Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først antaget. Sker dette, vil det ramme dansk økonomi negativt og koste titusindvis af danske arbejdspladser. EU kan imidlertid med en koordineret finans- og pengepolitisk indsats vende udviklingen. En fælles indsats fra de centralog nordeuropæiske lande, der har råderummet til at reagere, vil frem mod 2013 kunne skabe 36.000 nye job i Danmark og 1,2 mio. nye europæiske job. af international økonom Signe Hansen & stud.polit Niels Storm Knigge 23. oktober 2011 Analysens hovedkonklusioner Siden AE s seneste internationale økonomiske prognose i foråret er udsigterne for international økonomi blevet langt mere usikre. Som konsekvens har nedjusteret vores vækstskøn for de lande, Danmark handler mest med særligt i 2012. Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket, og det er desværre sandsynligt, at væksten i udlandet bliver endnu lavere end antaget i vores prognose. Bliver væksten i udlandet 1 pct. lavere i 2012 og i 2013, vil det betyde markant lavere vækst i Danmark og faldende beskæftigelse som følge af et jobtab på 31.000 personer frem mod 2013. Formår EU at reagere på de nye forværrede vækstudsigter med en koordineret finans- og pengepolitisk indsats, kan udsigten til et massivt jobtab imidlertid vendes. En fælles indsats fra de central- og nordeuropæiske lande, der har råderummet til at reagere, vil kunne skabe 36.000 nye job i Danmark. På EU-plan vil det kunne øge væksten i EU med 1 pct. og skabe 1,2 mio. nye europæiske job. Kontakt International økonom Signe Hansen Tlf. 3355 7714 Mobil 4255 7714 sh@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Forværrede vækstudsigter for udlandet Siden vores seneste prognose i foråret er udsigterne for international økonomi blevet langt mere usikre. De væksttegn, vi så i årets første kvartal fra en række europæiske lande, fortsatte ikke ind i andet kvartal. Samlet har det givet anledning til en større nedjustering af den forventede vækst blandt Danmarks samhandelspartnere, særligt i 2012. Det fremgår af tabel 1. Tabel 1. Udenlandske vækstskøn bag AEs oktoberprognose 2011 2011 2012 2013 Tyskland 2,9 1,3 2,0 Sverige 4,3 2,1 2,2 Storbritannien 1,2 1,8 1,7 USA 1,6 2,1 2,8 Norge 0,8 Holland 1,7 1,1 2,0 Frankrig 1,7 1,2 1,8 Italien 0,7 0,3 Finland 3,3 1,9 2,0 Spanien 0,7 0,8 Udlandsvækst oktober 2011 2,4 1,6 2,0 Udlandsvækst marts 2011 2,7 2,3 - Ændring -0,3-0,7 Anm.: Udlandsvæksten er et vægtet gennemsnit af de 10 lande (Danmarks største handelspartnere) ovenfor. Kilde: AE pba. Consensus Forecasters september 2011, Consensus Forecasters april 2011, samt egne skøn og AEs prognose fra marts 2011. Som det ses af tabellen, er nedjusteringen af forventningerne til 2012 mere markant end til 2011. Det skal ses i lyset af den seneste voldsomme finansielle uro samt tiltagende uro omkring den europæiske gældskrise. Også USA har haft store problemer med de offentlige finanser, og den stigende skepsis ift. håndteringen af dette er heller ikke med til at forbedre udsigterne til, at væksten for alvor tager fart i 2012. Den stigende pessimisme samt nedjustering af vækstskøn er dog ikke kommet ud af det blå. Siden vores forårsprognose udkom, har der været en tendens til en jævn nedjustering af vækstudsigterne både for Euroområdet og USA, jf. figur 1.A og 1.B. Figur 1.A. Vækstskøn for USA Figur 1.B. Vækstskøn for Euroområdet 3,5 3,3 3,1 2,9 2,7 2,5 2,3 2,1 1,9 1,7 jan feb mar apr maj jun jul aug sep 3,5 3,3 3,1 2,9 2,7 2,5 2,3 2,1 1,9 1,7 2,5 2,3 2,1 1,9 1,7 1,3 1,1 0,9 0,7 0,5 jan feb mar apr maj jun jul aug sep 2,5 2,3 2,1 1,9 1,7 1,3 1,1 0,9 0,7 0,5 2011 2012 2011 2012 Anm.: Grafen angiver den forventede vækst for året på tidspunktet på x-aksen i månederne fra januar 2011 til september 2011. Kilde: AE pba. Consensus Forecasters. Anm.: Grafen angiver den forventede vækst for året på tidspunktet på x-aksen i månederne fra januar 2011 til september 2011. Kilde: AE pba. Consensus Forecasters. 2
