LOKALPLAN NR. 063 For et område i Ballerup Bymidte omkring Centrumgaden og Sct. Jacobsvej. (vedtaget oktober 1993) BAGGRUND FOR LOKALPLANEN Lokalplanen er en fortsættelse af de bestræbelser, Kommunalbestyrelsen siden begyndelsen af 1980erne har gjort for at forbedre og forskønne bymiljøet i Ballerup Bymidte. Med lokalplanen skal det sikres, at Bymidten fortsat udvikler sig i en positiv retning: Smukkere, rarere, rig på oplevelser og med en god blanding af boliger og erhverv.
Med lokalplanen skal det sikres, at Bymidten fortsat udvikler sig i en positiv retning: Smukkere, rarere, rig på oplevelser og med en god blanding af boliger og erhverv. Overvejelserne om byrum og nybyggerier var grundlaget for det forslag til lokalplan for et område i Ballerup Bymidte omkring Centrumgaden og Sct. Jacobsvej, som Ballerup Kommunalbestyrelse vedtog den 28. april 1993. Forslaget til lokalplan var offentligt fremlagt i perioden fra den 5. maj 1993 til den 4. juli 1993. Inden indsigelsesfristens udløb var der indkommet ialt 10 indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger til lokalplanforslaget. Efter Kommunalbestyrelsens behandling af de indkomne indsigelser m.v. besluttede man at vedtage lokalplanforslaget endeligt med følgende ændringer: - parkeringsudlægget i gårdrum ved Ahornsvej halveres, så det kun omfatter den sydlige del af matr. nr. 79 a, - der skelnes ikke mellem privat og offentlig parkering for de viste parkeringsudlæg, - der gives mulighed for at ud- nytte tagetagen på Reeh's forhus, dvs. bygningen kan udføres i 1-2½ etage, og - det understreges, at bebyggelsens ydre fremtræden skal tage særligt hensyn til Ballerup Kirke og dennes nærmeste omgivelser. FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING Lokalplanområdet Lokalplanen omfatter et område, der afgrænses af Hold-an Vej, Linde Allé, Banegårdspladsen, Bydammen og Schwenckestræde. Området er karakteristisk ved sin randbebyggelse omkring bymidtens gamle gadeforløb. Den nordlige del omkring Kirken har nærmest landsbykarakter med fritliggende, lave bygninger og smalle stræder. Omkring Kirketorvet og Centrumgaden er bebyggelsen mere blandet, højere og relativ tæt. Kommuneplan Den gældende Kommuneplan 1992-2001 blev vedtaget af Ballerup Kommunalbestyrelse den 28. april 1993. I kommuneplanen omfattes lokalplanområdet af enkeltområderne 3.C.2 og 3.D.5. Enkeltområde 3.C.2 er udlagt til centerformål med mulighed for at opføre eller indrette bebyggelse til detailhandel, liberale erhverv, serviceerhverv, mindre værksteder (der kan indpasses i området uden at være til gene for omgivelserne), samt offentlige formål. Der kan desuden opføres eller indrettes bebyggelse til boligformål. Enkeltområde 3.D.5 er udlagt til offentlige formål med mulighed for at benytte det til kirke og kirkegård. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen. Lokalplaner Området mellem Sct. Jacobsvej, Hold-an Vej, Linde Allé, Banegårdspladsen og Bydammen var tidligere omfattet af lokalplan nr. 022. Ved lokalplanens endelige vedtagelse blev lokalplan nr. 022, aflyst i sin helhed.
Lokalplan nr. 023, der hidtil har omfattet området mellem Sct. Jacobsvej, Hold-an Vej og den nordlige del af Bydammen, aflyses for så vidt angår matr.nr.ne: 66, 67, 183 31 a, 62 a, 64 d og 103 a, alle af Ballerup by, Ballerup. Lokalplanen ændrer ikke grundlæggende planlægningen for området. Områdets anvendelse til centerformål og hovedprincippet om, at bebyggelsen overvejende skal udformes som en sluttet randbebyggelse, fastholdes.
