Økonomi og Analyse Sagsnr. 283237 Brevid. 2387719 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Samlet overblik over budget 2017-2020 til budgetbehandlingerne i august 18. august 20166 Generelle forudsætninger Til de politiske drøftelser af det samlede budget 2017-2020 i august foreligger et forslag til budget 2017-2020, som bygger på følgende forudsætninger: Skønnet over kommunens økonomiske balancer er baseret på statsgaranti i 2017 for skat og tilskud/udligning, da statsgarantien på nuværende tidspunkt ligger 4,9 mio. kr. over statsgarantien i 2017. Der henvises til notat i budgetmappen (bilag 2) Der er indarbejdet nettomindreudgifter på i alt 12,8 mio. kr. siden budgetvedtagelsen i 2016 for 2017. På anlæg er der tale om mindreudgifter på 32 mio. kr. svarende til Byrådets beslutning i forbindelse med igangsættelsen af arbejdet med budgetforbedrende tiltag mio. kr., mens ændringer på renter, afdrag, lån og finansforskydninger udgør i alt 4,4 mio. kr. i mindreudgifter. Herudover er der foretaget ændringer på driften med merudgifter på 23,9 mio. kr., hvoraf de væsentligste ændringer udgøres af konjunkturvurdering med merudgifter på 15,4 mio. kr., politisk beslutning om merudgifter på voksenhandicapområdet på 10 mio. kr. øgede skatteindtægter på 7 mio. kr. og mindreudgifter i forhold til det forudsatte vedr. P/L-regulering på i alt 12,6 mio. kr. En samlet oversigt over ændringerne fremgår af særskilt notat (bilag 3). Ejendomssalg og køb på 50 mio. kr. i alle årene (bilag 7). Anlægsniveau på netto 140,0 mio. kr. med udgangspunkt i den strategiske anlægsplan (bilag 6), tilhørende afledt drift samt lånefinansierede energiinvesteringer for 10 mio. kr. Det økonomiske resultat Roskilde Kommunes økonomi viser på baggrund af de indarbejdede forudsætninger et overskud i 2017 på den ordinære driftsvirksomhed på 61,3 mio. kr., jf. tabel på næste side. Efter indarbejdelse af det forudsatte anlægsprogram på 140,0 mio. kr., energiinvesteringer for 10 mio. kr. samt indtægter vedr. ejendomssalg og køb på 50 mio. kr. bliver dette overskud til et underskud på 38,7 mio. kr. som resultat af det skattefinansierede område. Efter indregning af de finansielle poster viser den samlede balance på det skattefinansierede område et underskud på 80,3 mio. kr., og efter indregning af det brugerfinansierede område viser balancen et underskud på 83,4 mio. kr., når det forudsættes, at den afsatte bufferpulje ikke bringes i anvendelse. Bufferpuljen på 10 mio. kr. er afsat til imødegåelse af den statslige regnskabssanktion i tilfælde af udsving mellem årene i omfanget af overførte midler fra et budgetår til det næste. Underskuddet er stigende til 125,3 mio. kr. i 2018 og henholdsvis 111,0 mio. kr. og 144,8 mio. kr. i 2019 og 2020
Side2/6 Mio. kr. i årets priser 2017 i B2016 2017 2018 2019 2020 (- = udgifter, + = indtægter) Resultat af ordinær driftsvirksomhed 81,2 61,3 20,8 51,0 92,4 Anlægsudgifter inkl. byggemodning -172,0-140,0-139,5-173,0-169,1 Energiinvesteringer -10,0-10,0-22,0-10,0-10,0 Ejendomssalg 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 Resultat af det skattefinansierede område -50,7-38,7-90,7-82,0-36,6 Optagne lån 10,0 10,0 22,0 10,0 10,0 Afdrag på lån (langfristet gæld) -69,0-73,1-73,8-74,3-119,4 Indskud i landsbyggefonden -10,0-10,0-10,0-10,0-10,0 Øvrige finansforskydninger 12,2 16,8 17,4 18,0-1,8 Frigivelse af deponerede midler 14,8 14,8 14,8 14,8 0,0 Samlet balance på det skattefinansierede område -92,7-80,3-120,3-123,5-157,9 Effekt af det brugerfinansierede område -13,5-13,1-15,3 1,4 1,4 Ændring af likvide aktiver -106,2-93,4-135,7-122,1-156,5 - Heraf afsat bufferpulje