1 INDLEDNING... 3 2 VEJLENSERNE KAPITEL 1... 3 2.1 KAPITEL 1: RESULTATER... 3 2.2 DE STORE TAL VEJLE KOMMUNE SAMMENLIGNET MED DET ØVRIGE DANMARK... 4 2.3 ET NÆRMERE KIG PÅ BORGERE I FORSKELLIG BOLIGEJERFORMER... 5 2.4 ET NÆRMERE KIG PÅ BORGERNE INDEN FOR SOGNE... 9 2.5 ET NÆRMERE KIG PÅ UDVALGTE BOLIGOMRÅDER... 13 3 TILFLYTTERANALYSE VEJLE KOMMUNE 2011 KAPITEL 2... 16 3.1 KAPITEL 2: RESULTATER... 16 3.2 BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I VEJLE KOMMUNE... 17 3.3 PROFIL AF TILFLYTTERE PÅ BAGGRUND AF TILFLYTTERANALYSEN... 17 3.4 ANTAL BORGERE... 18 3.5 ALDERSFORDELING... 19 3.6 TILFLYTTERE FORDELT PÅ ALDER... 20 3.7 UDDANNELSE... 20 3.8 TILFLYTTERNES UDDANNELSE... 21 3.9 BESKÆFTIGELSE... 22 3.10 TILFLYTTERNES BESKÆFTIGELSE... 22 3.11 TILFLYTTERNES BESKÆFTIGELSE OG BOLIGTYPE... 23 3.12 HUSSTANDSSAMMENSÆTNING... 25 3.13 HUSSTANDSSAMMENSÆTNINGEN HOS TILFLYTTERNE... 25 3.14 TILFLYTTERENS VALG AF BOLIG... 26 3.15 BOLIG OG BESKÆFTIGELSE... 27 3.16 TILFLYTTERENS BOLIGVALG... 28 3.17 HUSSTANDSINDKOMST... 30 3.18 TILFLYTTERNES HUSSTANDSINDKOMST... 30 3.19 HUSSTANDSSAMMENSÆTNING OG INDKOMST... 31 3.20 HUSSTANDSINDKOMST OG BOLIGTYPE... 32 3.21 HUSSTANDSSAMMENSÆTNING OG BOLIGENS EJERFORM... 33 3.22 TIL OG FRAFLYTNINGER... 33 3.23 TILFLYTTERES BESKÆFTIGELSE FRA UDVALGTE FRAFLYTNINGSKOMMUNER... 33 3.24 INTERNE FLYTNINGER... 34 3.25 ÅRSAGER TIL FLYTNING... 35 3.26 BOLIG OG BOLIGOMRÅDE... 35 3.27 BEMÆRKNINGER FRA BESVARELSERNE AF SPØRGESKEMAERNE... 38 4 BOLIGMASSEN I VEJLE KOMMUNE INDLEDNING KAPITEL 3... 40 4.1 BOLIGER I VEJLE KOMMUNE ET SAMLET OVERBLIK... 40 4.2 BOLIGMASSEN I ET GEOGRAFISK PERSPEKTIV... 41 4.3 BOLIGTYPER... 42 4.4 BOLIGMASSENS EJERSKAB... 43 4.5 BOLIGMASSEN MED FOKUS PÅ ALDER... 44 4.6 NYBYGGERI... 45 4.7 ALMENE BOLIGER... 46 2
1 Indledning Vejle Kommune vil skabe bedre vilkår for vækst i erhvervslivet og for bosætning. Derfor har Byrådet sat fokus på kommunens boligmasse og bosætningsstrategi. Strategien handler, stærkt forenklet, om at videreudvikle Vejle Kommunes position som et vækstcenter. Denne rapport er udarbejdet som bilag til bosætningsstrategien. Rapporten består af tre overordnede kapitler. Det første kapitel omhandler indkomst, uddannelses og arbejdsmarkedstilknytning for borgerne i Vejle Kommune. Det andet kapitel indeholder en tilflytteranalyse udarbejdet i foråret 2011 på baggrund af tilflytninger i 2010. Det tredje kapitel indeholder en kortlægning af boligmassen i Vejle Kommune. Vejle Kommune er en attraktiv bosætningskommune, centralt placeret i det østjyske bybånd og i et vækstområde med mange valgmuligheder inden for jobs, boliger, store og små bysamfund, god infrastruktur og en enestående natur. Vejle by har et stort udbud af boliger, arbejdspladser, butikker og byoplevelser. Bosat i Vejle har man inden for en times kørsel mulighed for at nå mere end 600.000 arbejdspladser. I Vejle Kommune er adgangsforholdene til motorveje gode, og der er muligheder for at anvende offentlig transport i form af tog og busser samt muligheden for at nå både indenrigs og udenrigs destinationer fra Billund lufthavn. Vejle Kommune har byer med boliger i alle størrelser og typer. Overalt i kommunen er der enestående natur, fjord, ådale og meget kuperede landskaber. Vækst skabes til syvende og sidst af mennesker, kommunens borgere, folk der arbejder i lokale virksomheder og besøgende. Overordnet et todelt fokus, hvor den første del er rettet mod vejlenserne som de er i dag, og den anden del er rettet mod de nye vejlensere. 2 Vejlenserne kapitel 1 Kapitlet er opbygget således, at der indledningsvis fokuseres på Vejle Kommune kontra Region Syddanmark og Danmark som helhed. Her vil der så at sige være fokus på de store tal. Efterfølgende vendes fokus mod forskellige boligejerformer, og karakteristika ved deres beboere, som de optræder i Vejle Kommune. Herefter kigges mere indgående på specifikke områder i Vejle Kommune, med henblik på at vise den interne variation mellem kommunens forskellige delområder. Dette afsnit er opdelt i to, således at der først fokuseres på forskelle på sogneniveau, mens der efterfølgende ses nærmere på almene boligområder. Det er vigtigt at være opmærksom på at kortlægningen i rapportens første kapitel er udarbejdet med boligen eller boligområdet som indgangsvinkel. Kortlægningen skal dermed give svar på, hvad der karakteriserer borgere i specifikke boligformer og/eller boligområder. 2.1 Kapitel 1: Resultater Analysen af borgerne i Vejle Kommune viser, at borgerne har en gennemsnitlig højere indkomst end resten af Danmark, at tilknytningen til arbejdsmarked er høj samt at antallet af borgere med en videregående uddannelse er over 30%. Resultaterne af analysen fordelt på sogne viser, at der er stor variation i uddannelsesniveau, indkomster og arbejdsmarkedstilknytning. Sognets andel af ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og øvrige boligtyper har indflydelse på sognes sammensætning. Der er mere end 110.000 kr. til forskel i gennemsnitsindkomsterne mellem den højeste og den laveste gennemsnitsindkomst i kommunen. Analysen viser desuden, at forskellene i gennemsnitsindkomster mellem boligejertyperne ejerbolig og almenbolig er knap 70.000 kr. Analysen viser, at en lav gennemsnitsindkomst ikke er ensbetydende med lav til knytning til arbejdsmarkedet. Nogle sogne med en lav gennemsnitsindkomst har en høj tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at de sociale udfordringer, der er knyttet til manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke har en sammenhæng til indkomstniveauet i området. Opsummeret viser analysen, at: Gennemsnitsindkomster i Vejle Kommune er over lands og regionsgennemsnittet. Andelen af borgere i 1. kvintil er lavere end lands og regionsgennemsnittet. Høj tilknytning til arbejdsmarked 2,8% over landsgennemsnittet. 3
