Årsplan 5 årige. Børnehus Syd 2015/16

Relaterede dokumenter
Årsplan. 5 årige 2016/17. Børnehus Syd

Børnehus Syd. Årsplan for de 5-årige 2017/18

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

KLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2017 april 2018

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Natur og natur fænomener: Mål: Børnene får erfaringer med og glæde ved at færdes i naturen. At barnet lærer at værne om og passe på naturen.

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Tønder Distriktsskole -et bevidst valg med dit barn i centrum- Klar til skole! Vi glæder os til at se dig!

Inden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Det er vigtigt, at vi voksne har et tydeligt sprog, og at vi bruger sproget sammen med børnene.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Skoleparat. Vi glæder og til samarbejdet. Borup Privatskole

Læreplaner. Vores mål :

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Læreplan for vuggestuegruppen

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Evaluering af den pædagogiske læreplan Januar 2014

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Alsidige personlig udvikling

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Vuggestuens lærerplaner

OBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige

Sunde og glade børn lærer bedre

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti.

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

7100 Vejle 7100 Vejle

Pædagogiske læreplaner

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Voksne der understøtter barnets evne og anerkender barnet, for den det er. Voksne der er respektfulde i deres omgangstone og måde at være på.

Pædagogiske læreplaner.

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Transkript:

Årsplan 5 årige Børnehus Syd 2015/16

Årsplan for Opdagerhulen og Regngruppen i Paraplyen fra april 2015 til april 2016. Med udgangspunkt i Børnehus Syds fælles Værdi- & Arbejdsgrundlag beskriver vi her, hvad vi vil lægge vægt på i børnenes dagligdag, ud fra de seks pædagogiske læreplanstemaer. Vi vil arbejde med projekter i løbet af året, for på denne måde at fordybe os sammen med børnene. april til oktober Kulturelle udtryksformer. (Min By Ribe) august fælles naturprojekt november julegaver. december juleaktiviteter. januar til april Projekt min verden: Kenya I årets løb vil vi arbejde på at børnene fra de 2 afdelinger arbejder sammen i projekter og har fast motorik dag i Hallen i Roager. Dette er for at børnene kan danne relationer på tværs af afdelingerne. Fra april til oktober er teamet kulturelle udtryksformer, emnet er Ribe og fokus er på kunstneriske udtryksformer. Vi skal på ture til Ribe og have forskellige oplevelser i Ribe. Målet er at børnene via emnet om Ribe skal: Tilegne sig kunstneriske færdigheder. Lære at udtrykke sig på forskellige måder. Få oplevelsen af egen kultur, kulturhistorie og indsigt i andres kultur. Føje stolthed ved at komme fra Danmarks ældste by Kommunens udmeldte indsatsområde er: Digital læring. (Her er målet at styrke børnenes digitale kompetencer.) Børnehus Syds eget indsatsområde for de 5 årige er: Kunstneriske udtryksformer.

