Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk
Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har brug for at komme op og trække luft, har flere unge grønlændere på efterskole i Danmark brug for et åndehul for at kunne gennemføre deres efterskoleforløb og hermed opnå det sociale og faglige udbytte, som efterskoleoplevelsen giver andre unge. Formål Formålet med Allu er at sikre, at grønlandske unge på efterskole i Danmark gennemfører deres efterskoleophold og tilegner sig viden og erfaring, de kan bruge efterfølgende, så de er bedre rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 20 % af de 300 grønlandske unge, der hvert år er på efterskole i Danmark, afbryder deres ophold. Frafaldet blandt grønlandske elever er både højere end den danske frafaldsprocent og har siden 2005 været stigende. 1 Efterskoleophold er en vigtig del af den grønlandske uddannelsesstrategi, da det er med til at ruste de unge til at gennemføre en uddannelse efterfølgende. At støtte unge til uddannelse er nødvendigt i den aktuelle situation, hvor 62 % af unge mellem 16 og 18 år er uden arbejde eller tilknytning til uddannelsessystemet i Grønland. Der er behov for, at et tilbagevendende tilbud udvikles og iværksættes, så flere grønlandske unge gennemfører deres efterskoleophold. Projektet er et pilotprojekt, som skal sikre, at de unge, som normalt ikke ville gennemføre deres efterskoleforløb, og de unge som ville være blevet socialt marginaliseret, får et åndehul fra efterskolehverdagens udfordringer. Projektet er blevet til efter anbefaling i rapporten Grønlandske Unge på Efterskole i Danmark (2014) gennemført af Efterskoleforeningen på bestilling af Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling ved Grønlands Selvstyre. Baggrund De danske efterskoler udgør som nævnt en vigtig del af Grønlands uddannelsesstrategi, fordi grønlandske unge skal kvalificeres til at kunne gennemføre en uddannelse, som i langt de fleste tilfælde foregår på dansk, også i Grønland. Mange skoler og uddannelsesvejledere er gode til at få de unge på efterskole i Danmark. 1 Efterskoleforeningen; Grønlandske unge på Efterskole i Danmark, 2014
Hvert år vælger ca. 300 unge grønlændere således at tage på efterskole i Danmark. Det svarer til ikke mindre end 45 % af en grønlandsk ungdomsårgang. 2 På gymnasiet i Nuuk vurderer ledelsen, at de elever, som har gennemført et efterskoleophold i Danmark, er bedre rustede både fagligt og socialt til at gennemføre gymnasiet. 3 Det betyder, at et succesfuldt efterskoleophold er en måde at sikre, at de unge ikke havner i den meget kedelige og nævnte statistik; at 62 % af de grønlandske unge mellem 16 og 18 år er uden tilknytning til uddannelsessystemet. De unge, der vender tilbage til Grønland pga. et afbrudt efterskoleophold, bliver nemt en del af statistikken. 3 Der skal derfor gøres en særlig indsats for at løse de udfordringer, som en relativ stor gruppe af grønlandske unge møder på deres efterskoleophold i Danmark. Det er en indsats, som skal gøres, mens de unge er på efterskole, og således en indsats, der skal ske i Danmark. Vi har i Foreningen Grønlandske Børn tidligere haft succes med at afholde weekender for grønlandske efterskoleelever i Danmark (skoleåret 2010/11). Weekendaktiviteterne fungerede som et åndehul fra efterskolehverdagen. I praksis betød det en øget trivsel for de unge, der deltog i projektet. De kunne efterfølgende fortælle, at weekenderne gav fornyet energi og var medvirkende til, at 90 % af de deltagende gennemførte deres efterskoleophold. Mål At i alt 80 grønlandske unge på efterskole i Danmark, der er i risiko for at afbryde deres efterskoleophold, deltager i projektet (20 unge det første år, 60 unge det andet år). At 75 % af de deltagende unge gennemfører deres efterskoleophold At de unge oplever, at deres deltagelse i projektet har haft betydning for, at de har gennemført efterskoleopholdet At de unge på deres respektive efterskoler går fra en perifer til en mere integreret del af det sociale fællesskab At de unge oplever, at de har fået udvidet deres netværk, som gavner dem her og nu men også på sigt i Grønland (fx i uddannelsessammenhæng, hvor de fleste skal flytte fra deres hjembyer for at uddanne sig) At de unge har en plan for deres videre uddannelsesforløb At Foreningen Grønlandske Børn udvikler en bæredygtig model med henblik på at kunne fortsætte og udbrede projektet 2 Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi; Uddannelse for alle, 2014 3 Efterskoleforeningen; Grønlandske unge på Efterskole i Danmark, 2014