De højeste husstandsindkomster har borgere i ejerboliger. Andelen af fattige er 3,7%. Borgere med mellemlang uddannelse bor i andelsboliger. Borgere med en lang videregående uddannelse bor i ejerboliger. 2.2 De store tal Vejle Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark De gennemsnitlige beregnede disponible husstandsindkomster i henholdsvis Vejle Kommune, Region Syddanmark og hele landet er vist i nedenstående tabel 1. Det ses af tabellen, at borgerne i Vejle Kommune har højere indkomster end den gennemsnitlige borger i såvel Danmark som helhed som de øvrige borgere i Region Syddanmark. Det ses imidlertid også af tabellen, at indkomstudviklingen fra 2007 2010 har været lavere i Vejle Kommune end i resten af regionen. Nedenstående tabel har udgangspunkt i en beregnet disponibel indkomst per husstand. Beregningen tager højde for de forskelle, der er mellem husstande bestående af én indkomst og husstande bestående af to. Dette gøres ved anvendelse af ækvivaleringsfaktoren. Det betyder, at for eksempel en husstand bestående af 2 voksne med en indkomst på henholdsvis 100.000 kr. og 200.000 kr. i tabellen har en disponibel indkomst på 197.900 kr., idet indkomsterne lægges sammen og divideres med ækvivaleringsfaktoren (1,52). Tabel 1: Disponible ækvivalerede indkomster 2007 (kr.) 2008 (kr.) 2009 (kr.) 2010 (kr.) Ændring fra 2007 10 (%) Vejle Kommune 185.279 191.521 194.717 198.840 7,32 Region Syddanmark 171.852 179.138 181.990 186.047 8,26 Hele landet 181.098 188.261 190.539 193.296 6,74 Når der arbejdes med indkomstanalyser er det normalt at fokusere på kvintiler, der grupperer befolkningen på baggrund af indkomstniveauer. Ved hjælp af denne tilgang får man vist spredningen i indkomster inden for en given befolkningsgruppe og/eller boligområde. I tabel 2 er vist indkomstfordelingerne i Vejle Kommune, Region Syddanmark og Danmark som helhed. Befolkningen er opdelt i fem indkomstgrupper. Første indkomstgruppe (1. kvintil) indeholder den befolkningsgruppe, der har de laveste indkomster, mens 5. kvintil indeholder den befolkningsgruppe, der har de højeste indkomster. Det ses af tabellen, at Vejle Kommune har færre indkomster i den lave ende, mens der er flere i de højere indkomstgrupper, end i Region Syddanmark og landet som helhed. Tabel 2: Indkomstfordelingen Vejle Kommune, Region Syddanmark og hele landet 1. kvintil (0 125.000) 2. kvintil (ml. 125.000 160.000) 4 3. kvintil (ml. 160.000 195.000) 4. kvintil (ml. 195.000 246.000) 5. kvintil (ml 246.000 ) Vejle Kommune 16 20 21 22 21 Region Syddanmark 20 22 21 20 17 Hele landet 20 20 20 20 20 Note: Der er foretaget afrunding til nærmeste tusinde i de angivne beløbsgrænser I ovenstående er der fokuseret på indkomster og fordelingen af disse. Kortlægningen viste blandt andet, at Vejle Kommune har højere gennemsnitlige indkomster end på landsplan, og at kommunen har færre med lave indkomster end i resten af landet. I forlængelse heraf er det naturligt at se på arbejdsmarkedstilknytningen blandt kommunens borgere. I tabel 3 er vist den procentvise andel af borgere i beskæftigelse, ledige, modtager kontanthjælp, tildelt førtidspension eller uden for arbejdsstyrken. Det ses af tabellen, at Vejle Kommune har en højere beskæftigelsesprocent og færre på førtidspension end landet og regionen generelt.
Tabel 3: Arbejdsmarkedstilknytning i aldersgruppen 25 64 år I beskæftigelse Ledig Kontanthjælp Førtidspension Øvr. udenfor arbejdsstyrken Vejle Kommune 80,2 1,0 1,4 6,0 11,4 100 Region Syddanmark 77,2 1,1 1,4 8,0 12,3 100 Hele landet 77,4 1,3 1,4 6,9 12,9 100 Note: Opgørelsen er afgrænset til de 25 64 årige Fokuseres i stedet på uddannelsesniveauet ses dette i nedenstående figur. Figuren viser, at uddannelsesniveauet i Vejle Kommune er meget lig niveauet på landsplan, mens der er flere med videregående uddannelser i Vejle Kommune end i Region Syddanmark som helhed. I alt Figur 1: Højeste uddannelses niveau for personer for aldersgruppen 25 64 år i procent Hele landet 25,5 6,1 36,7 31,8 Grundskole Region Syddanmark 27,4 4,7 40,0 27,9 Gymnasium Faglært Videregående Vejle Kommune 26,2 5,2 37,6 31,1 Kategorien videregående uddannelse er en sammentælling af korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Når der tales om vidensarbejdere er der imidlertid primært tale om den sidste kategori, altså borgere med lange videregående uddannelser, kandidat eller Phd niveau. I tabel 4 er fokus rettet alene på denne kategori og udviklingen i denne hen over perioden 2007 2010. Tabel 4 viser for det første, at Vejle Kommune nu har en markant lavere andel end landet som helhed. Tabellen viser imidlertid også, for det andet, at væksten i højtuddannede borgere har været (svagt) stærkere i Vejle Kommune end i regionen generelt og Danmark som helhed. Tabel 4: Andel med en videregående uddannelse for aldersgruppen 25 64 år 2007 2008 2009 2010 Ændring fra 2007 10 (%) Vejle Kommune 5,2 5,5 5,7 5,9 13,5 Region Syddanmark 4,4 4,6 4,8 4,9 12,3 Hele landet 7,5 7,8 8,2 8,5 13,2 2.3 Et nærmere kig på borgere i forskellig boligejerformer I ovenstående har fokus været på Vejle Kommunes overordnede tal sammenlignet med regionen og landet generelt. I dette afsnit vendes fokus i højere grad mod kommunens interne karakteristika, primært med boligejerformen som indgangsvinkel. Boligens ejerform opdeles i fire kategorier, henholdsvis ejerboliger, almene boliger, andelsboliger samt øvrige, herunder private udlejningsejendomme. I figur 2 er vist den overordnede procentuelle fordeling af Vejle Kommunes borgere inden for de respektive boligejerformer. Det ses af figuren, at størsteparten af kommunens borgere bor i ejerboliger, mens kun en lille del bor i andelsboliger. Næsten 15 % af kommunens borgere bor i almene boliger. 5
Figur 2: Vejle kommunes borgere fordelt på boligens ejerform i procent 17,5 2,2 14,4 66,0 Ejerbolig Almene boliger Andelsboliger Øvrige boliger Ses på indkomsterne i de respektive typer boligejerformer vises resultatet i tabel 5. Det ses, at folk i ejerboliger har en markant højere indkomst end borgere, der har andre boligejerformer. Laveste gennemsnitlige indkomster findes blandt beboere i almene boliger. Forskellen mellem i gennemsnitsindkomst mellem ejerbolig og almene boliger er på knap 70.000 kr. Tabel 5: Gennemsnitsindkomster fordelt på boligens ejerform Indkomst Ejerbolig 219.466 Almene boliger 150.307 Andelsboliger 162.722 Øvrige boliger 171.641 VK gns. 198.840 Den gennemsnitlige indkomst siger en del om indkomstniveauet inden for den givne bolig ejerform. En anden tilgang er at fokusere på spredningen af indkomster inden for samme boligejerformer. Denne tilgang er valgt i tabel 6, således at borgerne inden for de enkelte boligejerformer er inddelt i indkomstkvintiler. Henholdsvis 38% og 35%, hvilket samlet set giver 73%, af borgere i den almene boligmasse, har indkomst i den laveste eller næstlaveste indkomstkvintil. Kategorien øvrige boliger dækker, som tidligere angivet, blandt andet over udlejningsejendomme, hvorfor der umiddelbart kan være en vis ræson i at sammenligne disse med beboerne i almene boliger. Lejeaspektet er så at sige til fælles. Det ses af tabel 6, at andelen i de to laveste indkomstkvintiler er 59%, når der fokuseres på borgere i denne ejerform. Borgere i ejerboliger placerer sig derimod oftere i de højere indkomstkvintiler. I alt 55% af borgere i ejerboliger, har således indkomster i de to højeste indkomstkvintiler. Til sammenligning er dette gældende for 29% af borgere i andelsboliger, 10% af borgerne i almene boliger og 21% i øvrige boliger. 6
