Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus



Relaterede dokumenter
Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål

Egedal Kommune finansiering af et nyt rådhus

Egedal Kommune SOLT. Indledning

Etablering af ét skoledistrikt i Holstebro by - totaløkonomisk sammenstilling

Budgetforslag SOLT

Budgetforslag SOLT

Horsens Kommune. Vurdering af kommunaløkonomiske konsekvenser ved Campusrokaden. Baggrund

1. Konkretisering af budgetaftalens konsekvenser for finansiering af Investeringsplan2028 og andre aktiviteter i budgetperioden

Det nye rådhus/sundhedscenter

Forankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet.

Notat vedr. forventninger til ekstra deponering og likviditet

Udkast. Byrådets Økonomiske politik. April 2017

NOTAT. Økonomisk afdeling. Økonomisk Politik for Køge Kommune

Konto 8 Balanceforskydninger

1. Budget 2019 med overslagsårene (1. behandling)

BUDGET Borgermøde september 2017

Budgetvurdering - Budget

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer)

Bilag 4: Direktionens forslag til et budget i balance

Lån, renter og balanceforskydninger

Oversigtsbind 2014 Kolding Kommune

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.

Faxe kommunes økonomiske politik

Nærværende redegørelse blev tiltrådt af DRs bestyrelse på møde den 13. marts 2007.

Kolding Kommune Oversigtsbind 2015

Bilagsnotat vedrørende 1. budgetopfølgning 2015 for Ballerup Kommune

Vedrørende: Forventet regnskab budgetopfølgning pr. 28. februar 2015

Beslutningstema På baggrund af 1. politiske budgetopfølgning skal det besluttes, om budgetopfølgningen kan godkendes.

Bilag til ansøgning fra Viborg Produktionsskole om etableringstilskud

Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014.

Mål- og budgetopfølgning efter første halvår - beslutning

Bestyrelsesmøde 26. august 2014

Økonomi- og aktivitetsopfølgning pr. november 2014

Forudsætninger SOLT-projektet

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for 2020.

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Notat. Budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Indledning

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden

Demografi, udfordringer og usikkerheder Budget

Statistiske metoder til vurdering af grunde under ejerboliger

Økonomisk politik

Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

BUDGET Direktionens budgetforslag

Dragør Kommune - Følgebrev til budget 2012, 2. behandling for Trafikselskabet Movia

Beskrivelse af arkitektens rolle og opgørelse over honorar. De 3 faser fra skitseprojekt og byggetilladelse til realisering af projekt

Region Hovedstaden - Følgebrev til budget 2012, 2. behandling for Trafikselskabet Movia

Byrådets 1. behandling den 10. september. Fanø kommunes budget for perioden

RESULTAT AF ØKONOMIBEREGNINGER INDHOLD. 1 Overordnet overblik Beregning af den økonomiske følsomhed 4. 2 Helhedsplanens forudsætninger 5

BUDGET STRATEGI TILLÆG TIL BUDGETSTRATEGI

Budgetproces for budget

Svar på opfølgende spørgsmål vedr. konkurrenceudsættelse. Du har den 14. marts 2017 stillet Økonomiforvaltningen følgende spørgsmål:

Frederikshavn Kommune Budget

Notat. Budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Indledning

Halvårsregnskab Greve Kommune

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Budgetrevision. Pr. 31. maj Økonomiudvalget

Scenarier for fremtidig anvendelse af Dalbogaard

KOMMUNESTATISTIK 2010

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

Eksempler på sammenlægning af skoler

Udvalget for Kultur og Planlægning udsatte på mødet den 5. januar 2010 dagordenspunkt vedr. driftsformen i Svendborg Ny Idrætscenter.

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Mål- og budgetopfølgning efter 1. kvartal - beslutning

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

Netto drift, uden brugerfinansierede områder, med pris- og lønstigninger 205, , , ,318

Roskilde Kommune - Følgebrev til budget 2012, 2. behandling for Trafikselskabet Movia

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Dragør Kommunes økonomiske politik

Økonomirapport nr. 1 for Afrapportering pr. 29. februar Til DIF Til ØU Økonomi og Stab 17.