Figurerne bekræfter, at det ikke er en enkeltstående begivenhed, der har givet anledning til de mere dystre udsigter, men at der er tale om summen af mange små og større ting, som er kommet frem i løbet af foråret og sommeren, og har fået den spirende optimisme fra årsskiftet 2010/2011 til at forsvinde og vækstudsigterne til at blive nedjusteret. Udviklingen bekræfter, at vejen frem efter en recession både er lang og kan være fyldt med bump. Negativt scenarie: Lavere vækst i Europa og i USA Til trods for at væksten i udlandet allerede er nedjusteret i denne prognose sammenlignet med vores prognose fra foråret, er det ikke usandsynligt, at væksten i udlandet bliver endnu lavere. Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket, og hovedparten af usikkerhederne peger i negativ retning. I Europa samler usikkerhederne sig omkring gældsproblematikken. Først og fremmest er der usikkerheden omkring Grækenland, og hvorvidt grækerne kan levere varen og gennemføre de tiltag, der kræves, for at få næste betaling fra hjælpepakken fra EU og IMF. Vi har de seneste måneder set, hvordan de politiske usikkerheder hurtigt smitter af på de finansielle markeder, og skaber negativ tillid i økonomien. Hvis der opstår usikkerhed om politikernes handlekraft, eller der opstår yderligere tvivl om de sydeuropæiske landes evne til at få deres budgetter på ret køl, kan det igen skabe finansiel turbulens og usikkerhed blandt virksomheder og forbrugere. I USA har den politiske uro i forbindelse med forhandlingerne om en forhøjelse af låneloftet ligeledes bidraget til nervøsitet, hvilket har medført at de amerikanske forbrugere har været meget forsigtige med at forbruge. Det er ikke usandsynligt, at denne forsigtighed bider sig fast. Et chok til verdensøkonomien i form af øget negativ tillid i Europa og USA vil hurtigt sprede sig som ringe i vandet. Hvis virksomheder og forbrugere vælger at lade pengene blive i lommerne i stedet for at forbruge og investere, vil det bremse den indenlandske efterspørgsel yderligere, og væksten vil blive mindre end antaget i vores prognose. Ved hjælp af den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL har vi beregnet, hvad et sådant negativt chok til økonomien i form af øget negativ tillid vil betyde for dansk økonomi. Hvis væksten i USA og i Europa bliver 1 pct. lavere i 2012 og 2013, vil det smitte af på vækst og beskæftigelse i Danmark. Danmark er en lille åben økonomi, og hvis efterspørgslen aftager hos vores samhandelspartnere, koster det både velstand og arbejdspladser i Danmark. Figur 2 viser udviklingen i BNP-væksten i vores prognose og i et negativt scenarie. Hvis BNP-væksten i USA og Europa bliver 1 pct. lavere i 2012 og i 2013, vil det betyde, at BNP til næste år kun vokser med 0,6 pct. mod 1,2 pct. i grundforløbet i vores prognose. Den lavere efterspørgsel hos vores samhandelspartnere vil ligeledes kunne trække væksten ned til 0,9 pct. i 2013. Til trods for den lavere vækst hos vores samhandelspartnere vil dansk økonomi dog stadig vokse i risikoscenariet, men i en markant lavere takt. 3
Figur 2. Effekter på BNP-væksten i Danmark ved lavere vækst hos vores samhandelspartnere 2,0 2,0 0,5 0,5 0,0 10 11 12 13 0,0 Negativt scenarie (lavere vækst i Europa og USA) Kilde: AE på baggrund af den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. Figur 3.A viser udviklingen i velstandsniveauet (BNP-niveauet) under det negative risikoscenarie. Den lavere vækst i udlandet vil sammenlagt komme til at koste Danmark et velstandstab på 18 mia. kr. i 2013 sammenlignet med grundscenariet. Når udlandet ikke længere i lige så høj grad efterspørger danske varer, vil det betyde jobtab i Danmark. Figur 3.B viser udviklingen i beskæftigelsen i grundscenariet og i risikoscenariet. Samlet set vil den lavere vækst i udlandet have kostet 31.000 arbejdspladser i Danmark i 2013. Og hvor vi forventer en lille stigning i beskæftigelsen i vores prognose i 2013, vil lavere vækst i udlandet sætte denne stigning over styr, således at beskæftigelsen vil falde både i 2012 og 2013. Figur 3.A. Velstandstab i Danmark Figur 3.B. Jobtab i Danmark Mia. kr. 1.470 Mia. kr. 1.470 1000 pers. 2.950 1000 pers. 2.950 1.450 1.430 1.410 1.450 1.430 1.410 2.900 2.850 2.900 2.850 1.390 1.390 2.800 2.800 1.370 1.370 2.750 2.750 1.350 06 07 08 09 10 11 12 13 1.350 2.700 06 07 08 09 10 11 12 13 2.700 Negativt scenarie (lavere vækst i Europa og USA) Negativt scenarie (lavere vækst i Europa og USA) Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL Tabel 2 opsummerer effekterne af den lavere vækst i udlandet. Ud over at den øgede negative tillid vil ramme velstanden og jobskabelsen kraftigt, vil det også have store negative konsekvenser for dansk eksport, der vil falde med 18 mia. kr. i 2012 og 42 mia. kr. i 2013. 4
