Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Relaterede dokumenter
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Kvægbedriftens klimaregnskab

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Kødkvægs klimapåvirkning. Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

MALKEKOENS ERNÆRING - FODRINGSSTRATEGIER MÅLRETTET PRODUKTIVITET OG MILJØHENSYN PETER LUND (RED.) DCA RAPPORT NR. 060 APRIL 2015

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Tidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan.

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)

KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED?

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder

FODRING OG FODERPRODUKTION

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Fodringsteknologier og ny DE-

SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

DEN RIGTIGE STØRRELSE PÅ GROVFODERLAGERET. Ove Lund, SEGES, Erhvervsøkonomi Herning 28. februar 2017

Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF

Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer

Opnået

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Optimalt valg af kløvergræsblanding

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug

You Only Live Twice Beretning. Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver for LandboNords KvægRådgivning

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

Cost4Milk Økonomikonference 7. februar v. Aage Nielsen, kvægrådgiver

Klimahandlingsplan 2012

FASEFODRING MED PROTEIN

KVANTIFICERING AF PRODUKTION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET I JORDBRUGET - KORN, MÆLK OG SVINEKØD

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Bedre opstart af køer i AMS

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

Klimabelastning for bedriften Ellinglund - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Klimabelastning for bedriften Revslundgaard - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) (2. Udgave)

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015

Dansk Landbrugsrådgivning

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild

Afgrøder til biogasanlæg

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde Jehan Ettema og Morten Kargo

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer)

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Transkript:

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og produktion Næringsstof overskud og emission Fremtiden Ydelsesudvikling 15 ton mælk 2040? Scenarier for mælkeproduktion i 2040 Konklusion Indlæg Temamøde 23 april Malkekoens ernæring

Teknologier i kvægbruget 1950-2010 Fodring og afgrødevalg Afgræsning hø ensilage Roer Korn - Majs 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Grovfoderdyrkning, andel af arealet helsæd majs roer græs i omdrift vedv. græs grovfoder, %

Teknologier i kvægbruget 1950-2010 Fra bindestalde til løsdrift Græsrodsbevægelse (Løsdriftsforening) Fordele, udfordringer Rationel pasning og malkning SH beretning 294, 1956 Fokus på besætning frem for individ Nye fodringsmetoder (TMR) Gylle

Teknologier i kvægbruget 1950-2010 Normfodring Mælkeydelse Foderbehov pr ko Strategifodring Ydelsespotentiale Foderbehov besætning Mælkeydelse

Teknologier i kvægbruget 1950-2010 Fra håndmalkning til robotmalkning (AMS) 1950 : 45% malkes med maskinspande 1960: Første rørmalkningsanlæg 1970: Første malkestalde SH-beretning 160 1980: Automatiske aftagere 1990: Første AMS 2010: 25% malkes med AMS

Typebrug tre generationer med kvæg 1950: Mange nye hjælpemidler spirer (ydelseskontrol, inseminering, ensilering, gødning, mekanisering) 1980: Produktion 2010: Produktivitet og miljø

Dansk kvægproduktion oversigt produktion År 1920 1950 1980 2010 Antal dyr enhed Malkekøer 1000 årsdyr 1297 1526 1039 568 Opdræt 1000 årsdyr 926 1144 1143 534 Tyre 1000 årsdyr 371 381 623 233 Heste 1000 årsdyr 371 382 0 0 Ammekøer 1000 årsdyr 0 0 78 102 Produktion Mælk Mill kg EKM 2340 5242 5255 5109 Kød malkekvæg Mill kg sl vægt 98 153 238 120 Kød - heste/ammekvæg Mill kg sl vægt 10 10 18 24 Areal- og foderforbrug Foderforbrug Mill FE 5295 7716 7859 5903 Areal - Danmark 1000 ha 1998 1765 1081 800 Areal- Import 1000 ha 209 182 396 166

Produktion af mælk og kød fra besætningen udtrykt pr årsko mælk, kg pr årsko 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 kød, kg pr årsko 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 mælk kød

Udbytte i de betydende foder afgrøder, og brug af kvælstof FE pr ha 12000 N, kg pr ha 160 10000 8000 6000 4000 2000 140 120 100 80 60 40 20 græs roer majs vårbyg Handels N husdg N 0 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 0

Typebedrifter - kvægbesætningen År 1950 1980 2010 Køer årsdyr 8 20 134 vægt, gns kg 470 520 585 produktion mælk, kg EKM 3435 5058 8994 udskiftning % 30 40 38 kælvninger pr årsko 1 1,1 1 fodring FE 3225 4325 6760 Opdræt årsdyr 6 22 126 produktion klv. alder, mdr 30 29 26 kg e. kælvning 440 485 530 tilvækst, g pr dag 439 503 615 fodring FE 1275 1580 1855 Tyre årsdyr 2 12 55 produktion afg. mdr 16 12 11 kg v afgang 230 400 424 tilvækst, g pr dag 393 989 1139 fodring FE 1200 1880 2080

Sammensætningen af koens foderforbrug og kvalitet af grovfoder Andel af FE FE pr kg ts 100% 90% 80% 70% 60% halm helsæd majs roer 1950 1980 2010 0,72 0,74 0,75 0,88 0,87 0,91 50% græs, ens 0,76 0,89 40% 30% 20% 10% 0% 1950 1980 2010 græs, hø græs, afg oliekager korn 0,58 0,83 0,87

