NOTAT: Skøn over skat og tilskud/udligning til 2. behandlingen af budget

Transkript

1 Økonomi og Ejendomme Sagsnr Brevid Ref. TKK Dir. tlf NOTAT: Skøn over skat og tilskud/udligning til 2. behandlingen af budget september 2016 Sammenfatning Ved 1. behandlingen af budgettet indgik statsgarantien som budgetteringsgrundlag, fordi der på det tidspunkt var stor usikkerhed om, hvorvidt beregningsmodellen håndterede skønnet på flygtninges indkomster korrekt samt justeringer i vækstskøn. Efterfølgende er der i regeringens seneste økonomiske redegørelse udsendt nye vækstskøn, der fastholder de fremadrettede vækstskøn for udskrivningsgrundlaget i 2017 og frem. Herudover opjusterer man væksten i , som udskrivningsgrundlaget for 2017 fremskrives på baggrund af. Hertil kommer, at KL nu har meldt ud, at håndteringen af flygtninges skatteindtægter sker korrekt i beregningsmodellen. På den baggrund er det derfor det selvbudgetterede indtægtsgrundlag, der er indregnet i kommunens økonomiske balance, da det nu er det højeste. Selvbudgetteringen ligger således på nuværende tidspunkt 9,5 mio. kr. højere end statsgarantien i Når der tages højde for de efterreguleringer, der i KL-beregningsmodellen for skat og tilskud/udligning p.t. forventes i 2020 på 40 mio. kr. for 2017, stiger merprovenuet ved selvbudgettering til 49,5 mio. kr. Ved valg af selvbudgettering, vil denne efterregulering blive justeret løbende i perioden frem mod Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering er altid behæftet med betydelig usikkerhed, fordi indtægtsskønnet er baseret på fremskrivninger af skattestatistik. Den faktiske indkomstudvikling kan i praksis vise sig at blive anderledes. Hvis Roskilde Kommune vælger selvbudgettering, vil kommunen i 2017 få udbetalt statstilskud på baggrund af det selvbudgetterede indtægtsgrundlag. Hvis de endeligt opgjorte skatteindtægter i praksis viser sig at blive lavere end forventet, når borgernes endelige slutlignede skattegrundlag er opgjort, vil Roskilde Kommune skulle tilbagebetale forskellen i Omvendt vil Roskilde Kommune også få efterbetaling, hvis det skulle gå bedre. Usikkerheden omkring indtægtsskønnet relaterer sig især til 2 forhold: 1) Om den økonomiske vækst bliver som forudsat i Roskilde Kommune og på landsplan samt 2) om den forventede befolkningsudvikling reelt realiseres. I den økonomiske redegørelse fra august blev vækstskønnene i BNP nedjusteret en lille smule som forventet bl.a. på baggrund af Brexit-afstemningens resultat og den deraf lidt forøgede økonomiske usikkerhed. Imidlertid er den indenlandske efterspørgsel og den danske beskæftigelse fortsat stabil og svagt stigende. Samlet set er der således udelukkende foretaget opskrivninger af væksten i udskrivningsgrundlaget for perioden (som har betydning for startniveauet i 2017), mens vækstprocenterne for fastholdes uændret. Det uændrede niveau i begrundes blandt andet med, at faktiske ændringer af Storbritanniens forhold til EU under alle omstændigheder først forventes at indtræffe efter 2017 samt at Danmarks økonomi overordnet vurderes at være stabil. Også befolkningstallet har stor betydning for, om det selvbudgetterede indkomstskattegrundlag reelt bliver realiseret. I beregningerne vedrørende skat og tilskud/udligning indgår Roskilde Kommunes befolkningsprognose som befolkningsgrundlag. Her er på baggrund af boligudbygningsplaner m.v. skønnet en befolkningsvækst på i alt 596 personer. Roskilde Kommunes egen befolkningsprognose ligger i 2017 kun 62 personer højere end Danmarks Statistiks befolkningsprognose, der på grund af en ny opgørelsesmetode ligger betydeligt højere end tidligere år. Hvis

