Læreplaner Børnehuset Regnbuen



Relaterede dokumenter
Pædagogisk læreplan 0-2 år

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Læreplan for vuggestuegruppen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Barnets alsidige personlige udvikling

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Læreplaner for vuggestuen Østergade

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogisk læreplan Rollingen

Vuggestuens lærerplaner

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Punkt 1: Barnets alsidige og personlige udvikling.

Pædagogiske læreplaner.

Alsidige personlige kompetencer

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Børnehuset Bellinges læreplaner

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Den voksne går bagved

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Barnets sociale udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Pædagogiske læreplaner.

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

7100 Vejle 7100 Vejle

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Rollingen

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Læreplaner. Vores mål :

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogiske læreplaner

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål:

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

For barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

Navn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen:

Pædagogiske læreplaner i praksis

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

LÆREPLANER I DAGPLEJEN

Børneuniversets læreplan:

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Pædagogiske Læreplaner. For

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011

Transkript:

Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for, for at mestre sit liv. Læring sker: Læring sker gennem spontane oplevelser og leg. Læring sker når barnet er medskaber, og aktivt deltagende. Læring sker i samspil med andre. Læring sker når man iagttager andre. Læring sker når man bruger sanserne og kroppen. Læring sker bevidst og ubevidst. Læring sker ved at øve sig og prøve nyt. Læring sker ved at blive inddraget og få ansvar. Læring sker når nærmeste udviklingszone er i fokus. Forudsætninger for læring: Læring forudsætter et udfordrende miljø, ved et udfordrende miljø forstår vi: At der skal være tid til fordybelse, og mulighed for udfoldelse og tilgængelighed af materialer. Regnbuen tilstræbes indrettet således at de fysiske rammer understøtter børns læring. Læring forudsætter et trygt miljø, hvor vi anerkender barnets nysgerrighed, mod og lyst til at lære. Læring forudsætter at børnene trives. Voksenrollen: Børnene skal møde kompetente voksne, der udfordrer dem ved både at gribe deres spontane initiativer samt sætter mål og reflekterer over den pædagogiske praksis. I et udviklende læringsmiljø, er det vigtigt at den voksne har en positiv relation til barnet og at læring sker i dialog med barnet. De voksne skal være nærværende og engagerede, de skal sætte fokus på børnenes kompetencer og potentialer, og hjælpe dem videre i læringsprocessen. De skal følge børnenes initiativer og give dem mulighed for fornyelse, fordybelse og forandring.

Sociale Kompetencer At børnene kan indgå i og bidrage til fællesskabet. At børnene tager hensyn til hinanden og udviser social ansvarlighed. Vi lærer børnene sociale spilleregler. Vi giver børnene redskaber til at løse deres konflikter selv, og guider dem når der er behov for det. Når børnene er gode til at løse konflikter, eller henter hjælp til at løse konflikter. Når vi ser børn danne venskaber. At skabe og bevare venskaber. At kunne samarbejde og forhandle. At kunne løse konflikter. At hjælpe børnene med at udvikle empati. At være hjælpsomme og opmærksomme på hinanden. At have respekt for forskellighed. At lære at respektere egne og andres grænser. Vi anerkender børnenes følelser og lærer dem at sætte ord på. Vi laver arrangementer der styrker fællesskabet. Vi skaber mulighed for at venskaber kan dannes, blandt andet via vores struktur, som er aldersopdelte grupper om formiddagen. Vi tror på børnenes evner og kunnen, og giver dem ansvar. Vi målretter aktiviteter, så de understøtter børnenes sociale kompetencer. Når børnene leger, og legen udvikler sig. Når børnene selv byder ind med ideer til lege og aktiviteter. Når børnene hjælper hinanden. Når børnene trøster og drager omsorg for hinanden. Når børnene fortæller at andre børn er kede af det, og har brug for hjælp. Når de accepterer forskellighed. Vi er åbne og imødekommende overfor forskelligheder.

Natur og naturfænomener At børn er glade for at færdes i naturen. At børnene lærer at vise respekt for natur og miljø. At børnene får viden om og kendskab til naturens processer. At børnene lærer om vejret og årstidernes særlige kendetegn. At børnene lærer om elementerne jord, luft, ild og vand. At børnene får kendskab til dyr og planter. Børnene skal stifte bekendtskab med tal og former Vi fortæller børnene om det vi ser, og giver tid til at fordybe sig og eksperimentere. Vi tager på ture til skov og fjord i al slags vejr. Vi læser og taler om naturen. Vi indsamler og bruger naturens materialer. Vi er gode rollemodeller i naturen, og behandler den med respekt. Vi bruger bålet som en aktivitet. Vi stimulerer sanserne, vi opfordrer børnene til at smage, lugte, se, føle, lytte. Vi lærer børnene at være opmærksomme på vejr og vind. Når børnene viser respekt for naturen, ved f.eks. ikke at smide affald og ikke knække grene af træerne. Når børnene kan genkende eller benævne dyr og planter. Når børnene selv vælger at være ude. Når børnene selv samler og undersøger fænomener i naturen. Når børnene er opmærksomme på hvad tøj de skal have på ud. Når børnene snakker om forandringer i vejret. Når børnene bemærker årstidernes kendetegn. Vi snakker om årstiderne ved samlingen.

