Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og

Relaterede dokumenter
- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen

Styrket Tværfagligt Samarbejde

Ydelseskatalog Inklusion/PPR. Journalnummer: A

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Ydelse Målgruppe Ydelsens indhold Omfang/varighed Ansvarligt center Inkluderende pædagogisk indsats i dagtilbud og skoler

Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne

Konsultativ støtte til elever og skoler

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

PPR Aalborgs organisering og opgaver

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Handleplan for inklusion jan 2018

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Rammen for den forebyggende og konsultative indsats

Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Manual. Henvisning til dagbehandlingstilbud med intern skole. Indholdsfortegnelse 1. Indledning Målgruppe Sagsforløbet...

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Visitation januar 2016

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af PPR

Antimobbestrategi for

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Styringsdialog om inklusion 15. maj Udvalget for dagtilbud og Familier Udvalget for Skoler og Ungdomsuddannelse

Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Praksisdag for alment praktiserende læger Den 27. september 2018

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

FOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne

Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR. Ressourcer og ydelser

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

OMSORGS- PLAN. Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen. Side 1

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Bilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet

Inklusionsvejleder. På Haderslev Realskole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage

Samarbejdsgrundlag. Mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Cover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.

Sortedamskolens ressourcecenter

Projektevaluering. Projekt startdato: Projekt slutdato:

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Visitationsprocedure på skoleområdet

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Folkeskolerne i Struer kommune

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

SÅDAN ER VI ORGANISERET

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

Et godt børneliv et fælles ansvar

Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd)

Teamkoordinator-uddannelsen

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

INKLUSIONS- KOORDINATOR

Inklusion på Skibet Skole

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Bekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær

Vuggestuen Himmelblå

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

Tema Beskrivelse Tegn

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

Transkript:

Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og Inklusionsafdelingen Hensigt med struktur for samarbejdet At skoler og institutioner oplever en hurtig, differentieret og målrettet indsats i samarbejde med Inklusionsafdelingen At skoler og institutioner oplever, at de modtager tilstrækkeligt med faglig sparring fra Inklusionsafdelingen At Inklusionsafdelingen inddrages i tide, og dermed inden - Alt er allerede prøvet! At skoler og institutioners specialpædagogiske kompetencer øges At Inklusionsafdelingen arbejder mere foregribende, hvorved det undgås, at mindre problemer eskalerer unødvendigt At strukturen medfører færre indstillinger til Inklusionsafdelingen, hvilket frigør ressourcer til den foregribende indsats At flest muligt inkluderes og trives Interventionsniveauer Interventionen bygger på princippet om tidlig indsats af mindst muligt indgribende karakter Indsatsen starter almindeligvis på niveau A og kan - om nødvendigt - eskaleres til et højere niveau (B og eventuelt senere C). Skole/inst. oplever udfordring, som de ønsker hjælp til A-MØDE Skole/inst. + Inklusionsafdeling Lokal indsats Problemløsning A

Skole/inst. oplever fortsat udfordring, som de ønsker hjælp til B-MØDE Kompetencecenter Lokal indsats Problemløsning Konsultativt forløb Indstilling til Inklusionsafdeling Almindelig eller social problemstilling? 1)afd. egen indsats 2) Spec.und. skole 3)Spec.und. anden skole 4)Specialskole (vis udvalg) 5)Andet eks. børnepsyk. Problemløsning Hvis social problemstilling = Underretning CFH + sag for lokalgruppe Niveau A: (Kontekstniveau) Foregribende konsultativ indsats Niveau B: (Kontekstniveau) Foregribende konsultativ indsats med bistand fra skolens/institutionens kompetencecenter 1 B C

Niveau C: (Individniveau) Indgribende indsats - Pædagogisk psykologisk vurdering som grundlag for fremtidig indsats Model for intervention på niveau A Arbejdsfelt: Hvad kan skolen/institutionen udrette ved egen indsats, med Inklusionsafdelingen som sparringspartner? Inklusionsmedarbejderen styrer mødet, hvor fokus er på skabelse af en konsultativ proces, der skaber refleksion og kommer hele vejen omkring den oplevede udfordring. Hvornår? Skole/institution registrerer, at en elev/barn, en gruppe af elever eller børns læring og udvikling ikke forløber som forventet. Vanskelighederne har stået på i nogen tid, og hidtidige bestræbelser har ikke været tilstrækkelige til at afhjælpe problemet. Det antages, at en koordineret, afstemt og målrettet indsats, understøttet af inklusionsafdelingen, kan afhjælpe problemet. Alternativt må skolen/institutionen gerne selv gennemføre den konsultative proces A-niveau, såfremt man føler sig rustet hertil (eksempelvis via LP eller ICDP). Inklusionsafdelingens mulighed for at understøtte den konsultative proces på A-niveau, skal ses som et tilbud. Forberedelse Skolen/institutionen udfærdiger en foreløbig og kortfattet problemformulering i forhold til de registrerede vanskeligheder. Eksempler: Det er et problem, at Peter ofte afbryder i timen, er urolig og taler grimt til kammerater og de voksne En gruppe af drengene på blå stue har svært ved at indgå i gruppens aktiviteter. De "flagrer" og forstyrrer ved samlinger og de andre børn er nervøse ved deres til tider aggressive fremtoning. Poul viser i mange sammenhænge, at han er en dygtig elev, men har på trods af dette ofte vanskeligt