2 Side2/8 fx indflytningen i nye boliger ikke sker som planlagt, vil det have konsekvenser for kommunens samlede skatteprovenu og dermed på, om valget af selvbudgettering realiserer de forudsatte indtægter. Forvaltningen har beregnet, at 100 personer i gennemsnit er ensbetydende med et kommunalt indtægtsprovenu på 5,4 mio. kr. Roskilde Kommunes befolkningsprognose har igennem flere år givet retvisende skøn på den faktiske befolkningsudvikling. Det endelige valg mellem det selvbudgetterede og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag træffes ved 2. behandlingen af budgettet. Forvaltningen vurderer på baggrund af det ovenstående, at det er forsvarligt at vælge selvbudgettering i 2017, da provenuet ved valg af selvbudgettering er så meget større end statsgarantien, at der skal opstå en væsentlig reduktion i de nuværende forudsætninger om væksten og/eller et stort fald i skønnet for befolkningsudviklingen, før merprovenuet ved valg af selvbudgettering forsvinder helt. Budgetmaterialet er baseret på uændrede skattesatser, dvs. indkomstskatteprocent på 25,2 pct. grundskyldspromille på 24,31 dækningsafgift på erhvervsejendomme på 7,54 promille dækningsafgift på statsejendommes samt øvrige offentlige ejendommes grundværdi på 12,155 promille Overblik over skønnet for de samlede indtægter fra skat, tilskud og udligning Tabellen nedenfor viser det indarbejdede skøn over indtægterne i årene I forhold til sidste års skøn over indtægterne i budget 2017 viser de nye indtægtsskøn samlet set, at kommunen ved valg af selvbudgettering kan indarbejde merindtægter på i alt 16,5 mio. kr. i På skatterne er der isoleret set tale om et lille fald i forhold til selvbudgetteringsskønnet for 2017 i budget på 2,8 mio. kr. på indkomstskatten, en forværring på 0,6 mio. kr. vedrørende medfinansiering af det skrå skatteloft og en forbedring på 11,9 mio. kr. på selskabsskat, mens der er tale om forværringer vedrørende grundskyld og dækningsbidrag på i alt 34,1 mio. kr. (jf. nedenfor). På tilskud og udligning er der tale om en forbedring på 42,1 mio. kr., som blandt andet skyldes videreførelsen af det etårige finansieringstilskud i 2017 svarende til 22,7 mio. kr. samt tilbageførslen af omprioriteringsbidraget, som er erstattet at et lavere moderniserings- og effektiviseringsprogram. I resultatet er der indregnet, at det betingede balancetilskud kommer til udbetaling i 2017 på driften. Ifølge reglerne kan op til 3 mia. kr. af bloktilskuddet tilbageholdes, hvis kommunerne under ét ikke overholder den samlede udgiftsramme for serviceudgifter i budgetlægningen. Roskilde Kommunes andel af de 3 mia. kr. udgør 45,4 mio. kr. vedrørende service, som kommunen således kan miste ved manglende kommunal overholdelse af økonomiaftalen. Samme forudsætning er lagt til grund vedrørende det betingede balancetilskud vedrørende anlæg i 2017 på 15,1 mio. kr. for Roskilde Kommunes vedkommende. Endelig er beskæftigelsestilskuddet nedjusteret med 5,5 mio. kr. fra 2016 til 2017, og den forventning er også indarbejdet på udgifterne til de forsikrede ledige i forbindelse med udarbejdelsen af Roskilde Kommunes konjunkturvurdering. Nedenfor gennemgås indtægtsposterne enkeltvis, hvor der redegøres for udviklingen siden budgetvedtagelsen 2016 for 2017 samt siden 1. behandlingen af budget

3 Side3/8 Selvbudgettering Selvangivet indkomstskatteprovenu* Efterregulering af indkomstskat Medfinansiering af skrå skatteloft Dødsboskat Forskerskat Selskabsskat Grundskyld Anden skat fast ejendom (dækningsafgift) Beskæftigelsestilskud Tilskud og udligning* Regionalt udviklingsbidrag I ALT 2. behandlingen Samlet skøn ved vedtagelsen af budget Samlet skøn ved 1. behandlingen af budget Samlet ændring siden budgetvedtagelsen 2016 for * = På disse poster udmeldes der statsgaranti for budgetåret Tabellen viser dog det selvbudgetterede indtægtsgrundlag, da de seneste skøn viser, at det er mest fordelagtigt for Roskilde Kommune Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i 2017 Kommunerne har valgmulighed mellem 2 metoder til budgettering af kommunens indtægter vedrørende skat, tilskud og udligning. Man kan vælge enten statsgaranti eller selvbudgettering. Det er alene indtægtstyperne vedrørende indkomstskatteprovenu og tilskud/udligning, der indgår i statsgaranti-ordningen, som kun udmeldes for ét år i overslagsårene anvendes kommunens selvbudgetteringsskøn. Kommunen foretager begge beregninger som led i budgetlægningen. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering træffes endeligt ved 2. behandlingen. Ved valg af statsgarantiens indkomstskatte- og tilskud/udligningsskøn betyder det, at der er fuld sikkerhed for, hvilket indtægtsgrundlag kommunen vil have fra disse indtægtstyper i det pågældende år. Statsgarantien udmeldes fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af de landsdækkende vækstskøn, og der efterreguleres ikke for den faktiske indkomstudvikling. Ved valg af selvbudgettering modtager kommunen i budgetåret indtægter svarende til kommunens eget skøn. Når året bliver endelig opgjort 3 år senere (dvs. er slutlignet hos SKAT), vil der blive foretaget en efterregulering. Valg af selvbudgettering rummer dermed en risiko for et efterfølgende tilbagebetalingskrav, og derfor bør der ved valg af selvbudgettering være en betydelig margin til statsgarantiens indkomstvurdering. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering af indkomstskatteprovenuet tydeliggøres i nedenstående tabel. Det fremgår, at valget af selvbudgettering under de nuværende forudsætninger samlet set vil give en merindtægt på 9,5 mio. kr. i 2017, mens efterreguleringen ved valg af selvbudgettering vil betyde, at valget af selvbudgettering overstiger statsgarantien med 49,5 mio. kr. set over hele perioden Statsgaranti (1) Selvbudgettering (2) Forskel (2)-(1) Indkomstskatteprovenu Foreløbigt tilskud og udligning Beskæftigelsestilskud Nettoprovenu Skøn over efterregulering af udligning vedr i I alt inkl. efterreguleringer

4 Side4/8 Forvaltningen har ved udarbejdelsen af det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag anvendt KL s landsdækkende vækstskøn og kommunens egen befolkningsprognoses skøn på befolkningen pr. 1. januar 2017, som ligger over det skøn, der indgår i statsgarantien. Statsgarantiens skøn stammer fra Danmarks Statistik og indeholder fx ikke Roskilde Kommunes planer for boligudbygning. En anden årsag til, at det selvbudgetterede skattegrundlag ligger højere end statsgarantien, er, at statsgarantien er baseret på 2014-skattestatistik, mens selvbudgetteringsskønnene nu er baseret på 2015-skattestatistik, som ligger højere. Nedenfor ses en sammenligning af de indtægtsskøn, der blev forelagt til 1. behandlingen sammenholdt med de nuværende indtægtsskøn. Som det kan ses, lå statsgarantien i 2017 højere end kommunens selvbudgetterede skøn ved 1. behandlingen. Det skyldtes primært, at Roskilde Kommune på grund af usikkerheden omkring beregningsmodellens håndtering af flygtninges skattegrundlag så sig nødsaget til at budgettere forsigtigt på antallet af flygtninge for ikke at risikere at overvurdere deres forventede skattebetaling. Efterfølgende er dette forhold som nævnt blevet klarlagt, så det forventede antal flygtninge nu er indregnet i skatteprognosen med korrekt håndtering af både skat og tilskuds- og udligningseffekt. Derfor - og til dels også på grund af skift til 2015-ligning - ligger skønnet til 2. behandlingen nu over det, der indgik ved 1. behandlingen og over statsgarantien. Statsgaranti 1. og 2. beh. Selvbudgettering 1. beh. Selvbudgettering 2. beh. Indkomstskatteprovenu Foreløbig tilskud/udligning Beskæftigelsestilskud Nettoprovenu Skøn over efterregulering af udligning vedr i I alt inkl. efterreguleringer Både i forbindelse med 1. behandlingen og endnu mere nu ved 2. behandlingen er der tale om betydelige efterreguleringsbeløb i 2020 vedrørende Når der sker ændringer i udskrivningsgrundlaget efter fastsættelsen af statsgarantien, kommer effekten af ændringerne til at indgå i efterreguleringen. Det betyder også, at effekten af de nye vækstskøn for , der indgår i fremskrivningen af udskrivningsgrundlaget for 2017, indgår som en forøgelse af efterreguleringen til 2. behandlingen. Indkomstskatteprovenuet Udgangspunktet for det selvbudgetterede skatteskøn tages på nuværende tidspunkt i ligningsstatistikken for slutlignede i 2015, som korrigeres for resterende ikke-slutlignede