Tabel 2 : Effekter på dansk økonomi af lavere vækst hos vores samhandelspartnere 2011-2012 2011-2013 BNP (procent) -0,6-1,2 Velstand (mia. kr.) -9-18 Beskæftigelse (1000 personer) -12-31 Eksport (mia. kr.) -18-42 Anm: Tabellen angiver effekterne af det negative scenarie i forhold til grundscenariet. Kilde: AE på baggrund af den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL Positivt scenarie: Koordineret europæisk finans- og pengepolitisk indsats Til trods for at hovedparten af de usikkerheder, der er forbundet med international økonomi peger i negativ retning, er der stadig mulighed for, at det kommer til at gå bedre i de europæiske økonomier. Forbedrede udsigter for såvel dansk som europæisk økonomi kræver dog en politisk indsats. EU-Kommissionen har udstedt henstillinger til landene om at stramme finanspolitikken og forbedre deres budgetter. Tabel 3 opsummerer de enkelte landes henstillinger. Som det fremgår af tabellen, skal landene primært stramme op i år og i de kommende to år. I gennemsnit skal EU-landene stramme finanspolitikken svarende til knap 4 pct. af BNP. En gennemsnitlig opstramning på 4 pct. af BNP er voldsom og kræver en solid indenlandsk efterspørgsel, hvis det ikke skal tage pusten ud af europæisk økonomi. Der er europæiske lande, der har så usunde offentlige finanser, at det kræver konsolidering. Disse lande har ikke mulighed for at sparke gang i økonomien i øjeblikket, men bør fokusere på at få deres underskud under kontrol. Til gengæld kan man godt stille spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt, at så mange europæiske lande skal stramme op samtidig. Som det fremgår af tabellen, har EU henstillet om opstramning i samtlige lande på nær fire. Når hele Europa strammer økonomien samtidig, så rammer det økonomierne ekstra hårdt, da de både oplever opstramninger indenlandsk og lavere efterspørgsel fra deres samhandelslande og dermed lavere eksport. Set i lyset af de seneste nedjusteringer af europæisk vækst, har Den Internationale Valutafond (IMF) anbefalet de europæiske lande at genoverveje situationen og udskyde nogle af stramningerne og i stedet stimulere økonomierne. Chefen for IMF, Christine Lagarde, udtaler at: "Vi anbefaler, at landene i Europa tilpasser deres spareplaner til den ændrede situation og overvejer foranstaltninger, der skal drive væksten" og peger på Tyskland som et af de lande, der har mulighed for at stimulere væksten Det hele afhænger selvfølgelig af omstændighederne, men hvis eksporten der er fundamentet for den tyske økonomi bryder sammen, kan regeringen svare igen ( ) Hvis Tyskland stimulerer den indenlandske efterspørgsel, er det godt for den tyske økonomi og for landets naboer". 5
Tabel 3: EU s landespecifikke henstillinger om opstamninger 2009-2015 (i pct. af BNP) 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2009-2015 2015 Grækenland 1,67 1,67 1,67 1,67 1,67 1,67-10 Irland - - 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 9,5 UK - - 1,75 1,75 1,75 1,75 1,75 8,75 Letland - 2,75 2,75 2,75 - - - 8,25 Litauen - 2,25 2,25 2,25 - - - 6,75 Spanien - - - 6 Rumænien - 1,75 1,75 1,75 - - - 5,25 Portugal - 1,25 1,25 1,25 1,25 - - 5 Tjekkiet - 1 1 1 1 - - 4 Frankrig - 1 1 1 1 - - 4 Slovakiet - 1 1 1 1 - - 4 Polen - 1,25 1,25 1,25 - - - 3,75 Cypern - - - - - 3 Slovenien - 0,75 0,75 0,75 0,75 - - 3 Belgien - 0,75 0,75 0,75 - - - 2,25 Holland - - 0,75 0,75 0,75 - - 2,25 Østrig - - 0,75 0,75 0,75 - - 2,25 Tyskland - 0,5 0,5 0,5 0,5 - - 2 Danmark - - 0,5 0,5 0,5 - - Italien - 0,5 0,5 0,5 - - - Malta - - 0,75 - - - - 0,75 Ungarn - 0,25 0,25 - - - - 0,5 Finland - - 0,5 - - - - 0,5 EU-27 0,0 0,6 0,9 0,9 0,8 0,3 0,3 3,9 Anm. Stramningerne for EU-27 samlet set er beregnet som et vægtet gennemsnit af henstillingerne til de 27 EU-lande. Kilde: AE på baggrund af EU-Kommissionens rapport Public Finances in EMU - 2011. Bliver der på europæisk plan indgået en aftale om at gøre en indsats for at få europæisk økonomi op i vækstgear ved at gennemføre en koordineret finans- og pengepolitisk indsats bestående af øgede investeringer og en mere lempelig pengepolitik, vil det have markante positive effekter på økonomien. Det mest nærliggende vil være, at de europæiske lande med størst råderum sætter konsolideringen på standby og i stedet stimulerer den europæiske økonomi ved at øge de offentlige investeringer svarende til ½ pct. af BNP i 2012 og ½ pct. af BNP i 2013. Ved hjælp af den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL har vi regnet på konsekvenserne for dansk og europæisk økonomi, hvis en række centraleuropæiske (Holland, Belgien, Frankrig og Tyskland) og nordeuropæiske (Danmark, Sverige og Finland) lande stimulerer økonomien, samtidig med at ECB sænker renten. 1 1 Det antages, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil sænke renten med 0,25 basispoint af to omgange først primo 2012 og dernæst igen medio 2012 for at gøre det billigere for forbrugere og virksomheder at låne penge. 6
Betydelig stigning i dansk BNP af fælles europæisk vækstpakke Figur 4 viser konsekvenserne for dansk og europæisk økonomi af en koordineret europæisk finans- og pengepolitisk indsats. Figur 4. Effekter på BNP-væksten i Danmark og i EU (koordineret europæisk indsats) Procentpoint Procentpoint 0,8 0,8 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 0,0 2012 2013 0,0 Danmark EU-27 Kilde: AE på baggrund af den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL Til trods for at Danmark kun stimulerer økonomien med ½ pct. af BNP i det positive scenarie, vil dansk BNP vokse med 0,7 procentpoint mere end i vores grundscenarie. Det skyldes, at dansk økonomi ikke kun bliver stimuleret med de øgede offentlige investeringer, vi selv stimulerer med, men også af den øgede efterspørgsel fra de lande, der er med i den koordinerede indsats. Danmark handler især med de lande, der grænser op til Danmark, hvilket gør, at handelseffekterne af den koordinerede indsats er ekstra store. Det ses ved, at de seks andre lande, der indgår i indsatsen (Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland, Sverige og Finland), aftager mere end 40 pct. af den danske eksport. Oveni de finanspolitiske effekter kommer de positive effekter af den mere lempelige pengepolitik, der også er en del af scenariet. Gennemføres den koordinerede finans- og pengepolitiske indsats, kan vi forvente, at dansk BNP vil vokse med 0,7 procentpoint mere i 2012 og 0,8 procent point mere i 2013. I stedet for en BNP-vækst på 1,2 procent i 2012 vil dansk BNP vokse med 1,9 procent. Det samme gør sig gældende for 2013, hvor vi i stedet for en BNP-vækst på 1,6 procent vil kunne forvente en BNP-vækst på 2,4 procent. Det samme gør sig gældende for det samlede EU. Til trods for at det kun er 7 af EU s 27 medlemslande, der stimulerer økonomien, vil EU samlet set kunne forvente en vækst, der er 0,4 procentpoint højere i 2012 og 0,5 procentpoint højere i 2013, sammenlignet med grundscenariet. Det skyldes igen, at de finanspolitiske stimulanser sammen med den mere lempelige pengepolitik sender positive bølger igennem hele EU. 7