Sproglig udvikling Vi vil vægte tid og ro til samtaler med børnene, og at de voksne er lyttende. Vi vil styrke børnene bevidsthed om både at kunne lytte til andre, og tale i en gruppe. For at stimulere og styrke børnenes sproglige udvikling, vil vi benævne det vi ser og oplever sammen og bruge overbegreber. F.eks. vil vi tale om begreber, som stor/lille, foran/bagved/overfor og tilsvarende med overbegreber som møbler, frugt, madvarer o. lign. Vi voksne vil være bevidste på at udvide og udvikle børnenes sprog ved at sætte de rigtige ord på. Fx Du skal hente en dyb tallerken, hente en teske, du skal sætte dig på taburetten. Desuden vil vi sammen med børnene sætte ord på, deres følelser og hvordan de har oplevet forskellige situationer, f.eks. ved evalueringer af projektperioder, ture og andre oplevelser. Vi vil opfordre børnene til at opstille hypoteser, formulere egne tanker og deltage i dialoger med andre børn og voksne. Som støtte til dette vil vi bruge åbne spørgsmål, så børnene kan komme frem med deres egne tanker. Vi vil arbejde med børnenes omverdens bevidsthed bl. a. ved at tale med børnene om, hvor de bor, samt vej og hus nr., hvad de hedder til efternavn, hvor forældrene arbejder og hvilket land, vi bor i. Dette vil forekomme naturligt undervejs i hverdagen. Vi vil arbejde med skriftsproget ved at bruge navnekort og ordkort, både i hverdag og i projekter. På den måde kan børnene øve sig i at kunne genkende og læse deres eget navn og de ord de gerne vil lære at skrive. Vi vil opfordre dem til at skrive navn på deres tegninger. Vi vil sætte navn på de forskellige genstande vi har i rummet. Dette for at børnene kan koble bogstave/ordbillede sammen med den bestemte genstand. Ved hjælp af spil og memorykort med tal, bogstaver og navne vil vi styrke deres genkendelse af forskellige ord og tal. For at styrke børnenes sprog, koncentration, begrebsverden og sprogrytme vil vi læse bøger, fortælle og dramatisere historier, sige rim og remser og klappe stavelser, eks. deres eget navn. Vi vil arbejde videre med at børnene øver sig i at modtage én og flere kollektive beskeder på én gang. Vi vil benytte dialogisk læsning og de ti sprogstrategier.

Motorisk udvikling For at styrke den motoriske udvikling vil vi arbejde med, at børnene bliver selvhjulpne med deres påklædning, og øver sig i at knappe og lyne deres overtøj. Vi lægger stor vægt på at børnene bliver udfordret motorisk og taktilt (følesansen), og igennem fysiske aktiviteter oplever glæde ved at bruge deres krop. Det kræver finmotoriske færdigheder at kunne knappe eller lyne sin trøje eller flyverdragt, samt selv tage sko el. støvler på. Det giver selvtillid og overskud at kunne selv, så vi vil arbejde bevidst med at støtte og påskønne børnene i det, de selv mestrer. Finmotorikken og øje- og håndkoordination vil vi yderligere stimulere ved, at børnene kan øve sig i at klippe, holde korrekt på en blyant, tegne, skrive og sortere ting. Vi vil forsætte med at lære børnene god håndhygiejne. Vi vil arbejde bevidst med at børnene bevæger sig mere i løbet af dagen og oplever glæde og får succes ved at bevæge sig. Vi vil være opmærksomme på at børnene prøver at løbe og generelt mærker deres puls. Vi er meget opmærksomme på at grovmotoriske udfordringer giver kropsbevidsthed, og vi vil øve og styrke dette ved: I balsalen og Hallen: at bygge forhindringsbaner, danse og spille til musik, bruge redskaber som hængekøje, store bolde og klatretov. Vi vil stimulere den taktile sans ved at gå på forskelligt underlag og give og modtage massage. I perioder vil der være motoriske aktiviteter i hallen i Roager med børn både fra Børnebo og Paraplyen. På Legepladsen: Bruge Tarzan-banen, kaste og gribe bolde, lege regellege, cykle, klatre i klatretårnet, øve armgang. Vi voksne skal opfordre og hjælpe de børn der ikke tør/kan selv. I skoven og i Skovbo gå og løbe ture i skoven og i området, gå uden for stierne i tæt bevoksning og i ujævnt terræn, klatre i træer, trille på bakkerne, snitte i træ, og gå længere ture. fx fra Skovbo til børnehaven. Ved havet: at gå med bare tæer i sandet og på vaden at tage Waders på og gå i vandet med dem

