Analyse af 18-29-årige

Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af 18-29-årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Rapport Juni 2008

COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af 18-29-årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Rapport Juni 2008 Dokument nr. 1 Revision nr. a Udgivelsesdato 26. juni 2008 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt THHA/NAN/HLE HLE HLE

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Baggrund og formål 3 1.2 Metode og datagrundlag 4 1.3 Opbygning af rapporten 5 2 Hovedkonklusioner og anbefalinger 6 2.1 Hovedkonklusioner 6 2.2 Anbefalinger 9 3 Hvem er de ledige 18-29-årige? 14 3.1 Indledning 14 3.2 Hvem og hvor mange er de ledige 18-29-årige? 15 3.3 Forsørgelsesgrundlag 21 3.4 Har gruppen ændret sig de sidste to år? 21 3.5 Hvem bliver selvforsørgende - og hvem gør ikke? 23 3.6 Opsummering 28 4 Hvilke barrierer står de unge overfor? 30 4.1 Indledning 30 4.2 De væsentligste barrierer hos de unge selv 30 4.3 Hvilke barrierer står de unge overfor set med andres øjne? 36 4.4 Hovedgrupper af ledige 38 4.5 Størrelsen af hovedgrupperne af svage ledige 41 4.6 Opsummering 43 5 Hvilken indsats iværksættes i dag og hvordan kan indsatsen se ud fremover? 45 5.1 Indledning 45 5.2 Indsatsen i dag 45 5.3 Indsatsen fremover 51 5.4 Opsummering 56

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 2 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Datagrundlaget Bilag 2: Ledige 18-29-årige i målgruppen i de enkelte jobcentre Bilag 3: Hvem bliver selvforsørgede i de enkelte jobcenter-områder? Bilag 4: Oversigt over de jobcentre, der har iværksat særlige initiativer Bilag 5: Litteraturliste

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 3 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder resultaterne af en analyse af de 18-29-årige på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i Beskæftigelsesregion Syddanmark. Undersøgelsen er gennemført i perioden ultimo februar 2008 til og med medio juni 2008, og i tæt dialog med Beskæftigelsesregion Syddanmark og Jobcenter Assens, Jobcenter Åbenrå, Jobcenter Faaborg-Midtfyn, Jobcenter Fredericia og Jobcenter Esbjerg. Baggrund 1.1 Baggrund og formål Den danske økonomi har i de senere år været præget af højkonjunktur og mangel på arbejdskraft. Det er imidlertid ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som opsvinget er kommet til gode. Det gælder bl.a. en del af gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere eller modtagere af starthjælp eller introduktionsydelse mellem 18 og 29 år. Fra politisk side er der stor fokus på ungegruppen. Gruppen udgør således også et selvstændigt indsatsområde i beskæftigelsesindsatsen. Konkret har Beskæftigelsesministeriet med initiativet "Ny chance til alle" bl.a. udmeldt nedenstående beskæftigelsespolitiske mål for ungegruppen: Ministermål 3: "Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før". Den seneste opgørelse på jobindsats.dk af effekten af indsatsen i forhold til dette mål viser, at Beskæftigelsesregion Syddanmark har reduceret antallet af helårspersoner blandt unge 18-29-årige på dagpenge, kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp med 14,9 procent. På landsplan er reduktionen på 15,0 procent. På opfølgningsmøder i efteråret 2007 har flere jobcentre i Beskæftigelsesregion Syddanmark efterlyst mere viden om unge ledige i relation til Ministermål 3. Som et led i Analyseplanen 2008 har det Regionale Beskæftigelsesråd på den baggrund besluttet, at der skal gennemføres en analyse af denne målgruppe.

