Pædagogiske læreplaner for. Børnehaven på Skanderborgvej 2012-2013

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven på Skanderborgvej 2012-2013

Indholdsfortegnelse: Indledning: s. 3 Barnets alsidige personlige udvikling: s. 7 Sociale kompetencer: s. 10 Sproglig udvikling: s. 12 Krop og bevægelse: s. 14 Natur og naturfænomener: s. 17 Kulturelle udtryksformer og værdier: s. 19 Dokumentation og Evaluering: s. 21 Status: s. 22 Perspektivering: s. 23 Bilag 1: Skema til dokumentation og evaluering af Pædagogiske aktiviteter: s. 25 Bilag 2: Vejledning til skema til dokumentation og evaluering s. 26 Bilag 2: Model: Det 3-delte pædagogiske arbejde: s. 27 Bilag 3: Model: Arbejdet med børnene: s. 28 Bilag 4: Model: Arbejdet med familierne: s. 29 Bilag 5: Model: Skrive- og mødeaktiviteter: s. 30 2

INDLEDNING Med denne pædagogiske læreplan vil vi vise, hvem vi er og give en beskrivelse af det pædagogiske arbejde, vi laver for og med børnene. Samtidig formulerer vi her, hvad vi synes, man kan kende os på som institution. I Børnehaven på Skanderborgvej er vi en institution, der har familier med meget forskellige forudsætninger og ressourcer. Vi har mange forskellige kulturer, religioner og sociale fundamenter repræsenteret i vores børnehave. Vi ser denne mangfoldighed som en ressource, som ruster børnene til den verden, de skal være en del af som voksne samfundsborgere senere hen. I børnehaven har vi pr. 1. september 2011 fået en ny funktion. Sideløbende med at være en almindelig børnehaven rummer vi nu 6 pladser til børn, der har behov for særlig støtte. Vi er blevet udvalgt til at have dette tilbud, og vi som personale synes, det er en spændende udfordring, der fuldender billedet af at være en institution med stor mangfoldighed. Personalegruppen består af 10 mennesker med mange forskellige livs-erfaringer. Nogle har arbejdet inden for andre brancher, inden de blev pædagoger, andre har arbejdet en årrække inden for det specialpædagogiske område, inden de blev ansat hos os. Inden for personalegruppen har vi en stor aldersspredning. Det ser vi som en stor fordel. Vi har også en pædagog ansat af anden etnisk oprindelse, og det ser vi ligeledes som en stor ressource. Vi er således en personalegruppe med særlige kompetencer inden for en rækkke forskellige områder personligt og fagligt. Vi sørger for at bruge hinandens kompetencer og lade os inspirere af hinanden. Ud over den faste personalegruppe har vi løbende ansat personale i job med løntilskud (½ år ad gangen), og vi har studerende i praktik fra seminariet. Vi har også ofte unge mennesker fra skolernes 9. Klasser eller fra produktions-skoler i erhvervspraktik. Det er vigtigt for os som personale: - At alle børn og forældre møder et venligt, åbent og imødekommende personale. - At vi hver dag er i god kontakt med børn og forældre. - At vi som personale er tydelige i det, vi siger og gør, og handler derudfra. - At vi er aktivt lyttende, nærværende, udviser empati og støtter børnene i tro på eget værd med andre ord: at vi har en anerkendende tilgang til børnene, forældrene og hinanden. - At vi har arbejdsglæde, som virker smittende på hinanden i personaleteamet, på børn, forældre og øvrige samarbejdspartnere. - Base i husene: Vores børn er opdelt i 3 børnegrupper. Hver gruppe er tilknyttet hver sit hus. Vi mener, at et sådant fast tilhørsforhold for det enkelte barn er medvirkende til at give børnene en tryg og forudsigelig hverdag. Der skabes en tryg base for det enkelte barn, og det er en forudsætning for læring. 3

Fællesdage på tværs af husene: Herudover laver vi aktiviteter på tværs af husene. Fra og med januar til og med maj laver vi fællesdage. Fællesdage betyder, at vi samler alle de største i en gruppe, de mellemste i en anden og de mindste børn i en tredje gruppe. I disse grupper arbejdes der så med emner og projekter, som rammer det niveau, som børnene udviklings- og aldersmæssigt befinder sig på. Vi arbejder i disse aldersopdelte børnegrupper 2 gange om ugen i 1½ time. Temaerne kan fx være: sang, sanglege, rim og remser, rytmik, trafik og fonemer. Fonemer er en målrettet metode, hvor der arbejdes med bogstav-lyse og håndbevægelser. Storegruppen, som rummer de største børn i børnehaven, starter allerede efter efterårsferien et forløb 1 dag om ugen. Børnene profiterer af fællesdagene. De er her sammen med andre børn på et tilsvarende udviklingsmæssigt niveau. Når de er det, kan pædagogerne i meget høj grad målrette rammer for de pædagogiske aktiviteter til netop denne aldersgruppe. Herudover lærer børnene voksne og børn fra de andre huse at kende og danner således også relationer til dem. Brobygning mellem dagtilbud og skole: Allerede i efteråret, inden børnene formodes at skulle starte i skole, afholdes forældresamtaler. Der er i Slagelse Kommune udarbejdet et såkaldt brobygningsskema, som alle dagtilbud laver på hvert enkelt kommende skolebarn. Pædagogerne udfylder skemaet, forældrene får det med hjem til gennemlæsning, og herefter afholdes samtalen. I løbet af samtalen gennemgås pædagogernes og forældrenes syn på barnet. Og i slutningen af samtalen skriver forældrene under på, at pædagogerne må videregive skemaet til den kommende børnehaveklasselærer. Vi laver en skoleparathedsundersøgelse inden forældresamtalen, og resultatet af undersøgelsen fremlægges til samtalen. Herudover inviterer vi børnehaveklasseleder og SFO-leder hen i børnehaven til et forældremøde i efteråret. Her kan forældrene få indblik i, hvilke forventninger skolen har til børnene, og der kan stilles spørgsmål og være dialog om emnet. På samme møde orienterer pædagogerne i Storegruppen om arbejdet med fonemer. For at give børnene en god opstart i skolen, laver vi sammen med hvert barn et overgangsark, som beskriver lidt om barnet, dets familie og interesser. Der er fra og med i år lavet et fælles kommunalt ark. Det vil sige, at der i alle dagtilbud i kommunen udfyldes den samme slags skema. Skemaet overgives inden sommerferien til den kommende børnehaveklasse-leder. Hun vil sørge for, at alle indkomne ark kommer i en skattekiste, som børnene åbner, når de starter i skolen. På denne måde kan alle de kommende skolebørn så præsentere sig for hinanden ud fra et fælles koncept. 4