indkomster og derefter fremskrives til 2017-niveau. Der er både i fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og KL s skøn over udskrivningsgrundlaget korrigeret for de lovgivningsmæssige ændringer, der har været siden 2015 med konsekvens for borgernes skattebetaling og som dermed påvirker beregningen af det forventede provenu i Væksten i det selvangivne indkomstskatteprovenu afhænger af, hvordan Roskilde Kommunes udskrivningsgrundlag udvikler sig. Der er i vurderingen taget udgangspunkt i de gennemsnitlige, landsdækkende vækstskøn, jf. afsnittet vedr. valget mellem statsgaranti og selvbudgettering ovenfor. Skøn over selvangivet indkomstskatteprovenu Selvbudgetteret indtægtsskøn i vedtaget budget Selvbudgetteringsskøn pr. september Ændring Skøn jf. statsgarantien

5 Side5/8 I 2017 er Roskilde Kommunes selvbudgetterede indkomstskatteprovenu på mio. kr., hvilket er i alt 2,8 mio. kr. lavere end sidste års skøn. De opjusterede vækstskøn jf. den økonomiske redegørelse i perioden samt nye ligningsstatistikker har betydet en stigning siden de selvbudgetteringsskøn, der indgik ved 1. behandlingen. Statsgarantiens indkomstskatteprovenu er i 2017 på 4.063,1 mio. kr., hvilket er 74,0 mio. kr. lavere end det selvbudgetterede indkomstskatteskøn. Statsgarantien fastsættes uafhængigt af Roskilde Kommunes prognoser. Skatteskønnet skal både for så vidt angår statsgarantien og selvbudgettering vurderes i sammenhæng med effekten på tilskud og udligning, jf. afsnittet nedenfor. I 2017 er det skønnede befolkningstal fra Danmarks Statistik pr. 1. januar (der danner grundlag for statsgarantien) på indbyggere, hvilket er 62 lavere end skønnet i Roskilde Kommunes egen befolkningsprognose. Afvigelsen skyldes, at Danmarks Statistik ikke kan tage højde for kommunernes planlagte boligudbygningsprogrammer. Forskellen i befolkningstal er en af grundene til, at skattevurderingen i det selvbudgetterede skatteskøn ligger højere end statsgarantien. Roskilde Kommune har i indeværende år månedligt foretaget en kontrol på befolkningsudviklingen, idet netop befolkningsudviklingen har en betydning for antallet af skattepligtige borgere og dermed for både udskrivningsgrundlaget og de beløb, kommunen modtager i tilskud og udligning. Udviklingen ser på nuværende tidspunkt overordnet ud til at være i overensstemmelse med det udgangspunkt, der ligger i den udarbejdede befolkningsprognose pr. 1. januar Blandt andet på den baggrund er det derfor det selvbudgetterede skattegrundlag, der er indarbejdet i budgettet. Tilskud og udligning Flere forhold har indvirkning på størrelsen af det samlede bloktilskud, som er fastsat i aftalen mellem regeringen og KL samt på fordelingen heraf gennem tilskuds- og udligningssystemet. Der er i udligningssystemet tale om en nettoudligning, og det betyder, at en kommunes indtægter via udligningssystemet påvirkes af ændringer både på beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Skøn over tilskud og udligning, inkl. regionalt udviklingsbidrag og ekskl. beskæftigelsestilskud Skøn i vedtaget budget Skøn pr. september Ændring Skøn jf. statsgarantien I forhold til det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag ved sidste års budgetlægning for 2017 vil der ved selvbudgettering være tale om merindtægter på 47,6 mio. kr. Årsagerne til merindtægterne skal findes i det ekstraordinære finansieringstilskud på ca. 22,7 mio. kr. i 2017 samt tilbageførslen af omprioriteringsbidraget. Medfinansiering af det skrå skatteloft Skatteloftets øvre grænse for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag), udgør 51,95 pct. (det skrå loft). Hvis summen af de forskellige statslige indkomstskatter og kommuneskatten overstiger denne grænse, betaler staten et nedslag i skatten, så borgeren bliver friholdt for skat over 51,95 pct. Der er kommunal medfinansiering af dette skattenedslag, såfremt den enkelte kommune opfylder to kriterier: 1) at den kommunale udskrivningsprocent er sat op siden 2007 og 2) at udskrivningsprocenten overstiger 24,87 pct.

