BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 26. november 2014 Tlf. dir.: 41750258 E-mail: jakb@balk.dk Kontakt: Jakob Holtoug Bjældager (jakb) Sagsnr.: 00.15.00-A00-22-14 Notat om jobcentrets lønsum og udgifter til offentlig forsørgelse Indledning I sagen om jobcentrets lønsum (ØKU 18. november 2014) indgår i det indstillede Scenarie A og alternativscenariet B en række resultatmål. Det vil have konsekvenser for udgifterne til offentlig forsørgelse på ramme 20.02 (beskæftigelse) og 50.44 (førtidspension) hvorvidt resultatmålene for hhv. scenarie A eller B indfries. Denne sag retter også opmærksomheden mod, at der kommer nyt refusionssystem med virkning fra 2016, og som gør det nødvendigt at al indsats medvirker til så korte ledighedsforløb som muligt, fordi kommunerne får lavere refusion ved længere ledighedsperioder. Der er tale om en betydelig omlægning, som gør at Beskæftigelsesområdet skal tilpasse sig det nye system i løbet af 2015, hvilket aktiveringsstrategi arbejdet også omfatter. Status på beskæftigelsesområdet Ballerup har haft stigende ledighed og mindre gode resultater på beskæftigelsesområdet i nogle år, og udviklingen i ledighed har været bedre på landsplan. Dermed har der været stigende udgifter i Ballerup ift landsplan. Det samlede antal personer på overførselsindkomst falder i Ballerup, ligesom det gør på landsplan grundet en svagt spirende konjunktur på arbejdsmarkedet. Udviklingen de sidste 2 år svarer dog til, at Ballerup har haft samme udvikling som landsplan, dvs. at vi svarer til en gennemsnitskommune i Danmark hvad angår udvikling med et faldende antal personer på overførselsindkomst. Det seneste år ligger Ballerup dog lidt bedre end landsplan, og det samlede forsørgelsestryk i forhold til befolkningen falder mere end på landsplan i 2014.
Dette har dermed også en budgetkonsekvens, fordi de løbende budgetopfølgninger justeres med de seneste skøn, og dermed har det alt andet været lettere at overholde vores budget i år. Det er positivt, at Beskæftigelsesområdet viser gode takter for året 2014. Resultatet over de seneste 2 år skyldes, at der er arbejdet med retning og kvalitet i indsatsen i forhold til de forskellige målgrupper. Det drejer sig uddannelses- og jobfokus, bedre samtale koncepter, og mere kvalitet i tilbud til ledige, bl.a. gennem nye aftaler med eksterne leverandører. Nuværende budget for forsørgelsesydelserne Det nuværende budget for forsørgelsesydelser på ramme 20.02 er baseret på en forventning om en ledighedsudvikling i Ballerup svarende til ledighedsudviklingen på landsplan 1, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets ledighedsforventning i Økonomisk Redegørelse. I det nuværende budget for forsørgelsesydelserne er resultatmål om gennemsnitlige resultater således allerede indarbejdet da de går på landsgennemsnitlige resultater i forhold til fleksjob, sagsvarigheder og ledighed. Ift Økonomisk Redegørelse er der ikke nye kunjunkturvurderinger, som giver lavere ledighedsskøn, og som dermed kunne indarbejdes i budgettet. Udgangspunktet for Scenarie A er således gennemsnitlig bemanding i forhold til andre jobcentre, og gennemsnitlige resultater, hvilket dermed allerede er indarbejdet i budgettet. Administrationen har dog udpeget 3 prioriterede områder, hvor vi vil gå efter bedre resultater end landsplan, og på den måde forstærke indsatsen, hvilket vil give yderligere økonomiske resultater, ud over investeringen i