Tabel 6: Boligens ejerform og indkomstkvintil 1. kvintil (0 125.000) 2. kvintil ( 125.000 160.000) 3. kvintil (160.000 195.000) 4. kvintil ( 195.000 246.000) 5. kvintil ( 246.000 ) Ejerbolig 7 14 23 27 28 Almene boliger 38 35 17 8 2 Andelsboliger 26 26 19 18 11 Øvrige boliger 29 30 20 13 8 VK gns. 16 20 21 22 21 Ovenstående viser, at der er ganske tydelige indkomstforskelle mellem beboere i de forskellige boligejerformer. I nedenstående tabel 7 er vist en opgørelse over fattige i henholdsvis Vejle Kommune generelt og inden for de enkelte boligejerformer. Det bemærkes, at Danmark ikke har en egentlig fattigdomsgrænse, hvorfor der er taget udgangspunkt i OECD s fattigdomsgrænse 1. Tabellen viser, at andelen af fattige, efter denne opgørelsesmetode, er 3,7% for kommunen generelt. Størst andel af fattige findes blandt beboere i almene boliger, hvor 7,1% betragtes som fattige efter OECD s fattigdomsgrænse. Det bemærkes, at på trods af langt færre i de nedre indkomstkvintieler, jf. føromtalte tabel 6, er der næsten lige så mange fattige blandt borgere i kategorien øvrige boliger. Gennemsnittet for hele landet er 4,4% med en spændvidde fra København med 7,6% til Egedal med 2,0%. Tabel 7: Antal fattige i Vejle Kommune fordelt på boligejerformen Fattige (%) Ejerbolig 2,3 Almene boliger 7,1 Andelsboliger 1,7 Øvrige boliger 6,9 VK gns. 3,7 I ovenstående er der givet et billede af forholdende baseret på de seneste tilgængelige tal. Anlægges i stedet et udviklingsperspektiv kan det vise, hvordan indkomsterne har udviklet sig inden for de respektive boligejerformer i perioden 2007 2010. Denne vinkel er anlagt i tabel 8. Tabellen viser, at indkomstudviklingen har været lavest blandt borgere i ejerboliger, hvor indkomsterne i forvejen er de højeste. Størst indkomststigning har der været blandt borgere, der bor i øvrige boliger, altså blandt andet private udlejningsejendomme. Indkomstudviklingen synes at indikere, at indkomstuligheden, alt andet lige, er mindsket i Vejle Kommune, når der fokuseres på borgere inden for de respektive boligejerformer. Tabel 8: Udviklingen i ækvivalerede gennemsnitsindkomster fordelt på boligejerformen 2007 2008 2009 2010 Ændring 2007 10 (%) Ejerbolig 205.524 211.903 214.432 219.466 6,78 Almene boliger 139.799 143.492 147.720 150.307 7,52 Andelsboliger 150.195 156.978 158.989 162.722 8,34 Øvrige boliger 158.178 162.613 169.045 171.641 8,51 VK gns. 185.279 191.521 194.717 198.840 7,32 1 Ifølge OECD s fattigdomsgrænse er personer med en indkomst under 50% af medianindkomsten fattige: En familie på én person er fattig hvis indkomsten er under 8.427 kr. om måneden. En familie på to personer er fattig, hvis indkomsten efter skat er under 12.733 kr., for en familie på 3 personer: 16.292 kr., 4 personer: 19.361 kr., 5 personer: 22.135 kr. og 6 personer: 24.693 kr. 7
Sammenholdes oplysninger om boligejerform og arbejdsmarkedstilknytning ses resultatet i tabel 9. Det fremgår af tabellen, at beskæftigelsesfrekvensen er størst blandt borgere i ejerbolig end i andre boligejerformer. Omvendt er der flere borgere på førtidspension og kontanthjælp i de almene boliger, end i de øvrig boligejerformer. Tabel 9: Arbejdsmarkedstilknytning i aldersgruppen 25 64 år og boligejerform Beskæftigelse Ledig Kontanthjælp Førtidspension Øvr. udenfor arbejdsstyrken Ejerbolig 86,6 0,7 0,2 2,5 9,9 100 Almene boliger 57,8 1,8 6,1 17,3 17,0 100 Andelsboliger 74,6 1,0 0,3 8,0 16,1 100 Øvrige boliger 71,5 1,4 2,5 11,6 13,0 100 VK gns. 80,2 1,0 1,4 6,0 11,4 100 I relation til uddannelsesniveauer kan der, på samme måde som i ovenstående, laves en opgørelse over uddannelsesniveauerne inden for de enkelte boligejerformer, hvilket ses i tabel 10. Det ses blandt andet heraf, at relativt få beboere i den almene boligsektor har en videregående uddannelse. Dernæst fremgår det, at andelsboliger tilsyneladende tiltrækker denne befolkningsgruppe i næsten samme niveau som ejerboliger. I alt Tabel 10: Uddannelsesniveau for aldersgruppen 25 64 år og boligejerform Grundskole Gymnasium Faglært Videregående I alt Ejerbolig 19,4 4,5 40,6 35,5 100 Almene boliger 47,7 6,8 29,8 15,6 100 Andelsboliger 26,7 3,6 35,4 34,3 100 Øvrige boliger 37,0 6,5 31,6 24,9 100 VK gns. 26,2 5,2 37,6 31,1 100 Videregående uddannelser er, som tidligere omtalt i rapporten, en samlebetegnelse, der dækker over korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Fokuseres mere indgående på forskellighederne inden for disse typer af uddannelser ses resultatet i tabel 11. Tabellen viser, at boligejerformen andelsboliger står særlig stærkt blandt borgere med mellemlange udannelser, mens borgere med lange uddannelser er stærkere repræsenteret i ejerboliger og øvrige boliger. Tabel 11: Fordelingen af videregående uddannelser på varighed for aldersgruppen 25 64 år og boligejerform Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående I alt Ejerbolig 7,6 21,1 6,8 35,5 Almene boliger 4,3 9,4 1,9 15,6 Andelsboliger 5,8 24,0 4,5 34,3 Øvrige boliger 5,8 13,9 5,2 24,9 VK gns 6,8 18,4 5,9 31,1 8