Holbæk Kommune - Følgebrev til budget 2012, 2. behandling for Trafikselskabet Movia

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget

Generelle bemærkninger til regnskab 2015

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2019 og overslagsårene

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt

Budget samt overslagsårene

Regnskab for perioden 1. januar juni (Halvårsregnskab 2015)

Til ejerne af Udviklingsselskabet By & Havn I/S, (Transportministeriet og Københavns Kommune)

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Side 1 af september 2015 revideret den 30. september 2015 (rettelser understreget med gult) Budgetforslag 2016 for Vestsjællands Brandvæsen:

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

DANVAs kommentarer er tilføjet med fed skrifttype. Udkast til

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 4. Forventning til regnskab 2018

Kulturudvalget

Notat. Totaløkonomi og Fase 2-huset i Slagelse som OPP. Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2018

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1

Budget- og finansieringsskema

Orienteringsmøde den 27.juni Noget om de mange tal bag genopretningspakken.

Budget Overslag Overslag Overslag Drift / refusion, skattefinansieret område: Udgifter:

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

Transkript:

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Påvirkning af kommunalt serviceniveau Sammenfatning PwC har som led i vurderingen af projektøkonomien ved etableringen af et nyt rådhus udarbejdet to tidligere notater; Egedal Kommune Finansiering af nyt rådhus og Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. På baggrund af de udarbejdede notater samt efterfølgende politiske drøftelser har der vist sig et behov for en uddybende beskrivelse af, hvordan etableringen af et nyt rådhus påvirker det kommunale serviceniveau. Det kan på baggrund af de gennemførte analyser konkluderes, at etableringen af et nyt rådhus medfører en positiv driftspåvirkning grundet de effektiviseringsgevinster, der følger med ved opførelsen af et nyt rådhus. Forbedringen af det kommunale driftsbudget kan, såfremt Egedal Kommune ønsker det, benyttes til at forhøje de såkaldte bløde udgiftsområder som eksempelvis børnepasning, skoleområdet, ældrepleje mv. (kræver dog, at kommunen overholder den aftalte serviceramme i Aftale om kommunernes økonomi ). Notatet indeholder derudover en uddybende beskrivelse af, hvordan værdierne af de respektive grunde samt effektiviseringsgevinsterne indgår i de opstillede beregninger af den forventede projektøkonomi. Notatet er opbygget med udgangspunkt i de samme forudsætninger, der ligger til grund for udarbejdelsen af de tidligere notater. Heri ligger også en forudsætning om, at Egedal Kommune er nødsaget til at foretage en investering i enten renovering af de eksisterende rådhuse eller en investering i et helt nyt rådhus. Der er således ikke mulighed for at undlade at foretage nogle investeringer, idet de eksisterende rådhusfaciliteter er i meget dårlig stand. Påvirkning af det kommunale serviceniveau Hvorvidt etableringen af et nyt rådhus påvirker det kommunale serviceniveau på øvrige kommunale ansvarsområder, kan vurderes med baggrund i analyse af den driftsøkonomiske påvirkning ved etableringen af et nyt rådhus. For at give et dækkende billede af hvordan etableringen af et nyt rådhus påvirker den kommunale økonomi, er konsekvenserne for den kommunale anlægsramme samt de løbende finansieringsomkostninger ligeledes beskrevet. Ved de nedenstående oversigter og analyser beskrives den økonomiske påvirkning ud fra en marginalbetragtning. Økonomien beskrives herigennem ved at sammenholde de økonomiske konsekvenser ved opførelsen af et nyt rådhus med de økonomiske konsekvenser ved en fortsat benyttelse af de eksisterende faciliteter. På denne måde kan den økonomiske påvirkning ved en etablering af et nyt rådhus isoleres, hvilket skaber grundlaget for en vurdering af, hvordan en opførelse af et nyt rådhus vil påvirke øvrige kommunale serviceområder. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31

