Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!



Relaterede dokumenter
Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Hyldgård Ny folkeskolereform

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

Folkeskolereformen 2013

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

En reform af folkeskolen

Det grafiske overblik

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Folkeskolereform. Sektorudvalg.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Skolereform har tre overordnede formål:

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

1. Erhverv og bosætning i Rebild Kommune 2025

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

Spørgsmål og svar om den nye skole

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Oplæg for deltagere på messen.

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Skolereform & skolebestyrelse

Folkeskolereformen i København

Institutions- og Skolecentret

Proces omkring implementering af ny skolereform

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Kristiansand oktober 2013

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Tidligere fremmedsprog

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for.

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 61 Offentligt. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Deltagere: 21 kontaktforældre, 2 lærer-repræsentanter, skoleleder og tre medlemmer fra skolebestyrelsen

Spørgsmål og svar om den nye skole

Undervisning i fagene

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Læring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Skolerne skal formulere projektbeskrivelser på ovenstående i marts måned 2015, og laver afrapportering fra nuværende projekter i juni 2015.

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Hvad er der med den der skolereform?

Gør en god skole bedre. et fagligt løft af folkeskolen

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Spørgsmål og svar om den nye skole

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

Folkeskolereform 2014

Spørgsmål og svar om den nye skole

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Temamøde i Børne- og Ungdomsudvalget om skolereformen, den

Drejebog Folkeskolereform. Fremtidens Folkeskole på vej hvordan skal det ske i Rebild Kommune?

Oversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1.

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Skolereform En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Temamøde om strategi

Information til forældre og elever

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

NY SKOLEREFORM Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Politikermøder august Velkommen

Information til forældre og elever

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den Mødedato: Mandag den Mødetidspunkt: 18:30-19:00

Din og min nye skole

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Transkript:

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet for folkeskolen Enklere regler for fritagelse af undervisning i kristendomskundskab Forenkling af afgangsprøver Afskaffelse af loft over daglig undervisningstid Forenkling af de årlige kommunale kvalitetsrapporter for folkeskolerne Øget adgang til fælles ledelse for folkeskoler og for folkeskoler og dag- og fritidstilbud Mere fleksible regler for sammensætning af skolebestyrelser Forenkling af folkeskolelovens bestemmelse om klasselærere Pligten til at oprette et pædagogisk råd ophæves, så det bliver frivilligt for kommunerne Kommunerne får udstrakt frihed til at anvende aktivitetstimerne til de formål, som de ønsker i lyset af lokale forhold Øget frihed til at anvende pædagoger i undervisningen på 1.-3. klassetrin Mulighed for flere valgfag.

Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning Initiativer Styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger. Det er regeringens mål, at lærerne i 2020 skal have undervisningskompetence (tidligere linjefag) i de fag, de underviser i. Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Forbedrede karriereveje for lærere. Regeringen vil invitere KL og Danmarks Lærerforening til et samarbejde om at sætte fokus på, hvordan der kan skabes mere spændende og udviklende karrieremuligheder for lærerne. Statsligt løft på i alt 60 mio. kr. i 2013-2015 til kompetenceudvikling for ledere Styrket forskning i pædagogik og undervisningsmetoder, der skal stilles til rådighed for lærere og ledere Korps af læringskonsulenter, der sammensættes af bl.a. dygtige lærere og ledere skal understøtte kvalitetsarbejdet i folkeskolen Nyt råd for børns læring.

En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter Det er lærerne, der får skolen til at leve og eleverne til at lære. Derfor skal elever og lærere tilbringe mere tid sammen på skolen. Eleverne skal have en sammenhængende og aktiv skoledag med kvalitetstid, der styrker undervisningen og gør skolen mere levende. Børnene skal have en sammenhængende skoledag, som betyder en 30 timers skoleuge for børnehaveklassen til 3. klasse, en 35 timers skoleuge for 4. til 6. klasse og en 37 timers skoleuge for 7. til 9. klasse

Initiativer 1 Mere og bedre undervisning i dansk og i matematik. Undervisningen for alle elever i 4.-9. klasse udvides med 1 lektion om ugen i dansk og med 1 lektion om ugen i matematik Indførelse af aktivitetstimer med lærere og pædagoger, der skal give en mere afvekslende og spændende skoledag. Aktivitetstimerne skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt, og til leg, bevægelse og lektiehjælp Alle børn skal bevæge sig hver dag Obligatorisk tilbud om lektiehjælp Bedre lokale muligheder for to voksne i undervisningen i de yngste klasser og i klasser med helt særlige behov.

Hvad er aktivitetstimer?