Herudover er der fra og med i år udarbejdet en kanon. Det er et forsøg på at give alle dagtilbud en obligatorisk opgave. Den går ud på, at alle kommende skolebørn i deres børnehavetid skal få kendskab til nogle givne bøger, lege, rim, remser osv. Målet med kanonen er at skabe genkendelighed for børnene. Derved møder de i starten af deres skolegang bøger, lege m.v. som de allerede kender, og det øger glæden ved at gå i skole og følelsen af, at det her, det kender jeg jo godt. Vi afgiver børn til mange forskellige skoler. Vi får invitationer fra skolerne, og så vidt det er muligt, tager vi på besøg med børnene på de skoler, de skal begynde i Forældrebestyrelsen har foreslået, at vi får et samarbejde med skolerne, hvor vi får en tilbagemelding på, om skolen oplever, at de kompetencer vi som dagtilbud giver børnene med, er relevante og hensigtsmæssige i forhold til deres videre skolegang. Ledelse og personale synes, det er et godt forslag, og vi vil arbejde videre med det. Børnemiljø: Vi fokuserer i den kommende periode på at fortsætte arbejdet med børnemiljø i forhold til børnenes almene personlige og sociale udvikling, med andre ord: det psykiske børnemiljø. Inden for temaet Personlig alsidig udvikling vil vi fokusere på følgende: Når nye børn starter i børnehaven, er det et stort skift, som de skal have hjælp og støtte til at mestre. De har i særlig grad behov for at få omsorg, føle sig trygge og blive set, hørt og forstået som det barn, de hver især er. Vi vil fortsat bestræbe os på at have en anerkendende tilgang til børnene. Inden for temaet: Sociale kompetencer vil vi fokusere på følgende: Ved modtagelse af nye børn i børnehaven sættes meget fokus på venskaber hvordan er man en god ven? Der sættes også fokus på følelser: Hvorfor bliver man ked af det, hvorfor bliver man bange osv. Vi sætter også fokus på, at vi savner de børn, der ikke er i børnehave at de har en betydning at vi er et fællesskab. Vi vil også arbejde på at gøre de gamle børn bevidste om, at de kan hjælpe de nye børn. Vi voksne guider løbende børnene til at hjælpe hinanden og sørger for at holde denne kultur ved lige. Vi fokuserer også på det fysiske børnemiljø. Det gør vi blandt andet ved at inddele de større rum i mindre enheder, heriblandt lave små hyggelige kroge. Personalet tænker løbende i forandringer i forhold til den børnegruppe, vi har her og nu. Vi har flere eksempler på, at vi indretter de fysiske rum efter børnenes behov. I en periode blev et puderum fredet til at få funktion af et legerum til at lege Zoologisk Have, og det var børnene selv, der foreslog, at en tidligere funktion af rummet blev genoptaget. Vi vil i den kommende periode øve os på at tænke børnemiljø mere bevidst ind i dagligdagen. 5

I og med at vi har fået børn med behov for særlig støtte vælger vi disse 3 indsatsområder ud, da de har en fundamental betydning for disse børns trivsel og for alle trivslen hos alle børn i børnehaven. De 3 læringsrum: Vores opgave i forhold til børnenes læring ligger i at støtte, lede og udfordre børnene. Læring foregår ud fra hvor børnene er i deres udvikling. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn. Børnene deles f.eks. op i mindre grupper ud fra hvilke niveau de er på; så alle uanset hvilke færdigheder de har, profiterer af de aktiviteter vi arbejder med i børnehaven. Læring er en dynamisk proces, der foregår hele tiden. Vi tager udgangspunkt i de 3 læringsrum, som beskrives på følgende måde: 1. Planlagt voksenaktivitet her er det os der skal tage initiativet og være aktive kulturbærere. 2. Voksenstøttet aktivitet her skal vi reagere på barnets initiativer og følge dem. 3. Spontane aktiviteter her skal vi ikke deltage i aktiviteten, men give plads til børnenes egne handlinger, erfaringer og meninger. Børn med særlige behov: Som udgangspunkt indgår børn med særlige behov i dagligdagen på lige fod med husets øvrige børn. Og samtidig er der rum til, at børn tages fra i mindre grupper, eller at der på anden måde tages særlige hensyn til de udfordringer, det enkelte barn er i. Vi vil definere børn med særlige behov således: - Børn som ikke har optimale udviklingsmuligheder. - Børn som er omsorgssvigtede - Børn som ikke er udviklingsmæssigt alderssvarende. - Børn som har trivsels- og tilpasningsproblemer. - Børn hvor kulturen/sproget er en barriere for udvikling. - Børn i krise, som har brug for ekstra støtte i en kortere periode. - Børn af misbrugsforældre - Børn som er særligt sensitive - Børn, der er visiteret til tilbud for børn med behov for særlig støtte. De 6 læreplanstemaer: Vi har beskrevet de 6 temaer ud fra vores daglige pædagogiske praksis. Herudover har vi beskrevet, hvordan vi dokumenterer, at der sker en læringsproces. Og hvordan vi evaluerer denne læringsproces. De personalereduktioner, der er gennemført hos os som følge af budget 2011, har betydet, at der er færre personaletimer til at udføre det pædagogiske arbejde. Og personalet hos os har et ønske om høj faglighed og kvalitet og glæde i det pædagogiske arbejde med børnene. Vi har forsøgt at forholde os til dette dilemma på følgende måde: Vi har i 2009 og 2010 afholdt pædagogiske dage. I 2009 begyndte vi på arbejdet med at formulere vores værdier. De tager naturligvis afsæt i kommunens 4 værdier, men 6

er formuleret med henblik på at være gældende for lige præcis vores institution. I 2010 arbejdede vi videre med disse værdier. Og så arbejdede vi målrettet på at ruste personalet mentalt til, at vi ikke længere kan nå det samme, som vi kunne før. Men at vi ønsker at opretholde troen på, at der stadig foregår meningsfyldte aktiviteter med høj kvalitet i vores institution. Og at vores mentale indstilling er meget udslaggivende for, hvordan både børn, forældre og personale oplever hverdagen i børnehaven. Vi er i fuld gang med denne proces, og vi er kommet godt fra start. Det er imidlertid vigtigt for os at sige, at alle børn ikke har mulighed for at blive stimuleret inden for alle 6 læreplanstemaer hver dag. Men alle børn får erfaringer inden for alle læreplanstemaer i løbet af deres tid i børnehaven. Vi sikrer, at alle børn bliver tilgodeset ved, at vi på stuemøder hver måned drøfter, om alle børn får tilbud om at deltage i aktiviteter, bliver set, hørt og forstået og anerkendt. Vi har evalueret læreplanerne ved at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af en repræsentant fra hvert af de 3 børnehuse og børnehavens leder. Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til ændringer i læreplanerne, og disse er blevet behandlede på personalemøder. Efterfølgende har vi præsenteret ændringerne i læreplanerne for forældrebestyrelsen og debatteret indholdet med forældrene. På vores husmøder evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde og planlægger nye pædagogiske aktiviteter. Husmøderne har tidligere ligget i arbejdsplanen. Men efter at der er sket personalereduktioner, er det ikke længere muligt. Husmøderne holdes derfor nu og fremover udenfor den planlagte arbejdstid. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING Forudsætningen for at kunne udvikle sin personlighed er, at barnet føler sig trygt. Barnet har brug for, at der er tryghed i forhold til fællesskabet og i samspillet med både børn og voksne. Barnet skal møde medlevende og anerkendende voksne, som udfordrer og støtter barnet i dets initiativer. Mål: Alle børn skal have ret til ens muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger Vi skal give barnet mulighed for at få oplevelser og udfordringer der passer til dets udviklingstrin, så det bliver støttet i at finde sine egne ressourcer. Hverdagen skal tilrettelægges med spændende og udfordrende aktiviteter, som kan styrke barnets interesser og deltagelse. 7