2.4 Et nærmere kig på borgerne inden for sogne Vejle Kommune består i princippet af et uendeligt antal geografiske områder, med hver sine kendetegn og karakteristika. I nærværende kapitel er der valgt en todelt indsamling og gruppering af data. For det første er sogne valgt som geografiske områder. Vejle Kommune har i alt 36 sogne, nogle har karakter af rene bysogne, andre kan i højere grad karakteriseres som landsogne, og nogle indeholder både by og landområder. For det andet er der indsamlet data vedrørende en række specifikke almene boligområder, med henblik på at undersøge, hvorvidt eller hvordan disse adskiller sig fra det omgivende område og/eller kommunen som helhed. De relativt mange geografiske områder gør, at der for overskuelighedens skyld er valgt kun at fokusere på udvalgte i rapporten. I tabel 12 er vist de ti sogne, der har henholdsvis højeste og laveste ækvivalerede indkomster i kommunen. Tabellen viser, at de højeste indkomster er i sogne med umiddelbar nærhed til Vejle by. I den anden ende af indkomstskalaen ses det, at de laveste gennemsnitlige indkomster dels findes i rene bysogne i Vejle by som Sankt Johannes, Vor frelsers og Sankt Nikolaj Sogne, dels findes i land og landsbysogne som Givskud, Thyregod og Øster Nykirke. Tabel 12: Gennemsnits indkomster fordelt på sogne Sogne med højeste gns. indkomster Sogne med laveste indkomster Navn Indkomst Navn Indkomst Bredballe 267.648 VK gns. 198.840 Engum 236.035 Lindeballe 188.931 Mølholm 229.756 Egtved 188.765 Vinding 228.931 Hvejsel 187.355 Skibet 216.085 Vester 183.934 Højen 212.616 Øster Nykirke 183.107 Grejs 211.941 Sankt Nikolaj 181.160 Gauerslund 205.730 Thyregod 180.410 Bredsten 204.561 Givskud 175.553 Skærup (del) 204.415 Vor frelsers 170.103 VK gns. 198.840 Sankt Johannes 154.997 De gennemsnitlige indkomster på sogneniveau er visuelt illustreret i figur 3, hvor blå sogne markerer de ti sogne med højeste indkomster, mens de rødt markerede sogne er de ti sogne med laveste indkomster. Figur 3: Gennemsnitsindkomster; Rød angiver lav indkomst og mørkeblå angiver høj indkomst 9
De angivne indkomster er gennemsnitlige, og siger dermed ikke noget om spredningen inden for de respektive sogne. Ønskes særligt fokus på de økonomisk dårligst stillede, kan det derfor være relevant at opgøre andelen af fattige i et givent sogn. Anlægges denne vinkel ses resultatet i tabel 13, der viser de ti sogne med henholdsvis færrest og flest procent fattige. Blandt sogne med færrest fattige er der stort overlap til tabel 12, vedrørende gennemsnitlige indkomster. Blandt sogne med højest andel fattige bemærkes det, at der optræder en del sogne i kommunens yderområder, eksempelvis Lindeballe, Hvejsel og Ringgive. Tabel 13: Sogne med henholdsvis færrest og flest procent fattige Sogne med færrest fattige Sogne med flest fattige Navn Fattige (%) Navn Fattige (%) Vinding 0,9 VK gns. 3,7 Vester 1,2 Ødsted 4,8 Mølholm 1,6 Vor frelsers 4,9 Skibet 1,6 Øster nykirke 5,0 Bredballe 1,9 Givskud 5,1 Hover 2,1 Sankt Nikolaj 5,4 Bredsten 2,2 Sankt Johannes 5,6 Hornstrup 2,3 Nørremarks 5,7 Gauerslund 2,4 Ringive 6,4 Skærup (delsogn) 2,4 Hvejsel 6,6 VK gns. 3,7 Lindeballe 7,7 Som tidligere angivet viser indkomstopgørelser så at sige et øjebliksbillede af kommunen. For i højere grad at få et billede af udviklingen i kommunen er der i nedenstående tabel 14 fokuseret på stigningen i de gennemsnitlige indkomster i de respektive sogne. I tabellen er vist de ti sogne med henholdsvis højeste og laveste indkomststigninger i perioden 2007 2010. Betragter man de ti sogne med de højeste indkomststigninger, bemærkes det blandt andet, at såvel Vindelev som Jelling sogn har haft forholdsvis markante gennemsnitlige indkomststigninger. Ligeledes bemærkes det at Vor frelsers og Nørremarks sogn er blandt de sogne, der har haft største gennemsnitlige indkomststigninger. Dette er iøjnefaldende, da Vor frelsers sogn er blandt de sogne, der har de laveste indkomster, og begge sogne har relativt høje andele af fattige indbyggere. Fokuseres i stedet på de ti sogne med laveste indkomststigninger bemærkes det, at der er et vist overlap mellem sogne, der har lave indkomster, forholdsvis mange fattige og lav indkomstudvikling. Det gælder i særlig grad Lindeballe sogn og i lidt mindre udstrækning Ødsted, Ringgive og Vester sogn. 10
Tabel 14: Sogne med højest og lavest indkomstudvikling i perioden 2007 2010 Sogne med højeste indkomstudvikling Sogne med laveste indkomstudvikling Navn Indkomst Navn Indkomst Vindelev 12,9 VK gns. 7,3 Gauerslund 12,5 Jerlev 4,8 Jelling 11,4 Gadbjerg 4,6 Højen 11,1 Vester 3,9 Engum 10,9 Nørup 3,2 Vor frelsers 9,5 Grejs 3,1 Skærup (delsogn) 9,0 Vinding 3,0 Bredsten 8,9 Lindeballe 2,8 Nørremarks 8,7 Give 2,8 Bredballe 8,3 Ringive 2,2 VK gns. 7,3 Ødsted 0,4 Ovenstående udviklingsperspektiv siger selvsagt noget om den gennemsnitlige udvikling i perioden. I forhold til de enkelte års udvikling henvises til nedenstående tabel 15. Tabellen er for overskuelighedens skyld afgrænset til kun at omfatte de tre sogne med henholdsvis største og laveste indkomststigninger samt kommunens gennemsnit. For Vindelev og Gauerslund gælder, at der har været tale om kontinuerlige indkomststigninger i alle tre år, mens der i Jelling har været en vis bevægelse i udviklingsmønsteret. Der har således været forholdsvis høje stigninger i to af de tre belyste år, mens der i et enkelt har været en negativ udvikling. I Give sogn har der ligeledes været en kontinuerlig positiv indkomstudvikling om end kun ganske svag. I Ringgive har små indkomststigninger koblet med negativ udvikling i et enkelt år. Ødsted sogn har, som det eneste i kommunen, haft en samlet negativ indkomstudvikling i den kortlagte periode. Det ses af tabel 15, at det skyldes negative udviklingstal for to af de tre år, dog med en positiv udvikling der har været over kommunens gennemsnit det seneste år. Tabel 15: Årlig indkomstudvikling på udvalgte sogne Sogn Ændring 2007 08 Ændring 2008 09 Ændring 2009 10 Vindelev 6,3 3,8 2,4 Gauerslund 4,9 3,6 3,5 Jelling 8,9 2,5 5,0 VK gns. 3,4 1,7 2,1 Give 0,2 1,2 1,3 Ringive 0,9 1,7 3,0 Ødsted 1,3 1,4 2,4 I tillæg til indkomster er der i nedenstående tabel 16 fokuseret på arbejdsmarkedstilknytningen indenfor kommunens sogne, der har henholdsvis højeste og laveste beskæftigelsesprocenter. Det ses af tabellen, at en del sogne har forholdsvis høje beskæftigelsesprocenter. Det bemærkes blandt andet, at Lindeballe sogn har en ren ganske høj beskæftigelsesgrad, på trods af de tidligere påviste tal vedr. lave indkomster og forholdsvis mange fattige i sognet. Der er altså tale om et sogn med en stærk arbejdsmarkedstilknytning men med gennemsnitligt betragtet lave indkomster. Blandt sogne med lave beskæftigelsesprocenter ses hovedsageligt bysogne i Vejle by. Eneste undtagelse er Egtved sogn. 11