Kvægbedriften produktivitet og effektivitet År 1950 1980 2010 Antal køer 8 20 134 Mælkeydelse, kg EKM pr årsko 3435 5058 8994 Areal, ha (DK) 8,0 19,4 163,2 Udbytte, FE pr ha 3841 5176 5551 Foderkvalitet, FE pr kg tørstof 0,81 0,89 0,93 Protein, % af ts 13,7 18,0 15,7 Fodereffektivitet, % 49 54 57 Proteineffektivitet, % 19 16 23 Mælk, kg EKM pr ha 3435 5109 7372

År enhed 1950 1980 2010 Handelsgødning Bedriftens kvælstof regnskab Kg N pr ha 22 129 65 Fixering 48 34 46 Foder 16 105 89 Tilført i alt 86 268 199 Mælk 17 28 42 Kød 5 13 10 Bortført i alt 22 40 52 Overskud 64 228 147 Effektivitet % 26 15 26 NH 3 -N tab 16 42 26 Punkttab 7 9 0

Udledning af klimagasser fra malkekvæg i kæden indtil produkterne forlader gården År 1950 1980 2010 CH 4 foderomsætning Kg CO 2 eq. pr MPE 3090 4217 4979 CH 4 gødning 54 225 631 N 2 O - N direkte 874 2016 1811 - via NH 3 74 185 137 - via udvaskning 125 354 309 Foderimport 246 1220 1149 Gødningsimport 190 702 487 El og diesel 62 900 1259 Sum malkekvæg 4715 9830 10761 Heste 373 Sum incl heste 5088 Sum malkekvæg Kg CO 2 eq. pr kg EKM 1,38 1,94 1,20 Sum incl heste 1,48 Fordelt på produkter Mælk 0,92 1,02 0,81 Kød, kg CO 2 eq pr kg 18 20 16

Opsamling Kvægproduktion 1950-1980 - 2010 Bedriften Fra 8 til 135 køer Fra bindestald til løsdrift med robotmalkning Fra afgræsning til ensilage Koen Fra Rød Dansk Malkerace til Dansk Holstein Fra 3400 til 9000 kg mælk Resourcer og miljø Fra 3435 til 7372 kg mælk produceret pr ha foderareal i DK Fra 65 over 226 til 148 kg N i overskud pr ha foderareal i DK Fra 0,92 over 1,02 til 0,80 kg CO 2 eq. i udledning pr kg mælk

Mælkeproduktion i 2040 Ydelsesudvikling i DH besætninger siden 1950 - ydelseskontrol Kg mælk 25000 20000 15000 10000 5000 gns alle DH bes 10 højeste bes 10 højeste dyr 0 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2014

Malkekoen i 2040 Ydelse, kg mælk pr årsko 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 optimist (170 kg / år) forsigtig (100 kg / år) opnået År 2010 2040 opnået forsigtig optimist EKM 9000 12500 14500 FE 6800 8500 9100 1) Råprot., % af ts 15,8 15,8 15,8 TS, kg pr 100 kg 3,36 4,05 4,31 EKM pr kg ts 1,33 1,41 1,54 1) 3 %-enheder stigning i energieffektivitet

Scenarier for kvægproduktion 2040 nationale tal År 2010 ------------------- 2040 --------------------------- Produktion - Danmark Uændret mælk Uændret antal køer Produktion, kg EKM pr. ko 9000 12500 12500 14500 Produktion mark, % af 2010 100 100 120 100 120 120 Scenarie nu A1 A2 B1 B2 B3 Malkekøer 1000 stk 568 409 409 568 568 568 Produktion Mælk Mill kg EKM 5109 5109 5109 7102 7102 8269 Kød Mill kg 120 84 84 117 117 117 Areal forbrug Areal Danmark 1000 ha 689 586 489 815 679 711 Import 1000 ha 166 136 109 188 151 163 Miljø N overskud (gården) Mill kg N 102 82 62 113 86 87 - heraf NH 3 Mill kg NH 3 17 13 13 18 18 18 Klimagasser Gkg CO 2 eq. 6,1 5,1 4,9 7,2 6,7 7,2

Scenarier for kvægproduktion 2040 pr produktionsenhed År 2010 ------------------- 2040 --------------------------- Produktion - Danmark Uændret mælk Uændret antal køer Produktion, kg EKM pr. ko 9000 12500 12500 14500 Produktion mark, % af 2010 100 100 120 100 120 120 Scenarie nu A1 A2 B1 B2 B3 Miljø - pr. enhed N overskud (gården) Kg N pr. ha 148 139 126 139 126 122 g N pr. EKM 20 16 12 16 12 11 NH 3 emission g NH 3 pr. 3,3 2,6 2,5 2,6 2,5 2,2 EKM Klimagasser, CO 2 eq. pr. kg EKM 1,20 1,01 0,95 1,01 0,95 0,87

Kvægproduktion 2040 effekt af teknologier og produktion på emission af metan Fodring Scenarier Teknologier 1) Avl for metan Besætningsstruktur Forsuring mv. (40 % af gødning) Biogas (50% af gødning) Uændret antal køer (14500 EKM) Uændret antal køer (12500 EKM) Uændret mælkeproduktion (12500 EKM) -25-20 -15-10 -5 0 5 10 15 Ændring i CH 4, % 1) Teknologi effekt baseret på DCA rapport nr 27.

Afslutning Mælkeproduktion 2010 - i et historisk perspektiv Stigende produktion pr dyr Høj effektivitet Lav miljøbelastning pr kg produkt Store bedrifter Høj produktion pr ha Næringsstofoverskud og GHG emission reduceret seneste årtier Mælkeproduktion 2040 Stigende produktivitet og effektivitet pr dyr Mælkeproduktion kan øges 25-35 % ved samme areal Uændret N overskud pr ha Reduceret miljøbelastning pr kg produkt Stigende CH4 emission kan være problematisk

http:// Tak for opmærksomheden