Når barnet igennem aktiviteter opnår succesoplevelser, får det udviklet og styrket sit selvværd og evnen til selv at handle. Mål: Alle børn skal anerkendes som kærlige, nysgerrige og eksperimenterende Vi skal skabe miljøer, hvor børnene kan være nysgerrige, undersøgende og selv bidrage til egen læringsproces. Gennem hverdagens aktiviteter skal barnet have mulighed for at kunne deltage aktivt på egen hånd. Ved at vi er engagerede og lyttende, kan vi skabe rammer, hvor børnene har mulighed for at fordybe sig i leg og aktiviteter. Mål: Alle børn skal have mulighed for at udvikle selvindsigt og empati Vi skal vise børnene tillid og give dem ansvar, for at styrke deres mulighed for at udvikle selvstændighed. Børnene skal lære at kende og håndtere deres egne følelser for at kunne forstå andres følelser. Børnene skal lære, at vi mennesker er forskellige, og at der skal være plads til denne forskellighed. Når vi respekter og anerkender børnene, fungerer vi som rollemodeller, som børnene kan spejle sig i. Derved udvikler børnene respekt og anerkendelse for hinanden. Pædagogiske metoder og aktiviteter Inden barnet starter i børnehaven, sender vi et velkomst brev, hvor vi tilbyder, at barnet og forældrene kan besøge børnehaven, inden barnet starter. Når barnet starter i børnehaven, er personalet særlig opmærksomt på barnets behov og trivsel. Personalet sørger for at have en tæt kontakt til barnet og forældrene. Vi gør de andre børn opmærksomme på at hjælpe og skabe tryghed for det nystartede barn. Når barnet starter i børnehaven, vurderer pædagogerne, om barnet har særlige udfordringer på det sproglige område. Hvis barnet har det, laver pædagogerne en sprogvurdering (TRAS) på barnet. Forældrene bliver tilbudt en forældresamtale 3-6 måneder efter barnets opstart. Her bliver barnets trivsel drøftet, og hvis der er foretaget en sprogvurdering, bliver resultatet af denne fremlagt for forældrene. Forældre og pædagoger lave fælles aftaler om fokusområder med henblik på at udvikle barnets sproglige kompetencer. Såvel forældre som pædagoger har ansvar for at arbejde inden for fokusområdet. Som nævnt i indledningen får forældrene tilbud om en skolesamtale inden skolestart. Herudover afholdes samtaler efter behov. 8

Den voksne er anerkendende og imødekommende i sin adfærd, ved at vise omsorg og påskønnelse af det enkelte barn. Vi er meget opmærksomme på at være nærværende og lyttende i vores kontakt til barnet, så det føler sig hørt, set og forstået. Vi er opmærksomme på at bede de store børn hjælpe de nye børn. Og vores erfaring er, at de store børn meget gerne vil! Vi holder samling 2-3 gange om ugen, hvor det enkelte barn har mulighed for at bidrage og sætte sine egne kompetencer i spil. Barnet finder ud af, hvem det er i forhold til de andre. Barnet har mulighed for af dele egne oplevelser og erfaringer med de andre. I hvert hus hænger der billeder i garderoben af de børn, som går i huset. Det enkelte barn vender sit billede, når det kommer i børnehave, så alle børn kan se, hvem der er en del af huset denne dag. Kortet har mange funktioner. Mange børn kigger ofte på deres eget billede. Nogle børn tager kortene og øver sig i at skrive navnene på børnehavens børn. Vi er opmærksomme på det enkelte barns ressourcer og støtter barnet i at lære nye færdigheder og kompetencer. Vi tilrettelægger hverdagen med udfordringer og ansvar som f.eks. borddækning, oprydning og andre praktiske opgaver. Barnet lærer at håndtere konflikter ved at møde voksne, der sætter ord på deres følelser og giver forslag til at handle hensigtsmæssigt. Succeskriterier Vi kan se i vores hverdag, at målet er opnået, når barnet: - Er glad for at komme i børnehave. - Skaber kontakt til andre børn og voksne. - Kan sætte grænser og sige til og fra. - Udvikler sig i en positiv retning. - Vokser med opgaven og selv tager initiativ til nye opgaver. Børn med særlige behov Vi tager udgangspunkt i barnets udviklingstrin og støtter barnet i nye opgaver. Vi støtter barnet ved at tage det i hånden, når det er utrygt, og hjælper barnet videre. Vi sætter børnene sammen i mindre grupper, så man langsomt lærer dem at fungere i større grupper og føle sig trygge ved det. Vi søger viden hos psykolog, motorikkonsulent og tale- og sprogpædagoger, som kan give os nye værktøjer, som vi kan bruge i dagligdagen. Dokumentation og formidling Vi skriver referat fra 3-6 måneders-samtalen, som giver indtryk af, hvordan barnet trives og udvikles i børnehaven, samt hvordan forældrene synes, at barnet trives. Vi udfylder skriftligt brobygningsskemaer for at beskrive barnets ressourcer og potentialer, så de bliver synlige for personalet, forældrene og den kommende børnehaveklasseleder. Vi tager billeder af barnet i forskellige situationer. Forældrene fortæller, når deres barn har tillært sig nye færdigheder, og på den måde opnås en dialog om barnets oplevelser af at mestre nye ting. 9

Barnet har en personlig mappe i børnehaven, hvor vi samler tegninger, malerier, billeder og opgaver. Mappen er tilgængelig for barnet og dets familie. Den bliver brugt til at snakke om de ting, der er sket i børnehaven. Evalueringsspørgsmål: Hvordan ser vi, at barnet er glad for at komme i børnehave? Tager børnene egne initiativer? Hvordan møder vi voksne børnene? Har vi voksne den anerkendende tilgang, som vi gerne vil have? SOCIALE KOMPETENCER Børnene skal have mulighed for at blive anerkendt og respekteret som de personer, de er, og opleve at være en del af fællesskabet. I fællesskabet udvikles de sociale kompetencer, som er en forudsætning for at kunne udvikle venskaber, tilhørsforhold til gruppen og andre gruppesammenhænge. Det er vigtigt af have kendskab til og forståelse for forskelligheder. Det er vigtigt, at personalet er opmærksomme på, at børns behov for tilknytning til andre børn er forskelligt. Det er ikke et succeskriterium at have så mange venner som muligt. Det vigtige er derimod, at barnet lærer at danne tilknytninger til en betydningsfuld anden. Det er også vigtigt, at personalet respekterer børn, der vælger at trække sig tilbage fra fællesskabet, når de har brug for at geare ned. Mål: Alle børn skal have muligheder for at indgå i ligeværdige sociale fællesskaber Alle børn skal have mulighed for at indgå i et fællesskab med både børn og voksne, hvor de har mulighed for at føle sig som en del af helheden. Børnene skal have mulighed for at opleve tryghed og tillid i relationer til både børn og voksne. Mål: Vi vil skabe miljøer, hvor børn kan opbygge gode venskaber og udvikle sig både socialt og fagligt Børn skal mødes af anerkendende og nærværende voksne, der støtter dem i at danne venskaber og fællesskaber, hvor de kan give og opnå anerkendelse fra andre. Vi skal give børnene kendskab til de sociale spilleregler, så de har mulighed for selv at skabe positive venskaber. Mål: Børn skal have medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati 10