Tabel 16: Beskæftigelsesprocent fordelt på sogne i aldersgruppen 25 64 år Sogne med højeste beskæftigelsesprocent Sogne med laveste beskæftigelsesprocent Navn Beskæftigelse i procent Navn Beskæftigelse i procent Engum 89,4 Egtved 80,4 Højen 87,7 VK gns. 80,2 Smidstrup 87,0 Vor frelsers 75,2 Grejs 87,0 Sankt Nikolaj 72,1 Lindeballe 86,9 Nørremarks 70,4 VK gns. 80,2 Sankt Johannes 66,8 Anlægges et andet perspektiv kan der i nedenstående tabel 17 ses sogne med henholdsvis laveste og højeste andel førtidspensionister. Tabel 17: Sogne med højeste og laveste andel af førtidspensionister Sogne med laveste andel Sogne med højeste andel Navn Andel førtidspension Navn Andel førtidspension Kollerup 1,6 VK gns. 6,0 Vester 2,1 Egtved 7,4 Engum 2,4 Nørremarks 8,2 Lindeballe 2,7 Vor frelsers 8,3 Smidstrup 2,7 Sankt Nikolaj 9,2 VK gns. 6,0 Sankt Johannes 12,4 I nedenstående fokuseres på de uddannelsesmæssige karakteristika for beboere i kommunen. I tabel 18 er angivet sogne, der har henholdsvis flest og færrest borgere, hvor højeste uddannelse er grundskole. Tabellen viser, at en række sogne er kendetegnet ved at have mange borgere med forholdsvis lav uddannelsesniveau. Det gælder sogne i eller omkring Give samt Sankt Johannes sogn i Vejle. Disse sogne har i grove træk ca. dobbelt så stor andel lavt uddannede, som de fem sogne med laveste andel. Sidstnævnte omfatter sognene Mølholm, Vinding og Bredballe samt Jelling og Grejs. Tabel 18: Andel af befolkningen med grundskolen som højeste uddannelsesniveau i aldersgruppen 25 64 år Sogne med laveste andel Sogne med højeste andel Navn Andel Navn Andel Mølholm 12,2 VK gns. 26,2 Vinding 13,9 Lindeballe 29,0 Jelling 14,9 Ringive 30,1 Bredballe 15,2 Give 30,8 Grejs 15,8 Øster Nykirke 31,4 VK gns. 26,2 Sankt Johannes 33,4 12
I den anden ende af uddannelsesniveauet viser tabel 19 sogne med henholdsvis største og mindste andele højtuddannede borgere, her fastsat som borgere med lange videregående uddannelser. Tabellen viser, at det er sogne i Vejle by, der har de højeste andele af højtuddannede, mens det er Jerlev samt sogne i og omkring Give, der har de mindste andele. Tabel 19: Andel af befolkningen med lang videregående uddannelse i aldersgruppen 25 64 år Sogne med højeste andel Sogne med laveste andel Navn Andel Navn Andel Bredballe 12,8 VK gns. 5,9 Mølholm 11,6 Øster nykirke 2,2 Engum 8,9 Ringive 2,1 Nørremarks 8,0 Givskud 2,1 Hover 7,7 Give 1,8 VK gns. 5,9 Jerlev 1,1 2.5 Et nærmere kig på udvalgte boligområder I ovenstående har fokus været på de 36 sogne i Vejle Kommune. I forbindelse med analysearbejdet er der endvidere sat særligt fokus på en række udvalgte almene boligområder med henblik på at kortlægge områdernes status og udvikling i forhold til kommunen generelt. De almene boligområder er angivet i nedenstående figur 4, sorteret efter gennemsnitlige indkomster i seneste indkomstår. I figuren ses 13 udvalgte områder samt en restkategori betegnet som øvrige almene boligområder. Desuden er indføjet den gennemsnitlige indkomst for kommunen generelt samt den gennemsnitlige indkomst for samtlige almene boliger i kommunen. Figuren viser, i lighed med tabel 5, at indkomsterne generelt er lavere blandt beboere i almene boliger, end i kommunen generelt. I tillæg hertil viser figur 4 imidlertid også, at der er forholdsvis markante indkomstforskelle de almene boligområder imellem. I den høje ende af indkomstskalaen fremtræder områderne Skovbrynet og Nørrehæld, begge placeret i Bredballe, efterfulgt af Østbyparken og Sandegraven/Bøgeskrænten. Sidstnævnte er lagt sammen af diskretionshensyn, idet afdelingerne er for små til selvstændig analyse. I den lave ende af skalaen fremtræder Løget, Nørremarken og Damhaven som de områder, hvor indkomsterne er mindst. Den gennemsnitlige ækvivalerede indkomst for almene boliger er 150.307 kr. 13
Figur 4: Gennemsnitlige indkomster i almene boligområder Løget Damhaven Nørremarken Boulevardparken Møllevangen Vestbyen BSB Give Øvrige almene boligområder Domea, Børkop Domea, Egtved mv. Sandegraven/Bøgeskrænten Østbyparken 144.291 145.521 146.883 147.272 147.417 148.002 149.181 149.191 149.577 150.772 150.963 153.709 Vejle Kommunes gennemsnit 198.840 Nørrehæle Skovbrynet 169.319 174.145 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 120.000 140.000 160.000 180.000 200.000 Note: Indkomst vedr. almene gns. er opgjort via samkøring af BBR og indkomst, mens øvrige er opgjort via samkøring af Landsbyggefonden med indkomst. I ovenstående figur 4 er der vist gennemsnitlige indkomster. Som tidligere omtalt siger dette imidlertid ikke noget om indkomstspredningen internt i de enkelte områder. I tabel 20 er spredningen i indkomster vist ved hjælp af de føromtalte kvintiler, ligesom andelen af fattige er angivet, som tidligere i rapporten opgjort på baggrund af OECD s fattigdomsdefinition. Boligområderne er rangordnet med udgangspunkt i andelen af fattige. Det ses, at fire boligområder har lavere andel fattige end kommunen generelt, mens øvrige områder har flere. Det ses ligeledes, at Løget og Nørremarken er de områder, der har flest fattige og flest i lavindkomstgruppen (1. kvintil). 14
Tabel 20: Indkomstkvintiler fordelt på almene boligområder Boligområde 1. kvintil (0 125.000) 2. kvintil ( 125.000 160.000) 3. kvintil (160.000 195.000) 4. kvintil (195.000 246.000) 5. kvintil (246.000 ) Fattige (%) BSB Give 25,9 57,6 12,2 3,9 0,5 2,0 Skovbrynet 23,6 41,1 20,7 10,9 3,8 2,5 Domea, Egtved m.v. 26,1 50,5 17,0 4,8 1,6 3,0 Nørrehæld 30,8 33,4 21,2 11,6 3,0 3,3 VK gns 16,0 20,0 21,0 22,0 21,0 3,7 Sandegraven/Bøgeskranten 16,8 52,4 20,6 3,8 6,5 3,8 Østbyparken 33,5 33,3 22,1 7,9 3,1 4,1 Domea, Børkop 27,6 48,3 18,7 3,5 2,0 4,3 Boulevardparken 35,5 33,9 19,2 9,3 2,1 4,9 Vestbyen 36,8 35,6 17,1 8,9 1,6 5,3 Øvr. almene boligomr. 34,7 36,8 17,5 8,2 2,7 5,4 Almene boligomr. gns. 38,0 35,0 17,0 8,0 2,0 7,1 Møllevangen 42,7 32,4 15,3 7,7 1,8 9,2 Damhaven 37,2 32,1 19,5 9,3 1,9 9,3 Nørremarken 51,2 27,9 13,3 5,9 1,7 11,4 Løget 47,4 32,9 12,8 5,5 1,4 14,8 15