Initiativer 2 Styrket undervisning i andre fag Engelsk allerede fra 1. klasse med 1 lektion om ugen i både 1. og 2. klasse Mere og bedre undervisning i de praktiske/musiske fag og 1 lektion mere om ugen i både 3. og 6. klasse Natur/teknik udvides i 4. og 5. klasse med 1 ekstra lektion om ugen Valgfag indføres fra 7. klasse med 2 lektioner om ugen og gøres obligatorisk.

Initiativer 3 Andre forbedringer af kvalitet og trivsel Mere anvendelse af it og digitale læringsformer Inddragelse af elever og forældre gennem bl.a. fælles brugerportal og øget fokus på trivsel En udskoling med øget fokus på overgang til ungdomsuddannelser i form af bl.a. foreløbig uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse og mere virkelighedsnære og moderne afgangsprøver Inklusion en folkeskole med plads til alle Tidlig indsats i dagtilbuddene.

KL s mål (www.meretidsammen.dk ) KL forhandler overenskomsterne med DLF Eleverne skal have flere timer og få mere ud af undervisningen Det skal være tydeligt, hvad eleverne skal lære Eleverne skal have hyppige samtaler med deres lærer om resultater Lærerne skal have plads til at udvikle og modernisere deres arbejde Lærerne skal være mere til stede på skolerne Lærerne skal have nye arbejdstidsregler Der skal være plads til ledelse på skolerne It skal understøtte en ny skole

Hvad siger lærerne? 1. Hvordan kender læreren omfanget af de enkelte elementer (undervisningen, den tilhørende forberedelse og andre opgaver) i opgaveporteføljen? 2. Hvordan sikres det, at læreren kender omfanget og placeringen af den daglige/ugentlige/månedlige arbejdstid og den daglige/ugentlige/månedlige fremmødetid? 3. Hvilke bestemmelser er der for ændring af arbejdstiden? Hvordan og med hvilket varsel? 4. Hvordan defineres præsteret arbejdstid? Og hvordan registreres den præsterede arbejdstid? 5. Hvordan sikres det, at der ikke planlægges med overtid i forhold til en 37 timers arbejdsuge? 6. Hvordan registreres overarbejdet, hvis det alligevel forekommer? 7. Hvordan sikres en sammenhængende arbejdsdag? 8. Hvilke regler er der for evt. delt/tredelt tjeneste? 9. Har læreren ret til at udføre alle arbejdsopgaver på skolen? 10. Kan der indgås aftale om hjemmearbejde? Hvilke arbejdsopgaver? Hvordan beregnes arbejdstiden i disse situationer? 11. KL har tidligere tilkendegivet, at dage med lovligt forfald medregnes med 7,4 timer. Hvordan sikres det, at det ikke giver undertid (evt. i forhold til det planlagte, når opgaverne ikke er planlagt jævnt fordelt over et skoleår)?

Lærernes Undervisningsandel i Rebild Kommune Korrigeret Skole 11-dec dec-13 Bavnebakkeskolen 39,2 40,3 Bakkehusene 39,1 Blenstrup Skole 41,1 Haverslev/Ravnkilde skole 41,0 Haverslev Skole 40,4 Hellum Skole 41,2 Karensmindeskolen 40,1 39,5 Møllehusene 39,7 Ravnkilde Skole 40,8 Skørping Skole 43,6 44,1 Sortebakkeskolen 39,9 40,8 Suldrup Skole 39,9 40,3 Terndrup Skole 39,5 39,6 Øster Hornum Skole 43,5 44,1 Note: Korrigeret - egen opgørelse opregnet med 1924/1680 KL opgør landsgennemsnit til ca. 39 procent.

Udfordringer Hvor kommer finansieringen fra? Uklart! Pædagoger i undervisningen? Andre faggrupper? Effektivisering udnyttelse af lærernes arbejdstid Regering 4 mia.kr. til hvad? Kvantitet frem for kvalitet (timer frem for mål)? Bliver effektive kommuner straffet dobbelt? Kompensation for at nå højere timetal? Hvad med SFO er SFO en fortsat attraktiv, forældrebetaling (24 mio.kr.)? Ungdomsskolen/klubtilbud? Foreningsliv, sportsklubber er der energi til det? Hvordan anvendes aktivitetstimerne? Hvornår på dagen? Styrkelse af naturformidling? Erhverv og iværksætteri? Bevægelse?

Lockout pr. 1. april Status Alle overenskomstansatte lærere ( Skibstedskolen) er omfattet. Rebild Kommune har en tilsynsforpligtelse overfor børnene Ledere Pædagoger Administrativt personale Tjenestemandsansatte lærere Pedeller m.v. KL orienteringsmøde 11. marts Orienteringsmøde for skoleledere 12. marts Tilsynsplaner 15. marts Information til forældre

Fodslaw mellem regeringen og KL Temamøder i august og september