Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech
INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på fuldfoderet?... 5 Bedømmelse af kviernes tilvækst... 8 Fodring i forhold til vækst... 10 Tilvækst og reproduktion skal spille sammen... 11 Konklusion... 11 Litteratur... 12 Én fuldfoderblanding til alle kvier. 2009 2
Én fuldfoderblanding til alle kvier I løbet af 2009 har to landmænd og deres konsulenter medvirket til at afklare fordele og ulemper ved at fodre alle kvier, fra ca. 5 måneders alderen til et par uger før kælvning, med én og samme fuldfoderblanding. I perioden er kvierne på de to SDM-DH besætninger blevet vejet tre gange med ca. 3½ måneds mellemrum for at måle, om kvierne havde en fornuftig tilvækst på en given fuldfoderblanding. Kendskab til kviernes vækst gav besætningerne mulighed for at justere fuldfoderblandingen løbende, så kviernes tilvækst kunne optimeres. At tildele én fuldfoderblanding til alle kvier i besætningen er en meget benyttet fodringsstrategi til kvier. Det er der flere årsager til. Det er nemmere at holde styr på én blanding frem for to blandinger, og risikoen for fejl er mindre. Derudover er det tidsbesparende kun at blande én blanding frem for to. Men praktisering af denne fodringsstrategi betyder samtidigt, at de ældste kvier bliver overforsynet med protein. Kan det have konsekvenser for kviernes vækst? Hvordan vokser kvierne generelt på en og samme foderblanding? Det er emnet, som nærværende projekt har sat fokus på. Forskelligt næringsstofbehov At tildele èn fuldfoderblanding til alle kvier betyder, at foderblandingen skal tilrettelægges efter en vægt, som ligger midt imellem kvierne næringsstofbehov. Derfor tilpasses fylden af fuldfoderblandingen som regel til behovet for kvier i størrelsen 300-400 kg, mens proteinniveauet typisk tilpasses til kvier på cirka 200 kilo. De yngre kvier har et større proteinbehov pr. FE end ældre kvier. Tildeles der ikke ekstra protein til de mindste kvier, kan de blive underforsynet med protein. Proteinbehovet er lavere hos de ældre kvier, og de vil modsat blive overforsynet med protein. Figur 1 viser den faktiske tildeling af fordøjeligt råprotein for de to besætninger, fordelt på vægt for kvierne, sammenholdt med kviernes reelle behov. g ford. råprotein pr. FE 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Proteinniveau - besætning 1 Proteinniveau - besætning 2 Proteinbehov Vægtinterval, kg - kvier Figur 1. Oversigt over det faktiske proteinniveau for de to besætninger, fordelt på vægtgrupper, sammenlignet med det reelle proteinbehov. Som det ses af figuren, tildeles de små kvier lidt ekstra protein ovenpå fuldfoderet i begge besætninger for at opfylde de små kviers proteinbehov. Når kvierne har opnået en vægt på 200-250 kg, overforsynes de med protein resten af deres opvækstperiode, indtil de kælver. Studier har vist, at der ikke ses en gunstig effekt på kviernes tilvækst ved at overforsyne med protein (Vestergaard et al., 2006). Nye undersøgelser foretaget på danske kvier antyder tværtimod, at kvier (10-22 mdr.), som er overforsynet med 20 % protein i forhold til normen, har en lavere mælkeydelse de første 120 dage (Vestergaard et al., 2009). Jo tættere kvien kommer på kælvning, jo mere plads optager fosteret kviens fordøjelseskapacitet, hvilket i sidste ende betyder, at den maksimale foderoptagelseskapacitet falder. Tilpasning af Én fuldfoderblanding til alle kvier. 2009 3
