KOMMUNEBESKRIVELSE 21 STRUER KOMMUNE EBESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND Marts 21
Indhldsfrtegnelse 1. Indledning g sammenfatning...1 2. Faldende beskæftigelse g stigende ledighed...2 3. Arbejdsstyrkeudfrdringen g uddannelsesbalancen...5 4. Ministerens 4 mål: Udvidelse g pkvalificering af arbejdsstyrken...8 5. Ministerens mål 1: Begrænsning af arbejdskraftreserven...9 6. Ministerens mål 2: Begrænsning af persner, sm mdtager permanent ffentlig frsørgelse...13 7. Ministerens mål 3: Indsatsen fr unge...16 8. Ministerens mål 4: Integratin af indvandrere g efterkmmere...2
Frrd Arbejdsmarkedet i 211 g fremver vil være anderledes end det arbejdsmarked, vi gik ind i krisen med i 28. Og mange af de jb, der frsvandt i lavknjunkturen, kmmer ikke igen, men vil blive erstattet af jb med langt større krav til arbejdskraftens kvalifikatiner. Hvad betyder det fr Struer? Hvad betyder det fr jbcentrets indsats g strategi i 211? Det er ngle af de spørgsmål, sm Beskæftigelsesreginen i Midtjylland prøver at besvare i dette års kmmunebeskrivelse. Udver at tage fat på de beskæftigelsesplitiske udfrdringer i Struer, sætter vi i år gså spt på jbcentrets indsats, den øknmiske betydning g endelig g sm nget nyt kmmer vi med bud fr niveauet fr de 4 ministermål i Struer. Efter et par år, hvr arbejdsmarkedet har været præget af lavknjunktur med stigende ledighed g faldende beskæftigelse, frventes udviklingen at vende i midten af 211. Det vil sætte frnyet pres på efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft. Et pres der frstærkes af, at antallet af brgere i den erhvervsaktive alder ikke vkser tilstrækkeligt, at et strt antal brgere i den erhvervsaktive alder står uden fr arbejdsstyrken, g at de ældre, der frlader arbejdsmarkedet, ikke erstattes af tilstrækkeligt mange unge med tilsvarende kvalifikatiner g kmpetencer. Beskæftigelsesindsatsen i Struer Kmmune kan derfr med frdel planlægges, så den mellemliggende peride udnyttes til en massiv beskæftigelsesindsats med fkus på at gøre den passive arbejdskraft aktiv - til gavn fr den enkelte brger, den enkelte kmmune, virksmhederne g fr vækstbetingelserne i reginen. Beskæftigelsesmrådet er et centralt kmmunalt plitikmråde båret af et tæt samspil mellem de frskellige plitikmråder g aktørerne på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesreginen håber, at denne kmmunebeskrivelse kan bidrage med et væsentligt input til beskæftigelsesplan 211 g de plitiske drøftelser i frbindelse hermed. Sm nget nyt skal jbcentrene psætte måltal fr ministerens mål. Og gså sm nyt skal vi i år have en dialg med jer m beskæftigelsesplanen herunder jeres niveau fr ministermålene. Beskæftigelsesrådet/reginen har sat ambitiøse mål fr indsatsen i 211 g de 4 mål. Det har vi på baggrund af den demgrafiske udvikling, den frventede vending i knjunkturerne i løbet af 211 - kblet med en frtsat stærk indsats i jbcentrene. Jeg ser frem til en gd g knstruktiv dialg. Med venlig hilsen Palle Christiansen Direktør Beskæftigelsesregin Midtjylland
1. Indledning g sammenfatning I det kmmende år frventes en frtsat stigning i ledigheden i Midtjylland. Dg frventes ledighedsstigningen at aftage i 2. halvår 21, g i løbet af 211 frventes ledighedskurven at vende, så der er lidt færre ledige i slutningen af 211 end i begyndelsen. 211 ventes dermed at blive et mstillingsår fr beskæftigelsesindsatsen. Udviklingen på arbejdsmarkedet vil kendetegnes ved både knjunkturelle g strukturelle ændringer med stre frskelle i udviklingen inden fr brancher, faggrupper g gegrafiske mråder. Uafhængigt af udviklingen på arbejdsmarkedet vil der dg frtsat være mange jbåbninger g en høj jbmsætning på arbejdsmarkedet. Hvis de reginale prgnser slår fuldt igennem i Struer frventes beskæftigelsen at falde med 575 persner i Struer fra 28 til 212 (4,9 pct.), g ledigheden vil stige til et niveau på 685 persner ultim 211, svarende til 6,2 pct. Den strukturelle udvikling på arbejdsmarkedet i reginen g i Struer betyder, at et strt antal ældre brgere vil frlade arbejdsmarkedet i de kmmende år. Det vil sætte et frnyet pres på efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft, ikke mindst frdi mange af de ældre er beskæftiget inden fr brancher med mange højtuddannede g faglærte. Samtidig betyder den strukturelle udvikling, at mange af de jb, der frsvandt i lavknjunkturen ikke kmmer igen, men vil erstattes af jb med langt større krav til arbejdskraftens kvalifikatiner. Hvedudfrdringen fr beskæftigelsesplitikken både på krtere g længere sigt er derfr at udvide, pkvalificere g mskle arbejdsstyrken målrettet, så arbejdsmarkedet får den arbejdskraft, de efterspørger: Flere unge skal tage en uddannelse, så der sikres en øget tilgang af velkvalificeret arbejdskraft Det skal sikres, at langtidsledigheden ikke sætter sig fast Flest mulige brgere skal væk fra ffentlig frsørgelse Arbejdsstyrken skal øges g sikres de rette kvalifikatiner Fr at imødegå venstående hvedudfrdringer har beskæftigelsesministeren udmeldt følgende 4 mål fr beskæftigelsesindsatsen i 211: Ministerens mål 1: Jbcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ffentlig frsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. Ministerens mål 2: Jbcentrene skal sikre, at antallet af persner på permanente frsørgelsesrdninger (ledighedsydelse, fleksjb g førtidspensin) begrænses mest muligt. Ministerens mål 3: Jbcentrene skal sikre, at antallet af unge under 3 år på ffentlig frsørgelse begrænses mest muligt Ministerens mål 4: Jbcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere g efterkmmere på ffentlig frsørgelse begrænses mest muligt. I nedenstående faktaark er vist centrale nøgletal fr demgrafi, arbejdsmarkedsudvikling g beskæftigelsesindsatsens målgrupper i Struer g i Regin Midtjylland. 1