Alsidig personlig udvikling. At børnene udvikler selvtillid og føler selvværd. At børnene kender deres egne grænser og tør sige til og fra. At børnene udvikler selvstændighed. At bidrage til børnenes identitetsdannelse. At børnene får omverdensforståelse. Børnene skal føle sig set og velkomne Vi opfordrer børnene til at prøve selv, og giver dem den fornødne tid og hjælp. Vi har tilgængelige og brugbare materialer og hjælpemidler. Vi stiller alderssvarende og udviklende krav. Vi er anerkendende. Vi er gode rollemodeller, ved at være tydelige voksne. Vi justerer os i forhold til barnets initiativ. Vi giver børnene tilhørsforhold ved at dele dem op i grupper. At børnene kan gøre ting uden voksenhjælp, for eksempel selv tage tøj på. At børnene er bevidste om deres egen formåen, og tror på at de selv kan. Når børnene viser glæde ved at have lært noget nyt. Når børnene sætter ord på det de kan Se hvad jeg kan. Når børnene selv tager initiativer, og for eksempel sætter lege i gang. Når børnene siger til og fra. Når børnene udfordrer sig selv og prøver nye ting. At børnene tør stå frem og sige noget, at være midtpunkt, for eksempel ved samling. Vi laver barnets bog. Vi går ud og modtager børnene om morgenen, vi siger goddag og snakker med børnene. Når børnene kan skelne sig selv fra andre, og får en forståelse af verden omkring sig. Når børnene ved hvor de hører til, For eksempel deres familie eller deres gruppe.

Kulturelle udtryksformer og værdier. At børnene får kendskab til dansk kultur, traditioner og demokratiske værdier. At børnene får kendskab til andre kulturer. Når vi holder samling lægger vi vægt på demokratiske værdier som dialog og at vente på tur. Vi har traditioner, og fejrer fødselsdage og højtider. Når børnene efterlever demokratiske værdier: Når børnene tør tage ordet. Når børnene venter på tur. Når børnene bruger dialogen og lytter til hinanden. At børnene kender Regnbuens kultur og traditioner. At børnene får kendskab til forskellige udtryksformer som: Litteratur Musik Teater Billedkunst Fortælling. At børnene får mulighed for at udvikle kreative evner. At børnene får kendskab til forskellige lege og sanglege. Vi tilrettelægger aktiviteter, således at vi når rundt om forskellige udtryksformer. Vi laver temaaktiviteter. Vi tager på ture i lokalområdet. Vi efterlever regnbuens værdier. Vi har regler og faste rutiner. Vi præsenterer børnene for forskellige materialer.. Vi har materialer i børnehøjde. Når børnene genkender og fortæller om tidligere oplevelser i forbindelse med traditioner. Når børnene giver udtryk for forskelle i kulturen. Når børnene leger på tværs af forskellighed. Når børnene selv leger de lege og sanglege de har lært. Når børnene bruger forskellige udtryksformer. Når børnene selv foreslår eller går i gang med kreative aktiviteter og lege.

Krop og bevægelse. At børnene bliver bevidste om deres krop og dens formåen. At styrke barnets motoriske udvikling. At børnene finder glæde ved at bevæge sig At lære dem gode kostvaner. At børnene udfordrer sig selv og har lyst til at prøve noget nyt. Vi har en udfordrende legeplads og udfordrende legeredskaber. Vi laver musik og bevægelse med børnene. Vi laver temaer om kroppen og sanserne. Vi tager på ture i naturen. Vores traditioner indeholder aktiviteter der tilgodeser fysisk udfoldelse. For eksempel Cykeldag, minihal, aktivitetsdag, påskeløb. Vi har udarbejdet en kostpolitik, som tilgodeser gode kost og bevægelsesvaner. Når børnene viser glæde ved at bevæge sig. Når børnene kan lide at være på legepladsen. Når børnene spiser sund mad. Når børnene har energi. Når børnene udfolder sig motorisk og lærer noget nyt. Når børnene udfordrer sig selv og tager initiativ til at bevæge sig. Børnene er med til at planlægge maddage, vi taler om at det skal være sund kost. Børnene er med til at lave mad til maddage. Børnene har opgaver i forbindelse med måltiderne, de skal dække borde og rydde af.

Sprog. Vi vil lære børnene at bruge forskellige udtryksformer. Vi vil lære børnene forskellige kommunikationsformer, - verbal og nonverbal. Vi vil lære børnene at forhandle og løse konflikter, så alle føler sig hørt og forstået. Vi vil lære børnene at indgå i en dialog. Vi vil lære børnene at sætte ord på følelser, handling, ønsker og behov. Vi vil lære børnene at benævne hverdagsting. Vi vil lære børnene at formidle gennem sproget. Vi vil udvide børnenes ordforråd og lære dem sprogets udtale og rytme. Vi vil lære børnene at bruge sprogets mange nuancer. Vi vil give børnene erfaringer med skriftsproget. Vi anvender et anerkendende sprog. Vi er bevidste om hvordan vi bruger sproget. Vi lytter til børnene og er i dialog med dem, - de lærer at vente på tur. Vi er tydelige i vores sprog og udtale. Vi benævner det vi gør. Vi leger med sproget. Vi bruger forskellige udtryksformer som sang, musik, oplæsning, rim og remser og teater. Vi skaber et sprogligt miljø. Vi har sproggrupper, samling, bøger tilgængelige materialer og hænger bogstaver og billeder op der understøtter børnenes sproglige udvikling. Vi bruger dialogisk oplæsning. Vi bruger TRAS og sprogvurderinger, til at undersøge børnenes sproglige udvikling. Når børnene selv forsøger at løse konflikter. Når børnene sætter ord på følelser, handling, ønsker og behov. Når børnene skriver og legeskriver. Når børnene fortæller hvad de tegner. Når børnene bruger sproget. Når børnene synger spontant og siger rim og remser og spiller teater. Når de fortæller historier og når de fortæller om egne oplevelser. Når de kan lave aftaler. Når børnene er i dialog med hinanden. Når børnene lytter til hinanden. Når børnene venter på tur. Når børnene leger med sproget