Projektideen 4 Projektet løber over en to-årig projektperiode (to skoleår), hvor der udvikles og afprøves en model for, hvordan sårbare grønlandske efterskoleelever kan styrkes til at gennemføre et efterskoleophold i Danmark og få et godt udbytte af deres ophold. I projektets første år deltager ca. 20 unge. Her udvikles og afprøves de konkrete aktiviteter med de unge, se nedenfor. I projektets andet år skaleres projektet op til den størrelse, det skal fortsætte i efterfølgende deltagelse af ca. 60 elever. Den udviklede model tilpasses, og der etableres de nødvendige samarbejdsrelationer og økonomiske forudsætninger for, at projektet fortsat er levedygtigt efter projektperioden. Projektet består dels af 4 weekender i løbet af skoleåret i Danmark, dels af løbende opfølgning imellem weekenderne. En gruppe frivillige tilknyttes projektet og får til opgave at planlægge og gennemføre weekenderne, som udgør projektets omdrejningspunkt, ligesom de skal tilrettelægge og gennemføre den løbende opfølgning med de unge. De frivillige skal (i samråd med projektlederen) i den forbindelse sikre, at aktiviteterne samlet set skaber et frirum, hvor der er fokus på, at de unge opbygger et grønlandsk netværk under efterskoleopholdet etablerer et sprogfællesskab for de unge styrker de unges sociale kompetencer i en grønlandsk og tryg sammenhæng gør de unge i stand til at tackle integrationsproblemer på deres respektive efterskoler skaber et pusterum, så de unge har bedre overskud til at tackle efterskolehverdagen og får det nødvendige faglige og sociale udbytte af opholdet møder positive rollemodeller - i form af de frivillige - for de unge, der skal give inspiration til at gennemføre efterskoleforløbet og i det hele taget at tage en uddannelse tackler almindelige ungdomsproblemer i et kulturnært fællesskab Den løbende opfølgning forestiller vi os skal indbefatte brug af Facebook, besøg på efterskolerne og en form for mentorordning, hvor de unge får deres egen frivillig, som de kan have særlig kontakt med. På den måde kommer weekenderne ikke til at stå alene. I stedet bliver de en del af en koordineret indsats, hvor de unge ikke efterlades alene på deres efterskoler imellem weekenderne. Den endelige udformning af denne del af projektet udvikles i samarbejde med de frivillige. Weekenderne forventes at blive afholdt på efterskoler i Jylland, hvor langt størstedelen af de unge er på efterskole. Målgruppe Målgruppen er sårbare unge, der forventes at afbryde deres efterskoleophold før tid. I Grønland gør en række sociale forhold, at en tredjedel af børn og unge mistrives. 4 En stor del af de unge, som er i risiko for at afbryde efterskoleopholdet, vil uundgåeligt være i mistrivsel, allerede inden de kommer på efterskole i Danmark og er derfor potentielt dårligt rustede til at tackle sproglige, faglige og sociale udfordringer på efterskolen. Disse unge hører til projektets målgruppe. 4 SFI; Børn i Grønland, 2008
Projektets samarbejdspartnere vil bistå med at finde de unge, der er målgruppen for projektet. De unge vil således blive genkendt på efterskolerne og af De Grønlandske Huse. På efterskolerne vil lærerne kigge efter danskkundskaber og social integration. Hos De Grønlandske Huse vil man holde øje med de unge, som ikke har god kontakt til deres værtsfamilier, børn som kommer fra grønlandske institutioner og plejefamilier samt andre unge i risikogruppe for udsathed. Det første år skal pilotprojektet rumme 20 af de unge, som vurderes at være i risiko for at afbryde deres efterskoleophold. I projektets andet år er der plads til 60 unge i samme målgruppe. 5
Projekt opstart 2015 Individuelle mentorforløb 2016 Proces evaluering 2016 Individuelle mentorforløb 2017 2017-2018 Forløb 6 Fase 1 Pilotprojekt Pilotprojekt Fase 2 April - juli August September November Februar April August September November Februar Marts April Maj Frivilligrekruttering Etablering af samarbejde med efterskoler Efterskolestart Frivilliguddannelse Visitation af unge til projektet 1. weekendtur 2. weekendtur 3. weekendtur 4. weekendtur Etablering af samarbejde med flere efterskoler Frivilligrekruttering Efterskolestart Frivilliguddannelse Visitation af unge 1. weekendtur 2. weekendtur 3. weekendtur Slutevaluering 4. weekendtur Rekruttering af frivillige til fase 3 begynder Evalueringsrapport offentliggøres Tilbud i drift Fase 3 Tilbuddet driftes efter ovenstående model. Et økonomisk samarbejde indgås med relevante samarbejdspartenere.