Vi skal inddrage børnene i hverdagens aktiviteter, så de får mulighed for at være nysgerrigt udforskende sammen med andre. Børnene skal have mulighed for at samarbejde om fælles projekter og herigennem få forståelse for hinandens forskelligheder. Børnene skal have mulighed for at have indflydelse på deres hverdag dvs. foretage valg og give udtryk for deres meninger. Pædagogiske metoder og aktiviteter Vi arbejder bevidst med ros og opmuntring, udfordringer og succesoplevelser. Har fokus på det enkelte barns styrker frem for svagheder, for at få det ind i fællesskabet. Under leg og samvær giver vi børnene redskaber til selv at kunne begå sig i en social sammenhæng. Vi taler med børnene, når fx en konfliktsituation opstår, og hjælper dem med at få en forståelse for hinandens handlinger. En konfliktsituation kan opstå, når et barn gerne vil være med i en leg, men ikke formår at komme ind i legen på en god og hensigtsmæssig måde. Her er det den voksnes opgave at vise barnet, hvordan dette gøres, så barnet får redskaber til at komme ind i en legesituation på en god måde. Vi laver grupper på tværs af børnegrupperne (fællesdage) for af styrke fællesskabsfølelsen. Vi laver aktiviteter i mindre grupper. Det giver tryghed og nærvær. Mange af aktiviteterne med børnene styrker fællesskabsfølelsen. Aktiviteter kan være samling, fællesdage, fælles aktiviteter for alle børnehavens børn og ture ud af huset. Ved eksempelvis samling mødes alle børn ligeværdigt, og de voksne skaber rammerne, så alle børn har mulighed for at blive hørt og dele deres oplevelser med de andre i gruppen. Når vi holder fællesdage, styrkes børnenes relationer på tværs af husene. I hverdagen arbejder vi på at give børnene en følelse af ansvar og omsorg overfor hinanden. Vi taler sammen om forskelligheder og om, hvordan man behandler hinanden. Børnene lærer derigennem at opnå en forståelse og respekt for hinanden. Denne samhørighed bliver også brugt til at styrke fællesskabsfølelsen og bevidstheden om at være en del af en gruppe. Succeskriterier Vi kan se i vores hverdag, at målene er opnået når børnene: - Udviser ansvar, respekt og tolerance overfor hinanden. - Er opmærksomme på egne behov og kunne give udtryk for dem. - Er opmærksomme på andres behov ved fx at give trøst og hjælp til andre. - Opnår venskaber. - Indgår i fællesskaber. - Kender sociale spilleregler. Børn med særlige behov Vi støtter børnene i leg og samvær, hvor den voksne forklarer normer og regler i legen. Giver redskaber til, hvordan man inviterer venner med, og hvordan man selv 11

kommer ind i legen på en ordentlig måde. Vi hjælper dem med at takle en afvisning, og hvordan man kommer videre. I samråd med forældrene kan der søges om en støttepædagog, som kan give støtte og hjælpe barnet i en del af hverdagen. Dokumentation og formidling Vi laver iagttagelser. Vi tager billeder, printer ud og skriver tekst ved. Vi skriver i vores dagbog 2-3 gange om ugen, på informationstavlen, laver opslag og har daglig dialog med forældrene. Evalueringsspørgsmål: Udviser børnene empati for hinanden? Hvordan indgår børnene i sociale relationer? Hvordan ser vi at børnene har lært de sociale spilleregler? SPROGLIG UDVIKLING Det er vigtigt at arbejde bevidst med sprog for at kunne skabe kontakt med og forstå andre. Vi skal som voksne skabe rammer for, at børn har lyst til at udtrykke sig. Vi vil give børnene mulighed for at møde voksne, som bruger sproget understøttet af kropssprog, mimik og fagter. Sproget bruger vi i dagligdagens aktiviteter på mange måder for at give børnene indsigt i sprogets anvendelse. Mål: Barnet skal have mulighed for at udvikle sit sprog, ordforråd og begrebsforståelse gennem hverdagens aktiviteter Vi som voksne skal være opmærksomme på, at vores kropssprog, mimik og udtale er i overensstemmelse med hinanden. Vores sprog skal være klart og tydeligt, så børnene støttes i at udvikle et varieret og korrekt sprog samt en evne til at bruge sproget i forskellig kontekst. Vi skal være lyttende og interesseret i dialogen med børnene og sammen med børnene sætte ord på handlinger og oplevelser. Mål: Barnet skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler Børnene skal have mulighed for at få kendskab til forskellige udtryksformer som f.eks. fortælling, rim og remser, højtlæsning, sang og musik. Vi skal støtte og udvikle børnenes nysgerrighed i forhold til symboler, så børnene får mulighed for at få kendskab til bogstaver, tegn og tal. Mål: Barnet skal lære at bruge sproget i den kontekst, barnet er i. Børnene skal udvikle en forståelse af, at sproget bruges forskelligt afhængigt af, hvilken situation børnene er i. 12

Børnene skal have mulighed for at udvikle evnen til at anvende sproget til konflikt- og problemløsning. Pædagogiske metoder og aktiviteter Vi støtter børnene i at lære at bruge deres sprog i den daglige kontakt, at udvikle deres ordforråd og i at bruge et varieret og korrekt sprog. Det kan være under leg, i konfliktløsning, eller når man beder om hjælp. Vi ønsker at lære børnene den bedste indgangsvinkel og kontaktform, når man ønsker kontakt med andre. Hvis et barn beder om hjælp, men barnet ikke har sprog til at forklare, hvad det vil, prøver den voksne at finde frem til, hvad barnet ønsker ved fx at få barnet til at vise det, og herefter sætter den voksne ord på det. Barnet får hermed udviklet sit ordforråd. Vi udvikler også sproget gennem højtlæsning og bøger, som er tilgængelige for alle og passer til forskellige aldre. Ligeledes arbejder vi med rim, remser, sang og sanglege. Vi ønsker at give børnene den oplevelse, at bøger er en brugsgenstand, som er tilgængelig i børnehaven. Under samlingen opmuntres hvert enkelt barn til at være sprogligt aktiv samt at kunne modtage og forstå kollektive beskeder. Ved højtlæsning og historie- fortælling lærer børnene at lytte, de bliver motiveret til at genfortælle med egne ord og til selv at fortælle historier. Ved at de voksne er engagerede og aktive i vores projekter, gør vi børnene nysgerrige og interesserede, og derigennem får de mulighed for at tilegne sig mere konkret viden om specielle emner. I Storegruppen arbejder vi med fonemer. Denne metode giver børnene en forforståelse, når de senere møder bogstaver i skolen. Succeskriterier Vi kan se i vores hverdag at målet er nået, når børnene: - Selv tager en bog og fortæller andre om den. - Selv viser initiativ og fortæller om egne oplevelser. - Anvender sproget til konflikt- og problemløsning. - Sætter ord på egne og andres følelser. - Skriver/leger skole. - Udfører de individuelle og kollektive beskeder. - Overfører de voksenstyrede aktiviteter til deres egen leg. Børn med særlige behov Vurderer vi, at et barn har sproglige vanskeligheder, har børnehaven tilknyttet en talepædagog, som kan arbejde målrettet med barnet. Dette foregår altid i samarbejde med forældre og personale. Som personale har vi også fokus på barnets sprog i hverdagen, hvor vi kan sætte ind med særlige tilrettelagte sproglige aktiviteter i form af spil, øvelser, sange og højtlæsning. Vi har mulighed for at tilgodese det enkelte 13