Området omfattes også af lokalplan nr. 071. Denne er en temalokalplan, der udelukkende regulerer facader og skiltning. Til gengæld omfatter lokalplan nr. 071 hele Ballerup Bymidte. LOKALPLANENS INDHOLD Lokalplanen bygger videre på princippet med en sluttet randbebyggelse langs handelsgaderne. Dog kan de bebyggede områder omkring Centrumgaden gøres "dybere" gennem fortætning. Langs gågaderne kan ejendommenes stueetager kun anvendes til butikker og lignende erhverv samt til boliger. Nye kontorer - eller udvidelse af eksisterende - kan kun ske på 1. sal. Mulighederne for at bygge ud i gadearealet i én etage er blevet begrænset. Desuden er der blevet strammere regler for at benytte gadearealet til udstilling af varer og lignende. I forlængelse af ældrecentret ved Linde Allé kan der opføres en vinkelformet boligbebyggelse i tre etager. Herved kan der dannes en karré med opholdsareal for beboerne i de omkringliggende boliger. Ved den eksisterende bygning, der rummer ISO-supermarkedet, bliver der mulighed for at opføre en bygning i to til tre etager mod parkeringspladsen. Bebyggelsen med bl.a. Jyske Bank og Ligkistemagasinet kan udvides frem til det punkt, hvor Sct. Jacobsvej drejer nordpå. På grund af beliggenheden ved Ballerup Kirke stilles der særlige krav til udformningen af nybyggeriet langs Sct. Jacobsvej. De ubebyggede arealer langs Hold-an Vej skal anvendes til ét samlet parkeringsanlæg. Gennem valget af belægninger og beplantning skal anlægget gøres sammenhængende og grønt. Stræderne mellem parkeringsanlægget og gågaden skal gøres attraktive, smukke og berigende for bymiljøet i Ballerup. I forlængelse af Reeh's forhus kan der evt. opføres en ny værkstedsbygning i to etager til erstatning for den nuværende. På hjørnet af Sct. Jacobsvej og Hold-an Vej overfor Baunegården kan der opføres en vinkelformet bygning i én til halvanden etage. Stedet er trafikeret, så bygningen bør alene bruges til erhverv. I området mellem Centrumgaden og Bydammen er det ikke tanken, at der skal ske de store forandringer. Parkeringsanlæggene ved Bydammen skal bevares. I karréen ved Bydammen/Ahornsvej kan halvdelen af gårdrummet anvendes til fælles friarealer. Resten af gårdrummet er reserveret til parkering.
FACADER OG SKILTNING For at gøre bymiljøet i Ballerup Bymidte smukkere, mere harmonisk og sammenhængende, er der som nævnt vedtaget en lokalplan, der regulerer husenes facader og skiltning. Facade- og skiltelokalplanen handler især om facadernes udformning, farver, materialer og facadebeklædninger, baldakiner og markiser samt de forskellige former for skiltning på bygningerne. KUNST Gennem brug af billedkunst på bymidtens gader og huse fremhæves stedets særpræg og karakter. Bymidten får sin egen identitet. Billedkunst kan placeres som selvstændige skulpturer enkeltvis eller i grupper - eller den kan integreres i bygningsfacader, som gadeinventar og som dele af belægningerne. BELÆGNING, BEPLANTNING M.V. Bymidtens pladser, gader, stræder, stier og parkeringspladser skal udformes, så de både er varierede og oplevelsesrige og umiddelbart forståelige og overskuelige. Enkelhed, harmoni og forståelighed skal præge bybilledet. Fodgængerarealerne skal knyttes sammen af en ensartet flisebelægning som den der ligger i gågaden, dvs. med fritlagte brune søsten. Gågader, pladser og stræder må ikke overdækkes, men kan have træer som rumdannende elementer. I gågaden består det grønne element af højstammede træer placeret i rækker. Træerne skal fortrinsvis være lind eller ahorn. På pladser og i stræder kan der desuden anvendes lavere beplantning, blomster samt slyngplanter på husmure og stativer. Beplantningen ved p-pladserne kan bestå af spredte, bredkronede træer, der plantes i grupper eller rækker. Træerne kan suppleres med klippede hække, der vil virke som afskærmning mod de parkerede biler. Gadeinventar som henvisningsskilte, pullerter, rækværker, beplantningskummer, bænke, cykelstativer og papirkurve skal have et fælles udtryk. Til gadebelysning skal der anvendes parklygter.