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 4 Formål Analysen af ledige 18-29-årige skal redegøre for årsagerne til, at målgruppen selv i den nuværende situation med mangel på arbejdskraft har svært ved at komme i job eller uddannelse. Analysen skal afdække sammensætningen af målgruppen mht. f.eks. alder, køn, uddannelsesbaggrund og varighed af ledighedsforløb samt redegøre for de væsentligste barrierer for job eller uddannelse. Herudover skal der skitseres konkrete forslag til indsats, som kan bane vejen for job og uddannelse i det omfang, det er realistisk for målgruppen. Afgrænsning Udgangspunktet er Ministermål 3 i Beskæftigelsesregionens kontrakt 2008, men målgruppen er yderligere afgrænset til 18-29-årige modtagere af kontant /starthjælp og introduktionsydelse med 13 ugers ledighed inden for de seneste 52 uger. Det skal bemærkes at ministermålet forventes at gælde for 2009 også. Slutproduktet Den færdige analyse skal kunne anvendes af jobcentrene i forbindelse med den indsats, der rettes mod at reducere antallet af unge ledige kontanthjælpsmodtagere. Det forventes derfor at analysen: beskriver et antal hovedtyper af unge karakteriseret ud fra de væsentligste barrierer for uddannelse og job redegør for hovedtypernes fordeling på køn, alder, uddannelsesbaggrund og andre relevante forhold som f.eks misbrugsproblemer mv., der kan anvendes til at identificere de unge for hver hovedtype skitserer forslag til aktiviteter, som kan bringe de unge nærmere ordinær beskæftigelse. Undersøgelsesdesign 1.2 Metode og datagrundlag Analysen er blevet gennemført på baggrund af følgende fem trin: Trin 1: Opstart og afgrænsning af analysen Trin 2: Afdækning af de barrierer, som målgruppen af unge står overfor og identifikation af hovedtyper af unge Trin 3: Dybdegående analyse af sammensætningen af målgruppen og fastlæggelse af størrelsen af de identificerede hovedtyper af unge Trin 4: Workshop og udarbejdelse af konkret handlingsforlag Trin 5: Rapportering Datagrundlaget Analysen er baseret på følgende kilder: Gennemgang af 340 sager/personer i målgruppen i Jobcenter Assens, Faaborg-Midtfyn, Fredericia, Esbjerg og Åbenrå Spørgeskemaundersøgelse blandt 13 jobcentre i regionen vedrørende best practice Interview med 17 lokale virksomheder, som har erfaring med målgruppen plus to projekter

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 5 Tre fokusgruppeinterview med sagsbehandlere i Jobcenter Svendborg, Jobcenter Åbenrå og Jobcenter Fredericia Tre fokusgruppeinterview med unge i Jobcenter Svendborg, Jobcenter Åbenrå og Jobcenter Fredericia Interview med tre UU-centre (Fredericia, Assens og Åbenrå) Analyser af data fra DREAM sammenkørt med oplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende bl.a. uddannelse, antal børn, beskæftigelse mv. I bilag 1 findes en mere detaljeret oversigt over datagrundlaget. 1.3 Opbygning af rapporten Rapporten indeholder foruden dette kapitel fire yderligere kapitler: Kapitel 2 indeholder en præsentation af hovedkonklusioner og anbefalinger. Kapitel 3 indeholder en kortlægning af sammensætningen af målgruppen med hensyn til en række relevante baggrundsvariabler samt en sammenligning af målgruppen med de unge, der bliver selvforsørgende. Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af de væsentligste barrierer, som målgruppe står overfor, samt en kategorisering af målgruppen i fem hovedtyper. Endelig indeholder kapitel 5 en redegørelse for en række af de initiativer, som jobcentrene allerede har iværksat, samt en præsentation af initiativer, som kan iværksættes overfor de fem hovedtyper af unge.

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 6 2 Hovedkonklusioner og anbefalinger 2.1 Hovedkonklusioner Resultaterne af denne analyse viser, at en stor del af de ledige 18-29-årige, som er på enten kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, og som har været ledige i mere end 13 uger, ofte har andre og mere tungtvejende problemer at slås med end ledighed. De væsentligste barrierer De tre væsentligste barrierer som gruppen står overfor er psykiske problemer dårlig skolebaggrund fysiske helbredsproblemer. Kun relativt få har misbrugsproblemer og/eller plettet straffeattest. Unge uden barrierer 6.500 unge i alt i målgruppen Mange kvinder og indvandrere Lavt uddannelsesniveau Samtidig kan det konkluderes, at der fortsat er en del unge, som ikke umiddelbart har nogen barrierer i forhold til job eller uddannelse. Gruppen består bl.a. af unge mødre og kvinder på barsel. Samlet betragtet så er der i alt 6.500 ledige mellem 18 og 29 år i Beskæftigelsesregion Syddanmark, som modtager enten kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp, og som har været ledige i mindst 13 ud af de sidste 52 uger. De 6.500 unge udgør 68 procent af samtlige ledige mellem 18 og 29 år, og 4,3 procent af samtlige unge i aldersgruppen med bopæl i Syddanmark. Sammenholdt med gruppen af unge mellem 18 og 29 år i regionen som helhed, så er målgruppen i denne analyse karakteriseret ved, at der er væsentligt flere kvinder end mænd, flere 20-24-årige og flere indvandrere/efterkommere, samt flere med et eller flere børn. Gruppen har endvidere en markant svagere uddannelsesbaggrund end de unge generelt. Konkret har 83 procent af målgruppen højst en 10. klasse. Den tilsvarende andel blandt de unge i samme aldersgruppe i regionen som helhed er kun 40 procent.