3 Tilflytteranalyse Vejle Kommune 2011 kapitel 2 Vejle Kommune arbejder på mange forskellige fronter med hele tiden at udvikle kommunen til et rigtigt godt sted at bo. Dette kapitel indeholder en tilflytteranalyse, der er udarbejdet som en del af en samlet bolig og bosætningspolitik, der både indeholder en indsatsstrategi og en handlingsplan. Kapitlet har til formål, at sikre at indsatserne får den rigtige retning i forhold til målgruppen tilflyttere. I april og maj måneder 2011 har der været gennemført en tilflytteranalyse i Vejle Kommune. I alt er der udsendt 2.633 spørgeskemaer til husstande, hvor der i 2010 har været en tilflytning. De 2.633 husstande repræsenterer en samlet indvandring og tilflytning i 2010 på 5.614 personer. Det har været muligt at besvare spørgeskemaet på Vejle.dk eller indsende en besvarelse på papir. Ud af de samlede besvarelser har 702 husstande valgt at svare digitalt, mens 294 har svaret ved indsendelse af spørgeskema. Nogle af de 2.633 husstande har henvendt sig, idet de stillede sig uforstående overfor skemaet, da de har boet på adressen i en årrække. Det har i flere tilfælde vist sig, at de i en periode af 2010 har haft et voksent barn, der har været flyttet hjem i en kort periode. Samlet set har 996 besvaret undersøgelsen, hvilket svarer til 37,8%. Der er kommet 57 breve retur, da de ikke har kunnet afleveres på adressen. Da Horsens Kommune lavede en tilsvarende undersøgelse af tilflytterne var svarprocenten 23%. Kun en person per husstand har lavet besvarelsen af spørgeskemaet, og der er ikke udarbejdet en frafaldsanalyse i forhold til hvem, der ikke har svaret. Data anvendt i denne analyse er fra befolkningsprognosen udarbejdet af Vejle Kommune, basisoplysninger om befolkningens bopæl, flyttemønstre mv. fra 2010, statistikker fra LIS, statistikbanken og besvarelserne af tilflytterspørgeskemaerne. 3.1 Kapitel 2: Resultater Tilflytteranalysen viser, at tilflytterne til Vejle Kommune kommer fra hele landet og i særlig grad fra nabobyerne og universitetsbyerne. Tilflytterne er generelt bedre uddannede end Vejle Kommunes befolkning. Analysen viser, at tilflytterne vælger at flytte til Vejle på grund af job/jobmuligheder, familie, venner og uddannelse. De forskellige aldersgrupper efterspørger forskellige boliger og har forskellige krav til nærmiljøet, byliv og byfaciliteter, uddannelser, arbejdspladser og institutioner. Samlet set er der dog en relativ stor andel, der vælger at bosætte sig i Vejle by. Opsummeret viser tilflytteanalysen at: Tilflytterne kommer fra hele landet, og 50,4% har boet i Vejle Kommune før. 84% er meget enige eller enige i udsagnet jeg er glad for det sted, hvor jeg bor. 37% er ansat i privat virksomhed heraf har 56% af en husstandsindkomst indkomst over 500.000 kr. 16% studerende. 9% af husstandene havde en indkomst før skat på mere end 800.000 kr. og 21% en indkomst på mere end 500.000 kr. 32% har en husstandsindkomst under 500.000 kr. og bor i privat udlejning. 21% har en husstandsindkomst over 500.000 kr. og bor i ejerbolig. Årsagerne til flytningen er personlige således som nyt job, uddannelse, ønsket om at bo tættere ved familie og venner samt etablering af ny familie. 54% flytter til en lejebolig heraf 34% i almen og 54% i privat. Boligens pris og beliggenhed betyder mere end boligens byggestil og arkitektur. Privatliv og uforstyrrethed er vigtigt eller meget vigtigt i boligområderne. 81% af dem, der tjener over 500.000 kr. bor i en bolig over 100 m 2. 76% af dem, der tjener under 500.000 kr. bor i en bolig med mindre end 100 m 2. Mange har i besvarelserne angivet, at de er tilflyttet en lejlighed midlertidig, indtil de finder det rigtige hus eller indtil deres nybyggede bolig står færdig. 56% af enlige med børn bor i privat udlejning. 46% af kontanthjælpemodtagerne bor i almen udlejning. 16
3.2 Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune Udviklingen i befolkningstallet for Vejle Kommune har været positiv gennem hele den nye kommunes levetid. Vejle Kommune har fra 1. kvartal 2007 til 1. kvartal 2011 haft en samlet befolkningstilvækst på 2,9%, hvilket er over landsgennemsnittet på 2,0% for samme periode. For kalenderåret 2009 var dog gældende, at finanskrisen havde indflydelse på befolkningsudviklingen i Vejle Kommune, og tilvæksten i kalenderåret 2009 var således kun på 0,4%. Befolkningstilvæksten er fordelt over hele kommunen med områderne omkring Vejle by og Børkop/Brejning som de mest markante. Befolkningsprognosen for Vejle Kommune 2011 2026 forventer, at kommunen i 2026 har 118.928 borgere. Figur 5: Den samlede befolkningsudvikling i Vejle Kommune 2007 2011 107.500 107.000 106.500 106.000 105.500 105.000 104.500 104.000 103.500 103.000 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 Befolkningstilvæksten i Vejle Kommune kommer bl.a. fra nye tilflyttere/indvandrere. Der er stor bevægelse i gruppen af unge/uddannelsessøgende, og der er også stor bevægelse blandt de erhvervsaktive i aldersgruppen fra 25 40 år. Det er vigtigt for Vejle kommune at tiltrække nye borgere. Flere tilflyttere skaber grundlag for vækst og udvikling, De unge, børnefamilierne og seniorerne skaber værdier på forskellige måder for kommunen. De er med til at øge omsætning i byens butikker, og styrke det forretningsmæssige underlag for oplevelser og mere byliv. Med flere personer i den erhvervsaktive alder øges virksomhedernes mulighed for attraktiv arbejdskraft, hvilket tiltrækker flere virksomheder. Det har således en økonomiske, kulturel og social effekt at få flere borgere i kommunen. 3.3 Profil af tilflyttere på baggrund af tilflytteranalysen På baggrund af tilflytteranalysen kan følgende karakteristika udledes: 57% kvinder og 43% mænd. 50% har tidligere boet i Vejle Kommune. 50% har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. 37% er beskæftigede i privat virksomhed. 26% er husstande med barn/børn. 30% har en husstandsindkomst over 500.000 kr. 54% bor i lejlighed heraf 54% privat udlejning. 83% finder pris vigtig eller meget vigtig i forhold til valg af bolig. 80% finder beliggenhed vigtig eller meget vigtig. Vigtige eller meget vigtige forhold ved boligområdet: 1) 75% privatliv og uforstyrrethed (80% for husstande med en indkomst over 500.000 kr.) 2) 62% trafikale forhold (72% for husstande med en indkomst over 500.000 kr.) 3) 62% rekreative og grønne områder (73% for husstande med en indkomst over 500.000 kr.) 4) 62% dagligvare butikker (59% for husstande med en indkomst over 500.000 kr.) 17