LOKALPLAN NR. 063. Ballerup Bymidte (vedtaget oktober 1993). I henhold til Planloven (lov nr. 383 af 14. juni 1993) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Ballerup Bymidte omkring Centrumgaden og Sct. Jacobsvej: 1. LOKALPLANENS FORMÅL. Det er lokalplanens formål, at sikre udbygning af den i 2 nævnte del af Ballerup Bymidte til centerformål og offentlige formål således, at bebyggelse i princippet opføres som en sluttet butiksbebyggelse langs Centrumgaden og Sct. Jacobsvej suppleret med bolig/erhvervsbebyggelse i dele af bagarealerne, at ny bebyggelse inden for området i dimensioner, udformning og materialevalg tilpasses den eksisterende bebyggelse, at områdets samlede boligantal og boligetageareal kan udvides, at Centrumgaden og den vestlige del af Sct. Jacobsvej fastholdes som gågader, at gågadernes åbne og grønne karakter fastholdes, at Centrumgaden, en del af Sct. Jacobsvej, en ny forbindelse gennem Reeh's Gård samt Schwenckestræde danner de grønne strøg i den nordlige del af Bymidten, at der i gågadernes bagarealer indrettes arealer til parkering og ophold, at der gennem bebyggelserne sikres attraktive passager fra gågade til parkeringsarealer, at Bymidtens pladser, gader, stræder, stier og parkeringspladser udformes og beplantes med henblik på at skabe en frodig og arkitektonisk sammenhæng mellem byrummene, samt at der ved indretningen og anvendelsen af Bymidtens handelsgader tages hensyn til den almindelige færdsel og det visuelle miljø. 2. OMRÅDE- OG ZONESTATUS. 2.1. Lokalplanen afgrænses, som vist på kortbilag 1, og omfatter følgende matr.nr.e: 9 k, 9 v, 9 az, 9 bm, 9 tf, 10 b, 10 bæ, 10 dy, 10 ex, 11 g, 11 gr, 31 a, 62 a, 64 d, 66, 67, 72 a, 72 b, 75 a, 76 e, 79 a, 82 b, 91 a, 93, 103 a, 109 a, 180, 183, 10 e (ejl.nr. 1-6), 10 f (ejl.nr. 1-2), 76 a (ejl.nr. 1-3), 76 b og 76 d (ejl.nr. 1-4), 80 b (ejl.nr. 1-18), 91 b (ejl.nr. 1-5), 109 c (ejl.nr. 1-2) og 118 a (ejl.nr. 1-4) alle af Ballerup by, Ballerup, samt alle parceller og ejerlejligheder, der efter den 1. januar 1993 udstykkes fra nævnte ejendomme. 2.2. Lokalplanens område opdeles i planområderne A og B, som vist på kortbilag 1: A: Centerformål. B: Offentlige formål, kirke og kirkegård. 2.3. Området har byzonestatus. 3. OMRÅDETS ANVENDELSE. PLANOMRÅDE A 3.1. Planområde A må kun anvendes til center- og boligformål. Inden for området må kun opføres eller indrettes bebyggelse til butikker, liberale erhverv, privat og offentlig service samt beboelse. 3.2. Inden for området er det ikke tilladt at opføre eller indrette bebyggelse til vognmands-, fabriks-, værksteds- eller oplagsvirksomhed. Undtaget fra denne bestemmelse er ejendommen
matr. nr. 66 Ballerup, hvorpå der - ud over de generelle anvendelsesmuligheder - kan opføres eller indrettes bebyggelse til værkstedsformål. 3.3. Dog kan der, efter Kommunalbestyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde, indrettes mindre værksteder med naturlig tilknytning til centerfunktionen (bager, cykelsmed, skomager mv.), hvis virksomheden ikke ved støv, røg, lugt, støj eller på anden måde er til gene for omgivelserne. 3.4. Langs gågaden (Centrumgaden og Sct. Jacobsvej) må bebyggelsens stueetage kun, efter Kommunalbestyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde, indrettes til andet end boliger samt kunde- og publikumsorienterede servicefunktioner, der i karakter minder om detailhandel. På 1. sal må der kun indrettes boliger samt liberale erhverv og kontorerhverv som f.eks. pengeinstitutter, forsikringsselskaber, advokat, klinik og tegnestue. På 2. sal og derover må der kun indrettes boliger. 3.5. Uanset ovenstående bestemmelser kan der inden for området opføres de transformatorstationer, som er nødvendige for at sikre kvarterets elforsyning, når deres ydre afstemmes efter den omliggende bebyggelse, bygningshøjden ikke overstiger 2,6 m, og det bebyggede areal ikke er større end 10 m2. Det skal tilstræbes, at transformatorstationer indbygges i den egentlige bebyggelse. 