fuldfoderblandingens fylde til kvier, som vejer mellem 300-400 kg betyder, at de ældste kvier teoretisk set ikke kan optage den nødvendige mængde energi. Dette er netop en af årsagerne til, at det anbefales at tildele kælvekvierne køernes fuldfoder de sidste 2-3 måneder inden kælvning. Ifølge kvægrådgiverne, som har medvirket i dette projekt, er det dog ikke et problem i praksis for de ældre kvier at optage den nødvendige mængde foder (Nielsen & Westerberg 2009). Figur 2 viser fuldfoderets faktiske fylde på de to besætninger, sammenlignet med normen for den maksimale fyldekapacitet for kvier fordelt på kviernes vægt. Fylde - FFu i alt 14 12 10 8 6 4 2 0 Fylde - besætning 1 Fylde - besætning 2 Maksimale fylde Vægtinterval, kg - kvier Figur 2. Oversigt over foderoptagelsen i de to besætninger, fordelt på vægtgrupper, sammenlignet med teoretiske maksimal fylde. Som det ses af figur 2, opnår fuldfoderblandingen, for hvad der rent faktisk er udfodret (målt som EFK), ikke den maksimale fylde i begge besætninger for kvierne, som vejer ca. 150-400 kg. I begge besætninger fodres kvierne ad libitum. Går man ud fra, at kvierne æder, indtil deres fyldekapacitet er opfyldt, medfører den lavere fylde i den aktuelle fuldfoderblanding, at kvierne optager mere foder end planlagt. I tabel 1 ses det reelle foderoptag for kvierne, under forudsætning af at kvierne har optaget foder i forhold til deres maksimale fylde kapacitet. Tabel 1. Oversigt over FE behov vs. potentiel optaget FE for begge besætninger fordelt på vægt. Vægt Behov, FE Optaget, besætning 1, FE Optaget, besætning 2, FE 100-150 3,1 3,3 3,2 150-200 3,6 4,2 4,1 200-250 4,2 5,0 4,6 250-300 4,7 5,5 5,0 300-350 5,2 5,9 5,4 350-400 5,7 6,3 5,9 400-450 6,1 6,6 6,1 450-500 6,6 7,0 6,3 500-550 7 7,3 6,6 550-600 7,6 6,1 5,7 Som før nævnt er det specielt kvierne med en vægt på 150-400 kg, som potentielt set kan æde mere, end de reelt set har behov for ved den planlagte tilvækst. For de ældre kvier, som vejer over 450 kg, vil fylden i foderet forhindre kvierne i at optage den mængde foder, de har behov for. Som før nævnt er det reelt set ikke et problem i praksis ifølge konsulenter og landmænd. Én fuldfoderblanding til alle kvier. 2009 4
Hvordan vokser kvierne på fuldfoderet? Formålet med dette projekt er at afklare, hvordan kvierne klarer sig på én og samme fuldfoderblanding, med det for øje at de ældste kvier overforsynes med protein. Kviernes vægt og højde blev fulgt i projektperioden ved tre vejninger med ca. 3½ måneds mellemrum. Registreringerne er behandlet i Bedriftsløsning, hvorfra der er dannet vækstkurver efter hver enkelt vejning for hver besætning. I figur 3-8 er resultaterne af hver enkelt vejning vist. I figurerne repræsenterer de sorte prikker de enkelte kviers vægt på vejedatoen, den blå kurve angiver normkurven for en kælvningsalder på 26 måneder og en kælvningsvægt på 600 kg. Den midterste grå linje angiver den observerede middelkurve for kviernes vægt. Vær opmærksom på, at disse kurver ikke er tilvækstkurver, men øjebliksbilleder af kviernes vægt på den enkelte vejedag. Ved bedømmelse af kviernes vækst vil der normalt være en vis variation iblandt kvier, selvom de er opdrættet under ens forhold. Det skyldes til dels kviernes forskellige genetiske vækstpotentiale. Men andre faktorer kan have indflydelse på variationen blandt kviernes vækst. De mest betydningsfulde er belægningsgrad i sengebåse og ved foderbord, opstaldningsforhold, herunder gruppestørrelse og aldersspredning inden for gruppe, sygdom samt kviernes start på