En koordineret EU-indsats kan skabe 36.000 nye job i Danmark frem mod 2013 Figur 5.A og Figur 5.B angiver effekterne på Danmarks velstand og beskæftigelse af en koordineret europæisk indsats. En fælles europæisk indsats vil øge velstanden i Danmark med 21 mia. kr., og det vil skabe 36.000 nye job frem mod 2013. En koordineret indsats vil dermed kunne sætte gang i det danske arbejdsmarked, og dermed vende den flade udvikling i beskæftigelsen, der ligger i grundscenariet, til en stigning i beskæftigelsen i 2013. Figur 5.A Velstandsgevinst i Danmark (BNP) Figur 5.B Jobskabelse i Danmark Mia. kr. 1.470 Mia. kr. 1.490 1000 pers 2.950 1000 pers 2.950 1.450 1.430 1.410 1.390 1.370 1.470 1.450 1.430 1.410 1.390 1.370 2.900 2.850 2.800 2.750 2.900 2.850 2.800 2.750 1.350 06 07 08 09 10 11 12 13 1.350 2.700 06 07 08 09 10 11 12 13 2.700 Positivt scenarie (koordineret europæisk finans- og pengepolitik) Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. Positivt scenarie (koordineret europæisk finans- og pengepolitik) Kilde: AE pba. den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. Tabel 4 opsummerer effekterne på dansk økonomi af en koordineret finans- og pengepolitisk indsats. Ud over at den fælles indsats vil øge velstanden og skabe job i Danmark, vil den også, via handelseffekterne, øge dansk eksport med 8 mia. kr. i 2013. Tabel 4 : Effekter på dansk økonomi af en koordineret finans- og pengepolitisk indsats 2011-2012 2011-2013 BNP (procent) 0,7 Velstand (mia. kr.) 10 21 Beskæftigelse (1000 personer) 13 36 Eksport (mia. kr.) 6 8 Anm: Tabellen angiver effekterne af det positive scenarie i forhold til grundscenariet. Kilde: AE på baggrund af den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. 1,2 millioner europæiske job i fælles koordinerede stimulanser Tabel 5 viser effekterne af en koordineret europæisk finans- og pengepolitisk indsats for en række europæiske lande. Som det fremgår, vil man se de største effekter i de lande, der stimulerer deres økonomier direkte, men de lande, der står udenfor indsatsen, vil også, via den øgede efterspørgsel, opnå jobskabelse og en øget BNP-vækst på op til 0,3 procent. 8
Tabel 5. Effekter på EU og udvalgte lande 2011-2013 (koordineret finans-og pengepolitisk indsats) Ex på lande l ande, der deltager i indsatsen (indenlandske effekter + rente og handelseffekter) effekter) BNP (pct.) Beskæftigelse (1000 pers.) Tyskland 1,6 390 Sverige 1,4 32 Ex på lande l ande, der ikke deltager i indsatsen (rente ( og handelseffekter) Spanien 0,2 34 Polen 0,3 29 EU-27 1.238 Kilde: AE på baggrund af den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL. Som det fremgår af tabellen, vil en koordineret finans- og pengepolitiske indsats betyde, at BNP i EU vil være 1 pct. højere i 2013 i forhold til grundscenariet. Samtidig vil indsatsen skabe mere end 1,2 millioner nye jobs på EU-plan. Der har været meget fokus på Grækenland i debatten om offentlige finanser og konsolidering i Europa. Grækenland er ikke modelleret direkte i den internationale model HEIMDAL, men der vil også være positive effekter på Grækenland, hvis der gennemføres en koordineret indsats. Det vurderes, at effekterne for Grækenland vil ligge tæt op af de effekter, der ses for Spanien i tabel 5. Hvor store effekterne vil være i de enkelte lande afhænger af, hvor meget de handler med de andre europæiske lande. Samlet set er der dog ingen tvivl om, at det vil gavne EU s samlede økonomi. Danmark bør gå målrettet efter fælles europæisk krisepolitik Når flere EU-lande stimulerer deres økonomier samtidig, skabes der såkaldte positive spill-over effekter. Spill-over effekterne vil samlet gavne den europæiske økonomi -- og ikke blot de lande som deltager i den fælles indsats. Spill-over effekterne på dansk økonomi er store, både fordi Danmark er blandt de lande, som er med til at stimulere økonomien, men også fordi Danmark er en lille åben økonomi, der i høj grad afhænger af eksporten til udlandet. Det er AE s vurdering, at den store usikkerhed forbundet med den internationale økonomi understreger, at der er behov for en koordineret indsats hurtigst muligt. Det positive scenarie viser med al tydelighed, at Danmark bør gå målrettet efter en koordineret finans- og pengepolitik. En sådan indsats vil betyde, at dansk økonomi ikke alene påvirkes positivt af en eventuel dansk kickstart af økonomien, men også af de positive effekter fra de lande, vi handler med. Når aktiviteten øges i de lande, Danmark handler med, bliver det nemmere for os at afsætte vores varer, hvilket øger eksporten. Det vil øge produktionen og beskæftigelsen endnu mere sammenlignet med en situation, hvor det kun er Danmark, der stimulerer økonomien. 9