FAKTAARK FOR STRUER OG MIDTJYLLAND BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE STRUER Udvikling det Faktiske tal seneste år MIDTJYLLAND Udvikling det Faktiske tal seneste år Beflkningen 21 22.483 -,7% 1.253.998,5% Arbejdsstyrken 28 (16-66 år) 11.478,5% 646.81 1,1% Arbejdsstyrkeprgnse 218 (udvik. 28-218) 1.441-9,% 654.452 1,2% Arbejdspladser i alt 28 11.17 -,4% 656.82 2,% Beskæftigede i alt i 28 11.781 1,% 66.612 1,9% Indpendling (+) / Udpendling (-) -764 - -3.792 - Prgnse fr beskæftigede 212 (udvik.28-212) 11.26-4,9% 638.298-3,4% Ledige januar 21 581 81,% 29.27 85,3% Ledige i prcent af arbejdsstyrken 5,1% +2,4 %-pint 4,6% +2,3 %-pint Ledighedsprgnse 4. kvt. 211 (udvik. pri. 1 - ult. 11) 685 17,9% 34.432 17,9% OFFENTLIGT FORSØRGEDE Offentligt frsørgede i alt december 29 2.87 19,4% 153.625 16,9% Offentligt frsørge i pct. af beflkningen (16-66 år) 19,3% +2,9 %-pint 18,9% +2,5 %-pint MINISTERMÅL 1 Persner i arbejdskraftreserven nvember 29 426 159,8% 22.59 165,8% Dagpenge 382 25,6% 18.971 26,7% Kntanthjælp 44 12,8% 3.619 56,5% Reginalt mål december 211 415-22. - MINISTERMÅL 2 Fuldtidspersner på permanente ydelser december 29 1.324 3,6% 74.939 2,8% Ledighedsydelse 73 43,1% 4.96 29,1% Fleksjb 2 2,% 15.513 2,9% Førtidspensin 1.51 1,9% 55.33 1,2% Reginalt mål december 211 1.253-71. - MINISTERMÅL 3 Offentligt frsørgede ml. 16-29 år december 29 411 31,7% 22.826 31,5% Dagpenge 99 12,% 5.8 122,6% Kntanthjælp, starthjælp g intrduktinsydelse 29 31,4% 9.26 27,7% Sygedagpenge 33-28,3% 2.861-2,2% Førtidspensin 52 1,6% 2.728 7,5% Øvrige ydelser 18 2,% 2.177 6,8% Reginalt mål december 211 42-22. - MINISTERMÅL 4 Offentligt frsørgede med ikke vestlig-baggrund dec 29 191 12,9% 16.281 12,6% Dagpenge 31 34,8% 2.267 81,8% Kntanthjælp, starthjælp g intrduktinsydelse 63 1,5% 5.169 3,1% Øvrige ydelser 97 8,7% 8.845 7,9% Reginalt mål december 211 191-16.281 - Kilde: Danmarks Statistik, jbindsats.dk, DREAM g egne beregninger. Anm: Opgørelsen af arbejdskraftreserven i nvember 29 er grundet efterregistreringer i DREAM en smule højere end det angivne niveau i RBR s Kntrakt 211-213 2
2. Faldende beskæftigelse g stigende ledighed Beskæftigelsen i Midtjylland er faldet kraftigt siden efteråret 28, hvr knjunkturmslaget satte ind. I løbet af 29 vurderes beskæftigelsen således at være faldet med ca. 16.65 persner i Midtjylland, et fald på 2,5 pct. Faldet i beskæftigelsen er dg sket fra et histrisk højt niveau. Lavknjunkturen har indtil nu især ramt industrien g byggeriet, men gså transprtmrådet, landbruget g engrshandelen har plevet større fald i beskæftigelsen. Beskæftigelsen i Midtjylland frventes at frtsætte sit fald i det kmmende år. Fremadrettet frventes således et fald på ca. 14.55 beskæftigede fra prim 21 til prim 212, svarende til et fald på 2,2 pct., jf. figur 1. Et fald i denne størrelsesrden vil bringe beskæftigelsen tilbage til niveauet, sm var gældende i reginen i midten af 26, jf. figur 1. Knjunkturnedgangen frventes imidlertid at aftage i styrke i løbet af 211, så beskæftigelsen igen frventes at vkse. Figur 1. Udviklingen i beskæftigelsen i Regin Midtjylland 1995-212 Beskæftigede 68. Branchesammensætningen har str betydning fr, hvr hårdt den enkelte kmmune rammes af krisen. Ca. 28 pct. af de beskæftigede i Struer var ansat i industrien, hvilket var en større andel end i Regin Midtjylland sm helhed. Den ffentlige sektr mfattede ca. 25 pct. af de beskæftigede i Struer mens detailhandelen mfattede 7 pct., hvilket er lidt mindre end i hele reginen. 66. 64. 62. 6. 58. 56. 54. 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 Beskæftigede 68. 66. 64. 62. 6. 58. 56. 54. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets prgnse fr beskæftigelsesudviklingen g egne beregninger Da Struer har relativt mange beskæftigede inden fr brancher, der er hårdt ramt af den øknmiske krise, har kmmunen udsigt til at blive ramt hårdere af de negative knjunkturer end reginen sm helhed. Hvis udviklingen i Struer følger prgnsen fr udviklingen i Midtjylland, vil industrien miste ca. 45 arbejdspladser i de kmmende år, mens byggeriet vil miste ca. 16 arbejdspladser, jf. figur 2. Mdsat vil antallet af ffentlige arbejdspladser samlet set stige med ca. 12. Figur 2: Udviklingen i beskæftigelsen i Struer 28-212 hvis den reginale brancheudvikling slår fuldt igennem 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 Beskæftigede -446 Industri -162 Bygge/anlæg -52 Landbrug/fiskeri -35 Transprt -1 Frretningsservice -1 Htel/restau. -1 Authandel mv. -7 Pst/tele -3 Finans mv. -2 Engrshandel Uplyst 3 Ejendmsfrmidling 9 Detailhandel 1 Kultur 18 Sundhedsvæsen 21 Offentlig adm. Beskæftigede Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets prgnse fr beskæftigelsesudviklingen g egne beregninger 49 Undervisning 52 Sciale institutiner 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 Samlet set vil beskæftigelsen i Struer falde med ca. 575 frem til 212, hvis den frventede udvikling i reginen slår igennem lkalt, g når der tages højde fr branchesammensætningen i Struer. Det svarer til et fald på 4,9 pct. md et frventet fald på 3,4 pct. i hele reginen. 3
Det aktuelle fald i beskæftigelsen er primært knjunkturbestemt, idet finanskrisen har medført faldende efterspørgsel på både hjemmemarkedet g eksprtmarkederne. Samtidig påvirkes erhvervs- g beskæftigelsesudviklingen i kmmunen i stigende grad af en række strukturelle udviklingstræk, sm indebærer, at der nedlægges en lang række arbejdspladser inden fr især industri g landbrug. Samtidig etableres nye jb i andre sektrer med betydeligt større krav til arbejdskraftens kvalifikatiner. Der er meget sm tyder på, at den aktuelle knjunkturnedgang har fremskyndet den strukturelle udvikling, idet f.eks. industrien inden fr meget krt tid har nedlagt en række arbejdspladser i Danmark, sm frmentlig ikke kmmer igen, selvm knjunkturerne vender. I stedet vil de nye arbejdspladser blive placeret i lavtlønslande. Den strukturelle udvikling er derfr en str udfrdring fr den lkale beskæftigelsesindsats. I de kmmende år vil mange brgere i Struer g på det vestjyske arbejdsmarked således skulle skifte jbmråde g pkvalificere/mskle sig fra brancher i nedgang til de brancher, hvr de nye jb kmmer g hvr kravene til kvalifikatiner g uddannelse typisk er højere. Bks 1: Strukturelle udviklingstræk i udvalgte brancher ver de næste 1 år Industri: På krt sigt faldende beskæftigelse pga. lav efterspørgsel på de største eksprtmarkeder g det indenlandske marked. På både krt g langt sigt kan der frventes en frtsat udflytning af arbejdspladser til lavtlønsmråder. Den frtsatte autmatisering betyder endvidere, at industrien bliver mindre arbejdskraftintensiv. Dermed er der udsigt til faldende beskæftigelse på længere sigt. Bygge/anlæg: På krt sigt vil antallet af arbejdspladser falde sm følge af krisen på bligmarkedet. På længere sigt frventes en stabil beskæftigelse, der sandsynligvis er præget af imprteret arbejdskraft. De ffentlige anlægsinvesteringer kan