Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Produktivitetsvækst er afgørende for økonomisk udvikling, og det er bekymrende at dansk produktivitetsvækst er aftaget over en årrække. Højtuddannet arbejdskraft er én af nøglerne til at øge produktivteten, Derfor er det positivt, at flere unge får en videregående uddannelse. Det ærgerlige er, at en stor del af de højtuddannede opsuges af den offentlige sektor, der dermed lægger beslag på mange ressourcer, der kunne forøge produktiviteten. Derudover har den private sektor et langt større og langt mere akut behov for netop denne arbejdskraft, da højtuddannet arbejdskraft skaber en højere produktivitet og sikrer Danmarks konkurrenceevne i en global og konkurrencepræget økonomi. Højtuddannet arbejdskraft i den private sektor en én af nøglerne til at øge produktivteten Hvis man i den private sektor fik samme uddannelsesmæssige fordeling som i det offentlige, ville det forøge BNP med 77 mia. kr., eller 21 mia. kr. hvis man fastholdt samme antal uddannelsesår i samfundet, men fordelte dem ligeligt mellem sektorerne, jf. figur 1. Figur 1: Gevinster ved at ændre fordeling mellem off.- og privat sektor (2011-kr.) 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 21 Hvis lige fordeling af uddannelsesår 77 Hvis uddannelsesniveauet i den private sektor hæves, svarerede til det offentlige Flere højtuddannede medfører større velstand Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Gevinsterne ved at ændre fordelingen er udelukkende beregnet ud fra de individuelle løneffekter; derfor er gevinsten i figur 1 i realiteten markant underestimeret, da flere højtuddannede i en virksomhed også løfter andre medarbejderes produktivitet. Indregnes denne gevinst kan effekten for visse uddannelser være op til 3 gange større i. Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #39
Højtuddannede løfter produktiviteten Personer med en videregående uddannelse er generelt mere produktive end personer med kortere eller ingen uddannelse. Derfor fører en større andel højtuddannede i den samlede beskæftigelse til højere beskæftigelse og produktivitet, og dermed over tid til højere investeringer og velstand (BNP). En sammenhæng som bl.a. bekræftes af Det Økonomiske Råd ii. Produktivitetsstigningerne ved et øget uddannelsesniveau kan både opgøres i individuelle effekter der afspejler sig i lønningerne, jf. figur 1 og fælleseffekter, der ses ved en generel produktivitetsstigning i de virksomheder, der beskæftiger højtkvalificerede medarbejdere. De aggregerede effekter (individuelle og fælles effekter) skønnes til at være op til tre gange større end de individuelle effekter, når der er tale om lang videregående uddannelse iii. Der er altså samfundsmæssig ræson i at sikre, at arbejdsstyrken er veluddannet. Det er dog ukendt, hvor stor effekten af kortog mellemlange videregående uddannelse er. Højtuddannede øger også kollegaernes produktivitet Den offentlige sektor kan begrænse samfundsøkonomisk vækst Den offentlige sektor i Danmark er både stærk og videntung, og den offentlige sektor nyder også godt af de produktivitetsstigninger, som velkvalificeret arbejdskraft kan levere. Yderligere er en velfungerende offentlig sektor også et godt udgangspunkt for en velfungerende og fremgangsrig økonomi. Bliver den offentlige sektor omvendt for stærk, kan det virke som en hæmsko på udviklingen i det private erhvervsliv og dermed på den økonomiske vækst: En offentlig sektor, der lægger beslag på for mange af samfundets ressourcer, også humane ressourcer, udgør altså en barriere for landets velstand og fremgang. Dette gælder også for adgangen til velkvalificeret arbejdskraft: Når den offentlige sektor bliver så stor, at den optager en for stor del af de veluddannede, herunder særligt de højtuddannede, som det private erhvervsliv ellers kunne have draget fordel af og fået forbedret produktivitet af, modarbejder den offentlige sektor den økonomiske fremgang i den private sektor. En for stor og stærk offentlig sektor kan hæmme væksten I Danmark har den offentlige sektor passeret grænsen for, hvornår den, qua sin størrelse og sin beslaglæggelse af økonomiske og menneskelige ressourcer, er en barriere for fremgang. Dette skyldes bl.a. to forhold: At den offentlige sektor som sådan er vokset meget, og dermed lægger beslag på et langt større antal veluddannede end tidligere, og at den private sektor har et langt mere akut behov for netop denne veluddannede og velkvalificerede arbejdskraft. DANSK ERHVERV 2
Den offentlige sektors størrelse Den offentlige sektor har fået en større andel højere uddannede blandt sine beskæftigede, men dette er samtidig et udtryk for, at uddannelsesniveauet i befolkningen generelt har været stigende, jf. figur 2. Figur 2: Andel af beskæftigede med en videregående uddannelse, 1993-2008 iv 60% Offentlig sektor Hele samfundet 50% Privat sektor 50% Stigende andel højtuddannede i samfundet 40% 30% 20% 10% 0% 38% 20% 12% 29% 20% Kilde: Danmarks Statistik, RASU2, RASU22x og RASU22 samt egne beregninger v Andelen af højtuddannede i den private sektor har også været stigende, men uddannelsesniveauet haler ikke ind på det offentliges. Dette skal også ses i sammenhæng med et generelt stigende antal beskæftigede i den offentlige sektor, jf. figur 3. På 15 år er der kommet næsten 80.000 flere offentligt beskæftigede Figur 3: Samlet antal beskæftigede i den offentlige sektor, 1993-2008 850.000 845.244 800.000 750.000 767.340 Kilde: Danmarks Statistik, RASU2, RASU22x og RASU22 samt egne beregninger vi DANSK ERHVERV 3