livet som kalv. Besætning 1: Bedømmelse af kviernes vækst gav følgende konklusioner: Ved første vejning sås en stor spredning blandt kvierne 31 % lå uden for den normale variation (hvoraf normalvariationen er 20 %) og havde en afvigende vægt i forhold til gennemsnittet af de øvrige. De fleste af de afvigende kvier havde en lavere vægt end normalen. Dette gælder specielt kvier i alderen 6-12 måneder. Forklaringen skal sandsynligvis findes i store sundhedsmæssige problemer med kalvene op til et år inden første vejning. Ved anden og tredje vejning er der langt mindre variation blandt kvierne hhv. 11 og 7 % af kvierne har en afvigende vægt i forhold til de øvrige. Og i langt de fleste tilfælde er kvierne tungere end planlagt. Der er rettet op på sygdomsproblemerne hos de små kalve, samtidig med at der udover rapskage til de mindste kvier, ligeledes tildeles lidt byg ovenpå fuldfoderet. Der ser altså ud til, at de kvier, som var bagud i vækst ved første vejning, har kompenseret for den manglende vækst. Ved første vejning ligger kvierne i alderen 12-21 måneder generelt over normkurven. Forklaringen kan ifølge landmanden være, at en medarbejder har været sløset med blandingen af fuldfoderblandingen. Kvierne er blevet tildelt for meget majsensilage, hvilket betyder, at rationen har været mere energirig end planlagt. De tungere kvier slår stadig igennem ved anden vejning, hvor et par stykker ligger et stykke over normkurven. Ved tredje vejning ligger alle kvier tæt på den planlagte kurve. Én fuldfoderblanding til alle kvier. 2009 5
Figur 3. Fordeling af kviernes vægt i forhold til planlagt vægt med besætningens opnåede kælvningsalder og en kælvningsvægt på 600 kg for besætning 1 1. vejning. Figur 4. Fordeling af kviernes vægt i forhold til planlagt vægt med besætningens opnåede kælvningsalder og en kælvningsvægt på 600 kg for besætning 1 2. vejning. Figur 5. Fordeling af kviernes vægt i forhold til planlagt vægt med besætningens opnåede kælvningsalder og en kælvningsvægt på 600 kg for besætning 1 3. vejning. Besætning 2: Bedømmelse af kviernes vækst gav følgende konklusioner: Kviernes vækst i denne besætning er meget ensartet ved de tre vejninger havde hhv. 5, 6 og 7 % af kvierne en afvigende vægt i forhold til de øvrige kvier. Kviernes gennemsnitlige vægt på vejedagene ligger generelt over normen for den planglagte kælvningsalder og kælvningsvægt. Der er derfor i denne besætning grobund for at sænke kælvningsalderen, hvilket der ligeledes arbejdes for i besætningen. Landmanden har stor fokus på at læsse nøjagtigt i fuldfodervognen, hvilket kan være en medvirkende årsag til at der ved hver vejning ses stort set samme resultat. Dog har der iblandt kvierne været problemer med digital dermatitis, hvilket har betydet, at nogle kvier har haft en lavere tilvækst. Men kvierne har altså kompenseret på et andet tidspunkt, idet der ikke findes nogle kvier, som ligger nævneværdigt uden for det planlagte vægtområde. Ser man på kvierne tilvækst fra fødsel til sidste vejedato, har stort set alle kvier en god tilvækst. Én fuldfoderblanding til alle kvier. 2009 6
Figur 6. Fordeling af kviernes vægt i forhold til planlagt vægt med besætningens opnåede kælvningsalder og en kælvningsvægt på 600 kg for besætning 2 1. vejning. Figur 7. Fordeling af kviernes vægt i forhold til planlagt vægt med besætningens opnåede kælvningsalder og en kælvningsvægt på 600 kg for besætning 2 2. vejning. Figur 8. Fordeling af kviernes vægt i forhold til planlagt vægt med besætningens opnåede kælvningsalder og en kælvningsvægt på 600 kg for besætning 2 3. vejning. Én fuldfoderblanding til alle kvier. 2009 7