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 7 I tilknytning hertil skal det nævnes, at cirka 21 procent af ungegruppen er stoppet med en uddannelse mindst en gang, mens 10 procent er stoppet med en uddannelse mere end en gang 1. Uddannelsesindsatsen skal styrkes Gennem de sidste to år er der blevet færre i målgruppen, men de er blevet svagere Der er således virkelig brug for en målrettet indsats i forhold til både at øge antallet af unge, der får en erhvervsuddannelse, og i forhold til at fastholde de unge i uddannelsessystemet. Men set i lyset af de øvrige barrierer, som målgruppen står over for, er det samtidigt helt nødvendigt, at indsatsen foregår parallelt med en målrettet indsats i forhold til at løse de kerneproblemer en stor del af gruppen står over for i form af psykiske problemer, fysiske helbredsproblemer manglende sociale og personlige kompetencer, misbrugsproblemer mv. Set over de sidste to år er der blevet færre unge ledige på kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse - men gruppen er blevet svagere. Der er således sket et fald i andelen, som sagsbehandlerne vurderer matcher arbejdsmarkedets krav helt eller delvist (fra 50 % til 39 %). Der er ligeledes sket et fald i andelen af målgruppen, der har en højre uddannelse end en grundskoleuddannelse (fra 14 % til 9 %), og i andelen af personer, der ikke har børn (fra 77 % til 68 %). Det er derfor heller ikke overraskende, at gruppen har meget omfattende ledighedserfaringer. Halvdelen af de unge i målgruppen har således været ledige i mindst 75 procent af ugerne i de sidste to år. Fra 2005 til 2007 er der dog sket et fald i andelen af unge i målgruppen, der har haft så stor ledighed. Selvom gruppen er blevet svagere er der imidlertid fortsat mange i matchkategori 1-3, der burde kunne komme i arbejde eller uddannelse. En stor del af disse tilhører kategorien af unge, som ifølge deres sagsbehandlere ingen barriere har i forhold til job og uddannelse. Der er således stadig nogle "lavthængende frugter" i forhold til at reducere andelen af unge på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. 5 hovedtyper af ledige I forbindelse med analysen har vi identificeret fem hovedtyper af ledige. Unge uden barrierer Unge der er ressourcesvage Unge der har psykiske problemer Unge der har misbrugsproblemer Unge der har fysiske helbredsproblemer Disse fem grupper fremgår af oversigten nedenfor. 1 Kilde: Gennemgang af 340 sager/personer i Jobcenter Assens, Jobcenter Åbenrå, Jobcenter Fredericia, Jobcenter Faaborg-Midtfyn og Jobcenter Esbjerg

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 8 Tabel 2.1 Karakteristika ved de fem hovedtyper af ledige mellem 18 og 29 år Gruppen af unge med psykiske problemer er den største af de fem hovedtyper af ledige 18-29-årige (ca. 1.700 unge). Herefter følger først de ressourcesvage, (ca. 1.400 unge), og dernæst gruppen med fysiske helbredsproblemer (ca. 1.100 unge) og efterfølgende gruppen uden barrierer (ca. 800 unge) og endelig den mindste gruppe med misbrugsproblemer (ca. 450 unge). 2 Der eksisterer også en række institutionelle barrierer Resultaterne af denne analyse peger imidlertid på, at det ikke alene er de unges manglende kompetencer og særlige problemer, som er skyld i, at situationen er, som den er i dag. Jobcentrene har i høj grad erkendt, at her er der et problem, der skal tages fat på, men det ser ud til, at man mange steder har været usikre på, dels årsagerne til den manglende succes med at få gruppen ud på arbejdsmarkedet, dels har manglet de nødvendige redskaber. Dermed ikke sagt, at der ikke har været iværksat initiativer over for gruppen, for det har der. Men initiativerne har i høj grad taget udgangspunkt i den række af redskaber, der i dag er i LAB loven. Der er i denne henseende især gjort brug af redskaberne "Opkvalificering og vejledning" samt "Virksomhedspraktik". Herudover har flere jobcentre iværksat målrettede aktiveringsprojekter med henblik på enten at teste den enkeltes arbejdsevne og/eller optræne særlige kompetencer såsom øget motivation, stabilitet, selvværd, sociale- og personlige kompetencer mv. Endelig har en del af de unge med psykiske problemer været 2 Vær opmærksom på, at den enkelte unge kan have flere barrierer og kan derfor være medregnet i flere grupper af hovedtyper.