Nedenstående skema viser de økonomiske konsekvenser af en ny rådhusudbygning i perioden fra 2013-2023 1 set i forhold til de enkelte kommunale budgetposter. Figur 1: Marginal påvirkning fordelt på kontotype (2013-2023) Marginal påvirkning fordelt på kontotype (finansiering via SOLT ) 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Drift 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger - - - - - - - - - - - Drift 01 Forsyningsvirksomheder m.v. - - - - - - - - - - - Drift 02 Transport og infrastruktur - - - - - - - - - - - Drift 03 Undervisning og kultur - - - - - - - - - - - Drift 04 Sundhedsområdet - - - - - - - - - - - Drift 05 Sociale opgave og beskæftigelse - - - - - - - - - - - Drift 06 Fællesudgifter og administration - 3,372 5,120 6,955 8,878 10,894 11,112 11,334 11,561 11,792 12,028 Drift i alt Samlet driftspåvirkning i alt - 3,372 5,120 6,955 8,878 10,894 11,112 11,334 11,561 11,792 12,028 Anlæg 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger - - - - - - - - - - - Anlæg 01 Forsyningsvirksomheder m.v. - - - - - - - - - - - Anlæg 02 Transport og infrastruktur - - - - - - - - - - - Anlæg 03 Undervisning og kultur - - - - - - - - - - - Anlæg 04 Sundhedsområdet - - - - - - - - - - - Anlæg 05 Sociale opgave og beskæftigelse - - - - - - - - - - - Anlæg 06 Fællesudgifter og administration (127,495) 30,000 - - - - - - - - - Samlet anlægspåvirkning i alt (127,495) 30,000 - - - - - - - - - Konto 07 Renter - - - - - - - - - - - Konto 08 Finansiering (ex. renter) 127,495 (30,000) (7,837) (7,994) (8,154) (8,317) (8,483) (8,653) (8,826) (9,002) (9,182) Andre konti i alt 127,495 (30,000) (7,837) (7,994) (8,154) (8,317) (8,483) (8,653) (8,826) (9,002) (9,182) T otal Samlet marginal likviditetspåvirkning - 3,372 (2,717) (1,039) 725 2,577 2,629 2,681 2,735 2,790 2,846 De økonomiske konsekvenser er ovenfor angivet som eksempel med udgangspunkt i en finansiering via SOLT. Driftspåvirkning Ved vurderingen af hvordan etableringen af et nyt rådhus påvirker det kommunale serviceniveau, er det relevant at se på den samlede driftspåvirkning. Som det fremgår af ovenstående oversigt, vil etableringen af et nyt rådhus medføre en positiv driftspåvirkning. Den positive driftspåvirkning er et resultat af de effektiviseringsgevinster, der følger med ved opførelsen af et nyt rådhus. Effektiviseringsgevinsterne er på denne baggrund med til at forbedre det kommunale driftsbudget. Forbedringen af det kommunale driftsbudget kan benyttes til at forhøje det kommunale serviceniveau på øvrige kommunale ansvarsområder herunder eksempelvis øge indsatsen på de bløde udgiftsområder som børnepasning, skoleområdet, ældreplejen mv. Da der historisk gennem en længere årrække har været tradition for at indgå bindende aftaler mellem regeringen og KL vedrørende niveauet for den kommunale serviceramme, vil en positiv driftspåvirkning give mulighed for forbedringer af det kommunale serviceniveau inden for de aftalte rammer. Anlægspåvirkning Den kommunale anlægsramme påvirkes negativt i byggeperioden modsvarende forskellen mellem opførelsesomkostninger for et nyt rådhus og renoveringsomkostningerne. I 2014 budgetteres de eksisterende rådhuse solgt, hvilket medfører en positiv påvirkning af den kommunale anlægsramme. 1 For en visning af projektets kommunaløkonomiske påvirkning i forhold til de enkelte budgetposter henvises til bilag 1. 2 af 5