I begge besætninger viser vejeresultaterne, at fodring med én fuldfoderblanding til alle kvier kan fungere og give den ønskede tilvækst. Kvierne følger normkurven for vægt på den pågældende vejedag, og variationen blandt kvierne er lille. I begge besætninger suppleres fuldfoderet med proteinrigt foder til de mindste kvier i alderen 4-6 måneder. Det er sandsynligvis årsagen til, at der ikke ses en manglende tilvækst hos de små kvier (dog på nær den første vejning i besætning 1, som sandsynligvis skyldes problemer med sygdom hos de mindste kalve). De ældste kvier har ifølge foderplanen vanskeligheder ved at optage den fornødne mængde foder. Men ifølge udsagn fra rådgiverne, som har været med i projektet, er det i praksis intet problem, hvilket resultaterne fra vejningerne også har vist. Bedømmelse af kviernes tilvækst Figur 9 til 12 viser tilvækst for hver enkelt kvie, ved vægten for hver enkelt kvie ved de to vejninger angivet med sorte prikker, og tilvæksten angivet ved en streg forbundet mellem de to vejeresultater. Figur 9. Tilvækst for hver enkelt kvie observationer fra 1. og 2. vejning er forbundet med en linje besætning 1. Figur 10. Tilvækst for hver enkelt kvie observationer fra 2. og 3. vejning er forbundet med en linje besætning 1. Én fuldfoderblanding til alle kvier. 2009 8
Figur 11. Tilvækst for hver enkelt kvie observationer fra 1. og 2. vejning er forbundet med en linje besætning 2. Figur 12. Tilvækst for hver enkelt kvie observationer fra 2. og 3. vejning er forbundet med en linje besætning 2. Kviernes tilvækst fordelt på kvier i den kritiske periode (3-12 måneder), og kvier som er ældre end 12 måneder for perioderne imellem 1. og 2. vejning, og 2. og 3. vejning kan ses i tabel 2, for begge besætninger. Tabel 2. Oversigt over tilvækst imellem vejninger fordelt på periode. Besætning Periode Tilvækst 1. - 2. vejning, g/dag Besætning 1 Tilvækst 2. 3. vejning, g/dag Kritisk periode 1.141 872 Efter kritisk periode 915 742 Kritisk periode 739 *) 651 *) Besætning 2 Efter kritisk periode 649 *) 647 *) *) Den gennemsnitlige tilvækst i 3 måneders perioden var påvirket af en meget lav tilvækst hos kvier med klovproblemer. Se yderligere bemærkninger i teksten. For besætning 1 tegner der sig følgende resultater for kviernes tilvækst ved aflæsning af tilvækstkurver: Næsten alle kvier i besætningen har en meget ens tilvækst. Dette er angivet ved, at stregerne har nogenlunde samme hældning. Én fuldfoderblanding til alle kvier. 2009 9
Tilvæksten mellem 1. og 2. vejning var for de yngste kvier (5-12 mdr.) meget høj (1141 g/dag). Det har betydet, at kvierne har kompenseret for den dårlige start ved første vejning. Tilvæksten mellem 1. og 2. vejning var for de ældre kvier (over 12 mdr.) på gennemsnitlig 915 g/dag. Tilvæksten mellem 2. og 3. vejning var for de små kvier (5-12 mdr.) på 872 g/dag og for de ældre kvier på 742 g/dag. Så også her er tilvæksten for de små kvier størst. På trods af den høje tilvækst i perioder for de små kvier betyder det imidlertid ikke, at kvierne er for tunge, hvilket også ses af vægtkurverne. Kvierne har indhentet det tabte ved kompensatorisk vækst. For besætning 2 tegner der sig følgende resultater for kviernes tilvækst ved aflæsning af tilvækstkurver: Enkelte kvier (ca. 10 % ved hver vejning) skiller sig ud med en meget lav tilvækst. De enkelte kvier med