6 Side6/8 Roskilde Kommune medfinansierer således ordningen, idet Roskilde Kommunes udskrivningsprocent blev sat op i 2008 til de nuværende 25,2 pct. Medfinansieringsbeløbet beregnes ud fra Roskilde Kommunes topskattegrundlag og forskellen mellem de 24,87 pct. og kommunens faktiske udskrivningsprocent på 25,2 pct. Som det fremgår af nedenstående tabel stiger Roskilde Kommunes udgifter til medfinansieringen med 0,6 mio. kr. i Skøn over medfinansiering af det skrå skatteloft Skøn i vedtaget budget Skøn pr. september Ændring Selskabsskat Provenuet af selskabs- og fondsskat vedr. indkomståret 2014 afregnes i år Tallet er endeligt opgjort til 63,2 mio. kr., og ligger fast. Det er en forbedring på 11,9 mio. kr. i forhold til sidste års skøn. Forbedringen ses også på landsplan og skyldes økonomisk fremgang i indkomståret Siden indkomståret 2007 er selskabsskatten blevet opkrævet med 25 pct. Med vækstplanen fra april 2013 er der besluttet en gradvis nedsættelse til 22 pct. i Første nedsættelse sker i indkomståret 2014 (til 24,5 pct.), hvilket dermed får konsekvenser for kommunernes selskabsskatteprovenu i Kommunerne kompenseres for faldende selskabsskatteprocent ved, at den kommunale andel af selskabsskatterne øges. Skøn over selskabsskat Skøn i vedtaget budget Skøn pr. september Ændring Tallene for overslagsårene er baseret på KL s vækstskøn for selskabsskat, men forvaltningen har herudover valgt at nedjustere skønnet for overslagsårene med knapt 6 mio. kr., da en stor virksomhed er påbegyndt flytning fra Roskilde Kommune i Roskilde Kommune har således modtaget selskabsskatter fra virksomheden i indkomståret 2014, og provenuet indgår derfor i det beløb, der afregnes i 2017, men da der fremadrettet ikke kan regnes med selskabsskatteprovenu fra denne virksomhed, er disse skatteindtægter nulstillet i prognosen for Grundskyld og anden skat på fast ejendom Det forventede provenu af grundskyld og anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) nedjusteres med hhv. 29,0 mio. kr. og 5,0 mio. kr. for Skøn over grundskyld Skøn i vedtaget budget Skøn pr. september Ændring

7 Side7/8 Skøn over anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) Skøn i vedtaget budget Skøn pr. september Ændring Grundskyld beregnes på baggrund af de skattepligtige grundværdier, og på grund af skattestoppet er der et loft over, hvor meget disse grundværdier må stige fra år til år. Stigningen reguleres med væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint, dog maksimalt 7 pct. For 2017 er reguleringsprocenten fastsat til 5,5 pct. Denne sats kan grundværdierne stige med, indtil den enkelte bolig har ramt niveauet for den faktiske ejendomsvurdering. Herefter betales grundskyld af ejendomsvurderingen. Det vil således være meget individuelt, hvilken stigningsprocent den enkelte boligejer oplever. Når der samlet set sker en så betydelig nedjustering af ejendomsskatterne spiller ejendomsskatteloftet og fastfrysningen af grundværdierne således den afgørende rolle for forklaringen. På grund af uregelmæssighederne i den statslige ejendomsvurdering er ejendomsvurderingerne fastfrosset i Reguleringsprocenten har derfor i 2016 i praksis været 0, hvilket også har konsekvenser for 2017-tallet. Kommunerne kompenseres individuelt i 2016 for de manglende skatteindtægter og via bloktilskuddet i de efterfølgende år. Der er i forbindelse med opgørelserne vedrørende den individuelle kompensation for 2016 