have str betydning fr beskæftigelsen lkalt. Offentlig sektr: Stigende beskæftigelse. I de kmmende år vil en str andel af de ffentligt ansatte trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af alder, hvilket frventes at medføre mange jbåbninger. Endvidere frventes en stigende efterspørgsel efter serviceydelser, msrg, pleje mv., sm følge af den demgrafiske udvikling. Privat service: Den private servicesektr vil vkse de kmmende år. Flere pgaver fra industrien vil blive utsurcet til private servicevirksmheder, g sektren kan frventes at stige sm følge af et øget ffentligt-privat samarbejde. Der vil være str frskel mellem de enkelte undersektrer inden fr privat service, men samlet set frventes en psitiv udvikling. Handel g transprt: Det er udsigt til stigende beskæftigelse på længere sigt. Den frtsatte internatinalisering betyder stadig øget handel, herunder e-handel, der gradvist vil tiltage i mfang. Handelen betyder endvidere øget gdstrafik g håndtering af passagerer. Ledigheden rammer især unge g ufaglærte Den negative knjunkturudvikling har betydet, at ledigheden begyndte at stige i efteråret 28 både i Struer g i hele landet, jf. figur 3. 4
I starten af 21 var ledigheden på 58 persner i Struer, svarende til en stigning på 81 pct. det seneste år. Stigningen det seneste år har været mindre end i reginen sm helhed. Især de unge g ikke-faglærte er blevet hårdt ramt af ledighed. Dette kan skyldes, at de ftere har løsere ansættelsesfrmer, er nyuddannede g/eller arbejder i brancher med høj jbmsætning. Endvidere har lavknjunkturen hidtil ramt brancher, hvr en str andel af de beskæftigede er mænd. Denne udvikling frventes reginalt at frtsætte i 21 g 211. Hvedparten af stigningen frventes i 1. halvår 21, hvrefter ledigheden frventes at stabilisere sig frem md 211. Den stigende ledighed frventes særligt at mfatte a- kasserne 3F, Metal g Byggefagene. Hvis beskæftigelsesreginens ledighedsprgnse verføres til Struer, vil ledigheden ultim 211 være på knap 69 persner svarende til 6,2 pct. Den stigende ledighed har medført en stigning i antallet af langtidsledige i Struer, jf. figur 4. Det gælder især antallet af langtidsledige dagpengemdtagere, der er steget med 54 persner svarende til 123 pct. fra 4. kvartal 28 til 4. kvartal 29. Samlet set var der i 4. kvartal 29 ca. 12 langtidsledige i Struer. Erfaringer fra tidligere lavknjunkturer viser, at hvis flere brgere bliver langtidsledige, øges risiken fr, at de helt mister kntakten til arbejdsmarkedet. Figur 3. Udviklingen i ledigheden i Struer Ledige 9 Det er derfr vigtigt, at jbcentret har fkus på at imødegå langtidsledighed, så det undgås, at brgere marginaliseres sm følge af ledighed, g så flest mulige brgere er klar til at møde virksmhedernes efterspørgsel, når knjunkturerne vender. 3. Arbejdsstyrkeudfrdringen g uddannelsesbalancen Beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland står ver fr den stre udfrdring, at der fremver bliver markant flere ældre i beflkningen. I de kmmende år vil et stigende antal persner frlade arbejdsmarkedet på grund af alder, g der kmmer ikke en tilsvarende tilgang af yngre aldersgrupper til at erstatte den arbejdskraft, der vergår til efterløn g pensin. Den demgrafiske udvikling øger presset på arbejdsstyrken g dermed grundlaget fr at sikre en psitiv udvikling i erhverv g beskæftigelse i de kmmende år i det 8 7 6 5 4 3 2 1 apr- Kilde: Danmarks Statistik jan-1 kt-1 jul-2 apr-3 jan-4 kt-4 jul-5 apr-6 jan-7 kt-7 jul-8 apr-9 jan-1 Ledige 9 Figur 4: Udviklingen i antallet af langtidsledige i Struer kmmune Persner 3 25 2 15 1 5 1. kvt. 26 2. kvt. 26 3. kvt. 26 4. kvt. 26 1. kvt. 27 2. kvt. 27 3. kvt. 27 4. kvt. 27 1. kvt. 28 2. kvt. 28 3. kvt. 28 4. kvt. 28 1. kvt. 29 2. kvt. 29 3. kvt. 29 4. kvt. 29 8 7 6 5 4 3 2 1 Persner 3 Dagpengemdtagere Kntanthjælpsmdtagere I alt Kilde: DREAM g egne beregninger. Anm.: Langtidsledige har været ledige i minimum 8 pct. af tiden det seneste år 25 2 15 1 5 5
midtjyske mråde. I Midtjylland sm helhed frventes arbejdsstyrken således at være strt set uændret de kmmende ti år. Derefter frventes arbejdsstyrken at falde. En fremskrivning viser, at hvis antallet af brgere i Struer udvikler sig, sm frventet, g hvis de frskellige aldersgruppers erhvervsdeltagelse frtsætter på det hidtidige niveau, så vil arbejdsstyrken falde med 1.74 persner i løbet af de kmmende 2 år, jf. figur 5. Da Struer kan se frem til et fald i arbejdsstyrken, er der risik fr, at der på sigt vil pstå udbredt mangel på arbejdskraft. Det skyldes bl.a., at mkringliggende kmmuner g reginen sm helhed samtidig frventes at pleve en uændret/faldende arbejdsstyrke. Den viste fremskrivning er endvidere følsm ver fr, m brgerne i Struer gså fremadrettet deltager på arbejdsmarkedet i lige så høj grad sm i dag. Hvis erhvervsdeltagelsen falder, vil det få negativ indflydelse på arbejdsstyrkeudviklingen. Arbejdsstyrken vil således frmindskes, hvis flere ældre i Struer trækker sig tilbage på efterløn, sm følge af ledighed, eller hvis flere brgere marginaliseres sm følge af langtidsledighed eller længerevarende sygdm. Samlet set har udviklingen i arbejdsstyrken således str betydning fr mulighederne fr vækst i Struer g de mkringliggende kmmuner. Figur 6 viser, at hvis beskæftigelsesudviklingen i Opland Vest på længere sigt skal vkse ligeså psitivt sm i periden siden 1981, er det nødvendigt at øge arbejdsstyrken med ca. 32 persner pr. år. Med andre rd er det nødvendigt at iværksætte initiativer, der kan understøtte, at arbejdsstyrken udvides g pkvalificeres, hvis knjunkturnedgangen g den faldende beskæftigelse skal efterfølges af frnyet vækst på længere sigt. I mdsat fald kan vækstmulighederne frhindres af mangel på arbejdskraft. Figur 5: Den faktiske g demgrafisk betingede udvikling i arbejdsstyrken i Struer 1995-23 Persner 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. 1995 1997 1999 21 23 25 27 29 211 213 215 217 219 221 223 225 227 229 Persner 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. Kilde: Danmarks statistik g egne beregninger. Prgnsen er baseret på Danmarks Statistiks beflkningsprgnse samt på en fremskrivning af det hidtil kendte erhvervsdeltagelsesmønster på aldersgrupper Figur 6: Udviklingen i beskæftigelsen ved en histrisk stigningstakt frem md 23 g en demgrafisk fremskrivning af arbejdsstyrken i Opland Vest 1 Persner 125. 12. 115. 11. 15. 1. 95. 9. 85. 8. 75. Arbejdsstyrken Beskæftigelsen 1981 1984 1987 199 1993 1996 1999 22 25 28 Persner 125. Demgrafisk fremskrivning af arbejdsstyrken 12. Prgnse Vækstscenarium 211 214 217 22 223 226 229 115. 11. 15. 1. 95. 9. 85. 8. 75. Kilde: Danmarks Statistiks beflkningsfremskrivning g egne beregninger, DST (RAS) g egne beregninger Anm: I den demgrafiske fremskrivning er ikke medtaget knsekvenser af de vedtagne refrmer vedr. efterløn g flkepensin fra 219. 1 Opland Vest mfatter kmmunerne Hlstebr, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive g Struer 6