Den negative anlægspåvirkning er med til at forringe det samlede kommunale budget i byggeperioden. Den samlede negative anlægspåvirkning har dog ikke nogen betydning for det kommunale serviceniveau eller øvrige påtænkte kommunale investeringer. Dette skyldes, at der mellem regeringen og KL ikke er nogen aftale om en begrænsning af den kommunale anlægsramme, og at Egedal Kommune på denne baggrund har mulighed for at igangsætte øvrige anlægsprojekter, selvom det nye rådhus etableres. Påvirkning af andre konti (renter, balanceforskydning, afdrag på lån samt finansiering) En etablering af et nyt rådhus medfører øgede omkostninger til renter og afdrag sammenlignet med en fortsættelse af de eksisterende faciliteter. De øgede omkostninger skyldes, at der lånes et større beløb til nyopførelse end ved en renovering af de eksisterende faciliteter. De højere omkostninger til renter og afdrag er med til at forværre det samlede kommunale budget. Det har dog ingen betydning for det kommunale serviceniveau Håndtering af grundværdier Som nævnt indledningsvist har der efter færdiggørelsen af de to tidligere notater vist sig et behov for en uddybning af den bagvedliggende metodik for håndtering af grundværdierne ved sammenligningen af de to forskellige scenarier. Metodisk er grundværdierne i de tidligere fremsendte analyser håndteret ud fra en likviditetsmæssig betragtning. Værdien af grundene for de to eksisterende rådhuse i Ølstykke og Ledøje Smørum, der sælges, er således medregnet implicit i salgspriserne og indgår positivt ved opstillingen af den forventede projektøkonomi ved en samling af rådhusfunktionerne. Værdien af det grundstykke, hvor det nye rådhus påtænkes opført indregnes ikke eksplicit i beskrivelsen og analysen af den forventede projektøkonomi. Dette skyldes, at Egedal Kommune allerede i dag ejer grunden, hvor det nye rådhus påtænkes opført, og at Egedal Kommune, såfremt det nye rådhusprojekt ikke bliver realiseret, forventer at udnytte grunden til alternative kommunale formål som led i den planlagte byudvikling. Såfremt Egedal Kommune ikke ejede grunden i dag eller alternativt forventede at sælge den, hvis det nye rådhusprojekt ikke blev realiseret, skulle salgsværdien være indarbejdet ved opstillingen af projektøkonomien. Rent metodisk er der ligeledes mulighed at håndtere grundværdierne ud fra en alternativbetragtning. Alternativbetragtningen forudsætter en værdiansættelse og sammenligning af Egedal Kommunes samlede aktivmasse i de to scenarier. Ved denne metode opgøres værdierne af de enkelte aktiver (de enkelte rådhuse samt de tilhørende grunde) og medregnes i de to scenarier uafhængigt af, hvorvidt de sælges eller ej. Alternativbetragtningen vil forudsætte, at der sker en værdiansættelse af de enkelte aktiver (grunde og rådhuse) ved projektperiodens udløb og derefter en medregning af disse værdier ved beskrivelsen af de scenarier. Ved opstillingen af projektøkonomien for opførelsen af et nyt rådhus vil der således skulle medregnes værdien af det nye rådhus inklusive grund samt værdien af Stenløse rådhus samt salgsprisen på de to øvrige rådhuse. Ved opstillingen af projektøkonomien for en 3 af 5

fortsættelse af de eksisterende faciliteter vil der således skulle medregnes værdien for det eksisterende grundstykke samt de tre eksisterende rådhuse. En opstilling via alternativbetragtning vil således ikke entydigt favorisere et af de to scenarier. Alternativbetragtningen vil medføre et større fokus på estimeringen af værdierne af de enkelte aktiver, men samtidig også en betydelig usikkerhed idet værdiansættelserne oftest vil være præget af stor usikkerhed grundet den lange tidshorisont. I den givne situation hvor Egedal Kommune bør have et så objektivt grundlag som muligt at træffe en beslutning ud fra, er alternativbetragtningen blevet fravalgt. Håndtering af effektiviseringsgevinster Ved opgørelsen af projektøkonomien for scenarie 1, hvor rådhusfunktionerne samles på en lokation, indregnes en række effektiviseringsgevinster. Effektiviseringsgevinsterne er et resultat af følgende forhold: Der er mulighed for at reducere løn- og følgeomkostningerne til kommunalt ansatte på rådhuset som en følge af sammenlægningen. Der er mulighed for at begrænse de kommunale omkostninger til kørselsgodtgørelse og transporttid ved en sammenlægning. Etableringen af et nyt drifts- og vedligeholdelsesvenligt og energioptimeret rådhus giver mulighed for at begrænse de kommunale omkostninger til forsyning og vedligehold. En realisering af effektiviseringsgevinsterne er afhængig af, at rådhusfunktionerne samles. Effektiviseringsgevinsterne regnes derfor kun med i det scenarie, hvor rådhusfunktionerne samles. Det er ikke på baggrund af ovenstående udelukket, at der vil være mulighed for at realisere yderligere effektiviseringsgevinster uafhængigt af sammenlægningen af rådhusfunktionerne. Det må dog som udgangspunkt påregnes, at de yderligere effektiviseringer vil have den samme påvirkning i scenariet, hvor kommunen træffer beslutning om at renovere de eksisterende rådhuse, og i scenariet hvor kommunen vælger at samle rådhusfunktionerne på én lokation. Det er dermed ikke en projektspecifik forudsætning, og en medregning vil ikke påvirke vurderingen af, hvorvidt det er fordelagtigt for Egedal Kommune at bygge nyt rådhus. Der er i de nuværende budgetforudsætninger ikke lagt til grund, at der realiseres yderligere effektiviseringsgevinster. 4 af 5