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 9 friholdt fra deres rådighedsforpligtelse i en periode med henblik på udredning af deres problemer. Men netop fordi gruppen typisk har flere problemer udover ledighed, så er beskæftigelse og uddannelse sandsynligvis ikke alene løsningen. Der skal ske en parallelindsats med mulighed for at trække på den række af redskaber og den ekspertise, der er tilrådighed i andre afdelinger/forvaltninger i kommunen. Det er samtidigt vigtigt, at indsatsen er håndholdt, helhedsorienteret og individuel, samt at der tages fat i gruppen så tidligt som muligt og helst før de som 18-årige dukker op i jobcentret, jf. anbefalingerne nedenfor. Indsatsen fremover Kontaktperson - fuld styrke Helhedsindsats Behandling og genoptræning 2.2 Anbefalinger Som nævnt ovenfor er mange af de unges problemer af en sådan karakter, at de oftest skal håndteres konkret i forhold til den enkelte. Det er typisk sociale og psykiske problemer, der giver de unge adfærdsmæssige vanskeligheder i forhold til skole og job, ligesom de har problemer i forhold til de sociale relationer, familie venner, kæreste mv. Det er en udfordring for sagsbehandlerne i jobcentret, som både praktisk og fagligt har svært ved at håndtere disse unges problemer. Som sagt af sagsbehandlere: "Vi er ikke psykologer eller pædagoger". Sagsbehandlerne har altså behov for at kunne videregive denne gruppe af unge til aktiviteter, hvad enten det er i virksomheder eller i kommunale afklaringsprojekter, som kan arbejde med de unge, så de enten kommer i uddannelse eller job. Det betyder, at mange unge, som påpeget ovenfor, har behov for en håndholdt individuel og helhedsorienteret indsats med mulighed for at kombinere redskaberne i LAB-loven og Serviceloven. Det kan f.eks. være en kontaktperson, der hjælper den unge med at få styr på sit privatliv, herunder pengeproblemer samt hjælper med fastholdelse i virksomhed, uddannelse mv. Den helhedsorienterede indsats betyder i en række tilfælde, at der skal være et tilbud til den unge, hvor der både er tilknyttet psykiater, psykolog, pædagog og socialrådgiver, som koordineret skal hjælpe den unge videre. Der har været nogle eksempler på, at jobcentre har iværksat foranstaltninger med en helhedsorienteret indsats, hvor der også er kontaktperson, der kan hjælpe den unge på alle tider af døgnet 7 dage om ugen. Denne type indsats er naturligvis for de unge, der har størst vanskeligheder, men grundkonceptet vil kunne imødekomme mange af de unges behov. Undersøgelsen har vist, at der en del af de unge, som har problemer, der er behandlingskrævende - enten psykiske eller somatiske sygdomme. Den største gruppe er unge med psykiske problemer, det kan være angst, depression, social fobi, borderline eller skizofreni. De har brug for psykiatrisk eller psykologisk bistand, som umiddelbart ligger ud over, hvad jobcentret kan hjælpe med. Det skal dog nævnes, at flere af kommunerne har iværksat projekter, hvor der gives behandling for bedre at kunne få de unge tilbage på arbejdsmarkedet, selv om behandlingsansvaret i denne sammenhæng ligger i regionerne. Derudover er