Udsigt til massiv tilbagetrækning fra flere brancher I de kmmende år vil både ffentlige g private virksmheder i Struer-mrådet skulle imødese en betydelig afgang af medarbejdere, sm trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, jf. figur 7. Aktuelt er 21 pct. af de beskæftigede i Struer ver 55 år. Ca. en fjerdedel af alle ansatte inden fr undervisning, sundhedsvæsen g ffentlig administratin i Struer er i dag ver 55. Blandt de private virksmheder er der blandt andet risik fr str tilbagetrækning inden fr landbrug, engrshandel g finansiering. Generelt fylder andelen af persner ver 55 år meget i brancher, sm typisk gså beskæftiger mange med videregående uddannelser, herunder bl.a. undervisning, ffentlig administratin, finanssektren, Figur 7: Andelen af beskæftigede ver 55 år sundhedsvæsen mv. frdelt på alder g brancher i Struer 28 Stigende kvalifikatinskrav til arbejdsstyrken I de kmmende år vil efterspørgslen efter faglærte g højtuddannede persner vkse. De fremtidige krav til uddannelse g kvalifikatiner afhænger af, hvrdan beskæftigelsen knkret udvikler sig i de kmmende år. 25 26 27 29 33 34 3 14 16 17 19 2 2 21 22 1 Dette kan illustreres i t scenarier fr udviklingen i Opland Vest frem md 217, jf. Figur 8. Et vækst-scenarium med en meget psitiv frventning til beskæftigelsen g et basisscenarium, hvr frventningerne er mere afdæmpede. I begge scenarier frventes efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft at stige, mens efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft falder. Prcent 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Htel/restau. Frretningsservice Detailhandel Industri Bygge/anlæg Sciale institutiner Transprt Authandel mv. Engrshandel Offentlig adm. Sundhedsvæsen Undervisning Finanssektren Pst/tele Ejendmsfrmid. mv. 55-59 år 6-64 år 65+ år Kilde: Danmarks Statistik g egne beregninger Kultur/renvatin Prcent 41 45 4 35 3 21 25 2 15 1 5 Landbrug mv. I alt Scenarierne viser en risik fr, at udbuddet af uddannet arbejdskraft selv med beskedne frventninger til beskæftigelsen - ikke er tilstrækkelig til at dække efterspørgslen. Dette skal gså ses i lyset af, at der inden fr de enkelte uddannelseskategrier både kan være situatiner med arbejdskraftmangel (f.eks. mangel på ingeniører) g høj ledighed (f.eks. blandt humanistisk uddannede AC ere). Samtidig viser scenarierne risik fr et strt verudbud af ufaglært arbejdskraft. Figur 8: Udvikling i udbud g efterspørgsel efter uddannelser - Opland Vest 27 til 217 Persner 5. 3. 1. -1. -3. -5. -7. -9. -11. -13. -15. Udbud -5.71-6.255-5.61 Ufaglærte -2.213 152 1.346 Faglærte 847 414 574 KVU 1.136 2.5 2.256 MVU 322 722 815 LVU -4.979-2.962 I alt -619 Persner 5. 3. 1. -1. -3. -5. -7. -9. -11. -13. -15. Efterspørgsel: Basisscenarium Efterspørgsel: Vækstscenarium Kilde: SAM-k/LINE g egne beregninger. Se gså publikatinen Kmmunebeskrivelse 29: Den strukturelle udvikling i de næste 1 år, www.brmidtjylland.dk Samlet illustrerer scenarierne, at der i de kmmende år vil være et stigende pres på uddannelsesbalancen på arbejdsmarkedet i Midtjylland med risik fr mangel på uddannet arbejdskraft g med risik fr en verledighed blandt ufaglærte grupper. 7
Der er derfr behv fr, at beskæftigelsesindsatsen har fkus på at sikre et højere uddannelsesniveau g målrettet pkvalificering g mskling af arbejdsstyrken, herunder at alle unge pnår en kmpetencegivende uddannelse. I mdsat fald er der risik fr, at vækstmulighederne bremses pga. mangel på kvalificeret arbejdskraft. 4. Ministerens 4 mål: Udvidelse g pkvalificering af arbejdsstyrken Hvedpgaven fr de kmmende års beskæftigelsesindsats både på krtere g længere sigt er at udvide, pkvalificere g mskle arbejdsstyrken, så arbejdsmarkedet får den arbejdskraft, der efterspørges. Fr at understøtte den frventede vending af knjunkturen i 211 g sikre balance på arbejdsmarkedet på længere sigt, er det derfr centralt, at den lkale beskæftigelsesindsats har fkus på at imødekmme virksmhedernes behv fr arbejdskraft, få uddannet de unge, hindre langtidsledighed, udvide arbejdsstyrken g begrænse antallet af persner på ffentligt frsørgelse. Det største ptentiale fr at imødegå disse udfrdringer er at øge erhvervsdeltagelsen, kmpetencer g mstillingsparathed blandt de grupper, der er mfattet af jbcentrets indsats. I Struer mdtager 19 pct. af beflkningen i den erhvervsaktive alder ffentlig frsørgelse, jf. figur 9. Den største andel af de ffentligt frsørgede i Struer er mdtagere af førtidspensin. Således står 1.5 persner helt uden fr arbejdsstyrken. Ptentialet fr at øge g kvalificere arbejdsudbuddet skal blandt andet findes blandt de 56 dagpengemdtagere, de 45 kntanthjælpsmdtagere g de 35 sygedagpengemdtagere. Figur 9: Andelen af 16-64-årige der er ffentligt frsørgede i Regin Midtjylland i december 29 Prcent Prcent 25 15 16 17 17 17 18 18 18 18 21 21 21 21 22 25 19 19 19 19 19 2 19 5 6 6 5 5 7 7 7 7 7 8 7 7 7 7 1 8 8 8 18 2 15 7 7 15 3 3 3 3 3 3 1 2 2 2 2 3 3 3 3 3 3 2 2 2 4 4 3 3 3 2 2 3 3 2 3 3 2 2 2 2 3 3 2 2 3 3 3 2 3 3 3 1 2 3 3 3 3 3 3 2 1 3 3 5 2 3 3 3 3 3 5 3 3 3 4 4 3 4 3 3 3 4 4 4 4 4 4 4 5 4 4 3 Skanderbrg Favrskv Odder Silkebrg Hedensted Lemvig Hlstebr Ringkøbing- Vibrg Århus Herning Ikast-Brande Struer Syddjurs Hrsens Samsø Nrddjurs Skive Randers Midtjylland Hele landet Dagpenge Kntanhjælp mv Sygedapenge Øvrige ydelser Førtidspensin Kilde: Jbindsats.dk g egne beregninger Anm.: Eksl. SU g efterløn Samlet set er der i Struer en andel af beflkningen, sm mdtager ffentlig frsørgelse, der svarer til gennemsnittet i reginen. I 211 vil mdrejningspunktet fr den beskæftigelsesplitiske indsats være de 4 plitiske mål, beskæftigelsesministeren har udmeldt. Alle 4 mål har til hensigt at frebygge langtidsledighed, at nedbringe antallet af persner på ffentlig frsørgelse g at sikre et velkvalificeret g tilstrækkeligt strt udbud af arbejdskraft. 8
