Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Relaterede dokumenter
Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

1. hovedforløb Kvier

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

KVÆGMINERALER

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Program Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Proteinniveau til unge kvier

Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering

Fodringsteknologier og ny DE-

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Opnået

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Studietur til Israel 3-8 Juni 2012

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

FASEFODRING MED PROTEIN

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Styring af og opfølgning på foderproduktionen Erfaringer fra projekt Produktionsstyring på økologiske malkekvægbedrifter

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

RÅDGIVNING TIL KVÆG. Besætningsbesøg. Vilomix rådgivningskoncept tilpasses dine behov

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Highlights fra sponsorerne. Brødr. Ewers A/S. HC Handelscenter. Baggrund og historien. Baggrund og historien. Virksomheden

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Afgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde)

Udvikling af bedriften:

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Nettoudbytte og foderværdi

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

NorFor. Normer og behov

Internationale resultater om kødproduktion på ammekøer

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer

RÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001

Nyt fra Team Kødkvægrådgivning Benchmarking. v/ Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI KG MÆLK I TANKEN

Anbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder

KvægNøglemøde. 17. april 2018

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Kraftfoderstrategier i et AMS system

Hvad er økologi? Køer på græs

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

Transkript:

Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg

Kælvekvierne bliver yngre

Vægt ved kælvning er vigtigere end alder Mål for kælvningsvægt inkl. foster: Stor race ca. 620 kg Jersey ca. 400 kg

600 Kvierne kan sagtens nå det SDM 23 mdr. 27 mdr. 500 Vægt (kg) 400 300 200 800 g/d 870 g/d 700 g/d 100 0 0 5 10 15 20 25 Alder (mdr.)

Kælvning ved 23 måneder 600 RDM Vægt (kg) 500 400 300 200 100 750 g/d 500 g/d 860 g/d 600 g/d Jersey 0 0 5 10 15 20 25 Alder (mdr.)

Virkning af tilvæksten 3-12 mdr. på mælkeydelsen i 1. laktation Kg mælk 10000 9000 8000 7000 6000 5000 600 700 800 900 1000 1100 1200 Tilvækst 3 12 måneder (gram/dag) Højeste mælkeog proteinydelse ved en tilvækst på 800 gram/dag Zanton & Heinrichs, 2005

Men der er ikke plads til svinkeærinder! Råmælk Hygiejne Fodring Skånsom overgang fra kalv til kvie Inseminering til tiden Tilvænning til kofoder og kostald Fødsel Kælvning 0 6 12 18 23 mdr. Planlægning og kontrol af foder Styring af afgræsning

Eksempel på fodergrupper Gruppe Mdr. Kg Foder Kalve 2-6 80-180 Køernes fuldfoder Små kvier 6-13 180-350 Fuldfoder 1 Store kvier 13-21 350-570 Fuldfoder 2 Kælvekvier 21-23 570-620 Køernes fuldfoder

Pas godt på kalvene (2-6 mdr.)

Overgang fra kalv til kvie Stadig behov for høj energikoncentration og højt proteinniveau Skift ikke staldsystem og foderration på samme tid Tilvænning til nyt vandingssystem Færrest mulige flytninger og sammenblandinger med andre kvier

Køernes fuldfoder passer godt til kalvene Køernes fuldfoder Behov Kalv 4 mdr. Pr. FE: Ford. råprotein (gram) 146 Min. 138 Fylde (Ffu) 1,15 Max. 1,45 Calcium (gram) 9,1 Min. 6,9 Fosfor (gram) 4,5 Min. 3,7

Én eller to blandinger til kvierne?

To blandinger er ideelt Mål: 23 måneder og 620 kg ved kælvning 6-13 mdr. 13-21 mdr. Majsensilage, FE 2,0 4,4 Græsensilage, FE 1,9 2,5 Sojaskrå, FE 0,6 0,6 Byghalm, FE 0,3 0,2 Mineraler, gram 60 70 FE i alt 4,8 7,7 Fylde, FFu/FE 1,60 1,40 Ford. råprotein, g/fe 120 100

Én blanding kan gå 6-21 mdr. Majsensilage, FE 2,8 Græsensilage, FE 2,9 Sojaskrå, FE 0,7 Byghalm, FE 0,2 Mineraler, gram 50 FE i alt 6,6 Fylde, FFu/FE 1,50 Ford. råprot., g/fe 1,20 Konsekvenser: Små kvier 850 g/d Store kvier 700 g/d Lad kvierne blive en måned ældre ved kælvning Overskud af protein til store kvier

Mange fodermidler kan bruges F.eks.: Mask Pektinaffald HP-pulp Kartoffelpulp 13-21 mdr. Pektinaffald, FE 2,5 Rapskage, FE 2,5 Majsensilage, FE 2,5 Halm, FE 0,1 Mineraler, gram 50 I alt, FE 7,7

Kend dit kviefoder, som du kender dit kofoder Analyser på alle fodermidler Foderplan/blanderecept til alle kviegrupper Nøjagtig tildeling eller blanding Jævnlig kontrol med tildelte mængder

Kan kvierne vokse 800-900 gram/dag på græs?

Kan kvierne vokse 800-900 gram/dag på græs? JA! Sædskiftegræs Foldskiftesystem (1-2 uger pr. fold) Slæt eller afpudsning Dagligt tilsyn med kvier og græshøjde Vurdér parasittryk via gødningsprøver 30-50 gram mineraler pr. kvie pr. dag

Større tilvækst ved foldafgræsning 4 studielandbrug Førstegangsgræssende kvier Bedrift Afgræsningssystem Antal foldskift Tilvækst (g/d) 1 Reguleret storfold 0 420 2 Reguleret storfold 1 480 3 Foldskifte 4 670 4 Foldskifte 13 780 Fordele: Færre problemer med løbetarm-orm Nemmere at styre græstilbuddet Større appetit på nyt areal?