medarbejdere, herunder flere virksomhedskonsulenter. Disse gennemgås nedenfor. Det er C-BB s samlede forventning, hvilket kan udmøntes i et mere formelt budgetoplæg efter vedtagelsen af ny aktiveringsstrategi, at der vil kunne leveres en besparelse på ydelseskontiene på 14 mio. kr. årligt, når indsatserne i et Scenarie A er fuldt indfaset. Det samlede budget er på ca. 440. mio. kr. i dag. Scenarie A, landsgennemsnitligt ressourceniveau I Scenarie A kan der ud over et resultat svarende til landsplanniveau for den samlede indsats satses på forstærkede resultater på følgende områder: Ballerups ungeledighed (dagpenge- og kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år) er efter krisen steget mere end på landsplan. Selvom ungeledigheden er faldet meget det seneste år, har Ballerup fortsat en overledighed blandt unge på 150-200 personer. Ved Scenarie A investeres i at halvere denne overledighed over en 4-årig periode i kraft af et ekstraordinært fald i ungeledigheden på 20-25 fuldtidspersoner årligt (80-100 personer i alt). Det svarer til en årlig besparelse i størrelsesordenen 6-7 mio. kr. ved fuld virkning i 2018. Dette resultat skal skabes ved en yderligere fremrykning af indsatsen for unge, yderligere fokus på uddannelse og job og tilbud, der kan gøre unge uddannelsesparate. Dvs. at de unge i praksis skal være kortere tid ledige. Antallet af sygedagpengemodtagere i Ballerup (inkl. jobafklaringsforløb) er det seneste års tid ikke faldet som i andre kommuner. I Scenarie A skal antallet af sygedagpengemodtagere ekstraordinært nedbringes med 40 fuldtidspersoner, hvilket vil det give en årlig besparelse i størrelsesordenen 4 1 Dog med forsinket gennemslag af konjunkturvirkninger dvs. at i en negativ konjunktursituation forventes ledigheden i Ballerup at udvikle sig bedre end på landsplan, og omvendt i en positiv konjunktursituation. Side 2
mio. kr. fra 2017 og frem. I 2015 og 2016 vil besparelsen være mindre, da trenden i den stigende varighed af sager skal brydes, og der skal implementeres nye indsatser. Siden reformen af fleksjobordningen trådte i kraft ved årsskiftet 2012/13 har Ballerup sammenlignet med andre kommuner ikke haft den samme succes med at få fleksjobberettigede borger i fleksjob som før reformen. Derfor mangler Ballerup i dag ca. 40 fleksjob og har derfor ekstra 40 fuldtidspersoner på ledighedsydelse. I scenarie A skal dette efterslæb ift. landsgennemsnittet indhentes med en besparelse på 4 mio. kr. fuldt indfaset til følge, incl. reduktion i udgifter til ledighedsydelse. Da fleksjobs er langvarige vil indfasningen ske over en længere periode, og vil være baseret på resultater gennem flere virksomhedskonsulenter, der kan opdrive fleksjob. Tabel 1: Forstærkede resultater ved Scenarie A - landsgennemsnitligt ressourceniveau Scenarie A, mio. kr. 2015 2016 2017 2018 Unge -1,5-3,0-4,5-6,0 Sygedagpenge (inkl. jobafklaringsforløb) -0,5-2,0-4,0-4,0 Fleksjob/ledighedsydelse -1,0-1,5-2,5-4,0 I alt -3,0-6,5-11,0-14,0 Som Scenarie A er sat op her så svarer det til ekstraordinære resultater for målgrupper ud over landsgennemsnittet, og dermed til yderligere gevinster udover udgangspunktet landsgennemsnitlige ressourcer landsgennemsnitlige resultater. Det bemærkes, at de 8-9 mio. kr. til flere medarbejdere i Jobcentret bl.a. omfatter medarbejdere, der allerede er ansat, jf. problemstillingen om lønsumsoverskridelsen. Scenarie B - under landsgennemsnitligt ressourceniveau