vedr. håndtering af overførsler -10,0-10,0-10,0-10,0-10,0 Ændring af likvide aktiver (forudsat, at bufferpuljen ikke forbruges)* -96,2-83,4-125,7-112,1-146,5 * = Ubalancen i overslagsårene er nedjusteret marginalt i overslagsårene siden forelæggelsen af balancen på Økonomiudvalgets møde d. 10., hvor der indgik foreløbige skøn på pl-effekt af visse ændringer. Den faktiske effekt har således vist sig at være lavere. På baggrund af økonomiaftalen mellem KL og regeringen om videreførelsen af likviditetstilskuddet og tilbageførslen af hovedparten af omprioriteringsbidraget kunne man måske have forventet en større forbedring på nuværende tidspunkt. Når det ikke er tilfældet skyldes det, at der parallelt hermed er sket en næsten tilsvarende beskæring af bloktilskuddet som følge af lavere udgifter på landsplan på de budgetgaranterede områder. Ud over dette oplever Roskilde Kommune i år en betydelig mindreindtægt i grundskylden som følge af en nedsat fremskrivningsprocent, fastfrysningen af ejendomsskatterne samt i mindre omfang medhold i klager. Og endelige viser kommunens beregninger på grund af stor usikkerhed omkring den modelmæssige håndtering af skattegrundlaget fra flygtninge, at statsgaranti p.t. er det mest fordelagtige budgetteringsgrundlag (førnævnte forhold uddybes i bilag 17). Ved budgetlægningen for budget 2016-2019 blev der umiddelbart efter budgetvedtagelsen igangsat arbejde med at løse budgetudfordringerne i overslagsårene 2017-2019. Dette arbejde har forløbet med indledende drøftelser i marts alle fagudvalg, og på juni- og augustmøderne har fagudvalgene drøfte de budgetforbedringsmuligheder, der er blevet udarbejdet af forvaltningen med henblik på at forslagene kan indgå i de videre politiske drøftelser af budget 2017-2020. Kataloget over budgetforbedringsmuligheder fremgår af bilag 8. Af tabellen nedenfor fremgår, hvori underposterne til resultatet af den ordinære driftsvirksomhed består. Mio. kr. i årets priser (- = udgifter, + = indtægter) 2017 i B2016 2017 2018 2019 2020 Det skattefinansierede område Driftsindtægter: Skatter 4.790,0 4.690,5 4.949,0 5.176,4 5.375,4 Tilskud og udligning 341,9 448,4 282,4 235,9 180,0 Kommunale bidrag til regionerne -11,4-11,4-11,7-12,1-12,5 Indtægter i alt 5.120,5 5.127,5 5.219,7 5.400,3 5.542,9 Nettodriftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed): Økonomiudvalget -534,5-576,2-595,6-610,8-599,3 Kultur & Idrætsudvalget -197,0-196,0-192,9-192,6-192,6
Side3/6 Beskæftigelses & Socialudvalget -1.289,2-1.329,6-1.335,8-1.349,8-1.350,1 Skole & Børneudvalget -1.621,5-1.646,6-1.643,0-1.643,8-1.643,8 Plan & Teknikudvalget -202,4-199,1-197,9-197,2-197,2 Klima & Miljøudvalget -57,4-61,0-60,8-60,9-60,8 Sundheds & Omsorgsudvalget -1.030,7-1.048,1-1.044,2-1.045,8-1.045,8 Lov- og cirkulære 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Konjunktur 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Produktivitetsstigning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afledt drift 0,0-5,7-17,5-25,7-25,4 Pris og lønskøn -98,7 0,0-106,7-216,7-330,2 Udgifter i alt -5.031,4-5.062,3-5.194,4-5.343,3-5.445,1 Renter m.v. -7,9-4,0-4,5-5,9-5,4 Resultat af ordinær driftsvirksomhed 81,2 61,3 20,8 51,0 92,4 Nedenfor findes en beskrivelse af de væsentligste indtægts- og udgiftstyper i balancerne. Skat og tilskud/udligning Budgetmaterialet er baseret på uændrede skattesatser, dvs. indkomstskatteprocent på 25,2 pct. grundskyldspromille på 24,31 dækningsafgift på erhvervsejendomme på 7,54 promille dækningsafgift på statsejendommes samt øvrige offentlige ejendommes grundværdi på 12,155 promille Dækningsafgift på offentlige ejendommes