blevet specialudviklet rapportmateriale, der kan anvendes til at skønne over, hvor mange boliger, der reelt har ramt skatteloftet og derfor ikke kan fremskrives med reguleringsprocenten i den fremadrettede budgetlægning. Det er i altovervejende grad baggrunden for nedjusteringen af indtægterne vedrørende ejendomsskatter i både 2017 og overslagsårene. Ejendomsværdierne indgår dog i udligningsgrundlaget, og nettoeffekten er derfor betydeligt mindre end de provenunedskrivninger, der ses i tabellen ovenfor. I de foregående år har der desuden været en række nedskrivninger af grundværdierne som følge af klagesager. I ændringerne i vurderingsloven indgår imidlertid også, at klageadgangen over ejendomsvurderinger er suspenderet på grund af beslutningen om at videreføre ejendomsvurderingerne for 2011 (ejerboliger) og 2012 (andre ejendomme), indtil et nyt og mere retvisende vurderingssystem er udviklet. Der kan dog stadig komme afgørelser med nedskrivninger på tidligere indgivne klagesager, men den samlede effekt af klagesagerne har været kraftigt faldende. Beskæftigelsestilskud I forbindelse med at kommunerne fra 2010 overtog udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige, ydes der årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Beskæftigelsestilskuddet består af 2 dele; et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Skøn over beskæftigelsestilskud Skøn i vedtaget budget Skøn pr. september Ændring Beskæftigelsestilskuddet for 2017 bliver midtvejsreguleret i 2017, og i 2018 sker der en efterregulering af det udbetalte beskæftigelsestilskud. Det udmeldte skøn, som tilfalder Roskilde Kommune som en indtægt i 2017, udgør

8 Side8/8 148,3 mio. kr., mens der ikke indgår nogen efterregulering vedr. tidligere år. Dette beløb er 5,5 mio. kr. lavere end skønnet til budgettet for 2016 i budgetoverslagsåret 2017 og et tilsvarende fald er indarbejdet på udgiftssiden i budgettet vedrørende udgifter til forsikrede ledige. Faldet skyldes en kombination af modsatrettede bevægelser bestående af forventet faldende ledighed blandt a-dagpengemodtagere, forventede merudgifter som følge af dagpengereformen samt nye vurderinger af effekterne af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. Regionalt udviklingsbidrag Kommunerne betaler et lovfastsat udviklingsbidrag til regionerne vedrørende regional udvikling. Bidraget beløber sig til 131 kr. pr. indbygger i I alt indgår der p.t. udgifter til udviklingsbidrag i ,4 mio. kr., hvilket også var skønnet ved budgetlægningen for 2016 vedrørende overslagsåret Efterregulering af skat, tilskud og udligning I 2014 valgte Roskilde Kommune at basere sin skatteudskrivning på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Dermed er der ingen efterregulering i 2017 vedrørende De endelige opgørelser viser, at statsgarantien i 2014 endte med at ligge 62,2 mio. kr. højere end det selvbudgetterede skattegrundlag. Roskilde Kommune valgte imidlertid selvbudgettering i Indkomståret 2016 er naturligvis på ingen måde afsluttet og derfor heller ikke opgjort, men de foreløbige beregninger baseret på de landsdækkende vækstskøn indikerer, at valget af selvbudgettering på nuværende tidspunkt fortsat vurderes at ligge højere end statsgarantien for 2016 og også højere end selvbudgetteringsresultatet ved budgetvedtagelsen. Der kan således fortsat imødeses en positiv efterregulering i 2019, hvilket er indregnet i det samlede indtægtsskøn for 2019.