Behovet for velkvalificeret arbejdskraft i den private sektor Behovet for højtuddannet arbejdskraft i den private del af økonomien er stigende. Der er især tre forhold, som øger behovet for flere højtuddannede i den private sektor: 1. Øget global konkurrence: Globaliseringen og den øgede konkurrence fra f.eks. vækstøkonomier kombineret med høje, danske produktionsomkostninger gør, at manuel produktion i stort omfang ikke er rentabelt i Danmark. Danskerne skal derfor leve af noget andet, og det kræver, at de bevæger sig opad i værdikæden altså bliver bedre uddannede, særligt i den private sektor. 2. Faldende produktivitet: Det er efterhånden en kendt sag, at Danmark har en produktivitetsudfordring. Danskerne er ikke produktive nok. Samtidig er det, som beskrevet ovenfor, en kendt sag, at højproduktive virksomheder har en større andel personer med videregående uddannelser blandt sine ansatte. vii 3. Demografi: Den demografiske udvikling med flere ældre og færre i den arbejdsduelige alder nødvendiggør ikke i sig selv et højere uddannelsesniveau i den private sektor men den demografiske udviklings pres på den offentlige sektor og adgangen til arbejdskraft i almindelighed understreger og forstærker blot de to ovennævnte punkter. viii Øget konkurrence, aftagende produktivitetsudvikling og flere ældre øger behovet for flere højtuddannede i den private sektor Disse tre udfordringer findes selvsagt også i den offentlige sektor men den fundamentale og altafgørende forskel er, at den offentlige sektor er afhængig af fortsat økonomisk fremgang i den private sektor, hvis det nuværende aktivitetsniveau skal kunne opretholdes. Med andre ord: Den offentlige sektor har ikke samme stigende behov for mere veluddannet arbejdskraft, medmindre den påtager sig nye opgaver, som igen vil beslaglægge endnu flere ressourcer til skade for den samfundsøkonomiske vækst. DANSK ERHVERV 4
Veje til forøgelse af uddannelsesniveauet i den private sektor Uagtet at der er store gevinster ved en forøgelse af uddannelsesniveauet i den private sektor, er det ikke en gevinst, der kan indkasseres ved et snuptag eller ved hjælp af et enkelt virkemiddel. I sig selv vil en generel forøgelse af uddannelsesniveauet i befolkningen tage tid. Et muligt virkemiddel til forøgelsen af det private uddannelsesniveau ville være i højere grad at målrette de lange videregående uddannelser mod den private sektor, således at det i højere grad var naturligt for de nyuddannede at søge arbejde der, og således at de nyuddannede i højere grad havde de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. Flere videregående uddannelser målrettet den private sektor I den private sektor belønnes højere produktivitet i stort omfang med højere lønninger, hvorimod den offentlige sektor lokker med lavere arbejdstid. En lavere marginalbeskatning vil alt andet lige gøre privat ansættelse mere attraktiv for de højtuddannede, og dermed på sigt øge ansættelsen af denne gruppe i den private sektor. Lavere marginalskat gør privat ansættelse mere attraktivt for højtuddannede Endelig vil det være gavnligt, hvis man lagde en begrænsning ned over andelen af højtuddannede i den offentlige sektor. Et måltal for det maksimale forbrug af højtuddannede i den offentlige sektor kunne være et styringsredskab til at sikre, at andelen af højtuddannede ikke overstiger den ønskede andel, men alternative mere markedskonsistente muligheder ville være at foretrække. Måltal for det maksimale forbrug af højtuddannede i den offentlige sektor en sidste mulighed DANSK ERHVERV 5
OM DENNE UDGAVE Bedre anvendelse af samfundets højtuddannede er 39. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 13. maj 2011. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Analysechef Geert Laier Christensen på glc@danskerhverv.dk eller tlf. 33 74 65 25. REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann (ansv.), MBA, cand. jur., analysechef Geert Laier Christensen (redaktør), cand. scient. pol., underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.d., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i Junge, Martin, Notat om produktivitet og videregående uddannelse, oktober 2010, Centre for Economic and Business Research, CEBR. ii Det Økonomiske Råd(DØR), Dansk Økonomi, Efterår 2010, 283. iii Se slutnote i. iv Videregående uddannelse og højtuddannede er defineret som summen af korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt bacheloruddannelser. v Den offentlige sektor er i denne figur defineret som summen af antallet af beskæftigede under betegnelserne 7500 Offentlig administration, 8000 Undervisning, 8519 Sundhedsvæsen og 8539 Sociale institutioner. Den private sektor er defineret som summen af antallet af beskæftigede under betegnelserne 1. Landbrug, gartneri og skovbrug, 2. Industri, 3. Energi og vandforsyning, 4. Bygge og anlæg, 5. Handel, hotel og restauration, 6. Transport, post og tele og 7. Finansiering og forretningsservice. Tallene er derfor behæftet med en vis usikkerhed. vi Se slutnote iii. vii Se bl.a. Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 13: Vækst kræver 600.000 flere hoveder og Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 4: Hvordan får vi produktiviteten i service op? viii Se f.eks. Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 12: Hvis du har 5 x 12 måneder. DANSK ERHVERV 6