3.6. Eksisterende boliger i området må ikke nedlægges - hverken helt eller delvist - med mindre Kommunalbestyrelsen giver særlig tilladelse hertil. PLANOMRÅDE B 3.7. Planområde B må kun anvendes til offentlige formål - kirke og kirkegård. 4. UDSTYKNING. 4.1. Ejendomme til center- og boligformål kan i princippet udstykkes ned til en mindstegrundstørrelse, der svarer til det bebyggede areal. Dog må den enkelte grund ikke udstykkes med en facadelinie på mindre end 10 m og en grunddybde på mindre end 10 m. 4.2. Parkeringsarealer kan sammenlægges og udskilles som offentligt parkeringsareal. 5. VEJ- OG STIFORHOLD. 5.1. Centrumgaden fra Linde Allé til Bydammen, og Sct. Jacobsvej fra Kirketorvet til Reeh's, fastholdes som gågade. Der vil til gågaden i princippet ikke blive adgang for motordrevne køretøjer, idet varetilkørsel forudsættes at ske fra bagarealerne. 5.2. Gågadens afslutning mod Bydammen fastholdes som et adgangsareal til trafiksikker regulering af stitrafikken og med mulighed for afsætning og korttidsparkering med adgang fra Bydammen. 5.3. Gågadens afslutning mod Sct. Jacobsvejs egentlige vejdel fastholdes som et adgangsareal til trafiksikker regulering af stitrafikken og tilkørslen til parkeringsarealerne ved Reeh's og Kirken. 5.4. Adgang til området skal i princippet ske, som vist på bilag 1: - Fra Sct. Jacobsvej ved Reeh's opretholdes ind- og udkørsel til Hold-an Vej. - Adgang til parkeringsarealerne øst for Centrumgaden skal ske fra Sct. Jacobsvej og Linde Allé.
- Fra Bydammen opretholdes ind- og udkørsel til Kirken. - Adgang til parkeringsarealerne vest for Centrumgaden skal ske fra Bydammen. 5.5. Der må ikke etableres direkte adgang til Hold-an Vej fra de tilgrænsende ejendomme. 5.6. Der skal sikres de på kortbilag 1 angivne port- eller strædeforbindelser fra gågaderne til parkeringsarealerne henholdsvis det overordnede stinet. 5.7. Ved udformning af gågadearealerne, herunder også beplantning, udsmykning, møblering, udstilling, opstilling af kunst med videre, skal mindst 4,80 m midt i gaden friholdes til færdslen. 5.8. Opstilling af reklameskilte, salgsstativer, borde, stole, varer osv. på gågadearealerne og i stræderne må principielt kun finde sted i en afstand af max. 100 cm fra hovedfacaden. I Centrumgaden kan de nævnte effekter desuden opstilles inden for de arealer, der er angivet med særlig signatur på kortbilag 3. Arealerne er 60 cm brede zoner regnet fra kanten af chausséstenene i gadebelægningen. 5.9. Kommunalbestyrelsen kan give særlig tilladelse til opstilling af de i 5.8 nævnte effekter på steder i lokalplanområdet, hvor pladsforholdene vurderes som værende særligt gode; f.eks. på Kirketorvet. 6. PARKERINGSFORHOLD. 6.1. Der udlægges areal til parkering i bagarealerne mod Hold-an Vej, Bydammen og Sct. Jacobsvej, i princippet som vist på kortbilag 1. 6.2. Parkeringsarealer kan indrettes under terræn efter Kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse. 6.3. Ved ændret anvendelse eller nybyggeri inden for lokalplanområdet skal der etableres parkeringspladser efter følgende fordeling: - 1 p-plads pr. 20 m2 bruttoetageareal til detailhandel og servicepræget erhverv, - 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal til øvrige erhverv, samt - 1 p-plads pr. bolig. 6.4. Parkeringspladser skal anlægges efter Kommunal- bestyrelsens nærmere retningslinier på baggrund af en samlet vurdering af parkeringsforholdene i bymidteområdet under eet. Hvis kravet til parkering ikke kan opfyldes på den enkelte ejendom, kan Kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering tillade, at antallet af parkeringspladser nedsættes - eller anlæg af parkeringspladser helt udelades - mod at grundejeren betaler et bidrag til Kommunens parkeringsfond efter reglerne i denne. 7. LEDNINGSANLÆG. 7.1. Ledninger til elforsyning, herunder til vejbelysning, telefon, fællesantenne mv., må ikke fremføres som luftledninger, men må alene udføres som skjulte kabler. 8. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING. 8.1. Bebyggelsesprocenten for planområde A under eet må ikke overstige 65.
