Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst og beskæftigelse her og nu. Det vil bidrage til at konsolidere de offentlige finanser, særligt i et land som Danmark. Danmark har et vækstproblem og ikke et gældsproblem - rent faktisk har Danmark ikke en offentlig nettogæld, men en nettoformue. Derfor skal der sparkes gang i væksten. af chefanalytiker Martin Madsen 11. august 2011 Analysens hovedkonklusioner Reduceres den økonomiske vækst internationalt med 1 pct. point i år og næste år, vil det koste danske job og risikere at svække statsfinanserne med mere end 20 mia. kr. i forhold til OECD s seneste prognose fra maj 2011. OECD vurderer, at Danmark vil opnå den største effekt på de offentlige finanser ved at nedbringe (den strukturelle) ledighed Danmark har ikke et gældsproblem, men et vækstproblem. Danmark er eneste EU-land, ud over Portugal, som oplevede en negativ BNP-vækst i 1. kvartal 2011. Regeringen bør udnytte, at Danmark har råd til at skubbe gang i væksten. Kontakt Chefanalytiker Martin Madsen Tlf. 33 55 77 18 Mobil 20 95 64 05 mm@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Statsfinanser risikerer at svækkes 20 mia. kr. af international lavvækst Reduceres den økonomiske vækst internationalt med 1 pct. point i år og næste år, vil det koste danske job, og det risikerer at svække statsfinanserne med mere end 20 mia. kr. i forhold til OECD s seneste prognose fra maj 2011. Det vurderer AE på baggrund af den internationale økonomiske model (HEIMDAL). Der er ikke tale om en AE-prognose for 2011 og 2012, men alene et risikoscenarie i forhold til OECD s majprognose. I bilagstabellerne er OECD s seneste skøn for USA, EU27 og Danmark vist samt risikoscenariet udarbejdet på baggrund af Heimdal-modellen. Risikoscenariet er yderligere beskrevet i AE-analysen Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand 1 Figur 1. Offentligt underskud i hhv. OECD s prognose samt i risikoscenariet Mia. kr. Mia. kr. 90 70 50 30 10-10 -30-50 -70-90 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Underskud øges 20 mia. kr. 90 70 50 30 10-10 -30-50 -70-90 OECDs skøn (Economic Outlook maj 2011) Risiko-scenarie med ca 1 pct.point lavere vækst i verdensøkonmien i 2011 og 2012 Kilde: AE pba. OECD og AE s internationale Heimdal-model. Især Danmarks statsfinanser får gavn af lavere arbejdsløshed OECD vurderer, at Danmark vil opnå den største effekt på de offentlige finanser ved at nedbringe (den strukturelle) ledighed som følge af Danmarks indretning af skatte- og dagpengesystemet. Ifølge OECD vil et fald i den danske ledighed med 1 procentpoint (svarende til ca. 30.000 personer) styrke de offentlige finanser med ¾ pct. af BNP svarende til 13 mia. kr. 2 Det fremgår af figur 2, som viser bidraget til de offentlige finanser via lavere ledighed. 1 Se http://www.ae.dk/files/ae_lavere-international-vaekst-koster-dyrt-i-job-og-velstand.pdf 2 OECDs multiplikator er umiddelbart anelse større end hvad AE og Finansministeriet typisk regner med, hvor tommelfingerreglen er, at 30.000 færre ledige der overgår til beskæftigelse styrker de offentlige finanser med ½ pct. af BNP svarende til 9 mia. kr. 2
Figur 2. Forbedring af den offentlige saldo i pct. af BNP, hvis ledigheden falder 1 pct. point 0,8 0,7 0,6 0,4 0,3 0,2 0,1 0,8 0,7 0,6 0,4 0,3 0,2 0,1 Slovakiet Polen Luxembourg Grækenland Rumænien Storbritannien Portugal Irland Ungarn Italien Spanien Tyskland Sverige Finland Østrig Frankrig Belgien Holland Danmark Virkning på offentlig saldo ved at arbejdsløsheden falder 1 pct.point Kilde: AE pba. OECD. Danmark har et vækstproblem og ikke et gældsproblem Danmarks BNP faldt i 1. kvartal 2011. Danmark havde også negativ vækst i 4. kvartal 2010. Danmark er dermed endt i en teknisk recession igen eller et såkaldt dobbelt-dyk defineret som en recession efterfulgt af en (kortere) periode med vækst og igen efterfulgt af en ny recession. Danmark bliver i øjeblikket hægtet af resten af EU og vores nabolande Tyskland og Sverige. Af figur 3 fremgår det, at Danmark er eneste EU-land, ud over Portugal, som oplevede en negativ BNPvækst i 1. kvartal 2011. Den offentlige nettogæld, der indregner finansielle aktiver såsom de 220 mia. kr. på statens konto i Nationalbanken, er den gæld, som indgår i Finansministeriets opgørelser af den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. I figur 4 fremgår det, at Danmark ikke har nettogæld men en nettoformue på 19 mia. kr. ultimo 2010 svarende til 1,1 pct. af BNP. Grækenland har til sammenligning en nettogæld på 114 pct. af BNP. Grækenlands nettogæld svarer omregnet til danske størrelser til en gæld på 2.000 mia. kr. Det illustrer hvor grotesk udsagnet om, at Danmark havner i græske tilstande ved at stimulere via eksempelvis offentlige investeringer for 10 mia. kr., er. 3