forskelsværdi opkræves med 8,75 promille Beregningerne på skat og tilskud/udligning viser, at statsgarantien p.t. ligger 4,9 mio. kr. højere end statsgarantien i 2017, og det er derfor statsgarantien, der er indregnet som budgetteringsgrundlag. Der vil frem til budgetvedtagelsen komme reviderede indtægts- og vækstskøn som baggrund for det endelige valg mellem statsgaranti og selvbudgettering, som træffes ved 2. behandlingen af budgettet. Usikkerheden omkring det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag er i år større end vanligt på grund af især to forhold: Effekten af den britiske Brexit-afstemning samt håndteringen af flygtninge i skatteprognoserne. Indtægtsskønnet på baggrund af selvbudgetteringen giver samlede merindtægter på i alt 7,0 mio. kr. i 2017 i forhold til det oprindelige budgetoverslagsår 2017. I forhold til vurderingen ved forårsseminaret er der tale om mindreindtægter vedrørende indkomstskat og ejendomsskat, mens der er tale om merindtægter vedrørende selskabsskat samt tilskud og udligning. Der henvises til et uddybende notat om skat og tilskud/udligning (bilag 2). Konjunkturvurderingen Forvaltningen har foretaget en gennemgang af arbejdsmarkeds- og overførselsindkomster, dvs. pensioner, arbejdsmarkedsrelaterede ydelser, boligsikring og boligydelse, personlige tillæg m.v. samt A-dagpenge for de forsikrede ledige. Disse udgifter indgår i balancerne med merudgifter på i alt 15,4mio. kr. i 2017 og overslagsårene. Det er især udgifterne til sygedagpenge, ressourceforløb og flygtningerelaterede overførselsudgifter, der forventes at stige både på landsplan og i Roskilde Kommune. Der henvises til særskilt notat om konjunkturvurderingen (bilag 4). Roskilde Kommune har man i en årrække valgt at budgettere de konjunkturbestemte udgifter med ens beløb i budgetåret og overslagsårene. Det er sket ud fra en begrundelse om, at konjunkturerne ofte ændrer sig betydeligt hen over en 4-årig periode og er vanskelige at forudsige isoleret for fx Roskilde Kommune.
Side4/6 Imidlertid indgår udviklingen i de konjunkturbestemte udgifter i en 4-årig periode i skønnet over kommunernes bloktilskud under ét og dermed også i Roskilde Kommunes budgettering af skat og tilskud/udligning. På den måde kan der i år med store udsving som fx i 2017 - opleves en asymmetri i budgetlægningen, idet en nedjustering af indtægterne i bloktilskuddet på grund af faldende overførselsudgifter ikke kan modsvares af en tilsvarende nedjustering af de konjunkturbestemte udgifter, fordi disse udgifter aldrig har været budgetlagt i Roskilde Kommunes budgetoverslagsår. Forvaltningen har på baggrund af KL s landsdækkende vækstskøn på de forskellige konjunkturbestemte udgifter beregnet, hvad en vækst svarende til landsgennemsnittet vil medføre af merudgifter i overslagsårene. Det drejer sig om beløb i størrelsesordenen 22 mio. kr. i 2018, 35 mio. kr. i 2019 og 57 mio. kr. i 2020. Vækstskønnene på de konjunkturbestemte udgifter bliver naturligvis mere usikre, jo længere ud i overslagsårene man kommer. På den baggrund må der forventes en tendens til underbudgettering for overslagsårene 2018-2020 på grund af asymmetrien mellem indtægtssiden/bloktilskud og udgiftssiden vedr. overførselsindkomster. Lov- og cirkulæreprogrammet I lov- og cirkulæreprogrammet sker der en økonomisk regulering af kommunernes budgetter på de områder, hvor ny lovgivning har betydet mer- eller mindreudgifter for kommunerne. Lov- og cirkulæreprogrammet er en del af aftalen mellem KL og regeringen og medfører, at der i 2017 skæres 12,4 mio. kr. i bloktilskuddet til Roskilde Kommune som følge af lov- og cirkulæreprogrammet. Som