Inden for planområde B må kun i begrænset omfang opføres bebyggelse, der er nødvendig af hensyn til områdets anvendelse. 8.2. Bebyggelsen skal i princippet opføres som en sluttet bebyggelse langs Centrumgaden og Sct. Jacobsvej og med yderligere samlende bebyggelse i randzonerne langs Bydammen, Ahornsvej, Linde Allé, Hold-an Vej og i bagarealerne til Centrumgaden. 8.3. Facadelinierne mod Centrumgaden, Sct. Jacobsvej, Ahornsvej, Linde Allé, samt mod bagarealerne mellem Centrumgaden og Hold-an Vej, som disse fremgår af kortbilag 2, er bindende for nybyggeri samt tilbygning til eksisterende bebyggelse. 8.4. På enkelte ejendomme, der på kortbilag 2 er markeret med særlig facadelinie for bebyggelsens stueetage, kan tillades udbygning i Centrumgaden og mod parkeringsarealerne i een etage. 8.5. Nybyggeri samt tilbygninger til eksisterende bebyggelse skal placeres inden for de på kortbilag 2 viste retningsgivende byggefelter, der i princippet højst gives en husdybde på 11 m. Undtaget herfra er særlige bygningsdele som vindfang, trappetårne o.lign. 8.6. Nybyggeri samt tilbygninger til eksisterende bebyggelse, der af særlige årsager ønskes opført med en større eller mindre husdybde end den i 8.5. angivne, skal placeres inden for de på kortbilag 2 viste særlige byggefelter. Undtaget herfra er særlige bygningsdele som vindfang, trappetårne o.lign. Langs Sct. Jacobsvej - syd og øst for Reeh's - kan bebyggelse inden for de særlige byggefelter højst gives en husdybde på 9 m. 8.7. Inden for planområde A kan enkelte småbygninger som skure, udhuse, garager, carporte og kundevognsstativer opføres uden for byggefelterne, når dette sker efter særlig tilladelse fra Kommunalbestyrelsen. 8.8. Bebyggelsen kan, som vist på kortbilag 2, opføres med følgende etageantal: - langs Centrumgaden: 2-3 etager, - langs Sct. Jacobsvej: 2-2 ½ etage, - syd for Reeh's: 2 etager, - mellem Reeh's forhus og Hold-an Vej: 1-1 ½ etage, - omkring Reeh's: 1-2 ½ etage, - langs Schwenckestræde: 1-1 ½ etage, - langs Kirketorvet: 1 ½ - 2 ½ etage, - langs Bydammen: 1 ½ - 2 etager, - langs Ahornsvej: 2-3 etager, - langs Linde Alle: 2-3 etager, - omkring P-arealer ved Hold-an Vej: 2-3 etager, - i bagarealer til Centrumgaden: 1 etage, Som hel etage medregnes kælder, hvor loftet er mere end 1,25 m over det omliggende terræn, samt tagetage med større trimpelhøjde end 1 m. Trimpelhøjden regnes som afstanden mellem overside af gulv og skæringen mellem ydermurs inderside og tagets inderside. Uanset angivelsen af etageantal vil eksisterende bygninger med et større etageantal kunne genetableres i sin nuværende form. 8.9. Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, tillade, at enkelte bygningsdele (trappe- og elevatortårne el. lign.) opføres højere end de i henhold til 8.8 tilladte etageantal.