Organisering Foreningen Grønlandske Børn er projektansvarlige for Allu og har som sådan ansvar for projektets fremdrift, økonomi og at sikre at de ønskede resultater opnås. 7 Projektets aktiviteter for de unge planlægges og afholdes af en frivilliggruppe bestående af to frivillige projektledere og 8-10 frivillige, der fungerer som rollemodeller for de unge. De frivillige får et stort råderum at planlægge aktiviteter i, da det er formålet, at de frivillige skal føle ejerskab for projektet. Projektlederen står dog i vidt omfang til rådighed for sparring og udvikling for frivilliggruppen. Samtidig skal projektlederen gennem projektets første to år udvikle en bæredygtig model for det videre tilbud, herunder den økonomiske del samt samarbejdsfeltet generelt. I opbygningen af frivilliggruppen vil vi lægge vægt på grønlandske sprogkompetencer, personlig motivation for at tage ansvar for projektet og evnen til at fungere som rollemodel. De to frivillige projektledere vil blive rekrutteret både i forhold til deres organisatoriske evner og deres engagement for projektet. Der forventes en vis erfaring i arbejdet med unge og aktivitetsplanlægning, men de vil også i vid grad kunne få sparring af projektlederen under modeludviklingen. Den resterende gruppe af frivillige vil også blive rekrutteret ud fra et ønske om, at nogle har potentiale til at være projektledere for forlængelsen af projektet. Det skal sikre projektets bæredygtighed over tid, så viden kan blive overleveret fra år til år. En af projektets større udfordringer er lade frivillige drive det meste af projektet. Vi har ca. 30 frivillige tilknyttet vores projekter i Danmark og har således allerede flere års erfaringer med at inddrage frivillige. Vi har også et stort netværk, vi kan trække på med henblik på at rekruttere de frivillige. Under pilotprojektet vil projektlederen følge de frivillige tæt, så de får den sparring, de måtte have brug for. Som nævnt i målgruppebeskrivelsen har flere af de unge tunge oplevelser i bagagen, hvilket de frivillige skal være rustede til at tackle. Vi uddanner derfor vores frivillige til at indgå i relation med unge, som lider af omsorgssvigt. Vi holder derudover løbende frivilligmøder og gennemfører også individuelle samtaler med de frivillige med henblik på at støtte og sparre. Samarbejdspartnere Vi samarbejder med en række aktører, som alle har en stærk interesse i grønlandske unges trivsel, og at de unge gennemfører deres efterskoleforløb: Efterskoleforeningen Vi samarbejder allerede nu med Efterskoleforeningen om at finde de efterskoler, som vil være særligt interesserede i at indgå i et samarbejde. Det er også Efterskoleforeningen, som eksplicit har opfordret til, at vi bør være med til at løse nogle af de udfordringer, som grønlandske elever oplever i forbindelse med deres efterskoleophold i Danmark.