Bks 2: Beskæftigelsesministerens mål fr 211 Ministerens mål 1: Jbcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ffentlig frsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. Ministerens mål 2: Jbcentrene skal sikre, at antallet af persner på permanente frsørgelsesrdninger (ledighedsydelse, fleksjb g førtidspensin) begrænses mest muligt. Ministerens mål 3: Jbcentrene skal sikre, at antallet af unge under 3 år på ffentlig frsørgelse begrænses mest muligt Ministerens mål 4: Jbcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere g efterkmmere på ffentlig frsørgelse begrænses mest muligt. 5. Ministerens mål 1: Begrænsning af arbejdskraftreserven Beskæftigelsesministerens mål 1 sætter fkus på at begrænse arbejdskraftreserven mest muligt fr at sikre, at virksmhederne får den arbejdskraft, de har behv fr, g fr at undgå en yderligere stigning i langtidsledigheden. Beskæftigelsesreginen har fastsat et mål m at begrænse antallet af persner i arbejdskraftreserven til 22. persner på reginalt niveau i december 211. I nvember 29 var der tilsvarende 22.14 i målgruppen. Målsætningen er dermed, at antallet af persner i arbejdskraftreserven i regin Midtjylland ved udgangen af 211 er på samme niveau sm ultim 29. Målsætningen m et uændret niveau fr arbejdskraftreserven er ambitiøs set i lyset af, at der frtsat frventes stigende ledighed særligt i 1. halvår 21. Det er imidlertid reginens vurdering, at udsigten til langsmt frbedrede knjunkturbetingelser i løbet af 21/211 samt effekterne af indsatsen fra de 18 jbcentre i reginen, a-kasser g andre aktører mv., bør gøre det muligt at realisere målet. Dette gælder ikke mindst effekterne af den øgede indsats fr unge, sm udgør en relativt str andel af reserven. Bks 3: Hvem er mfattet af arbejdskraftreserven i Struer Arbejdskraftreserven er steget med 16 pct. i Struer fra nvember 28 til nvember 29, heraf dagpengemdtagerne med 25 pct. g kntanthjælpsmdtagerne med 13 pct. I nvember 29 var ca. 43 persner i arbejdskraftreserven, hvraf de fleste (9 pct.) var dagpengemdtagere. Lidt under halvdelen er i aldersgruppen 3-49 år, mens 18 pct. er under 3 år. 56 pct. er mænd. 3 pct. af arbejdskraftreserven har været ledige mere end et år. Styrket indsats fr at virksmhederne får den arbejdskraft, de har behv fr Mål: Jbcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ffentlig frsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt Status i nvember 29 22.14 Mål i december 211 22. I nvember 29 udgjrde dagpengemdtagere i arbejdskraftreserven 66 pct. af det samlede antal dagpengemdtagere, mens kntanthjælpsmdtagere i arbejdskraftreserven udgjrde 53 pct. af det samlede antal kntanthjælpsmdtagere. De samlede ffentlige frsørgelsesudgifter til persner i arbejdskraftreserven i Struer Kmmune var på 86 mi. kr. i 29. 9
Arbejdskraftreserven er steget med 16 pct. i Struer i det seneste år. Det er især antallet af dagpengemdtagere, der er steget, g de udgør 9 pct. af reserven. Arbejdskraftreserven i Struer mfatter en større andel af arbejdsstyrken end i både Midtjylland g hele landet, jf. figur 1. Til gengæld har Struer plevet en lidt mindre tilgang til reserven det seneste år end i Midtjylland sm helhed. Kmmunen har en str pgave med hensyn til at begrænse tilgangen til, g sikre afgang fra, arbejdskraftreserven. Figur 1: Udviklingen i arbejdskraftreserven g andel af arbejdsstyrken (16-66 årige) i arbejdskraftreserven i 29 Udvikling i arbejdskraftreserven 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Større tilgang Lavere andel Mindre tilgang lavere andel Midtjylland Struer Hele landet Større tilgang højere andel Mindre tilgang højere andel 2,6 2,8 3, 3,2 3,4 3,6 3,8 4, 4,2 4,4 4,6 Andel af arbejdsstyrken i arbejdskraftreserven Kilde: DREAM g egne beregninger Anm.: X-aksen viser andelen af beflkningen i arbejdskraftreserven i 4. kvartal 29. Y-aksen viser den prcentvise udvikling i arbejdskraftreserven i 29 Udviklingen i ministerens mål i 21 g 211 Beskæftigelsesreginens målsætning er, sm nævnt, at begrænse antallet af persner i arbejdskraftreserven til 22. i 211. Hvis det reginale mål versættes til Struer, vil arbejdskraftreserven ved udgangen af 211 skulle udgøre ca. 42 persner, jf. figur 11. Udver et muligt scenarium fr det reginale mål er der gså i figuren vist et scenarium, hvr arbejdskraftreserven frtsætter med at stige i takt med ledighedsudviklingen i 21 g 211. Herved vil reserven stige til ca. 54 ledige i 211. Sm det fremgår af bksen nedenfr, er der væsentlige øknmiske gevinster frbundet med at begrænse arbejdskraftreserven. Hvis reserven frtsætter med at stige i takt med ledighedsudviklingen i 21 g 211, kan der i Struer frventes en stigning i reserven på knap 12 persner, svarende til en årlig merudgift til ffentlig frsørgelse på ca. 15 mi. kr. Figur 11: Udviklingen i arbejdskraftreserven siden 26 g scenarier fr udviklingen i 21 g 211 Antal 8 7 6 5 4 3 2 1 26 27 Scenarium med frtsat stigning 28 29 Reginalt mål 21 211 Antal Kilde: DREAM g egne beregninger Anm: Det reginale mål fr 211 er versat til lkalt niveau med udgangspunkt i kmmunens andel af den reginale arbejdskraftreserve i nvember 29. Det histriske niveau i nvember 29 er grundet efterregistreringer i DREAM en smule højere end det angivne niveau i RBR s Kntrakt 211-213 8 7 6 5 4 3 2 1 Bks 4: Øknmiske knsekvenser af udviklingen i arbejdskraftreserven Hvis den reginale målsætning m uændret arbejdskraftreserve fra 29 til 211 realiseres i Struer vil de samlede ffentlige frsørgelsesudgifter være uændrede i 211 i frhld til i dag. Hvis stigningen i reserven frtsætter i 21 g 211 i takt med ledighedsudviklingen, vil reserven derimd stige med yderligere knap 12 persner, g de samlede ffentlige frsørgelsesudgifter i Struer vil vkse med 15 mi. kr. Anm: Enhedspriser til ffentlig frsørgelse er beregnet på baggrund af udtræk fra jbindsats.dk. 1