Poul viser i mange sammenhænge, at han er en dygtig elev, men har på trods af dette ofte vanskeligt ved at følge undervisningen. Hvordan kan vi på skolen hjælpe Poul i den daglige undervisning? Handlinger: Skolen/institutionen informerer forældre om det påtænkte møde, herunder rolle- og ansvarsfordeling ved mødet alternativt fuld anonymitet Problemformulering mv. afleveres til Inklusionsmedarbejderen på skolen/ i institutionen Eleven indstilles ikke til Inklusionsafdelingen - ingen registrering Skole/institution og Inklusionsmedarbejderen fastlægger møder. Første møde: Deltagere: Skole/institution, Inklusionsafdelingen + eventuelt øvrige relevante deltagere Målfastsættelse: Hvilke forandringer vil være en succes for den gennemførte indsats? Problemafdækning: Udfoldning af problemformuleringen Hvilke faktorer formodes at bidrage til at forårsage problemet? Hvilke faktorer formodes at afhjælpe problemet Indsats: Hvilken indsats forekommer hensigtsmæssig i forhold til problemet? Nedskriv aftaler om indsats Ansvarsfordeling ved mødet: Inklusionsafdelingen er ansvarlig for processen under mødet Skole/institution har notat- og journalpligt Skole/institution er ansvarlig for implementering af trufne beslutninger 2

Efterfølgende møde(r) Deltagere: Skole/institution, Inklusionsmedarbejder + eventuelt øvrige relevante deltagere Evaluering af hidtidig indsats Eventuel justering af indsatsplanen Aftale om eventuelt nyt møde Frembringer indsatsen på niveau A de ønskede forandringer, ophører Inklusionsafdelingens indsats Model for intervention på niveau B Arbejdsfelt: Hvad kan skolen/institutionen udrette i kompetencecenterregi understøttet af Inklusionsafdelingen? Skole/institutionsleder styrer mødet, hvor kompetencecenterets nuværende handlemuligheder suppleres af muligheden for at igangsætte et konsultativt forløb samt få specifik faglig rådgivning omkring en given udfordring (eks. sproglig udfordring, iagtagelse af rammer/relationer). Sidstnævnte dog alene i forhold til barnets kontekst. Hvornår? Intervention på niveau A har været utilstrækkelig, hvorfor problemet fortsat eksisterer Det antages, at en koordineret, afstemt og målrettet indsats fra skole/institution suppleret med støtte fra Kompetencecentret kan afhjælpe problemet Støttens form: Observationer, samtaleforløb, ekstra lærerressourcer, kursusforløb mv. (Fokus = barnets kontekst). Eleven/barnet er ikke indstillet, men Inklusionsafdelingen er bekendt med problemet via indsats på niveau A Første møde Deltagere: Kompetencecenteret Samme procedurer som ved et A-møde, dog er skole/institutionsleder ansvarlig for styringen af

Samme procedurer som ved et A-møde, dog er skole/institutionsleder ansvarlig for styringen af mødet Efterfølgende møde(r) Deltagere: Kompetencecenteret Evaluering af indsatsen, justering af indsatsplan, evt. nyt møde Model for intervention på niveau C Arbejdsfelt: Inklusionsafdelingen udarbejder en vurdering på baggrund af skole/institutions indstilling med henblik på afdækning af yderligere handlemuligheder. Hvornår? Indsats på niveau A og niveau B har ikke frembragt de ønskede forandringer Det antages, at en pædagogisk psykologisk vurdering kan skabe grundlag for nye initiativer til afhjælpning af problemet Skolen/institutionen indstiller til en pædagogisk psykologisk vurdering. Forældre kan medvirke ved udarbejdelsen af indstillingen - og skal som minimum orienteres og have kopi af indstillingen. Den tidligere problemformulering, indsats samt opnåede effekt indgår i indstillingsmaterialet. Opfølgning på vurdering Handlemuligheder ud fra afdelingens egen indsats Iværksættelse af specialundervisningstilbud på egen skole Henvisning til specialskole (Visitationsudvalg) Andet eks. børnepsykiatrisk Eventuel inddragelse af Center Familie Handicap 3

Sådan arbejder vi Inklusionsafdelingen er organiseret i tre teams, der hver dækker deres del af kommunen. Hvert team råder over to pædagoger, to psykologer samt en talepædagog. Endelig råder afdelingen over nogle fælles personaleressourcer, som går på tværs af de enkelte teams fysioterapeut, AKT- og læsevejleder. De enkelte teams tager imod sager, drøfter dem på teammøde og fordeler opgaverne mellem sig. Teamstrukturen skal dels sikre kvalitet i opgaveløsningen, idet teamets medlemmer har mulighed for indbyrdes sparring, dels skal strukturen sikre fleksibilitet i opgaveløsningen, da de enkelte teammedlemmer kan aflaste hinanden i perioder med spidsbelastninger. Endelig skal denne organisering hjælpe med til at sikre, at viden om børn, forældre og skoler/institutioner ikke er så personbåret og dermed sårbar som det er tilfældet i dag. Sådan samarbejder vi Inklusionsafdelingens bidrag Mødes med skole/institution Bidrager med konsultativ sparring og refleksion Bidrager med faglig sparring og vurdering Skolens/institutionens bidrag Ansvar for mødeledelse og proces (dog ikke i A) Skolens/institutionen/kompetencecenter kan mødes med Inklusionsafdelingen Prioriterer aktivt en foregribende indsats Samarbejde med Center Familie Handicap Til enhver tid i indsatsforløbet skal vi være obs. på om den problematik vi står med, er af en karakter som fordrer en anden indsats/kræver inddragelse af anden forvaltningsenhed eller aktør eksempelvis CFH.

aktør eksempelvis CFH. 4