Jobcentret har i dag færre medarbejdere i forhold til et jobcenter-gennemsnittet, set i forhold hvor mange sager Ballerup Jobcenter har. Scenarie B svarer til, at antal medarbejdere i Jobcentret bliver reduceret over en periode, og således at der bliver flere sager pr. medarbejder. Som anført under Scenarie A er der grundlæggende positive konsekvenser på ydelsesudgifterne af at investere i flere medarbejdere, hvis der også følger krav med til investeringen, jf. KL s generelle vurderinger af beskæftigelsesindsatsen virkninger. En konsekvens af Scenarie B mht. udgifterne til offentlig forsørgelse vil derfor alt andet lige være højere forsørgelsesudgifter, hvis medarbejder antallet reduceres i forhold til i dag. Dette er beregnet ud fra, at udviklingen i ledigheden ikke vil blive ligeså god, og dels at der vil komme færre i fleksjob. Over en 4-årig periode kan forskellen/merudgiftsbehovet i Scenarie B anslås til i alt omkring 3-5 mio. kr. årligt. Som eksempel på, hvorfor Scenarie B forventes at betyde flere udgifter til forsørgelser anskueliggøres fleksjobområdet: I løbende drift i forhold til en landsgennemsnitlig udvikling i antal nye fleksjob skal der årligt oprettes 100-150 fleksjob i Ballerup, og resultatmålet vil beregningsmæssigt være 10-15 færre nye fleksjob årligt end i Scenarie A. Ved en gennemsnitligt fleksjobvarighed på ca. 5 år akkumulerer det til ca. 50-75 færre fleksjobbere efter en længere årrække. Den økonomiske konsekvens efter et år vil være merudgifter ift i dag i størrelsesordenen 1-1,5 mio. kr., og merforbruget vil årligt være 4-7 mio. kr. fuldt indfaset. Side 3
En 5 pct. ringere udvikling i sagsvarigheder og forsørgelsestryk end i andre kommuner vil betyde en lille årlig stigning i de øvrige målgrupper i jobcentret under ét i forhold til landsgennemsnittet (2-4 fuldtidspersoner årligt). Med scenarie B forventes derfor samlet set lavere effekter ift Scenarie A. Hvis vi ikke kan påvirke forsørgelsestrykket i samme nedadgående retning vil antallet af offentligt forsørgede stige. Tabel 2: Øgede forsørgelsesudgifter ved Scenarie B under landsgennemsnitligt ressourceniveau Scenarie B, mio. kr. 2015 2016 2017 2018 Fleksjob/ledighedsydelse 1,3 2,3 3,0 3,5 Øvrige målgrupper 0,3 0,6 0,9 1,2 I alt 1,6 2,9 3,9 4,7 Finansieringsløsninger ved valg af scenarie A eller B Uanset hvilken af de to modeller, der fremadrettet arbejdes efter, vil det have betydning for den økonomiske strategi, i særdeleshed servicerammen. Påvirkningen er overordnet beregnet for de to scenarier i nedenstående tabeller. I forhold til mulig finansiering af merudgiften kan benyttes ekstragevinster fra udbud af rengøring (1,9 mio. kr.) og nyt jobcentersystem (0,2 mio. kr.). Begge udbud, der endnu ikke er indarbejdet budgetmæssigt. Herudover kan midler fra bufferpuljen vedrørende overførsler anvendes i 2015 og 2016. Bufferpuljen er i øjeblikket på 10 mio. kr., og er en buffer, der skal bruges, hvis overførselsniveauet fra stiger i forhold til året før, idet de øgede overførsler øger forbruget på servicerammen og dermed risikoen for en overskridelse og dertil hørende sanktion. Den midlertidige (i 2015-16) sænkning af bufferpuljen vedrørende overførsler vil betyde, at risikoen som følge af de fastsatte rammer for overførselsniveauet vil blive øget. Derfor foreslås det, at hvis denne løsning vælges, så skal opmærksomheden på det forventede overførselsniveau i forhold de politisk fastsatte regler for overførsler skærpes i budgetstyringen, herunder i forbindelse med budgetopfølgningerne. Nedenfor skitseres konsekvenserne af de to scenarier. Side 4