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 10 der en gruppe med somatiske lidelser, f.eks. dårlig ryg eller dårligt knæ, som har behov for behandling/genoptræning, før de muligvis kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Disse venter typisk på et behandlings- og/eller genoptræningstilbud fra regionerne eller er i gang med et forløb. Endelig er der en gruppe, som kunne have behov for at komme i misbrugsbehandling. Denne gruppe har ofte behov for en indsats inden, som kan motivere dem til at starte i behandling. Beskæftigelses- og socialforanstaltning Ovenstående typer af tilbud ligger i grænselandet mellem LAB-loven og Serviceloven, men for de fleste jobcentre har det været nødvendigt at tilpasse vejlednings- og afklaringsforløb, så de kan indfri det mere socialpædagogiske sigte, der er behov for i ungegruppen. Det skyldes ofte, at det er vanskeligt at etablere samarbejde med socialafdelingerne, dels fordi det kan forsinke sagsbehandlingstiderne og dels fordi de kommunale budgetter for socialpædagogiske foranstaltninger er begrænsede. Et andet problem er, at sociale foranstaltninger ikke tæller som aktiveringstilbud. Det betyder, at kommunen får mindre refusion - 35% i stedet for 65%, hvis der iværksættes et tilbud efter serviceloven. Det er en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur, særligt når store dele af målgruppen har behov for sociale foranstaltninger, som kan betyde at de unge i stedet tilbydes aktiveringsprojekter, der ikke tager hånd om de udfordringer, de har. Diverse aktiveringsprojekter Der er endvidere en række af de unge, som ikke har helt så store psykiske eller somatiske problemer. Det er ofte lettere psykiske problemer, f.eks. lavt selvværd og så en række adfærdsmæssige problemstillinger - de kan have svært ved at indordne sig i sociale sammenhænge. For den gruppe kan der iværksættes en række aktiveringsprojekter med fokus på: at styrke de unges selvværd og sociale og personlige kompetencer at styrke de unges motivation og stabilitet at styrke de unges viden om arbejdspladskultur Afklaringsforløb Særlige uddannelsestilbud Der er en gruppe af de unge, hvor det er svært at vurdere, hvad de reelt vil kunne klare i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Deres respektive problemer kan være meget forskellige, det kan være psykiske problemer eller en dårlig ryg. For den gruppe skal der anvendes afklaringsforløb, det kan både være i revainstitutioner, kommunale projekter, uddannelsesinstitutioner eller i virksomheder med muligheder for at rumme den gruppe. Det har vist sig at jobcentrene i regionen anvender mange forskellige typer af afklaringsforløb afhængig af de lokale muligheder og den unges problemstillinger. Undersøgelsen har vist at en meget stor del af de unge har en svag skolebaggrund. Årsagerne, til at de har klaret sig dårligt, kan være flere, f.eks. psykiske problemer eller en opvækst i et socialt belastet miljø. Samtidig har skolens rammer ikke kunnet rumme de unge, og de er derfor ikke skolestærke og kan have meget svært ved at få en uddannelse.

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 11 Der findes i dag en lang række muligheder for at kunne tilbyde specialtilpassede eller særligt tilrettelagte uddannelsestilbud. Det kan være Erhvervsfaglig Grunduddannelse eller særligt tilpassede skoleforløb, f.eks. på teknisk skole. Det vil være hensigtsmæssigt, at jobcentre og uddannelsesinstitutioner indleder et tættere samarbejde med henblik på at støtte de unge til at kunne gennemføre en uddannelse. Uddannelse til alle Brug af mentorer Rollemodeller - de unge selv Tilbud til de fem hovedtyper Denne undersøgelse har desuden vist, at der er behov for en styrket indsats mellem UU-centre og jobcentre i forhold til at sikre målgruppen uddannelse. Der er som vist tidligere næsten dobbelt så mange uden anden uddannelse end folkeskolen i målgruppen sammenlignet med regionen i øvrigt. Denne udfordring bliver ikke mindre af det landspolitiske mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have uddannelse. Jobcentrene og UU-centrene må derfor gå i dialog omkring, hvordan indsatsen kan tilrettelægges. Samspillet mellem parterne er dog forskellig fra kommune til kommune - nogen har meget tæt samarbejde og positive resultater, andre har kun et beskedent samarbejde. Målsætningen om "uddannelse til alle" vil være en kæmpe udfordring for jobcentrene, UU-centrene og uddannelsesinstitutionerne i øvrigt i de kommende år. Både de unge, sagsbehandlere, UU-centre og virksomheder peger på, at der er udbredt behov for anvendelse af mentorer. Det kan være i forbindelse med uddannelse, virksomhedspraktik eller løntilskud. Mentorerne kan være den mere formaliserede form som findes i lovgivningen, hvor mentorerne er uddannede, og der er en organisation omkring dem i virksomheden eller på uddannelsesinstitutionen. Det kan også være den mere enkle, hvor en virksomhed eller uddannelsesinstitution konkret udpeger en kontaktperson, der har den daglige kontakt til den unge. Mange af de unge vil have behov for den støtte mentoren vil kunne give, f.eks. svare på spørgsmål, give sparring på adfærd, skabe kontakt til andre kolleger mv. En række sagsbehandlere og unge har peget på, at det vil styrke de svage eller utilpassede unge, hvis nogle af de mere velfungerende unge kunne fungere som rollemodeller for den svagere gruppe. Det kan være at vise, hvordan man tager fat i en virksomhed - f.eks. går ud og søger job uopfordret. Det kan også handle om, at rollemodellen fortæller om, hvordan det fungerer på en virksomhed, hvad man kan og ikke kan, og hvad der typisk forventes mv. I nedenstående skema er givet en række eksempler på indsatser i forhold til de fem hovedtyper af unge ledige:

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 12 Tabel 2.2 Forslag til indsatser overfor de ledige mellem 18 og 29 år Som det kan ses, er der overlap mellem metoderne i forhold til de enkelte grupper. Særligt for ressourcesvage og dem med psykiske problemer er der et overlap, bortset fra at de ressourcesvage oftest ikke skal have psykiatrisk/psykologisk behandling. Men der vil dog ofte være forskellig fokus afhængig af om der er tale om ressourcesvage med udad reagerende adfærd eller unge med psykiske problemer, som f.eks. angst. De vil derfor ofte ikke kunne fungere optimalt i samme tilbud. Det samme gælder for dem med misbrugsproblemer. Her er der udfordringer i forhold til samarbejde med misbrugsbehandlingstilbud, og der er typisk en særlig pædagogisk tilgang til misbrugere. Det skal dog nævnes, at nogle typer af tilbud kan rumme alle typerne af problemstillinger, fordi de er i stand til at tage udgangspunkt i den unges problematikker. Ingen barrierer Samarbejde på tværs For de unge uden barrierer skal indsatsen rettes mod at få dem til at tage ansvar for egen forsørgelse eller eventuelt uddannelse. Det er en gruppe, hvor der relativt hurtigt vil kunne sættes ind, omend det ikke nødvendigvis er nemt at få dem i beskæftigelse, hvis de ikke selv ønsker det. Som det kan ses af de mange forskellige typer af problemer de unge står overfor, og de mange værktøjer som skal anvendes, så involverer indsatsen mange aktører. I nogle situationer er det sagsbehandleren i jobcentret, der skal koordinere indsatsen mellem de enkelte aktører, hvilket kan være ganske ressourcekrævende og vanskeligt. I andre situationer bliver opgaven lagt over til et projekt, som måske selv løser en række af opgaverne og derudover koordinerer med de øvrige aktører. I de tungere sager styrker det sagsbehandlingen, at opgaven lægges samlet i et projekt, men det er forbundet med relativt store omkostninger. En række af jobcentrene har arbejdet med at styrke samarbejde med børne- og ungeområdet, således at der er koordineringsmøder, om hvad der skal

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 13 ske i forhold til unge, der nærmer sig de 18 år. Det har hjulpet til at styrke overgangen til voksen og de tilbud, som kommunen nu kan stille til rådighed. Under alle omstændigheder har jobcentrene en udfordring i forhold til at få et organisatorisk set-up, der kan håndtere denne udfordring. Fælles tilbud og videndeling Det er på tværs af de forskellige delelementer i undersøgelsen blevet tydeligt, at jobcentrene har forskellige muligheder og tilbud i forhold til de unge. Der er stor kreativitet i jobcentrene i forhold til at udvikle tilbud, men der er også en begrænsning for, hvad hvert jobcenter har mulighed for at udvikle. Det skyldes bl.a., at de enkelte målgrupper kan være små i jobcentrene, samtidig med at der i regionen er forholdsvis mange. Det er derfor vores anbefaling, at beskæftigelsesregionen i samarbejde med jobcentrene indsamler viden og faciliterer etablering og udvikling af tilbud til ungegruppen. Det kan eventuelt ske som fællesudbud for regionen.

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 14 3 Hvem er de ledige 18-29-årige? 3.1 Indledning Dette kapitel beskriver de 18-29-årige i målgruppen på grundlag af analyser foretaget ved hjælp af register-data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAMdatabase og supplerende data fra Danmarks Statistik 3. Problemstillinger Analyserne belyser følgende problemstillinger: - Hvor mange og hvem er de unge i målgruppen i regionen som helhed vurderet ud fra køn, alder, etnisk baggrund, uddannelse, matchkategori, ledighedsgrad de seneste 2 år, samt forsørgelsesgrundlag de seneste 2 år. - Hvordan har udviklingen været fra 2005-2007 mht. til antallet af personer i målgruppen - og målgruppens sammensætning på køn, alder, etnisk baggrund, uddannelse, matchkategori og ledighedsgrad de seneste 2 år? - Hvilke forskelle kan der på grundlag af DREAM-databasen identificeres på de unge i målgruppen, der bliver selvforsørgende og de unge, der ikke gør? - Hvordan fordeler hele regionens ledige unge sig på de identificerede hovedgrupper af unge? 3 DREAM-databasen er en forløbsdatabase baseret på data fra Beskæftigelses-, Social- og Undervisningsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt AMFORA. Databasen omfatter samtlige personer, der har modtaget visse offentlige overførselsindkomster fra medio 1991 og frem. Arten af ydelse angives ugevis for hver enkelt person. Databasen ajourføres kvartalsvis tre måneder forskudt og er således helt unik med hensyn til aktualitet.