Figur 3. BNP-vækst fra 4. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011 Pct. 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 - -1,0 Pct. 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 - -1,0 Portugal Danmark Cypern Italien Luxembourg Grækenland Spanien Letland Slovenien Finland Storbritannien Bulgarien Ungarn Rumænien Malta Sverige Holland Østrig Frankrig Tjekkiet Slovakiet Polen Belgien Irland Tyskland Estland Litauen Kilde: Eurostat. Figur 4. Offentlig nettogæld i 2010 120 120 80 80 40 40 0 0-40 -40-80 -80 Finland Estland Sverige Danmark Tjekkiet Slovenien Slovakiet Polen Holland Spanien Østrig Tyskland Storbritannien Frankrig EU15 Irland Ungarn Portugal Belgien Italien Grækenland Kilde: AE pba OECD (offentliggøres ikke for alle EU27-landene) og Finansministeriets Økonomisk Redegørelse maj 2011. 4
Arbejdsvejen frem for sparevejen Som bekendt er der to veje til at nedbringe den offentlige gæld. Enten sparer man, eller også får man flere indtægter og færre udgifter ved bl.a. at sætte gang i vækst og beskæftigelse. Herhjemme har regeringen valgt sparevejen i håbet om, at krisen var ovre, og opsvinget var selvbærende. Nobelprismodtager i økonomi professor Joseph E. Stiglitz,, som besøgte i Danmark i maj måned, påpeger netop de to veje til at nedbringe det offentlige underskud sparevejen og arbejdsvejen - og anbefaler arbejdsvejen. Nobelprismodtageren udtaler: that there are two ways of cutting the deficit. One is raising revenue; the other is cutting expenditures. Well, what s the best way of getting tax revenue up? (...) If you start cutting budgets now, spending now, before the economy is back to health (...) we re going to suffer again from the thoughtless deficit reduction. That means people are going to be out of jobs. That means revenues are going to be lower, and our economy is going to be weaker. 3 AE anbefaler arbejdsvejen. Det betyder, at man skal undlade at stramme finanspolitikken hårdt op allerede fra i år. Det har bidraget til at dæmpe væksten i Danmark, inden den var kommet i gang. Til gengæld bør man fremrykke offentlige investeringer det er den mest effektive medicin, dvs. man får 3-4 flere job for pengene end ved skattelettelser for samme beløb. De nyeste tal for betalingsbalancen viser et rekordstort overskud. Det afspejler et stort privat opsparingsoverskud. Først og fremmest fordi de private investeringer ligger lavt. Derfor vil det også være en god ide at give midlertidige skattelettelser til virksomheder, der investerer. 3 Udtalt i et interview på den amerikanske nyhedskanal democracynow.org den 7. april 2011. http://www.democracynow.org/2011/4/7/nobel_economist_joseph_stiglitz_assault_on 5
Bilagstabeller Bilagstabellerne viser OECD s seneste skøn for USA, EU27 og Danmark samt risikoscenariet udarbejdet på AE s internationale model Heimdal. Bilagstabel 1. OECD's forventninger for USA samt risiko-scenariet OECD's maj11-skøn Risiko-scenarie 2008 2009 2010 2011* 2012* 2011* 2012* BNP (realvækst, pct.) -2,6 2,9 2,6 3,1 1,8 2,3 Arbejdsløshed (AKU-niveau, pct.) 5,8 9,3 9,6 8,8 7,9 9,2 9,0 Offentlig saldo (pct. af BNP) -6,3-11,3-10,6-10,1-9,1-10,4-9,7 Eksport (realvækst, pct.) 6,0-9,5 11,7 7,5 8,9 6,1 7,7 Kilde: AE på baggrund af OECD's Economic Outlook 89 (maj 2011). Bilagstabel 2. OECD's forventninger for EU27 samt risiko-scenariet OECD's maj11-skøn Risiko-scenarie 2008 2009 2010 2011* 2012* 2011* 2012* BNP (realvækst, pct.) -4,1 2,0 2,2 2,2 1,1 1,1 Arbejdsløshed (AKU-niveau, pct.) 6,9 8,7 9,2 8,9 8,5 9,4 9,6 Offentlig saldo (pct. af BNP) -2,0-6,4-5,9-4,6-3,3-5,1-4,5 Eksport (realvækst, pct.) 1,2-12,7 10,4 8,2 7,2 6,3 6,0 Kilde: AE på baggrund af OECD's Economic Outlook 89 (maj 2011). Bilagstabel 3. OECD's forventninger for Danmark samt risiko-scenariet OECD's maj11-skøn Risiko-scenarie 1) 2008 2009 2010 2011* 2012* 2011* 2012* BNP (realvækst, pct.) -1,1-5,2 2,1 1,8 2,1 0,8 1,3 Arbejdsløshed (AKU-niveau, pct.) 3,2 5,9 7,2 7,2 6,4 7,8 7,8 Offentlig saldo (pct. af BNP) 3,3-2,8-2,9-3,8-3,0-4,4-4,2 Eksport (realvækst, pct.) 2,8-9,7 3,7 5,2 4,9 3,6 4,0 1) Væksten i Handelsbankens prognose (juni 2011) er til sammenligning 0,8 pct. i 2011 og 1,1 pct. i 2012. Anm.: Væksten i 2010 er efter offentliggørelsen af OECD's Economic Outlook 89 (maj 2011) revideret fra 2,1 til 1,7 pct. i 2010. Kilde: AE på baggrund af OECD's Economic Outlook 89 (maj 2011). Bilagstabel 4. Virkning ved risiko-scenarie for USA, EU27 og Danmark USA EU27 Danmark 2011* 2012* 2011* 2012* 2011* 2012* BNP (realvækst, pct.) -0,8-0,8-1,2-1,0-1,1-0,8 Arbejdsløshed (AKU-niveau, pct.) 0,4 1,1 1,2 0,6 1,4 Offentlig saldo (pct. af BNP) -0,3-0,6 - -1,1-0,6-1,2 Eksport (realvækst, pct.) -1,4-1,2-1,9-1,1-1,7-0,9 Kilde: AE på baggrund af Heimdal-modellen. 6