barn ved at dele børnene op i mindre grupper, som kan variere i forhold til barnets alder og udvikling. I forhold til de tosprogede børn i institutionen er der en sprogpædagog tilknyttet, som laver sprogstimuleringsforløb. Når barnet starter i børnehaven, vurderer pædagogerne, om barnet har særlige sproglige udfordringer. Hvis det er tilfældet, testes barnet efter TRAS-metoden. Udfaldet af denne test bliver præsenteret for forældrene, når der afholdes 3-6- måneders samtale. Dokumentation og formidling Vi skriver dagbog 2-3 gange om ugen, skriver på informationstavle, tager billeder og udstiller de ting, børnene har lavet. Mundtlig dokumentation i forhold til daglig kontakt til forældrene og på forældremøder. Alle børn har en mappe, hvor der bliver samlet materiale fra forskellige aktiviteter. De børn, som har fonemer, har yderligere en mappe, hvor der er materialer om de bogstaver, de har haft. Evalueringsspørgsmål: Viderefører børnene f. eks sange, sanglege, rim og remser til egen leg? Kan børnene gøre sig forståelige overfor og forstå andre børn og voksne? KROP OG BEVÆGELSE Ved at skabe muligheder for udvikling af motoriske færdigheder og sanseoplevelser får børnene styrket deres krop og dermed også støttet deres naturlige lyst til bevægelse. Vi mener, at der er en sammenhæng mellem god motorik og læring. Desuden spiller gode kostvaner en stor rolle, og det er derfor vigtigt at sætte fokus på både kost og hygiejne, Mål: Barnet skal have mulighed for at være i bevægelse og opleve glæde ved sin krop Børnene skal have mulighed for at få viden om og kendskab til kroppens funktioner. Vi skal vise glæde ved fysisk udfoldelse, så børnene oplever glæden ved at være i bevægelse. Mål: barnet skal i dagtilbuddet sikres betingelser, der styrker den fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktivitet Børnene skal have kendskab til sunde kostvaner og betydningen af sundhed og god hygiejne. Alle børn skal have mulighed for kropslig udfoldelse både ude og inde. Alle børn skal tilgodeses uanset kultur, religion eller andre særlige hensyn. 14

Mål: Barnet skal støttes i at videreudvikle motoriske færdigheder i både leg og tilrettelagte udfordringer Børnene skal have mulighed for at styrke de motoriske færdigheder i forhold til deres udvikling. Børnene skal mødes af engageret og aktive voksne, der giver dem mulighed for forskellige bevægelsesudfordringer i dagligdagen. Pædagogiske metoder og aktiviteter Vi har nogle helt specielle udfoldelsesmuligheder i vores fysiske rammer i form af vores store legeplads og store indendørsarealer, hvor børnene har rige muligheder for motoriske udfoldelser både ude og inde, herunder både fin - og grovmotoriske aktiviteter. På legepladsen er der mulighed for,at børnenes motorik styrkes ved at cykle, gynge, spille fodbold, lege fanger og gemmer, køre mooncars og klatre i træer. På forhindringsbanen er der mulighed for at gå balancegang, kravle og hoppe ned. På bakken kan børnene rulle, rutsje ned, glide samt løbe op og ned. Uden for kan der være mulighed for at være med til at spille hockey, hinke, sjippe, løbe kondiløb rundt på legepladsen, deltage i boldlege, badminton samt værkstedsarbejde, hvor børnene kan hamre, save, måle, slibe og skrue. En voksenstyret aktivitet kan være, at børnene samles i en rundkreds på en optegnet cirkel på fliserne, hvor der kan laves faldskærmsleg eller sanglege med bevægelser. Vi har samarbejdet med Gerlev Idrætshøjskole og Kulturkørekortet om legekultur. De har introduceret nye lege, som vi har haft meget glæde af, og som vi også forventer at bruge fremadrettet i vores pædagogiske praksis. I vores kostpolitik lægger vi vægt på, at børnenes indtag af fedt og sukker minimeres, både i hverdagen og ved særlige lejligheder. Vi afholder sundhedsuge hvert efterår (uge 41) med fokus på kost og bevægelse. I løbet af ugen deltager børnene i planlagte aktiviteter på tværs af husene. Her bevidstgøres børnene om sund kost ved at lave plancher og snakke om sund og usund mad. Vi laver mad og forskellige bevægelses- aktiviteter med udgangspunkt i børnenes udviklingsniveau. Rammen for samvær ved spisning starter med borddækning, hvor børnene på skift deltager to og to. Vi starter med at vaske hænder, og børnene vejledes i borddækning efter en fast struktur. Vi lægger vægt på fællesskabet under måltidet. Børnene lærer at sætte pris på samværet, og det fremmer lysten til at spise. Børnene har mulighed for at bruge bestik og hælde vand op af kander. De lærer at bede om ting og rydde op efter sig. Ved samling udfordres børnene motorisk med dans, sanglege, fagte-sange, rytmikforløb og afspænding. Her arbejder vi også med at give børnene en grundlæggende viden om kroppen og dens funktioner. 15

I garderoben lærer vi børnene at klæde sig af og på, lyne og knappe ved at give dem den tid,de har brug for. I puderummet kan børnene udfolde sig frit dvs. lege nogle lege, som ville være for støjende eller fylde for meget fysisk i grupperummene. Vi har i de aldersopdelte børnegrupper arbejdet målrettet med at styrke børnenes motorik med henblik på sprogudvikling. Der arbejdes med sanglege, sange med fagter, faldskærmsleg, rim og remser, gymnastikforløb, mundmotorik, øvelser, dans og afspænding. Metoden har været en fast struktur med samme start og slutning. Der har været mange gentagelser, så alle børn har fået mulighed for at tage del i læringen. Det er vigtigt, at vi som voksne er forbilleder, at vi viser glæde ved at bevæge os, at vi opmuntrer og igangsætter fysiske aktiviteter med børnene, så børnene selv finder glæde ved at bruge deres krop og selv formår at videreføre og udvikle det, de har lært. Succeskriterier Vi kan se i vores hverdag at målene er nået når børnene: - Selv tager initiativ og tør gøre ting uden de voksnes styring. - Udstråler glæde ved motorisk aktivitet. - Selv kan igangsætte og udføre motoriske aktiviteter. - Selv kan tage tøj af og på. - Cykler på tohjulet cykel. - Griber en bold. - Spiser med kniv og gaffel. Børn med særlige behov Har barnet et særligt behov for motorisk udvikling, er det altid i samråd med forældrene, at vi vurderer, hvilke hjælpeforanstaltninger der skal til. Det kan være i form af vejledning fra en motorikkonsulent, men det kan også være ved hjælp af mindre redskaber, så som kuglepude til massage og hjælpesaks. Disse børn har krav på, at vi tilbyder dem særligt tilrettelagte rammer og aktiviteter, så de kan udvikle sig så optimalt som muligt. Det enkelte barn indgår som hovedregel i en del af en gruppe, og gruppestørrelsen kan variere i forhold til barnets alder og udvikling. Ved fællessamling hjælpes barnet ved at få særlig kontakt og støtte af en voksen. Dokumentation og formidling Dokumentationen foregår dels i form af billeder,og dels gennem vores dagbog og med udstillinger af børnenes kreative frembringelser. Tegn på læring sker også, når børnene synger og leger de sange og lege, som de har lært. Evalueringsspørgsmål: Hvordan kan vi forbedre mulighederne for fysisk udfoldelse? Tager børnene selv initiativ til motoriske aktiviteter? Ved børnene, hvad gode kostvaner er? 16