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 15 6.500 unge i målgruppen Stor overvægt af kvinder 3.2 Hvem og hvor mange er de ledige 18-29-årige? I uge 48 i 2007 var der i alt 6.500 unge mellem 18 og 29 år i Syddanmark, der modtog kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp, og som havde været ledige i mindst 13 ud af de sidste 52 uger. De 6.500 unge i målgruppen udgør 68 procent af samtlige ledige mellem 18 og 29 år, og 4,3 procent af samtlige unge i aldersgruppen med bopæl i Syddanmark. Langt de fleste i denne målgruppe er kvinder. Som det ses af Figur 3.1 er det tilfældet for næsten to tredjedele af målgruppen 4. Mændene udgør 38 % af målgruppen. Figur 3.1. Ledige 18-29-årige i målgruppen opdelt efter køn. Mænd 38% Kvinder 62% Note: Målgruppen er opgjort uge 48 2007. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik.. De 20-24-årige er overrepræsenterede 14 % af målgruppen var 18-19 år, 44 % var 20-24 år og 42 % var 25-29 år (Figur 3.2). Dermed var de 20-24-årige lidt overrepræsenterede i målgruppen i forhold til Syddanmarks 18-29-årige befolkning som helhed - hvor de 20-24- årige udgjorde 40 %. Sammenlignet med befolkningen var der derimod færre 18-19-årige i målgruppen. De 18-19-årige udgjorde således 19 % af befolkningen i alderen 18-29 år. 4 En af årsagerne til, at kvinderne er overrepræsenteret kan være, at de er på barsel. Denne gruppe kan vi ikke udskille, da de ikke nødvendigvis vil være på en anden ydelse.

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 16 Figur 3.2. Ledige 18-29-årige i målgruppen opdelt efter alder. 18-19 år 14% 25-29 år 42% 20-24 år 44% Note: Målgruppen er opgjort uge 48 2007. Alder viser de unges alder den 30. nov. 2007. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Figur 3.3. Ledige 18-29-årige i målgruppen opdelt efter etnisk baggrund. Indvandrere/ efterkommere fra ikkevestlige lande 17% Indvandrere/ efterkommere fra vestlige lande 2% Dansk oprindelse 81% Note: Målgruppen er opgjort uge 48 2007. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik.

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 17 Indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede Langt de fleste ledige i målgruppen har dansk baggrund (81 %), men indvandrere og efterkommere udgør en lidt større del af målgruppen end af de unge i Syddanmark som helhed. Som det ses af Figur 3.3, er ca. hver femte af de ledige i målgruppen indvandrer eller efterkommer - specielt fra ikke-vestlige lande. Blandt de unge i Syddanmark er den tilsvarende andel 11 %. Figur 3.4. Ledige 18-29-årige i målgruppen opdelt efter civilstand. Gift 9% Fraskilt / enkemk 3% Ugift 88% Note: Målgruppen er opgjort uge 48 2007. Civilstand er opgjort ult. 2007. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Civilstand Meget svag uddannelsesbaggrund 9 % af de unge ledige er gift - 88 % er ugifte (Figur 3.4). Disse andele svarer meget godt til de tilsvarende andele blandt de unge i regionens befolkning. 3 % er fraskilt eller har mistet deres ægtefælle. Denne gruppe er dermed overrepræsenteret i forhold til de unge i befolkningen, hvor andelen er 1 %. Uddannelsesmæssigt er der tale om en meget svag gruppe. 83% af de unge ledige har således en grundskole-uddannelse som højeste uddannelse (Figur 3.5). Til sammenligning var den tilsvarende andel 40 % blandt de unge i regionen som helhed. Det er altså kun ganske få som har en uddannelse relevant for arbejdsmarkedet. Hertil kommer en gruppe omfattende 8 % af målgruppen med uoplyst uddannelsesbaggrund. Størstedelen af denne gruppe består af unge med indvandrerbaggrund. Også denne gruppe med uoplyst uddannelsesbaggrund er større end blandt regionens unge som helhed (hvor 5 % har uoplyst uddannelsesbaggrund).