følge af årets lov- og cirkulæreprogram er der blevet indarbejdet samlede mindreudgifter på 13,2 mio. kr. i budget 2017 samt mindreudgifter på 16,9 mio. kr. i 2018 og 14,1 mio. kr. i 2019 og 2020. Langt hovedparten af mindreudgifterne er dog indarbejdet via konjunkturvurderingen. Med de indarbejdede udgifter på driften er der således tale om en balanceforbedring for kommunen på 0,8 mio. kr. i 2017 som følge af indarbejdelsen af lov- og cirkulæreprogrammet. Herudover foretager ministeriet i tilknytning til økonomiaftalen og lov- og cirkulæreprogrammet andre reguleringer. Her er der indarbejdet merudgifter på 2,3 mio. kr., idet der dog er tale om en balanceforbedring på 1,4 mio. kr. som følge af disse øvrige reguleringer. De væsentligste lovændringer samt tilhørende kompensationsbeløb er beskrevet yderligere i et notat (bilag 5). Øvrige tekniske korrektioner De samlede korrektioner på driften udgør som nævnt 23,9 mio. kr. Heraf udgør de allerede nævnte vedrørende pris- og lønregulering og konjunkturvurdering de væsentligste. Derudover er der siden budgetvedtagelsen i budget 2016 for overslagsåret 2017 indarbejdet merudgifter til voksenhandicapområdet på 10 mio. kr. samt udgifter til flygtninge. Der henvises til en samlet oversigt over de enkelte tekniske korrektioner (bilag 3). Det skal herudover nævnes, at puljerne vedrørende mere pædagogisk personale i dagtilbud (3,7 mio. kr. under Skole- og Børneudvalget) og klippekortsordning til de svageste ældre (2,3 mio. kr. under Sundheds- og Omsorgsudvalget) er overgået til almindelig finansiering over bloktilskuddet og ikke som tidligere som en særskilt pulje, der skulle udgifts- og indtægtsføres på udvalgenes budget. Det betyder, at udvalgenes nettoudgifter isoleret på dette punkt er opskrevet, fordi indtægten ikke længere skal figurere på udvalgets budgetramme, men alene under skat og tilskud/udligning. Det er således fremover kun udgiften, der indgår i udvalgsrammen på løn- og driftsrammen.
Side5/6 Serviceudgifter Aftalen mellem KL og regeringen foreskriver en maksimal kommunal vækst i serviceudgifterne baseret på tilbageførslen af omprioriteringsbidraget, effekten af lov- og cirkulæreprogrammet samt øvrige aftaler vedr. fx effektivisering, digitalisering m.v. På baggrund af KL s beregnede loft for serviceudgifterne på 3.795,7 mio. kr. ligger udgiftsniveauet i Roskilde Kommune på nuværende tidspunkt ca. 20 mio. kr. over serviceudgiftsloftet. Hvis kommunerne under ét ikke overholder rammen for serviceudgifterne i budget 2017, kan der fra regeringens side i lighed med tidligere år ske en tilbageholdelse af det betingede balancetilskud på op til 3 mia. kr., svarende til 45,3 mio. kr. for Roskildes vedkommende. Anlæg og ejendomssalg og -køb På baggrund af Byrådets beslutning d. 25. maj som opfølgning på forårsseminaret indgår der i balancerne anlæg svarende til den strategiske anlægsplan på 140,0 mio. kr. i 2017 samt 10 mio. kr. vedrørende energiinvesteringer. Den strategiske anlægsplan er vedhæftet (bilag 6). I forbindelse med tidligere års budgetlægning har der i nogle år været indført en sanktion, som betød tilbageholdelse af en del af det samlede bloktilskud, hvis den samlede anlægsramme ikke blev overholdt af kommunerne under ét i budgetlægningen. I budget 2017 er der således også udmeldt en egentlig anlægsramme og en anlægssanktion på budgetoverholdelsen, men derimod ikke en regnskabssanktion, omend det er blevet pointeret fra KL s side, at der er en meget klar statslig forventning om, at det indgåede budgetniveau overholdes også på anlægsområdet. Det betingede balancetilskud er på 1 mia. kr. på landsplan svarende til 15,1 