NATUR OG NATURFÆNOMENER Børn er nysgerrige, og vi vil udvikle deres nysgerrighed og respekten for naturen. Vi vil give børnene en viden om naturen og inddrage dem i naturens mangfoldighed. Vi vil give dem naturoplevelser ved at give dem mulighed for at bruge sanserne og vi vægter naturen i nærmiljøet højt. Mål: Barnet skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og miljø Børnene skal have mulighed for at glædes ved naturen, både på legepladsen og i naturen udenfor børnehaven. Børnene skal mødes af voksne, der viser glæde ved og respekt for naturen. Børnene skal have mulighed for at opleve naturens skiftende årstider gennem deres sanser. Børnene skal opleve,at de kan bruge naturen i deres spontane og fantasifulde leg. Mål: Barnet skal opleve og erfare samspillet mellem menneskene og naturen Børnene skal have mulighed for at lære om og få erfaringer med naturen. Børnene skal mødes af voksne, der er støttende og inspirerende overfor børnenes nysgerrighed. Børnene skal lære at respektere naturen og miljøet. Mål: Barnet skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen som et rum for at udforske verden Børnene skal have mulighed for at arbejde med naturens dyr, planter og materialer. Børnene skal mødes af voksne, der er vidende og inspirerende. Børnene skal have tid til at fordybe sig og stille spørgsmål til egne erfaringer. Pædagogiske metoder og aktiviteter Vi har tradition for Blomstens dag. En bestemt dag i maj måned kommer børnene med en plante hver, som vi i fællesskab planter i bede og blomsterkasser. Børnenes navne bliver bundet på planterne. Børnene får ansvaret for at passe og pleje deres plante hele sommeren. De lærer planternes navne og forskelligheder. Børnene lærer at have respekt for hinandens planter. Børnene oplever glæde ved at have udvalgt en plante sammen med mor og far, som skal blive en del af børnehavens legeplads. Børnene lærer om dyr og planter på forskellige årstider. Vi følger med i, hvad der sker i naturen, at træernes knopper og planter springer ud, at fuglene bygger reder. Vi bruger naturen på vores legeplads, vender en sten, hvor billerne pibler frem, begraver en død fugl osv. 17

Om sommeren giver vi børnene mulighed for at eksperimentere med vand og mudder på forskellige måder. Vi passer og plejer de blomster, vi har plantet. Om efteråret bruger vi naturens frugter og bær. Vi koger, sylter, bager, smager og lugter. Vi ser forandringer på træer og planter. Vi samler nødder og kastanjer, som vi spiser, snakker om og laver figurer af. Om vinteren, når der er sne, bruger vi sneen som legeredskab. Vi har en dejlig stor kælkebakke, som giver børnene mulighed for at kælke, rutsje, glide og rulle. Børnene har stor mulighed for at udfolde sig motorisk. Vi bygger snemænd, laver snebold kamp, engle og leger på isen. Børnene får bevidsthed om, hvad det betyder for dyrene, når det er vinter. F.eks. snakker vi om, hvordan de finder mad om vinteren. Når det regner, samles der vand på legepladsen i spande, der bygges kanaler, leges med mudder, der bliver hoppet/kørt i vandpytter og meget mere. Vi har en stor bålplads i børnehaven, hvor der er plads til mange børn. Derfor bruger vi bålet i årets gang. Året rundt laver vi mad på bålet. Vi laver suppe og anden bålmad. I forbindelse med vores trafikprojekt i Storegruppen lærer børnene, hvilken betydning årstiderne har. Mørketid behovet for reflekser og lygter. Regn og sne hvordan det påvirker vores færden i trafikken. Succeskriterier Vi kan se i vores hverdag, at vores mål er nået når: - Børnene viser interesse for ting i naturen. Interessen kan ses ved at børnene snakker om og spørger til naturen. Hvis vi f.eks. går en tur i skoven pg børnene efterfølgende genkender eller benævner dyr eller planter, de har set på turen. - De ting og aktiviteter vi har lavet genspejler sig i børnenes leg. - Børnene viser interesse for at opsøge mere viden om naturen. F.eks når de spørger til dyr som de ikke kender. - Børnene selv kan fortælle hvordan man færdes i trafikken. Børn med særlige behov Afhængigt af barnets problem er det vigtigt, at vi tilpasser udfordringer og aktiviteter, så disse børn opnår succes oplevelser. Når vi laver aktiviteter, deles børnene op i mindre grupper, og vi tager hensyn til sammensætningen i børnegruppen. Det gør, at det enkelte barn kan få størst muligt udbytte af turen/aktiviteten og kan deltage i sit eget tempo. Dokumentation og formidling Sammen med børnene laver vi bålmad, vi skriver i dagbog, tager billeder. Børnene tegner, maler og former deres oplevelser. I Storegruppen laver de en mappe med trafikopgaver. 18

Evalueringsspørgsmål: Hvordan bruger børnene naturen? Viderefører børnene deres viden om naturen? Hvordan kan vi gøre børnene nysgerrige på naturen? KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Det er vores opgave som voksne at formidle viden om forskellige kulturelle udtryksformer. Derved får børnene kendskab til kultur og til det samfund, vi lever i. Det er vigtigt at skabe rammer for mange forskellige kulturelle oplevelser og derved styrke børnene i at udvikle fantasi, nysgerrighed og spontanitet. Mål: Glæden ved kunst og kultur skal stimuleres Børnene skal have mulighed for at deltage i mange forskellige kulturelle udtryksformer og opleve glæde derved. Vi skal være med til at skabe de fysiske rammer for disse aktiviteter, så børnenes interesse, fantasi og spontanitet underbygges. Vi skal være støttende overfor børnenes nysgerrighed og være bevidste om vores rolle som kulturformidlere. Børnene skal opleve,, at der er tid til fordybelse og mulighed for at vælge sin egen udtryksform. Mål: Barnet skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturel aktivitet Børnene skal have mulighed for at have indflydelse på planlægning af aktiviteter og herunder valg af materialer der skal bruges i aktiviteterne. Børnene skal have mulighed for at få kendskab til forskellige materialer og deres anvendelse. Børnene skal have mulighed for, at børnelitteratur, faglitteratur, musik, billeder m.v. i forskellige genrer er til rådighed for dem og giver oplevelse og inspiration i hverdagen. Mål: Barnet skal møde pædagogisk personale, der selv er aktive kulturbrugere og støtter barnet i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryks-former Børnene skal møde voksne som aktivt formidler kultur og som giver børnene inspiration til at lære om og få erfaring med forskellige kulturelle udtryksformer. Børnene skal have mulighed for at få indsigt i vores samfund og de forskellige kulturer det indeholder. 19