Årsager til flytning: 1) 27% Nyt job eller uddannelse. 2) 26% Familie og venner. 3) 22% ønskede ny bolig. 4) 21% etablering af familie. 3.4 Antal borgere Udviklingen i befolkningsantallet viser, at der i Vejle kommune fra 2007 til 1. kvartal 2011 er sket en tilvækst i kommunen på 2,9%. Stigningen dækker over ind og udvandring, til og fraflytning og ændringer i bestanden (antallet af fødte og døde). Med en samlet befolkningstilvækst på 2,9% lå Vejle Kommune over landsgennemsnittet, der i samme perioden var 2,0%. I 2010 havde Vejle Kommune i forhold til resten af landet en netto tilflytning på 217 personer, idet 4.639 valgt at flytte til Vejle kommune, mens 4.422 fraflyttede Vejle kommune. Hertil kommer, at Vejle Kommune også havde en netto indvandring på 380 personer, idet 975 personer indvandrede til Vejle kommune, mens 595 udvandrede. Samlet set var der i 2010 en befolkningstilvækst på grund af tilflytning/indvandring på 5.614 og en samlet fraflytning/udvandring på 5.017, hvilket giver et nettoresultat på 597 personer. Fordelingen mellem mænd og kvinder i Vejle Kommune er, at 49,8% er mænd og 50,2% er kvinder. Dette svarer næsten til landsgennemsnittet, hvor 49,6% er mænd, og 50,4% er kvinder. Fordelingen i besvarelserne af tilflytteranalysen viser, at flere kvinder end mænd har lavet husstandens besvarelse, idet 57,1% af besvarelserne var lavet af kvinder, mens 42,9% var lavet af mænd. Da der er tale om et husstandsomdelt skema, hvor kun én person i husstanden har svaret, kan dette have haft indflydelse på andelen af kvinder og mænd. Af basisoplysningerne fra 2010 fremgår det, at 50,6% af tilflytterne/indvandre var mænd, mens 49,4% var kvinder. Vejle Kommune har et samlet areal på 1.066,32 km 2, hvilket gør kommunen til landets 8. største kommune målt på areal. Vejle by er med mere end 51.000 indbyggere Danmarks 9. største by. Samlet set bor 48,1% af befolkningen i Vejle Kommune i Vejle by, mens de resterende 51,9% fordeler sig i lokalbyer 2, på åbent land og i centerbyerne 3. Den procentvise fordeling er vist i nedenstående figur. Figur 6: Fordelingen mellem centerbyer, Vejle, landsbyer og på landet i procent (basisoplysning 2010) 20,1% 18,4% 48,1% 13,5% Vejle Centerbyer Lokalbyer Åbent land Tilflytteranalysen viser ikke, om tilflytterne er flyttet til Vejle by, centerbyerne, lokalbyerne eller åbent land. Dette kan for den samlede tilflytning/indvandring ses i basisoplysningerne, der viser at den største tilflytning/indvandring sker til Vejle by. Nedenstående figur viser, hvor tilflyttere/indvandrere og fraflyttere/udvandrere flytter hen i Vejle Kommune fordelt på Vejle by, centerbyer, lokalbyer og åbent landet. I antal personer var den største tilflytning/indvandring til 2 Andkær, Assendrup, Bredal, Bredsten, Brejning/Kellerspark, Engum, Gadbjerg, Givskud, Gl. Højen, Gravens/Ågård, Grejs, Gårslev, Hornstrup, Jerlev, Kirkeby, Langelund/Grønbjerg, Nr. Vilstrup, Ny Højen, Nørup, Skibet, Skærup, Smidstrup, Thyregod, Vandel, Vonge og Ødsted. 3 Børkop, Egtved, Jelling og Give 18
Vejle by, der ligeledes har den største fraflytning/udvandring. Både Vejle by og centerbyerne har en netto tilvækst, mens åbent land har en netto fraflytning/udvandring. Figur 7: Tilflytning/indvandring og fraflytning/udvandring 2010 (basisoplysninger) 4.000 3.000 2.000 1.000 1.000 2.000 3.000 3.242 730 642 1.000 730 Lokalbyer 585 Centerbyer 2.628 Vejle 1.074 Åbent land Tilflytning/indvandring Fraflytning/udvandring 3.5 Aldersfordeling Aldersfordelingen i Vejle Kommune er stort set svarende til landsgennemsnittet, men en forskydning i de to yngste aldersgrupper og i gruppen af mere end 65 år. Forskydningen opstår, idet gruppen af 0 16 år ligger over landsgennemsnittet, mens gruppen af 17 24 år og mere end 65 år ligger under landsgennemsnittet. Aldersfordelingen er vist i tabel 21 opdelt på hele landet, Vejle Kommune, den samlede indvandring og tilflytning i 2010 og sidst for besvarelserne af tilflytteranalysen. Tabel 21: Aldersgrupper i procent: Vejle kommune, hele landet 4, samlet antal tilflyttere/indvandrere og tilflytteranalysen Aldersgrupper Tilflytteranalyse Tilflyttere/indvandrere Vejle Kommune Hele landet 0 16 år 0,0% 16,1% 22,3% 20,4% 17 24 år 22,8% 30,7% 9,0% 9,9% 25 29 år 17,5% 16,3% 4,7% 5,6% 30 39 år 24,7% 18,1% 13,3% 13,1% 40 49 år 13,9% 9,8% 15,2% 14,6% 50 59 år 11,4% 5,0% 12,7% 12,9% 60 64 år 4,2% 1,5% 6,5% 6,5% Mere end 65 år 5,5% 2,4% 16,3% 16,9% Af den samlede tilflytning til Vejle Kommune i 2010 fremgår det i antal personer, at det især er aldersgruppen 17 24 år, der flytter til kommunen. Billedet bliver dog lidt anderledes, når der kigges på nettotallene for Vejle Kommunes tilflytning/indvandring og fraflytning/udvandring. Flyttemønstret fremgår af figur 8, der viser, at det kun er aldersgruppen 17 24 år, der har en netto tilbagegang. Aldersgruppen 17 24 år har den største mobilitet, idet hele 1.725 personer tilflytter kommunen, mens 1.882 personer fraflytter den. Figuren viser desuden, at mobiliteten falder desto ældre man bliver, således er den samlede tilflytning for personer over 60 år 219 personer og fraflytningen på 207 personer. 4 Opgørelse er for 2. kvt. 2011 19
Figur 8: Basisoplysninger 2010: tilflytning/indvandring og fraflytning/udvandring (basisoplysninger) 2000 1500 1000 500 0 500 1000 1500 2000 2500 906 245 661 1.725 157 1.882 916 184 1.014 146 551 283 85 134 125 42 5 7 732 426 80 241 868 127 0 16 år 17 24 år 25 29 år 30 39 år 40 49 år 50 59 år 60 64 år Mere end 65 år Tilflytning/indvandring Fraflytning/udvandring Netto Vejle Kommune har i aldersgruppen 17 24 år en nettofraflytning. Dette kan hænge sammen med udbud af uddannelser, idet mange unge fraflytter på grund af manglende tilbud i forhold til lange videregående uddannelser. 3.6 Tilflyttere fordelt på alder 63,5 % af tilflyttere til Vejle Kommune i 2010 var i aldersgruppen 18 39 år. I tilflytteranalysen var 647 personer ud af de 996 besvarelser i aldersgruppen 17 39 år, hvilket samlet set svare 65,0 % af besvarelserne. Fordelingen af besvarelserne er vist i figur 9. Figur 9: Fordeling på alder i antal personer (tilflytteranalysen) 300 200 100 0 227 246 174 138 114 42 38 17 17 24 år 25 29 år 30 39 år 40 49 år 50 59 år 60 64 år 65 79 år Mere end 80 år I forhold til det samlede antal tilflyttere i 2010 viser aldersfordelingen, at besvarelserne i tilflytteranalysen gennemsnitligt betragtet er lidt ældre. Dette kan til dels begrundes med, at skemaet er husstandsomdelt til husstande med en tilflytning over 17 år. Børn og unge under 17 år har slåedes ikke haft mulighed for at svare på undersøgelsen. Figur 10 viser den procentvise fordeling af henholdsvis tilflytteranalysen og alle tilflyttere. Det er især aldersgruppen 18 24 år der har flytteaktiviteter, men også aldersgrupperne 25 29 år og 30 39 år har en pæn tilflytning til kommunen. Antallet af tilflyttende børn hænger sammen med antallet af tilflyttere i aldersgruppen 25 39 år, da der som oftest er tale om familier, der flytter til kommunen. 3.7 Uddannelse Vejle kommunes andel af borgere med en kort eller mellem lang uddannelse er højere end landsgennemsnittet. Antallet af borgere med grundskolen som højeste uddannelsesniveau er i Vejle kommune ligeledes højere end landsgennemsnittet. Figur 11 viser uddannelsesniveauet for aldersgruppen 15 69 år, og kan derfor ikke direkte sammenlignes med tabellerne i foregående kapitel, hvor aldersgruppen var 25 64 år. 20