Bilag 1: Marginalpåvirkning fordelt på kontotype (finansiering via SOLT) (2013-2037) 2 Marginal påv irkning fordelt på kontotype (finansiering v ia SOLT ) 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Drift 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger - - - - - - - - - - - - - Drift 01 Forsyningsvirksomheder m.v. - - - - - - - - - - - - - Drift 02 Transport og infrastruktur - - - - - - - - - - - - - Drift 03 Undervisning og kultur - - - - - - - - - - - - - Drift 04 Sundhedsområdet - - - - - - - - - - - - - Drift 05 Sociale opgave og beskæftigelse - - - - - - - - - - - - - Drift 06 Fællesudgifter og administration - 3,372 5,120 6,955 8,878 10,894 11,112 11,334 11,561 11,792 12,028 12,268 12,514 Drift i alt Samlet driftspåvirkning i alt - 3,372 5,120 6,955 8,878 10,894 11,112 11,334 11,561 11,792 12,028 12,268 12,514 Anlæg 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger - - - - - - - - - - - - - Anlæg 01 Forsyningsvirksomheder m.v. - - - - - - - - - - - - - Anlæg 02 Transport og infrastruktur - - - - - - - - - - - - - Anlæg 03 Undervisning og kultur - - - - - - - - - - - - - Anlæg 04 Sundhedsområdet - - - - - - - - - - - - - Anlæg 05 Sociale opgave og beskæftigelse - - - - - - - - - - - - - Anlæg 06 Fællesudgifter og administration (127,495) 30,000 - - - - - - - - - - - Samlet anlægspåvirkning i alt (127,495) 30,000 - - - - - - - - - - - Konto 07 Renter - - - - - - - - - - - - - Konto 08 Finansiering (ex. renter) 127,495 (30,000) (7,837) (7,994) (8,154) (8,317) (8,483) (8,653) (8,826) (9,002) (9,182) (9,366) (9,553) Andre konti i alt 127,495 (30,000) (7,837) (7,994) (8,154) (8,317) (8,483) (8,653) (8,826) (9,002) (9,182) (9,366) (9,553) T otal Samlet marginal likviditetspåvirkning - 3,372 (2,717) (1,039) 725 2,577 2,629 2,681 2,735 2,790 2,846 2,903 2,961 Marginal påv irkning fordelt på kontotype (finansiering v ia SOLT ) 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 Drift 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger - - - - - - - - - - - - Drift 01 Forsyningsvirksomheder m.v. - - - - - - - - - - - - Drift 02 Transport og infrastruktur - - - - - - - - - - - - Drift 03 Undervisning og kultur - - - - - - - - - - - - Drift 04 Sundhedsområdet - - - - - - - - - - - - Drift 05 Sociale opgave og beskæftigelse - - - - - - - - - - - - Drift 06 Fællesudgifter og administration 12,764 13,019 13,280 13,545 13,816 14,093 14,374 14,662 14,955 15,254 15,559 15,871 Drift i alt Samlet driftspåvirkning i alt 12,764 13,019 13,280 13,545 13,816 14,093 14,374 14,662 14,955 15,254 15,559 15,871 Anlæg 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger - - - - - - - - - - - - Anlæg 01 Forsyningsvirksomheder m.v. - - - - - - - - - - - - Anlæg 02 Transport og infrastruktur - - - - - - - - - - - - Anlæg 03 Undervisning og kultur - - - - - - - - - - - - Anlæg 04 Sundhedsområdet - - - - - - - - - - - - Anlæg 05 Sociale opgave og beskæftigelse - - - - - - - - - - - - Anlæg 06 Fællesudgifter og administration - - - - - - - - - - - - Samlet anlægspåvirkning i alt - - - - - - - - - - - - Konto 07 Renter - - - - - - - - - - - - Konto 08 Finansiering (ex. renter) (9,744) (9,939) (10,138) (10,341) (10,548) - - - - - - - Andre konti i alt (9,744) (9,939) (10,138) (10,341) (10,548) - - - - - - - T otal Samlet marginal likviditetspåvirkning 3,020 3,080 3,142 3,205 3,269 14,093 14,374 14,662 14,955 15,254 15,559 15,871 2 Ved finansiering via SOLT er ydelsen ikke opsplittet på renter og finansiering (afdrag), dvs. den samlede omkostning er indplaceret under konto 08. Dette skyldes, at finansieringsomkostningen via SOLT er bestemt som forskellen mellem den oprindelige indbetaling til SOLT og den ekstra indbetaling til SOLT, tabt afkast, likviditetstræk på SOLT i forbindelse med byggeriet, leasingydelse mv. En eventuel opsplitning af renter og afdrag vil ikke have nogen indvirkning på serviceniveau og anlægsramme. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31