Pædagogiske metoder og aktiviteter I forbindelse med årstidens traditioner afholder vi fastelavn, påske, sommerfest for børn og forældre, skt. Hans, halloween, fødselsdage og jul. Vi holder blandt andet juleklip med forældre og bedsteforældre og deltager i julegudstjeneste i den lokale kirke. Vi synger sange, læser bøger og fortæller historier som hører under de forskellige traditioner og årstider. Vi laver mad efter traditionerne og årstiden. Vi udsmykker husene med klip, malerier, tegninger, skulpturer for at understrege traditionerne og årstiderne. Vi holder samling 2-3 gange om ugen. Vi synger, fortæller historier og eventyr, snakker om regler i børnehaven, leger voksenstyrede lege og sanglege. Børnene har mulighed for at klæde sig ud og danse til musik fra cd-afspiller. I forbindelse med trafikprojektet har vi taget billeder af trafikken og nærområdet. Vi har brugt sanserne til at eksperimentere og skabe eksempelvis rytmepinde og trafikbane. Børnehaven er i besiddelse af forskellige musikgenrer, som børnene får kendskab til. Vi synger og dramatiserer sange og eventyr. Vi tager på biblioteket med børnene og låner bøger. Vi modtager bogkasser fra biblioteket med bøger i forskellige genrer. Bøgerne er placeret, så de er tilgængelige for børnene. Det giver børnene mulighed for at få kendskab til bøger og opleve glæden ved at bruge dem. Succeskriterier Vi kan se, at målene er nået når børnene: - Spontant udtrykker sig via musik, sang, drama, billeder og historiefortælling i deres leg. - Når børnene kommer med bøger og opfordrer de voksne til højtlæsning. - Når børnene virker interesseret i og kan huske traditionerne fra sidste år. - Når børnene viser glæde og interesse ved forskellige kulturelle udtryksformer. Børn med særlige behov Det er vigtigt, af vi voksne er bevidste om vores rolle som kulturformidlere, men også er opmærksomme på børnenes forskellige traditioner og kulturer. Vi er opmærksomme på, at der er litteratur, der passer til børnenes udviklingsniveau. Vi skal være bevidste om børnenes udviklingsniveau og hjælpe dem derudfra. Vi skal være gode til atinformere de tosprogede børn og deres familier om den danske kultur og vores børnehave, således at familien føler sig som en del af 20

børnehaven. Samtidig skal vi være åbne for at høre om kulturen hos de forskellige tosprogede familier. Dokumentation og formidling Vi opfører teater/eventyr for hinanden, skriver dagbog, sætter plancher op med billeder af aktivitet eller afholdelse af en tradition. Eller hvis der er noget, vi bare gerne vil vise. Evalueringsspørgsmål: Viser børnene interesse for de forskellige kulturelle udtryksformer? Hvordan kan vi styrke børnenes muligheder for at opleve forskellige kulturelle udtryksformer? DOKUMENTATION OG EVALUERING GENERELT: Vi vil tage udgangspunkt i nogle få projekter. Når projekterne er færdige vil vi analysere, hvor mange læreplanstemaer vi er kommet ind omkring. Hvis der er et læreplanstema, der ikke er så ofte berørt, så kan vi tilrettelægge en aktivitet, hvor dette tema er i centrum. Vi vil arbejde med børnene i små grupper, så alle børn på skift får mulighed for at opnå fordybelse og nærvær i aktiviteten og derved får oplevelsen på allernærmeste hold. Det er vores opgave som voksne at sørge for at alle børn bliver inddraget i aktiviteter i løbet af året. Vi er klar over, at andre børn end de implicerede kan få en anden slags oplevelser ved at overvære/observere aktiviteterne, men vi ønsker at alle børn i løbet af året skal opleve at være hovedpersoner i nogle aktiviteter. Personalet ønsker at systematisere dokumentation og evaluering i styreark/skemaer, hvor vi beskriver forventet mål med aktiviteten, de læreplanstemaer, vi forventer bliver inddraget, og så det faktiske udbytte for børnene af aktiviteten. Vi ønsker at øve os i at blive mere skarpe på de mål, vi sætter os for den enkelte aktivitet, da vi forventer, at dokumentation og evaluering efterfølgende kan blive tilsvarende skarpe. Vi har udarbejdet et sådant styreark, som vi har vedlagt denne læreplan som bilag 2. Vi er i gang med processen med disse tiltag. Men vi må konstatere, at den interne dokumentation ikke er kommet ind i en kontinuerlig rytme. Vi havde til hensigt at arbejde med vores styreark på husmøderne. De blev som tidligere nævnt aflyst en del gange, hvorfor styrearkene heller ikke blev benyttet. Efter at vi har draget omsorg for, at husmøderne afholdes, vil vi fortsætte den planlagte proces med, at hvert hus evaluerer 1 aktivitet hver anden måned. Det vil fremover stå som fast punkt på husmøderne hver 2. måned. Vi ønsker at evaluere på aktiviteter såvel på fællesdage (aktiviteter på tværs af husene) som på dage i husene. 21

STATUS Den dokumentation og evaluering, vi hidtil har udøvet, har som det fremgår under hvert enkelt læreplanstema, været: At skrive i dagbog til forældrene 2-3 gange om ugen, billeddokumentation, børnenes mapper, børnenes kreative frembringelser, udstilling af naturmaterialer. Alt dette har været rigtig god dokumentation over for forældre og børn i forhold til at synliggøre de aktiviteter, der foregår i børnehaven. Vi mener, at det har rigtig stor værdi at fortsætte med disse ting, da det giver forældrene god mulighed for at følge med i, hvad der foregår i børnehaven. Og det giver børnene mulighed for at genopleve aktiviteterne. Dér, hvor vi mangler erfaring, det er på området, der hedder intern dokumentation dvs. den dokumentation og evaluering vi bruger for at skærpe vores blik på de pædagogiske aktiviteter og udvikle disse. Denne erfaring mangler vi stadig vi mangler at have følelsen af at være i en rytme. Vi er dog ikke i tvivl om, at vores faglige blik er skærpet i forhold til de aktiviteter, vi laver med børnene. Nogle af de indsigter, vi har fået, formidlede vi videre til forældrene på et forældremøde her i foråret. 3 af pædagogerne formidlede erfaringerne fra et projekt, hvor børnene skulle lave julegaver til deres forældre. Undervejs i processen viste sig noget forunderligt: Børnene fik læring på nogle af de områder, som pædagogerne havde forestillet sig. Men de fik også læring på nogle ganske andre områder og inden for nogle helt andre læreplanstemaer end oprindeligt planlagt. De fik fx styrket deres fællesskabsfølelse, fordi de fik lyst til at sætte de malerier, de havde lavet, op på en lang række og herefter udtrykte: Dem har vi lavet!! Der var også læring inde for den alsidige personlige udvikling, hvor et barn gav udtryk for et meget bevidst valg i forhold til, at hans biologiske forældre og ikke hans plejeforældre skulle modtage de gaver, han havde lavet. Arbejdet med dokumentationsskemaet, som er vedlagt disse læreplaner som bilag 1, har givet følgende erfaringer: Vi bliver mere fokuserede på vores mål, når vi bruger skemaet. Vi bliver tvunget til at tage stilling til: hvorfor gør vi det? Hvor mange børn skal være med? Et af husene havde konsekvent valgt at inddrage hele børnegruppen i de aktiviteter, der blev lavet skema på. Her stillede pædagogerne sig selv spørgsmålet: Vi har 4-6 børn, der skal have en ekstra indsats på dette område; hvad skal de have? Hvordan gør vi det? Efter gennemførelsen af aktiviteten, blev den evalueret. Pædagogerne konstaterede, at de havde opnået deres mål bl.a. ved at observere, at børnene havde fået et øget ordforråd eller kendskab til det emne, man havde beskæftiget sig med, og ved at se, at børnene selv gik videre med tingene og fx inddrog noget fra emnet i deres spontane leg. I alle huse sidder det på rygmarven hos pædagogerne at tænke reflekterende i forhold til de aktiviteter, der bliver gennemført, ofte gøres det blot mundtligt i en dialog mellem pædagogerne. Vi er opmærksomme på, at den reflekterende dokumentation vil blive mere skarp, når vi bruger skemaerne og skriftliggør vores erfaringer. Personalet ser således frem til via dokumentation og evaluering at gøre vores pædagogiske praksis endnu mere synlig for os selv, få overblik over, hvad vi har været rundt om og på den måde højne fagligheden. 22