Tabel 22: Uddannelsesniveauet i Vejle Kommune (statistikbanken) 5 Hele landet Vejle Kommune Grundskole 30,8 % 32,7 % Almengymnasiale uddannelser 6,0 % 4,1 % Erhvervsgymnasiale uddannelser 2,3 % 2,5 % Erhvervsuddannelser 32,0 % 32,9 % Korte videregående uddannelser 4,9 % 5,5 % Mellemlange videregående uddannelser 12,3 % 13,9 % Bachelor 1,6 % 0,9 % Lange videregående uddannelser 6,1 % 4,5 % Forskeruddannelser 0,4 % 0,1 % Ikke oplyst 3,5 % 3,0 % Samlet set har 57,8% af befolkningen i Vejle Kommune mere end grundskolen og gymnasial uddannelse, hvilket er 0,4% mere end for hele landet. Tabellen indikerer, at det har en afsmittende effekt, at Vejle Kommune har korte og mellemlange videregående uddannelser forstået således, at kommunen tilflyttes med henblik på uddannelse, og man herefter i et vist omfang bliver boende. 3.8 Tilflytternes uddannelse Tilflytteranalysen viser, at 50,2% har en kort, mellemlang eller lang uddannelse. I Vejle Kommune er det ca. 25%, der har en kort, mellemlang eller videregående uddannelse for aldersgruppen 15 69 år. Det er især personer med en mellemlang videregående uddannelse eller personer med en erhvervsuddannelse, der flytter til Vejle Kommune. I gruppen af tilflyttere med en mellemlang videregående uddannelse har 57,3% boet i Vejle Kommune før, for tilflyttere med en lang videregående gælder at 41,7% har boet i Vejle Kommune før. Der er med andre ord i en vis udstrækning tale om, at unge efter endt uddannelse flytter hjem til Vejle Kommune igen. Figur 10: Uddannelsesniveau i antal procent (tilflytteranalysen) Mellemlang videregående uddannelse 24,2% Lang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Gymnasium, hhx eller htx Grundskole 13,3% 12,7% 13,9% 15,2% Erhversuddannelse 20,9% Tilflytteranalysen viser, at 15,2% har angivet grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Denne gruppe fordelt i aldersgrupper er vist i figur 11. Figuren viser, at det især er de unge, der har grundskolen som højeste uddannelsesniveau, hvilket kan indikere, at Vejle Kommune tiltrækker unge, der skal påbegynde en uddannelse. 5 Befolkningen mellem 15 og 69 år er opgjort pr. 1. januar 2011. Den højst fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober 2010. 21
Figur 11: Grundskolen som højeste uddannelsesniveau fordelt i aldersgrupper i antal personer (tilflytteranalysen) 4,4% 6,8% 9,3% 13,5% 16,9% 12,7% 36,4% 17 24 år 25 29 år 30 39 år 40 49 år 50 59 år 60 64 år Mere end 65 år Figuren viser, at 49,1% med grundskolen som højeste uddannelsesniveau er under 29 år. Nedenstående figurer om beskæftigelse viser, at 50,7% af de 17 24 årige er studerende, og 16,1% af de 25 29 årige er studerende. Dette sammenholdt med andelen af tilflyttere med grundskolen som højeste uddannelsesniveau indikerer, at mange efter folkeskolen tilflytter Vejle Kommune med henblik på at studere. 3.9 Beskæftigelse Tabel 23 viser, at de Vejle Kommune borgere, der er i beskæftigelse, fortrinsvis er lønmodtagere på grundniveau. Set i forhold til landsgennemsnittet ligger Vejle Kommune 1,3% over, mens andelen af lønmodtagere på højeste niveau ligger væsentligt under landsgennemsnittet. Samlet set er gennemsnitsindkomsten i Vejle Kommune dog højere end landsgennemsnittet. Tabel 23: Personer over 15 år til rådighed for arbejdsmarked fordelt på beskæftigelsesgrupper (statistikbanken) Hele landet Vejle Kommune Lønmodtagere u.n.a.* 11,3% 10,7% Andre lønmodtagere 9,6% 11,4% Lønmodtagere grundniveau 37,6% 38,9% Lønmodtagere mellemste niveau 18,4% 18,8% Lønmodtagere højeste niveau 12,8% 9,6% Topledere 3,1% 3,3% Selvstændig 7,0% 7,0% *Note: Uden nærmere angivelse. Indeholder personer, der ikke kan dannes socioøkonomisk status for ved hjælp af de af Danmarks statistik anvendte statistikregistre 3.10 Tilflytternes beskæftigelse Tilflytteranalysen viser, at 58,9% er beskæftiget i enten privat eller offentlig virksomhed. Samlet set er 62,7% beskæftiget og 21,6% på kontanthjælp, pension eller dagpenge, mens 15,6% er studerende. 22
Figur 12: Beskæftigelse i procent (tilflytteranalysen) Studerende 15,6% Selvstændig Kontanthjælp 3,8% 3,7% Folke eller førtidspensionist 10,5% Dagpenge 7,4% Ansat i privat virksomhed 37,1% Ansat i offentlig virksomhed 21,8% Størstedelen er beskæftiget indenfor privat virksomhed. Fordelt på alder viser tilflytteranalysen, at mere end 50% af de unge mellem 17 og 24 år er studerende, og mere end 50% af de 60 64 årige er folke eller førtidspensionister. I gruppen af 30 39 årige er 47,6% beskæftigede i privat virksomhed. Indsatser med henblik på at øge tilflytningen indenfor en bestemt beskæftigelsesgruppe kan således i et vist omfang målrettes forskellige aldersgrupper. Figur 13: Beskæftigelse og alder (tilflytteranalysen) Mere end 80 år 5,9% 88,2% 5,9% 65 79 år 7,9% 89,5% 2,6% 60 64 år 11,9% 23,8% 54,8% 7,1% Ansat i offentlig virksomhed Ansat i privat virksomhed 50 59 år 25,4% 38,6% 11% 14,9% 2,6% Dagpenge Folke eller førtidspensionist 40 49 år 23,9% 42,8% 12% 8,0% 8,0% Kontanthjælp 30 39 år 28,5% 47,6% 10% 6,1% Selvstændig Studerende 25 29 år 27,0% 44,3% 7% 0,6% 16,1% 17 24 år 14,1% 26,4% 3% 1,3% 50,7% Figuren viser, at 92,5% af de unge i aldersgruppen 17 24 år enten er i beskæftigelse eller er studerende, når de flytter til Vejle Kommune. For aldersgruppen 25 29 år gælder, at 88,0% enten er i beskæftigelse eller studerende. I rapportens første kapitel blev andelen af borgere over 25 år i beskæftigelse opgjort til 80,2%. I tilflytteranalysen er 73,4% af borgerne i aldersgruppen 25 64 år i beskæftigelse, 9,4% er ledige, 3,9% på kontanthjælp, 7,7% på folke eller førtidspension og 5,6% er studerende. 3.11 Tilflytternes beskæftigelse og boligtype Tilflytteranalysen viser, at studerende fortrinsvis bor i privat lejebolig, og at personer i beskæftigelse enten bor i privat lejebolig eller i ejerbolig. En del besvarelser har angivet, at de midlertidig bor i lejebolig inden de finder den rigtige ejerbolig. Samlet set viser analysen, at 39,6% af tilflytterne flytter i privat lejebolig, 33,3% i ejerbolig, 20,5% i almen lejebolig 23