Personlig udvikling Vi er bevidste om, at selvværdet styrkes ved at børnene bliver set og forstået i de initiativer de tager, og ved at være medbestemmende og selvhjulpne. Dette vil vi styrke ved at tage børnenes initiativer alvorligt, og lade børnenes ideer og forslag indgå i vores planlægning i projektet. Vi vil benævne dét, som børnene er med til at bestemme, for på den måde at gøre det tydeligt for børnene, at de har medbestemmelse. Børnene skal være med i beslutningen omkring, hvilke aktiviteter de vil deltage i, indenfor de givne rammer. Det er vigtigt, at vi er bevidste om, hvilke rammer børnene kan være medbestemmende i, og hvornår det er de voksnes ansvar at bestemme. Medbestemmelse omfatter også i hvilken rækkefølge børnene vil spise deres mad. Vi vil arbejde med evaluering på børneniveau ved at spørge børnene om, hvordan de har haft det, i projektperioden eller på ture ud af huset, den dag, og hvad der var godt og ikke så godt. Vi vil give børnene mulighed for at være i centrum, og få succesoplevelser, bla. ved at børnene på skift, optræder for hinanden i grupperne. Det at turde være i centrum og opleve at overskride egne grænser giver børnene vigtige succesoplevelser, som er med til at styrke den personlige udvikling. Det vil vi gøre i samling, i sang og musik, til Lucia optog og til vores afslutningsfest. Vi vil fortsat bekræfte det enkelte barn, når det viser en ny færdighed, hjælpsomhed, gode ideer og initiativer, som eks. ved oprydning og samarbejde. Selvhjulpenhed omfatter også, at kunne pakke sin egen rygsæk, holde styr på egne ting i garderoben, og selv kunne klare toiletbesøg. Vi er bevidste om, at nogle af børnene til tider ønsker hjælp for at få omsorg og blive set. For at styrke børnenes oplevelse af, at alle er vigtige i gruppen vil vi, f.eks. i samling, tale om hvem/hvor mange børn der er i gruppen i dag og hvem vi mangler. Vi vil støtte børnene i at være hjælpsomme og give og modtage omsorg. Vi vil benytte materialet Fri for Mobberi til at støtte børenes personlige udvikling og hjælpe børnene til at turde vise og give udtryk for følelser, samt at lære at respektere både egne og andres følelser. Det vil vi gøre ved at benævne børnenes følelser og handlinger.

Social udvikling For at kunne indgå i gode sociale samspil/fællesskaber, er det vigtig at børnene lærer at tale ordentligt til og med hinanden, at de kan lytte, vise hensyn og være opmærksom på, hvordan andre har det. Vi vægter højt at børnene samarbejder i hverdagen og hjælper hinanden ved eks. måltider, oprydning og leg. Vi vil observere det enkelte barn i forhold til sociale kompetencer, for at vide, hvad vi evt. kan hjælpe barnet med fx i leg med andre børn. Vi prioriterer, at børnene lærer at vente på tur, eks. når andre taler, undgå at afbryde en samtale og acceptere at der kan være ventetid, når den voksne hjælper et andet barn. Vi vil inddele børnene i mindre grupper, der tager hensyn til udviklingsniveau, køn og hvem der gerne vil være sammen. Vi vil styrke kammeratskabet ved at hjælpe børnene til at blive gode legekammerater, og ved at tale om, hvordan man er en god kammerat. Vi vil hjælpe børnene til at acceptere alle i gruppen, og støtte de børn, der har svært ved at finde legekammerater, så ingen føler sig udenfor fællesskabet. Vi vil hjælpe børnene til at skabe flere vedvarende legerelationer. Vi vil fortsætte med at benytte materialet Fri for Mobberi og have Bamsevennen på besøg jævnligt. Vi vil forsøge at inddele børnene i mindre grupper, når vi har Bamsevennen, for at alle børn kan komme til orde. Vi vil støtte børnene i at tale om egne og andres følelser, både de positive og de negative, ved at sætte ord på følelser og handlinger. Vi vil styrkes børnenes empati ved at tale om de andre børns følelser, og hvordan det man siger til hinanden, kan påvirke positivt eller negativt. Vi vil vægte, at børnene kan glædes over andres glæde, og øve sig i at give og modtage ros og anerkendelse. Vi anser det for vigtigt, at børnene lærer at acceptere at man skal gøre/deltage i noget, man ikke har lyst til. F.eks. kan de voksne i nogle situationer bestemme, hvem børnene skal holde i hånden, og hvem der skal prøve at samarbejde om en opgave. Dette gør vi for at børnene kan øve sig i at tilsidesætte egne behov til fordel for fællesskabet, samt at styrke deres rummelighed i forhold til andre mennesker. Vi vil lære børnene, at vise respekt for børnehavens og hinandens ting. Det vil sige at barnet lærer at behandle tingene ordentligt, og spørger om lov til at låne andres ting.