Fkus på at øge den gegrafiske g faglige mbilitet Et vigtigt fkus fr beskæftigelsesindsatsen i Struer i 21 g 211 bliver at imødegå det frøgede pres på arbejdskraftreserven. Udfrdringen består i at sikre, at færrest mulige får lange sammenhængende perider med ledighed g dermed risikerer at ende i langtidsledighed. Fr at lykkes med indsatsen er det centralt, at der fra start i ledighedsperiden er fkus på, at den enkelte kmmer hurtigst muligt i jb eller uddannelse. Det er i den frbindelse vigtigt at være pmærksm på, at der på trds af den aktuelt faldende beskæftigelse frtsat vil være mange jbåbninger i Midtjylland i 21 g 211. Det danske arbejdsmarked er således kendetegnet ved en str jbmsætning, uanset m der er lav- eller højknjunktur. Det er imidlertid centralt, at jbbene synliggøres effektivt fr de ledige, g at de ledige understøttes i at søge bredt både gegrafisk g fagligt. Antallet af jbåbninger øges markant, j længere man er villig til at transprtere sig, g j bredere den ledige søger jb. F.eks. var der 61 ledige stillinger på Jbnet i Struer i januar 21, mens der var 439 stillinger, hvis jbsøgningen udvides til hele plandet. Et centralt Stillinger i Jbnet - januar 21 Kmmune Struer 61 Opland Opland Vest 439 Regin Midtjylland 4.43 Hele landet 16.376 fkus fr jbcenteret er således at sikre, at de knkrete jb synliggøres fr den enkelte ledige. I lyset af den stre mstilling på arbejdsmarkedet i Struer-mrådet er det særligt vigtigt, at jbcenteret gså understøtter den faglige mbilitet blandt de ledige, så den enkelte ledige understøttes i at skifte branche g/eller jbfunktin. F.eks. fra jb i industrien til jb i den ffentlige eller private servicesektr. Endelig er der behv fr en særlig indsats fr, at unge under 3 år påbegynder g gennemfører en uddannelse, så periden med stigende ledighed udnyttes til at sikre, at flere unge får en uddannelse g dermed får frbedret deres fremtidsmuligheder på arbejdsmarkedet. Tidlig g intensiv kntaktfrløb fr ledige Landsdækkende frsøg har vist, at en tidlig g intensiv kntakt med jbklare ledige afkrter ledighedsperiden fr den enkelte brger g øger det effektive arbejdsudbud i frhld til virksmhederne. 11
Dest tidligere der sættes ind med målrettede jbsamtaler, dest hurtigere kan den enkelte pnå vejledning g afklaring ift. jbåbninger g muligheder på arbejdsmarkedet. Samtidig kan en intensiv kntakt medvirke til at have løbende g knstant fkus på målrettet jbsøgning. Aktuelt er der en str spredning mellem jbcentrene i Midtjylland med hensyn til, hvr tidligt g intensivt der sættes ind ver fr nyledige. Figur 12: Tidlig g intensiv indsats i Regin Midtjylland frdelt på kmmuner I Struer Kmmune sættes der relativt tidligt ind med jbsamtaler ver fr nyledige, men til gengæld er intensiteten i jbsamtalerne lavere end gennemsnittet i Midtjylland, jf. figur 12. Der kan således være et ptentiale fr at styrke intensiteten i indsatsen fr de nyledige i Struer g dermed understøtte, at tilgangen til arbejdskraftreserven begrænses. Målrettet aktivering fr ledige i arbejdskraftreserven Selvm fkus fr de nyledige er hurtigst muligt i jb eller uddannelse, kan der være grupper, fr hvem der vil være en psitiv effekt af aktivering. Det gælder en tidlig aktiveringsindsats fr ledige, sm er i risik fr at blive ramt af langtidsledighed g aktive tilbud til persner i arbejdskraftreserven med længere ledighed bag sig. Erfaringerne viser, at de største effekter af aktiveringen pnås, når aktiveringen fregår på en virksmhed i frm af privat eller ffentligt løntilskud samt virksmhedspraktik. Gns. tidspunkt fr første samtale 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Senere g mindre intensiv indsats Tidligere g mindre intensiv indsats Hele landet Midtjylland Struer Senere g mere intensiv indsats Tidligere g mere intensiv indsats 1,5 1,7 1,9 2,1 2,3 Antal samtaler per fuldtidsledig Kilde: DREAM g egne beregninger. Anm.: X-aksen viser antallet af jbsamtaler pr. fuldtidspersn i arbejdskraftreserven i 4. kvartal 29. Y-aksen viser det gennemsnitlige tidspunkt fr første samtale efter nytilgang til dagpenge eller arbejdsmarkedsparat kntanthjælp i 1. halvår 29 nyledige er ikke medtalt i pgørelsen, hvis de ikke har mdtaget en samtale. Aktuelt er der en str spredning mellem jbcentrene i Midtjylland med hensyn til, hvr mange i arbejdskraftreserven, der er i aktive tilbud, g hvr meget af aktiveringen, der er virksmhedsrettet, jf. figur 13. Struer har en lav aktiveringsgrad fr ledige i arbejdskraftreserven sammenlignet med både reginen g hele landet. Til gengæld har Struer en højere andel af virksmhedsrettet aktivering end gennemsnittet. Omkring 6 pct. af aktiveringen i Struer er virksmhedsrettet, dvs. løntilskud g praktik. Figur 13: Aktiveringsgrad fr arbejdskraftreserven g andelen af virksmhedsrettet aktivering Andel af aktivering der er virksmhedsrettet 8 7 6 5 4 3 2 1 Lav aktiveringsgrad mere virksmhedsrettet Struer Midtjylland Lav aktiveringsgrad mindre virksmhedsrettet Høj aktiveringsgrad mere virksmhedsrettet Hele landet Høj aktiveringsgrad mindre virksmhedsrettet 25 3 35 4 45 5 Aktiveringsgrad Kilde: DREAM g egne beregninger. Anm.: X-aksen viser aktiveringsgraden fr persner i arbejdskraftreserven. Y-aksen viser andelen af aktivering, der er virksmhedsrettet i frm af virksmhedspraktik eller løntilskud. Den høje andel af ledige i virksmhedsrettet aktivering skal ses i lyset af, at Struer aktuelt udnytter den ffentlige løntilskudskvte med ca. 84 pct. 12
Samlet kan der peges på følgende fkusmråder i indsatsen fr at begrænse arbejdskraftreserven: Centrale fkusmråder i indsatsen fr at begrænse arbejdskraftreserven Rette tilbud til rette persn på rette tidspunkt, så tilgangen til langtidsledighed stppes, g arbejdsstyrken pkvalificeres Tæt kntakt g samarbejde med virksmhederne m at skaffe de ledige i jb herunder mulighederne fr at udplacere ledige i virksmhedsrettede tilbud, fremskaffe praktikpladser g vksenlærlingeaftaler Udfrdring af de ledige i frhld til deres jbsøgning der er stre gegrafiske frskelle på jbmuligheder Opkvalificering målrettet mangelmråder g mråder med mange jbåbninger Fkus på ledige, der ikke selv kan kmme i jb Individuel, tidlig, aktiv g tæt kntakt med fkus på jb hurtigst muligt Individuelt tilpassede frløb med krte jbrettede kurser En lille kntakt til arbejdsmarkedet er bedre end ingen kntakt Samarbejde med a-kasserne 6. Ministerens mål 2: Begrænsning af persner, sm mdtager permanent ffentlig frsørgelse Beskæftigelsesministerens mål 2 sætter fkus på at øge arbejdsudbuddet g begrænse antallet af persner på permanente ffentlig frsørgelsesydelser. I de seneste år er antallet af brgere, sm mdtager førtidspensin, ledighedsydelse g fleksjb steget betydeligt. Der er derfr et strt ptentiale fr at øge arbejdsudbuddet, hvis tilgangen til de permanente ydelser kan nedbringes. Beskæftigelsesreginen har fastsat et mål m, at antallet af persner på