De Grønlandske Huse De Grønlandske huse i København, Aarhus, Aalborg og Odense er allerede en del af strukturen omkring grønlandske efterskoleelever i Danmark. Her tager man sig bl.a. af kontakt til værtsfamilier og flybilletter i forbindelse med ud- og hjemrejse. FGB har allerede et godt samarbejde med De Grønlandske Huse. I projektets første år vil de unge blive rekrutteret fra de jyske efterskoler, da det er her størstedelen af de unge er på efterskole. Vi har derfor indledt dialog med De Grønlandske Huse i Aalborg og Aarhus, som er meget positivt stemte over for projektet. 8 Efterskoler Vi arbejder på at få et konkret samarbejde med en håndfuld efterskoler. Allerede nu er der en god dialog omkring projektet med bl.a. Tjele Efterskole, som har flere grønlandske elever og har indgående kendskab til gruppens særlige udfordringer. Avalak Avalak er organisation for Grønlandske Studerende i Danmark. Organisationen har også kendskab til unge grønlænderes særlige udfordringer på skoleophold i Danmark. Derudover kan foreningen bidrage med viden om konkrete værktøjer for grønlandske studerende der føler sig marginaliserede på de enkelte efterskoler. Vi har en forventning om, at vi gennem Avalak kan rekruttere flere frivillige til projektet. Evaluering Dette projekt er ikke kun vigtigt, fordi det kan gøre en forskel for grønlandske unge her og nu. Projektet er også vigtigt, fordi det skal danne grundlag for en model til at fortsætte projektet i form af at mere permanent tilbud. Evalueringen skal altså ikke kun vurdere projektets umiddelbare succeskriterier, men også fungere som pejlemærke for det kommende tilbud. Evalueringen vil dels være en procesevaluering samt en slutevaluering. Procesevalueringen har til hensigt at identificere behov for justeringer i projektet undervejs. Evalueringen skal foregå i et tæt samarbejde med de frivillige og de deltagende unge. På den måde får projektets frivillige større ejerskab for evalueringsmetoderne, og de kan bruge evalueringerne til løbende at skabe mærkbare forandringer for de unge. Slutevalueringen samler resultaterne for de to projektår. Evalueringen vil vurdere i hvilket omfang, projektet lever op til de opstillede mål. Den vil hovedsageligt tage udgangspunkt i elevernes oplevelser af deres efterskoleophold i Danmark og deres udbytte af projektet. Derudover vil lærere og andre interessenter blive inddraget i det omfang, det synes formålstjenesteligt og muligt. Der udarbejdes en afsluttende slutevaluering på 5-7 sider til offentliggørelse. Derudover er det et mål, at der foreligger en model for videreførelsen af projektet i form af en projektbeskrivelse, og at der i foråret 2015 indgås de relevante samarbejdsaftaler for at kunne videreføre projektet fra august 2015.
Fremtidssikring af projektet 9 Som nævnt tidligere vil vi med projektet udvikle en model, som vi kan bruge fremadrettet til at nå de ca. 60 unge, som hvert år afbryder deres efterskoleophold. Vi vil under udviklingen af modellen arbejde for at gøre projektet bæredygtigt. Dette vil vi gøre ved i høj grad at lade frivillige drive projektet, ikke alene for at reducere udgifterne, men fordi det er vores overbevisning, at dette er en opgave, som frivillige kan løfte, og hvor det frivillige engagement og muligheden for at være rollemodel er afgørende. Desuden vil vi indgå samarbejde med efterskoler, der kan huse weekenderne. Endvidere vil vi søge at økonomisk indgå samarbejde med Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, når vi ved afslutningen af skoleåret 2015/16 kan vise, at de unge, der har deltaget i Allu, gennemfører deres efterskoleophold med et udbytte, der kvalificerer til at påbegynde en uddannelse. Om Foreningen Grønlandske Børn I Foreningen Grønlandske Børn har vi en vision om, at alle grønlandske børn og unge i Grønland og Danmark skal leve et værdigt liv med mulighed for en positiv udvikling i respekt for deres rettigheder. Derfor gennemfører vi aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på de børn og unge, som er særligt sårbare. Vores projekter er fagligt velfunderede, og vi bestræber os på at løse konkrete problemer for børn og unge. FGB gennemfører projekter både i Grønland og i Danmark. I Danmark har vi erfaringer med en helhedsorienteret indsats overfor udsatte grønlandske børn og deres familier. I den forbindelse har weekendture og familiekolonier spillet en vigtig rolle som omdrejningspunkt for det socialpædagogiske arbejde. Et eksempel er vores permanente satspuljefinansierede tilbud Et bedre liv i Danmark, hvor vi modtager 6,1 mio. kr. årligt. Her har weekendturene skabt et tæt sammenhold mellem børnene og fungeret som udgangspunkt for den øvrige indsats. Udover Et Bedre Liv har vi mødregrupper for grønlandske mødre i Aalborg, Esbjerg og København samt en mentoruddannelse for 7 unge mønsterbrydere, der er i gang med en uddannelse i at blive mentorer for grønlandske børn. I Grønland har vi blandt andet fokus på at styrke sårbare unge i 9.-10 klasse i deres skolegang og motivere til at blive i uddannelsessystemet. Erfaringer fra arbejdet med unge i både Grønland og Danmark bringes naturligvis i spil i relation til dette projekt.