. Specialundervisning og PPR. m. Forældre indflydelse via skolebestyrelse m.m.

Hvad skal man som lærer til basisklassen være opmærksomme på? Forbered klassen på at modtage den nye elev. Diskuter med klassen, hvad de kan gøre for at hjælpe eleven, både i timerne og i frikvartererne. Lav evt. en tutor-ordning måske på skift, så hele klassen får medansvar for, at den nye elev føler sig velkommen. Sørg for at eleven får en central placering i klassen, hvor han/hun kan se og høre, hvad der foregår. Hvis der er flere elever af samme nationalitet på samme klassetrin, bør de placeres i samme klasse til støtte for hinanden. Dansk som andetsprog er en opgave for alle lærere uanset fag. Sprog er alle vegne. Undervisningen af de tosprogede elever skal tage udgangspunkt i den pædagogik der ligger til grund for dansk som andetsprog. (Meget lig den pædagogik, der bruges ved indlæring af fremmedsprog f.eks. engelsk). - Så tænk det sproglige aspekt ind i undervisningen i alle fag. Undervisningen skal tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger. Tilrettelæg klassens emner sådan, at der er mulighed for at arbejde på forskellige niveauer. Skab situationer, hvor eleven er nødt til at være sprogligt aktiv. Arbejd med elevens forforståelse i forbindelse med nye emner. Undervisningen skal give omverdensforståelse, kulturel indlevelsesevne og gensidig respekt mellem mennesker med forskellig baggrund og kommunikation på tværs af kulturbestemte forskelle. Undervisningen skal give kompetencer i dansk, der gør eleverne i stand til at deltage fuldt ud i det danske samfund.

Særlige hensyn i forskellige fag a. Hjemkundskab - fasteperioden, halalkød, -- b. Kristendomsundervisningen er ikke forkyndende men kundskabsmeddelende. c. Idræt badning, indretning af badeforhold,---- d. Svømning indretning af badeforhold, evt. svømmedragt der dækker arme og ben,--- e. Ekskursioner og lejrskoler En forståelse for, at det drejer sig om forlagt undervisning, drenge og piger sover hver for sig, hensyn til maden,---- f. Sundheds- og seksualundervisning billeder og film virker anstødelige, drenge og piger undervises hver for sig,--- g. Specialundervisning og psykologbistand. Sprogcenteret Organiseringen af 2.sprogsundervisningen på Mølleskolen. 1. Modtagelsesklasse. Eleven har alle sine timer i sprogcenteret hvor barnet lærer begynderdansk med udgangspunkt i den pædagogik, der ligger til grund for dansk som andetsprog (meget lig den pædagogik, der bruges ved indlæring af fremmedsprog f.eks. engelsk). Supplerende undervisning i dansk som andetsprog: Sprogstøtte på klassen a. Hjælpe eleven i gang i klassen efter udslusning. b. Give eleven tryghed til at deltage aktivt i timerne. c. Hjælpe eleven i gang med et nyt fag. 3. Vekslen mellem støtte på klassen og individuelle timer Her arbejdes med forforståelse - forståelse - evaluering af undervisningen på

klassen. 4. Individuelle timer Eleven træner specifikke færdigheder. 5. Kurser for grupper af børn På kurserne trænes forskellige elementer, der indgår i dansk som 2. sprog. Lytte: Lytte respons Tale: Kommunikation, kommunikations strategier og regler. Læse: Læse/forstå, genfortælle, tekstopbygning, genre. Skrive: Skriveproces, grammatik, staveregler. Omverdenskendskab: Det nære miljø, det danske samfund, EU osv. Kurserne er typisk 4-7 ugers forløb med 2 timer pr. dag. Handleplaner Der laves mål og handleplaner for det enkelte barn for overgang mellem daginstitutionen og skolen. Der laves i skoleforløbet mål, handleplaner og evaluering. Der iværksættes en tidlig uddannelses og erhvervs vejledning med inddragelse af forældrene. Der laves mål og handleplaner for udslusning af folkeskolen. Brug af tolk Sedler og aftaler angående møder formidles altid via sprogklassens lærere eller ledelsen. Tolken er til begrænset rådighed. Vær i god tid. Marker det der skal oversættes. Udskriv med dobbelt linjeafstand, det letter oversættelsen.