8.10. Bygningerne må ikke gives en facadehøjde, der overstiger følgende afstand fra terræn til skæring mellem ydermur og overside af tag: - langs Centrumgaden: 10,0 m, - langs Sct. Jacobsvej: 8,0 m, - omkring og syd for Reeh's: 7,5 m, - mellem Reeh's forhus og Hold-an Vej: 4,5 m, - langs Kirketorvet: 8,0 m, - langs Bydammen: 7,0 m, - langs Ahornsvej: 10,0 m, - langs Linde Alle: 10,0 m, - i bagarealer mellem Centrumgaden og Hold-an Vej: 10,0 m. 8.11. Bebyggelsen skal principielt udføres med sadel- tage med en taghældning på mellem 30 o og 45 o. 9. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN. 9.1. Det skal tilstræbes, at ny bebyggelses facader og tag opføres i materialer svarende til den eksisterende bebyggelse i området, fortrinsvis tegl. 9.2. Bebyggelsen skal gives en sådan ydre fremtræden, at der, efter Kommunalbestyrelsens skøn, opnås en god helhedsvirkning med den øvrige bebyggelse. Der må ikke anvendes materialer, som efter Kommunalbestyrelsens skøn virker skæmmende. Der skal særligt tages hensyn til Ballerup Kirke og dennes omgivelser. 9.3. Bygningens facade skal mod gaden brydes for mindst hver 12 m, f.eks. gennem fremhævelse af adgangsparti, anvendelse af bygningsfremspring, ændring af facadens materialer o.lign. 10. UBEBYGGEDE AREALER. 10.1. De på kortbilag 1 med særlig signatur viste arealer udlægges til fælles friareal for boligbebyggelserne. Friarealerne må kun bebygges med mindre bygninger til fællesfaciliteter som affaldsrum, cykelskure o.lign. Opholdsarealer kan i øvrigt tillades indrettet f.eks. som gårdhaver, altaner eller tagterrasser. 10.2. Ved materialevalg, udformning og beplantning af opholds- og parkeringsarealer skal der som hoved- regel tilstræbes en klar opdeling af gående og kørende trafik. 10.3. Beplantning og indretning af byrum - i såvel offentlig som privat eje - skal ved materialevalg, udformning og udsmykning bidrage til udvikling af et sammenhængende gadeforløb. Gadeforløbene skal binde de enkelte bebyggelser sammen, og skal sammen med torve- og pladsarealer give et varieret bybillede. Der skal særligt lægges vægt på sammenhængen med den øvrige bymidte. 10.4. Arealer, der på kortbilag 1 er mærket med særlig signatur for beplantning, reserveres til afskærmende og rumdannende beplantning. Beplantningen skal bestå af løvfældende træer og buske. 10.5. Hegning inden for området kan kun finde sted efter Kommunalbestyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde.
10.6. Terrænreguleringer større end +/- 25 cm må kun foretages efter Kommunalbestyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde. 10.7. Ubebyggede arealer skal ved beplantning, belægning, eller lignende gives et ordentligt udseende. 10.8. Udendørs oplagring af materialer, varer, emballage, transportcontainere mv. til brug for detailhandelen skal ske på egne servicearealer. Disse arealer skal afskærmes efter bestemmelsen i 10.5. Udendørs oplagring i øvrigt må ikke finde sted. 11. FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGEN AF NY BEBYGGELSE. 11.1. Før ny bebyggelse inden for området tages i brug, skal der være etableret de nødvendige parkerings- og opholdsarealer, jvf. 6.1, 6.3 og 10.1. 11.2. Ny bebyggelse skal i henhold til Ballerup Kommunes varmeplan tilsluttes naturgasforsyningen med henblik på dækning af energibehovet til opvarmning og forsyning med varmt vand. 11.3. Uanset bestemmelsen i 11.2 kan Kommunalbestyrelsen efter ansøgning herom meddele tilladelse til anvendelse af alternative energiformer til supplering eller dækning af energiforbruget. 11.4. Inden for lokalplanområdet skal der jævnfør den gældende Regionplan 1993, kap. 7.1 og 7.2, etableres de støjafskærmninger eller anden nødvendig støjbeskyttelse, som er nødvendige, for at støjniveauet fra vejtrafikken ikke overstiger 30 db(a) i beboelsesrum og lignende støjfølsom anvendelse. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, som disse er angivet i vejledning nr. 3/1984 "Trafikstøj i boligområder. 12. OPHÆVELSE AF LOKALPLANER. 12.1. Den af Ballerup Kommunalbestyrelse, den 24. februar 1982, godkendte lokalplan nr. 022 aflyses i sin helhed. (Tinglyst den 3. juni 1983). 12.2. Den af Ballerup Kommunalbestyrelse, den 13. september 1982, godkendte lokalplan nr. 023 aflyses, for så vidt angår de matr.nr.e, som er omfattet af nærværende lokalplan. (Tinglyst den 3. juni 1983). 13. RETSVIRKNINGER. 13.1. Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. 13.2. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Planen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg, der er indeholdt i planen. 13.3. Ifølge Planlovens 19 kan Kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan.
13.4. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven. I henhold til 27 i Planloven vedtages foranstående lokalplan endeligt. Ballerup Kommunalbestyrelse, den 27. oktober 1993. sign. Ove E. Dalsgaard / sign. K. O. Møgelvang