lav tilvækst var plaget af klovproblemer, hvilket har haft betydning for deres tilvækst. Tilvæksten for kvierne har generelt ligget jævnt på mellem de to vejninger dog har tilvæksten for kvier i den kritiske periode været størst imellem vejningerne. I forbindelse med bedømmelse af tilvækst skal der tages højde for, at de før nævnte kvier, som har været plaget af klovproblemer, trækker ned i den samlede tilvækst. Ser man på tilvæksten fra fødsel til vejedato, ligger alle kvier med en tilvækst på mellem ca. 600-1000 g/dag. Fodring i forhold til vækst Kviernes vækst påvirkes af mange udefrakommende faktorer. Dog er en meget betydningsfuld faktor, hvordan kvierne er blevet fodret. Nedenstående tabel viser besætningernes foderplan i forhold til den mængde der i realiteten er udfodret. Tabel 3. Oversigt over foderplan kontra udfodret mængde for begge besætninger. Besætning 1 Besætning 2 Fodermiddel Foderplan Udfodret Foderplan Udfodret Sojaskrå, FE - - 0,3 0,5 Rapskage, FE 1,0 1,4 - - Køernes TMR, FE - - 0,3 0,7 Majs/græs-ensilage, FE - - 3,2 3,1 Majsensilage, FE 2,5 3,0 - - Græsensilage, FE 1,5 0,9 1,2 1,1 Vårbyg halm, FE 0,4 0,4 0,4 0,3 Gulerødder, FE - - - 0,06 Kartoffel pulp, FE - - - 0,03 I alt 5,4 5,7 5,4 5,7 - Angiver at fodermidlet ikke er benyttet i foderblandingen. Som det ses, er der i begge besætninger udfodret lidt flere foderenheder pr. kvier i forhold til planlagt. Hos besætning 1 skal forskellen især findes i mængden af rapskage udfodret i forhold til planlagt. Der er udfodret 0,4 FE mere rapskage i forhold til planlagt. I begge besætninger praktiseres ad libitum fodring. Ser man samtidig på fylden på det udfodrede, ses det, at der for begge besætninger ikke opnås en maksimal fylde for alle aldersgrupper af kvierne (se figur 2 og tabel 1). Den høje tilvækst hos kvierne i besætning 1 imellem første og anden vejning kan være et udtryk for, at kvierne har kunnet optage mere foder end planlagt. I samme periode har kvierne ligeledes kompenseret for en lav vækst i starten af opvækstperioden. Kvierne er ved 2. vejning derfor kommet op på det forventede niveau for deres vægt i forhold til deres alder. En anden årsag til den høje Én fuldfoderblanding til alle kvier. 2009 10
tilvækst netop i denne besætning kan ligeledes være manglende kendskab til foderværdien af det anvendte græsensilage. Det har sandsynligvis bevirket, at foderet har haft et højere energiniveau og en lavere fylde en forventet. Det har i den sidste ende betydet, at kvierne har ædt mere end behovet og dermed har haft en meget høj tilvækst. I forhold til kviens udvikling frarådes det netop, at kvien har en kraftig tilvækst i den kritiske periode (3-12 måneder), idet det kan have en negativ effekt på yverets kirteludvikling og dermed have negativ indflydelse på kviens senere mælkeydelse (Sejrsen & Foldager 2003). Tilvækst og reproduktion skal spille sammen Begge besætninger har et ønske om at sænke kviernes kælvningsalder til ca. 24 mdr. Sænkning af kælvningsalderen forudsætter dog, at kviernes vækst muliggør, at kvierne opnår en kælvningsvægt på ca. 600 kg for kvier af Dansk Holstein. At kvierne vejer omkring 600 kg ved kælvning medfører, at kvierne har større chance for at klare sig blandt køerne. Ved samtidig at undgå at kvierne ikke bliver for tunge ved kælvning, mindskes risikoen for, at der opstår komplikationer under kælvning som følge af, at kvierne er for fede. Der kan ved reduktion af kviernes kælvningsalder ligeledes opnås betydelige