PERPSPEKTIVERING Udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner har taget udgangspunkt i det værdigrundlag, der er lavet for Børnehaven på Skanderborgvej og i Mål og rammer for pædagogiske læreplaner i Slagelse kommune 2011, som er blevet formidlet ud til institutionerne af Center for dagtilbud. Pædagogiske dage kontinuerlig faglig udvikling Personalet har som tidligere nævnt afholdt pædagogiske dage i 2009 og 2010. Her har vi blandt andet udviklet 4 modeller, som er vedlagt denne læreplan som bilag. Vi vil fortsætte med at holde pædagogiske dage i de kommende år, da vi har erfaring for, at det er meget vigtigt for personalet at prioritere tid til at tale med hinanden om vores pædagogiske værdier og praksis i andre rammer end institutionens. Vi oplever også, at det er en måde, hvorpå ledelsen kan vise medarbejderne, at vi værdsætter den store indsats, der ydes hver dag. Vi dygtiggør os hele tiden: Kompetenceudviklingsprojekt i lege I foråret 2011 var vi en del af et kompetenceudviklingsprojekt, som Gerlev Idrætshøjskole stod for. 3 pædagoger deltog i projektet. De fik indblik i teori og praksis i forhold til leg som pædagogisk redskab. Sammen med kursuslederen reflekterede de over: Hvorfor leger man? Og de nåede frem til, at de store fælleslege på legepladsen kan udvikle empati, samarbejdsevne og erfaring med at overholde regler i legen. Disse kompetencer kan udvikles, samtidig med at man har det sjovt! Vi afprøvede nogle af legene under sommerfesten sammen med forældrene, og de var med til blandt andet at skabe en fællesskabsfølelse. Kurser i Sprogpakken Vi sender 3 medarbejdere på kursus i at stimulere børns sprog. 1 af medarbejderne bliver nøgleperson i kommunen inden for området. Vi har været til informationsmøde om kurserne og vi glæder os til at få kendskab til en række nye værktøjer, som kan styrke sprogtilegnelsen og glæden ved at bruge sproget hos vores børn. Førstehjælpskursus Vi er i fuld gang med at opdatere personalegruppen i forhold til førstehjælps-kurser. Marte meo forløb En af vores medarbejdere skal gennem det næste halve år deltage i et forløb, hvor hun får kendskab til marte meo metodens teknikker. Ledelseskursus: Leder og souschef prioriterede i foråret 2011 at tage på et todages ledelses-kursus i bl.a. U-teori. Vi gjorde det for at få input til en fælles referenceramme i forhold udviklingen af vores visioner for børnehaven. Vi havde stort udbytte af kurset og ønsker at tage af sted på ledelsesudviklingskursus sammen 1 gang om året. 23

Temadage: Vi forsøger at holde os opdaterede inden for ny viden på relevante områder. Vi har således været 3 mennesker af sted på en temadag arrangeret af integrationsministeriet, hvor vi fik indblik i et forældresamarbejdsprojekt og et pædagogisk projekt, der begge havde til hensigt at skabe bedre mulighed for at etnisk danske og tosprogede mennesker forstår sig selv og hinanden. Vi vil her til november sende 2 mennesker af sted til temadag om posttraumatisk stress forstyrrelse, arrangeret af Nordbycentret. Kompetenceudviklingsprojekt i forhold til børn med behov for særlige støtte Personalet skal kompetenceudvikles i det kommende år, da vi har fået funktionen at skulle rumme 6 pladser til børn med behov for særlige støtte. Vi ser frem til, at vores personalegruppe får et fælles sprog og nogle fælles erfaringer i forhold til, hvordan vi rummer disse børn med særlige behov på den bedst mulige måde. Vi har i skrivende stund afholdt kick-off og 1. Kursusdag, hvor vi fik såvel teori som forslag til konkrete redskaber i forhold til arbejdet med vores børn. 24

Skema til dokumentation og evaluering af pædagogiske aktiviteter: Aktivitet: Hvilket læreplanstema er der fokus på i aktiviteten?: Mål for planlagt aktivitet Tegn på læring Beskrivelse af aktivitet (Metode) Hvem gør hvad? Antal børn, der deltager i aktiviteten. Begrund antal. Projektets varighed Hvad vil du bruge til at dokumentere med? Hvem indsamler dokumentationen? Blev målet nået? Hvis ja, beskriv Hvis nej, beskriv Blev andre mål end de planlagte nået? Hvad kan vi gøre anderledes? Øvrige kommentarer Dato: Tovholder på aktivitet: 25

Vejledning til skema til dokumentation og evaluering. Aktivitet: Hvilket læreplanstema er der fokus på i aktiviteten?: Mål for planlagt aktivitet Tegn på læring Beskrivelse af aktivitet (Metode) Hvem gør hvad? Antal børn, der deltager i aktiviteten. Projektets varighed Hvad vil du bruge til at dokumentere med? Hvem indsamler dokumentationen? Blev målet nået? Hvis ja, beskriv Hvis nej, beskriv Hvad er formålet med aktiviteten (max. 3 formål). Børnene skal have mulighed for at.. Fx går børnene selv i gang med at rime, spille vendespil, genfortælle eventyr osv. Det skal være meget konkrete eksempler Hvad gør vi helt konkret, fx spille vendespil, klippe, sangleg, rim og remser, eventyr med fokus på bestemte emner mv. Vigtigt at udfylde hvem gør hvad! Begrund antal, evt. navne Foregår aktiviteten i 2 uger, ½ år, 1 dag? Tag på forhånd stilling til, om du vil bruge billeder, praksisfortællinger, børnetegninger, plancher med materialer Her ses på tegn på læring Har børnene vist andre tegn på læring end de forventede? Blev andre mål end de planlagte nået? Hvad kan vi gøre anderledes? Øvrige kommentarer Dato: Tovholder på aktivitet: 26

DET 3-DELTE PÆDAGOGISKE ARBEJDE 27

ARBEJDET MED BØRNENE 28

ARBEJDET MED FAMILIERNE 29