førtidspensin, fleksjb g ledighedsydelse i Midtjylland skal reduceres fra 74.939 persner i december 29 til 71. persner i december 211. Styrket indsats fr at mdvirke stigningen i antallet af persner på ffentlig frsørgelse Mål: Jbcentrene skal sikre, at antallet af persner på permanent ffentlig frsørgelse (ledighedsydelse, fleksjb g førtidspensin) begrænses mest muligt Status i december 29 74.939 Mål i december 211 71. Reginens mål er fastsat på baggrund af en vurdering af den demgrafiske udvikling samt reginens frventninger til udviklingen i knjunkturerne. Desuden bygger målfastsættelsen på den frventede effekt af jbcentrenes indsats, herunder den styrkede indsats på ungemrådet, sm samlet set frventes at betyde en mindsket tilgang af persner til permanent ffentlig frsørgelse. Bks 5: Hvem mdtager permanent ffentlig frsørgelse i Struer? Fra december 28 til december 29 er antallet af persner på permanent ffentlig frsørgelse i Struer steget med 46 persner, svarende til en stigning på 3,6 pct. Det er især antallet af persner på ledighedsydelse, der er steget, mens antallet af persner i fleksjb g på førtidspensin strt set er uændret. Det strt set uændrede antal førtidspensinister dækker ver en afgang fra gruppen på 3 persner g en nytilgang til gruppen på 5 persner. I december 29 var der 1.32 persner på permanent ffentlig frsørgelse i Struer, heraf 1.5 13
på førtidspensin, 2 i fleksjb g 7 på ledighedsydelse. Antallet af unge udgjrde i december 29 4 pct. af den samlede gruppe af ffentligt frsørgede, svarende til 59 persner. De unge frdeler sig med 52 på førtidspensin, 6 i fleksjb g 1 på ledighedsydelse. Den største andel af de nytilkendte til førtidspensin kmmer fra sygedagpenge (35 pct.), mens ca. 28 pct. kmmer fra kntanthjælp. De samlede ffentlige udgifter til ledighedsydelse, fleksjb g førtidspensin i Struer Kmmune var på 21 mi. kr. i 29. I lighed med øvrige kmmuner i Midtjylland er antallet af persner på permanent ffentlig frsørgelse i Struer steget de seneste år: Fra et niveau på 1.1 persner i 24 g til knap 1.32 i 29. Andelen af brgere, sm mdtager permanent ffentlig frsørgelse er lidt lavere i Struer end gennemsnittet i reginen, jf. figur 14. Struer har samtidig en mindre tilgang til ydelserne end gennemsnittet. Nytilgangen af persner i både Struer g Midtjylland betyder, at gruppen langsmt vil frtsætte med at vkse, hvis der ikke iværksættes initiativer til at vende udviklingen. Figur 14: Udviklingen i antal permanent frsørgede g deres andel af beflkningen i 29 Hele landet Midtjylland Udviklingen i ministerens mål i 21 g 211 Beskæftigelsesreginens målsætning er at begrænse antallet af persner på permanent ffentlig frsørgelse til 71. i 211. Dette svarer til et fald på ca. 5 pct. i frhld til december 29. Udvikling i antal på permanent ffentlig frsørgelse 11 9 7 5 3 1 Større tilgang lavere andel Struer Større tilgang højere andel Mindre tilgang Mindre tilgang lavere andel højere andel -1 6 7 8 9 1 11 12 Andel af beflkningen på permanent ffentlig frsørgelse Kilde: DREAM g egne beregninger. Anm.: X-aksen viser andelen af beflkningen på permanent ffentlig frsørgelse i 29. Y-aksen viser den prcentvise udvikling i antallet af permanent ffentligt frsørgede i 29. Hvis det reginale mål versættes til Struer, vil antallet af permanent ffentligt frsørgede skulle nedbringes med 5 pct., svarende til et niveau på 1.25 persner i 211, jf. figur 15. Udver et muligt scenarium fr det reginale mål er der gså i figuren vist et scenarium, hvr antallet af permanent ffentligt frsørgede frtsætter med at stige sm hidtil, hvrved niveauet i Struer vil stige til gdt 1.42 permanent ffentligt frsørgede i 211. Figur 15: Udviklingen i antal permanent frsørgede siden 24 g scenarier fr udviklingen i 211 Antal 1.5 1.45 1.4 1.35 1.3 1.25 1.2 1.15 1.1 1.5 1. 24 25 26 27 Scenarium med frtsat stigning 28 Kilde: Jbindsats.dk g egne beregninger. Reginalt mål 29 21 211 Antal 1.5 1.45 1.4 1.35 1.3 1.25 1.2 1.15 1.1 1.5 1. Sm det fremgår af bksen nedenfr, er der gså væsentlige øknmiske gevinster frbundet med at begrænse antallet af permanent ffentligt frsørgede. Hvis Struer lykkes med en udvikling, sm svarer til den reginale målsætning, vil de samlede 14
ffentlige udgifter til permanente ydelser kunne reduceres med årligt 11 mi. kr. fra 211. Omvendt vil en udvikling med en frtsat stigning i antallet af permanent frsørgede indebære en stigning i udgifterne til ffentlig frsørgelse på 16 mi. kr. årligt fra 211. Bks 6: Øknmiske knsekvenser af udviklingen i antal permanent ffentligt frsørgede Hvis det reginale mål realiseres vil antallet af permanent ffentligt frsørgede blive reduceret med 71 persner, g de samlede ffentlige udgifter til gruppen vil mindskes med 11 mi. kr. Hvis den histriske stigningstakst frtsætter vil antallet af permanent ffentligt frsørgede stige med 1 persner, g de samlede ffentlige udgifter til gruppen vil vkse med 16 mi. kr. Anm: Enhedspriserne er beregnet på baggrund af udtræk fra jbindsats.dk. Fr fleksjb er anvendt gns. udgift pr. fuldtidspersn på landsplan. I beregningerne er ikke taget højde fr evt. udgifter til alternativ ffentlig frsørgelse til persnerne, herunder til sygedagpenge g kntanthjælp. Indsatsen fr at begrænse antallet på permanent ffentlig frsørgelse Det er vanskeligt fr jbcenteret at påvirke antallet af persner, sm allerede har fået tilkendt en førtidspensin. Men et øget fkus i jbcentret på at sikre, at persner med nedsat arbejdsevne så vidt muligt hjælpes til at pnå eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet kan medvirke til at begrænse tilgangen til gruppen g dermed gså begrænse det samlede antal, der mdtager permanent ffentlig frsørgelse. Samtidig vil den aldersbetingede afgang fra gruppen gså medvirke til at nedbringe antallet af permanent ffentligt frsørgede. 63 pct. af tilgangen til førtidspensin km i 29 fra sygedagpenge g kntanthjælp. En strategi fr at reducere tilgangen til de varige ydelser handler derfr i høj grad m at lykkes med sygedagpengeindsatsen g indsatsen fr de svageste kntanthjælpsmdtagere. Delvis raskmelding af sygedagpengemdtagere Ca. 35 pct. af nytilkendelser til førtidspensin i Struer kmmer fra sygedagpenge. Erfaringen viser, at en hurtig g aktiv indsats, med fkus på at brgeren kmmer hurtigst muligt tilbage til beskæftigelse g bevarer tilknytningen til arbejdspladsen under sygefrløbet, har høj effekt. Én af metderne til at fasthlde sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet er delvis raskmelding. I Struer anvendes delvis raskmelding kun fr 17 pct. af de visitatinskategriserede sygedagpengemdtagere, jf. figur 16. Det er betydeligt lavere end gennemsnittet i reginen. Figur 16: Andelen af visitatinskategriserede sygedagpengemdtagere der er mfattet af delvis raskmelding i Midtjylland i 29 Prcent 45 4 35 3 25 2 15 1 5 6 Århus 32 32 32 21 22 25 25 26 27 28 29 12 12 13 16 17 Lemvig Ringkøbing- Hrsens Syddjurs Struer Nrddjurs Skanderbrg Randers Hlstebr Ikast-Brande Odder Kilde: Jbindsats g egne beregninger Herning Skive Hedensted Favrskv Vibrg 38 Silkebrg 26 Midtjylland Prcent 21 Hele landet 45 4 35 3 25 2 15 1 5 15