omkostningsreduktioner. Standardberegninger viser, at sænkning af kælvningsalderen med 1 måned sparer ca. 250 kr./kvie. En kælvningsalder på 24 mdr. forudsætter, at kvierne har en gennemsnitlig tilvækst på ca. 770 g/dag i hele opvækstperioden. Opnås dette er grundlaget for en sænkning af kælvningsalderen tilstede. Efterfølgende skal der fokuseres på at få kvierne med kalv i en tidligere alder. Der skal således fokuseres på at optimere reproduktionsstrategien for kvierne. Tilvækst og reproduktion er således to faktorer, som skal spille sammen for at opnå kvier, som kælver tidligt, og som kan klare sig blandt køerne. Vejning af kvierne giver mange oplysninger for landmanden. Vejes kvierne regelmæssigt, kan vejningerne give anledning til kontrol af foderplan, ved at se på om kvierne vokser som forventet på den givne ration. Derudover får landmanden klarhed over, om det er muligt at sænke kælvningsalderen hos kvierne, ved at se på om kvierne ved den opnåede vægt og tilvækst kan ikælves tidligere og samtidig nå en kælvningsvægt på 600 kg. I løbet af projektperioden har landmændene efter eget udsagn fået mere fokus på kvierne. Det har bevirket, at det er lykkedes begge besætninger at sænke den forventede kælvningsalder med omkring to måneder. Dette er bl.a. lykkedes ved at fokusere indsatsen på brunstobservation. Hos den ene besætning er der indkøbt flere brunstmålere, mens der i den anden besætning er lavet en opdeling af kvierne, således at der kun er et enkelt hold kvier, hvor der skal observeres brunst. Konklusion Opgørelse af vejeresultaterne på de to besætninger i dette projekt har givet anledning til følgende konklusion: Hvordan er kviernes vækst på én fuldfoderblanding? En fornuftig tilvækst kan opnås, men det kræver supplering med protein/energi til de mindste kvier. Derudover kræver det nøjagtighed ved blanding og kendskab til fodermidlernes eksakte næringsstofindhold. Vejning af kvierne har medført, at: Besætningsejerne har haft en mere fokuseret indsats hos kvierne. Vejningerne har fungeret som en vurdering af den aktuelle fodring. Vejningerne har medført viden om kviernes faktiske vækst og dermed dannet grundlag for aktivt at ændre reproduktionsstrategi og inseminere kvierne ved en lavere alder. Dette forudsætter dog, at kviernes vækst opretholdes på nuværende niveau, for at kvierne kan have en kælvningsvægt på omkring 600 kg. For begge besætninger er der opnået en reduktion i den forventede kælvningsalder på cirka to måneder. Én fuldfoderblanding til alle kvier. 2009 11
Litteratur Nielsen, A. H. & Westerberg, L. E. S. (2009). Personlig meddelelse fra konsulenter ved Dansk Landbrugsrådgivning, LRØ og LandboMidtØst. Sejrsen, K. & Foldager, J. (2003): Betydning af foderniveau og kælvningsalder for kviers ydelseskapacitet. I: Kvægets ernæring og fysiologi Bind 1 Fodring og produktion. DJFrapport Husdyrbrug nr. 54. Vestergaard, M., K. F. Jørgensen, H. R. Andersen & K. Sejrsen (2006). Forhøjet proteintildeling til store kvier resultater fra forsøg på Kvægbrugets ForsøgsCenter. Bilag fra Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål 2006. Vestergaard, M., M. B. Petersen & K. Sejrsen (2009). High protein level in the diet to dairy heifers from 10 to 22 months of age reduced milk yield in first lactation. Abstract fra ADSA s årlige konference. Findes på http://adsa.asas.org/meetings/2009/abstracts/0454.pdf Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af denne publikation Én fuldfoderblanding til alle kvier. 2009 12