mio. kr. for Roskilde Kommunes vedkommende. Der er desuden budgetteret med et ejendomssalg og køb på 50 mio. kr. i alle årene svarende til niveauet i budgetoverslagsårene ved budgetlægningen for 2016. Dette er beskrevet i et særskilt notat i budgetmappen (bilag 7). Halvårsregnskabet for 2016 Halvårsregnskabet 2016 viser en forværring af de likvide aktiver i forhold til det oprindelige budget på 55 mio. Merforbruget består af: Merforbrug på den ordinære drift (drift, renter, skat og tilskud/udligning) på 19,1 mio. kr. Merudgifter i forhold til det oprindelige budget på 45,1 mio. kr. vedrørende anlæg, byggemodning og ejendomssalg (finansieret af overførsler) Mindreudgifter på lån, afdrag og øvrige finansforskydninger på 19,3 mio. kr. Halvårsregnskabet forelægges for Økonomiudvalget d. 24. august 2016 og for Byrådet d. 31. august 2016. Kommunens likviditet En kommunes råderum afhænger blandt andet af, hvordan kommunens likvide beholdning og disponible kassebeholdning udvikler sig. Hvis budgettet i 2016 anvendes som forudsat med de ændringer, der kan aflæses til og med de forventede beslutninger i august, vil den likvide beholdning ved udgangen af 2016 udgøre 128,1 mio. kr. Beregningen af den likvide beholdning baserer sig på de forbrugsskøn, der indgår i halvårsregnskabet. Skøn på overførsler fra 2016 til 2017 svarer på driftsudgifterne til overførslerne mellem 2015 og 2016, mens beløbet vedrørende anlæg svarer til forvaltningens skøn for anlægsoverførsler i halvårsregnskabet for 2016. På nuværende tidspunkt er det vurderingen, at den likvide beholdning opgjort efter kassekreditreglen ultimo 2016 vil udgøre ca. 425-475 mio. kr. Der henvises til bilag vedrørende kassebeholdningen (bilag 14). Kommunerne skal i
Side6/6 forhold til likviditet overholde det formelle krav, der er fastsat i kassekreditreglen. Kassekreditreglen foreskriver, at en kommunes daglige saldo på de likvide aktiver i gennemsnit over 12 måneder ikke må være negativ. Lån og tilskud Der er indarbejdet lån i 2017 på i alt 10,0 mio. kr. som udelukkende omfatter energiinvesteringer. Der budgetteres således ikke længere med låneoptag som følge af pensionisters lån til indefrysning af ejendomsskatter, idet meget få pensionister ønsker at gøre brug af muligheden. Der er ikke budgetteret med øvrige lån til anlæg som følge af aftalen mellem KL og regeringen, idet hovedparten af lånepuljerne er øremærket kommuner med lav likviditet, hvilket formindsker Roskilde Kommunes sandsynlighed for at få del i denne låneadgang. Roskilde Kommune har dog indsendt ansøgning svarende til indholdet i den strategiske anlægsplan på den ordinære lånepulje på i alt 200 mio. kr. vedr. anlæg. Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer at afgive svar på ansøgningerne inden udgangen af august 2016. I de foregående år har Roskilde Kommune haft søgt og fået midler fra tilskudspuljen afsat til kommuner med høj andel af borgere med sociale problemer. Puljen er imidlertid nedlagt i 2017. Der er i 2017 afsat en ramme på 200 mio. kr. vedrørende skatteforhøjelser, hvor kommunerne kan helt eller delvist dækket den modgående regulering af bloktilskuddet, som skattestigninger ellers vil medføre. Social- og Indenrigsministeriet har ansøgningsfrist 2. september, og beslutningen om en eventuel ansøgning vil således kunne træffes i forbindelse med 1. behandlingen af budgettet d. 31. august. Der er tillige afsat en pulje vedrørende tilskud til skattenedsættelser, som delvist dækker provenutabet ved en skattenedsættelse med hhv. 75/50/50/25 pct. i den 4-årige budgetperiode. Der skal ikke indsendes ansøgning om tilskud til skattenedsættelser.