Der er således et ptentiale fr jbcentret i at øge anvendelsen af delvise raskmeldinger g dermed reducere tilgangen til førtidspensin, ledighedsydelse g fleksjb fra sygedagpenge. Kntanthjælpsmdtagere skal fasthlde kntakten til arbejdsmarkedet 28 pct. af tilkendelserne til førtidspensin i Struer er brgere, sm kmmer fra af virksmhedsrettet aktivering Figur 17: Aktiveringsgrad fr match 4-5 g andel kntanthjælp. Dermed er kntanthjælp 45 Lav aktiveringsgrad Høj aktiveringsgrad et andet vigtigt indsatsmråde i indsatsen 4 mere virksmhedsrettet mere virksmhedsrettet fr at nedbringe permanent frsør- gelse. Det er særligt de svageste kntanthjælpsmdtagere, 35 3 Struer sm skal i fkus 25 2 Midtjylland med henblik på at pnå arbejdsmarkedstilknytning via en aktiv Hele landet 15 indsats. En mulighed er prettelsen af virksmhedscentre, hvr der etableres et antal faste virksmhedspraktiker i en virksmhed. Landsdækkende frsøg med virksmhedscentre har vist, at flere brgere kmmer i jb eller videre i løntilskudsansættelse, g at virksmhedscentrene bidrager til at afklare den enkelte brgers arbejdsmarkedsperspektiv. I Struer aktiveres de svagere kntanthjælpsmdtagere (match 4-5) i højere grad end gennemsnittet i reginen g hele landet, jf. figur 17. Samtidig kmmer ca. 3 pct. af de aktiverede i virksmhedsrettet aktivering, hvilket er mere end gennemsnittet. Struer har dg stadig et ptentiale ift. at øge aktiveringsindsatsen fr de svagere kntanthjælpsmdtagere med henblik på at styrke arbejdsmarkedstilknytningen fr den enkelte, g undgå permanent ffentlig frsørgelse. Den øgede aktivering bør især bestå af virksmhedsnær aktivering, f.eks. i frm af virksmhedscentre. Samlet kan der peges på følgende fkusmråder i indsatsen: Centrale fkusmråder i indsatsen fr at begrænse permanent ffentlig frsørgelse Andel af aktivering der er virksmhedsrettet Særlig pmærksmhed på frebyggelse med henblik på at begrænse tilgangen til ledighedsydelse, fleksjb g førtidspensin herunder fkus på unge under 3 år fr at mdvirke en tidlig udstødning fra arbejdsmarkedet Særlig pmærksmhed på pfølgningsmuligheder g -pligter i frhld til persngrupper på permanent ffentlig frsørgelse Opmærksmhed på førtidspensinisters mulighed fr delvis beskæftigelse Fkus på etablering af partnerskabsaftaler med virksmhederne mkring udplacering g pkvalificering på virksmhederne herunder virksmhedscentre, brug af mentrrdningen mv. 1 5 Lav aktiveringsgrad mindre virksmhedsrettet Høj aktiveringsgrad mindre virksmhedsrettet 1 2 3 4 5 Aktiveringsgrad Kilde: DREAM g egne beregninger. Anm.: X-aksen viser aktiveringsgraden fr kntanthjælpsmdtagere i matchgruppe 4 g 5. Y-aksen viser andelen af aktiveringen, der er virksmhedsrettet i frm af virksmhedspraktik eller løntilskud. 7. Ministerens mål 3: Indsatsen fr unge Beskæftigelsesministerens mål 3 sætter fkus på indsatsen fr uddannelse g jb til unge. I 211 er ministerens mål udvidet til at mfatte alle unge ydelsesmdtagere under 3 år fra førtidspensinister til frsikrede ledige. 16
Beskæftigelsesreginen har fastsat et mål m, at antallet af unge på ffentlig frsørgelse skal reduceres til 22. persner i december 211. I december 29 var der 22.826 i målgruppen. Styrket indsats fr at få unge på ffentlig frsørgelse under 3 i arbejde eller udddanelse Mål: Jbcentrene skal sikre, at antallet af unge på ffentlig frsørgelse under 3 år begrænses mest muligt Status i december 29 22.826 Mål i december 211 22. Reginens mål er fastsat på baggrund af en vurdering af den demgrafiske udvikling samt reginens frventninger til udviklingen i knjunkturerne. Desuden bygger målfastsættelsen på den frventede effekt af jbcentrenes indsats, herunder ved udnyttelse af de nye muligheder i ungelvgivningen g den kmmende ungepakke, sm samlet set frventes at betyde, at flere unge kmmer i jb eller uddannelse. Antallet af unge på ffentlig frsørgelse har været stigende i Struer i det seneste år. Aktuelt er der ca. 41 unge på ffentlig frsørgelse i Struer, jf. bks 7. Bks 7: Hvilke unge er på ffentlig frsørgelse i Struer? Fra december 28 til december 29 har der været en stigning i antallet af unge på ffentlig frsørgelse i Struer på 1 persner svarende til 32 pct. I december 29 var der ca. 41 unge på ffentlig frsørgelse i Struer, heraf var 48 på kntanthjælp i matchgruppe 1-3, 164 på kntanthjælp i matchgruppe 4-5, 99 på dagpenge, 33 på sygedagpenge, 3 på intrduktinsydelse, 11 i revalidering, 1 på ledighedsydelse, 6 i fleksjb g 52 på førtidspensin. 43 pct. af de unge ledige havde i december 29 været ledige i mindre end 3 måneder. 13 pct. havde mere end 1 års ledighed. De samlede ffentlige frsørgelsesudgifter til unge på ffentlig frsørgelse i Struer Kmmune var på 48 mi. kr. i 29. De unge er særlig hårdt ramt af knjunktursituatinen. Dels frdi mange af de unge er ufaglærte, g dels frdi mange unge uden uddannelse arbejder inden fr mråder med krtvarige jb, midlertidige ansættelser, høj jbmsætning g/eller høj knjunkturfølsmhed. Behvet fr at arbejde med at mtivere de unge til uddannelse aktualiseres af, at kun 8 pct. af de unge i Struer, sm afslutter flkesklen i dag påbegynder en uddannelse umiddelbart efter, jf. figur 18. Figur 18: Andel af unge, der påbegynder en uddannelse umiddelbart efter afslutning af 9. eller 1. klasse i 28 Prcent 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 38 87 7 7 71 72 73 74 74 75 77 78 78 79 8 8 8 83 83 77 76 Samsø Hedensted Ikast-Brande Syddjurs Odder Hrsens Nrddjurs Århus Skanderbrg Herning Randers Lemvig Favrskv Struer Silkebrg Hlstebr Vibrg Ringkøbing- Skive Regin Hele landet Kilde: Undervisningsministeriet g egne beregninger. Prcent 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 17