Tabel 3: Finansieringsløsning ved valg af scenarie A Scenarie A, mio. kr. 2015 2016 2017 2018 Ekstra lønsum jobcenter 7,9 9,1 8,6 8,6 Forstærkede resultater -3,0-6,5-11,0-14,0 Rengøringsudbud -1,9-1,9 Udbud af jobcentersystem -0,2-0,2 Midler fra bufferpulje vedr. overførsler -2,8-0,5 I alt 0,0 0,0-2,4-5,4 Øget anvendelse af servicerammen 3,0 6,5 8,6 8,6 Tabel 4: Finansieringsløsning ved valg af scenarie B Scenarie B, mio. kr. 2015 2016 2017 2018 Ekstra lønsum jobcenter 5,4 5,5 5,1 5,1 Forværrede resultater 1,6 2,9 3,9 4,7 Rengøringsudbud -1,9-1,9-1,9-1,9 Udbud af jobcentersystem -0,2-0,2-0,2-0,2 Midler fra bufferpulje vedr. overførsler -4,9-6,3-6,9-7,7 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 Reduktion af servicerammen -1,6-2,9-3,9-4,7 I scenarie A er det begrænset, hvad der skal bruges af midler fra overførselspuljen, men til gengæld øges servicerammen med 3,0 mio. kr. i 2015 stigende til 8,6 mio. kr. i 2018. I scenarie B mere end halveres puljen vedr. overførsler over budgetperioden, og derfor anbefales det, hvis denne løsning vælges, at overførselsadgangen nedsættes fra de nuværende 4 pct., så risikoen for øget overførselsadgang minimeres. Til gengæld vil servicerammen blive reduceret. Samlet vurdering Den overordnede beregningsmæssige konklusion er således, at der vil kunne spares forsørgelsesudgifter ved Scenarie A, men der vil være mindre stigninger i udgifterne i Scenarie B. Det skyldes at Scenarie B vil betyde færre medarbejdere ift opgaverne, og dermed at de ovenfor nævnte indsatser for prioriterede målgrupper ikke kan gennemføres i samme omfang. Der gøres eksplicit opmærksom på, at der beregnes inden for intervaller med meget små procentafvigelser i et budget på ca. 440 mio. kr. Udgiftskonsekvenserne af Scenarie B er derfor meget små i forhold til det samlede budget, igen fordi der er relativt lille fald i Scenarie B i antal medarbejdere i forhold til i dag. Der gøres grundlæggende opmærksom på, at beregningsmetoderne der er anvendt i dette notat svarer til metoder der benyttes i ministeriet og i KL. Beregningerne er foretaget på baggrund af nuværende lovgivning og nuværende refusionssystem. Højere effekt i aktiveringsindsatsen Mulighederne for at indfri scenariernes resultatmål hænger ikke kun sammen med personaleressourcerne i jobcentret til samtaler med ledige/sygemeldte, jobformidling og etablering af virksomhedsaktivering. Muligheden for at nå resultatmålene hænger også sammen med omfanget og kvaliteten af aktivindsatsen mhp. vejledning og opkvalificering af de ledige/syge. Det er derfor afgørende, at der er effekt i form af job eller uddannelse gennem aktiveringsindsatsen, og at priserne på tilbud er konkurrencedygtige, således at cost-effekten er på højt niveau. Det stiller krav til tilbud købt hos eksterne leverandører, såvel som de interne tilbud. Ud fra erfaringerne med egne tilbuds effekter, er der behov for en vis omlægning af aktivindsatsen fra interne til eksterne aktiveringstilbud for at nå tilfredsstillende effekter. Side 5
Det er således en nødvendig forudsætning for indfrielse af resultatmålene, at EBU vedtager en aktiveringsstrategi, som bidrager yderligere til jobeffekten af beskæftigelsesindsatsen end tilfældet er i dag. Denne proces pågår med forventet afslutning i februar 2015. Side 6