Natur og naturfænomener Vi lægger vægt på at børnene får gode naturoplevelser, hvor alle sanser bliver brugt til at opdage, erfare, mærke og smage naturen. Vi vil sammen med børnene lege og gå på opdagelse i naturen i og omkring vores nærmiljø ved Børnebo, Paraplyen, Skovbo, søen, åen og Vadehavet. Vi vil passe på naturen og respektere den, når vi færdes ude. Det vil være en selvfølgelig del af det, vi vil lære børnene. At lære børnene at vise hensyn til planter og dyr og fortælle om, hvilke konsekvenser vores færden i naturen han have, prioriterer vi højt i vores samtaler med børnene. Vi vil bruge vores ture i naturen til at udforske dyrelivet ved at finde dyrespor, lytte efter fugle og undersøge smådyr. Vi vil bruge opslagsværker og Ipad til identifikation af dyrene, og bruge forstørrelsesglas og lign. for at få et indblik i naturens mangfoldighed. Det vil vi gøre for at støtte børnenes opmærksomhed, nysgerrighed og undren og derved at erfare naturen på en sanselig måde, sammen med interesserede voksne. Vi vil tale med børnene om livsbetingelserne for at planter og dyr kan leve, og at vi selv er en del af naturen. Vi vil illustrere dette ved at lave forskellige forsøg sammen med børnene. Døgnet og årstidernes skift vil indgå i vore samtaler om naturfænomener, og vejrets indflydelse på alt liv. Vi vil bruge de forskellige naturområder til at udfordre motorikken, ved at balancere, klatre, trille og gemme os i tæt bevoksning. Og ved f.eks. at gå hjem fra Skovbo. Finmotorikken udfordrer vi ved, at klatre i træer, plukke blomster, blade og bær, ved at grave smådyr op og snitte i pinde. Og ved at tænde bål og lave mad. Vi vil bruge fantasien til at digte, og fortælle historier om Skovtrolde, fantasidyr og høre historier, der er knyttet til de bestemte steder vi besøger. Vi vil lægge vægt på at børnene får mulighed for at lege i naturen. I naturen kan de udfolde og udfordre sig motorisk, bruge sin fantasi og undersøge det de finder interessant.

Kulturelle udtryksformer Det er vigtigt, at børnene får mulighed for at kunne udtrykke sig på mange forskellige kunstneriske, kulturelle og musiske måder. I projekter og temaer vil børnene arbejde med forskellige måder at udtrykke sig på, de vil få et indblik i vores lands traditioner og fremmede kulturers forskellighed. Vi vil arbejde med disse emner ved at give børnene mulighed for at male, tegne, synge, spille på instrumenter, fortælle historier og gennem rim og remser. Vi vil gennem hele året have fokus på kunstneriske og kreative processer og lade børnene stifte bekendtskab med at arbejde med 2 og 3 dimensionelle udtryk og ved brug af digitale medier. Vi vil deltage i Børnebo s og Paraplyen`s traditioner: I november laver vi julegaver, og det vil indgå, som en del af vores kunstneriske udfoldelse. I december er der bl.a. julekoncert med Lucia optog i Vester Vedsted Kirke. I jan. april vil vi have et projekt Min verden, hvor vi vil arbejde med Kenya.