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 18 Figur 3.5 Ledige 18-29-årige i målgruppen opdelt efter fuldført uddannelse. Almen gymnasial 4% Erhvervsgymnasial 1% Erhvervsfaglig udd. 4% Grundskole 9.-10. kl. 73% Videregående udd. 0% Uoplyst 8% Grundskole 1.-8. kl. 10% Note: Målgruppen er opgjort uge 48 2007. Uddannelse viser de unges højeste fuldførte uddannelse i oktober 2006. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Andelen af målgruppen, der havde gennemført en gymnasial uddannelse, var 5 % - mod 21 % blandt regionens unge. Andelen af de unge ledige, der havde gennemført en erhvervsfaglig uddannelse var 4 % - mod 24 % af regionens unge, og endelig var andelen, der havde gennemført en videregående uddannelse, 0 % - mod 11 % af regionens unge.

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 19 Figur 3.6. Ledige 18-29 årige i målgruppen opdelt efter matchgruppe. Matchgruppe 5: Ingen match 12% Foreløbig 2% Matchgruppe 1: Umiddelbar match 4% Matchgruppe 2: Høj grad af match 14% Matchgruppe 4: Lav grad af match 49% Matchgruppe 3: Delvis match 19% Note: Målgruppen er opgjort uge 48 2007. Matchgruppe viser de unges matchgruppe ult. 2007. I figuren og analysen er der set bort fra 232 unge, hvor matchgruppe er uoplyst. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Mange har væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer Figur 3.6 illustrerer tydeligt, at en stor del af målgruppen har så væsentlige begrænsninger i deres kompetencer og ressourcer, at de har svært ved at finde job på det ordinære arbejdsmarked uden en særlig indsats. Sagsbehandlerne vurderede således i slutningen af 2007, at 61 % af målgruppen var i matchgruppe 4: lav grad af match (49 %), eller 5: Ingen match (12 %). 39 % af de unge i målgruppen var i matchgruppe 1-3, dvs. umiddelbar, høj grad, delvis eller foreløbig match. Omfattende erfaringer med ledighed Der er tale om en gruppe med omfattende erfaringer med ledighed. En stor del af målgruppen har således været hårdt ramt af ledighed de sidste par år. 71 % af de unge i målgruppen har en ledighedsgrad på mindst 50 % i de sidste 2 år, svarende til at de har været ledige i mindst halvdelen af ugerne i disse 2 år. 51 % af målgruppen har været ledige i mindst 75 % af ugerne. Kun godt hver tiende af de unge i målgruppen har en ledighedsgrad på under 25 % (Figur 3.7).

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 20 Figur 3.7. Ledige 18-29-årige i målgruppen opdelt efter omfanget af ledig hed i de sidste 2 år. Ledighedsgrad under 25% 11% Ledighedsgrad 75-100% 51% Ledighedsgrad 25-49% 18% Ledighedsgrad 50-74% 20% Note: Målgruppen er opgjort uge 48 2007. Ledighedsgraden viser andelen af uger med ledighed de sidste 2 år. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Figur 3.8. Ledige 18-29-årige i målgruppen opdelt efter om de havde børn den 1. januar 2007. Yngste barn 0-3 år 27% Ingen børn 68% Yngste barn 4 år el mere 5% Note: Målgruppen er opgjort uge 48 2007. Yngste barns alder er opgjort den 1. januar 2007. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik.

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 21 Mange har børn Sammenlignet med regionens 18-29-årige har en dobbelt så stor del af de unge i målgruppen børn. 32 % af målgruppens unge havde børn ved indgangen til 2007 (Figur 3.8). Blandt de unge i regionen var den tilsvarende andel 16 %. Forsørgelsesgrundlaget de sidste 2 år 3.3 Forsørgelsesgrundlag Hvad har været de unges forsørgelsesgrundlag de seneste 2 år? Svaret fremgår af Tabel 3.1. 59 % af målgruppen har i mindst en uge ikke modtaget offentlig overførselsindkomst jf. DREAM-databasen i løbet af perioden fra uge 49 2005 - uge 48 2007. Godt en fjerdedel (26 %) har modtaget SU, og stort set hele gruppen har modtaget kontanthjælp - hvilket ikke er overraskende set i lyset af, hvordan målgruppen er defineret. 9 % af målgruppen har modtaget sygedagpenge inden for de seneste 2 år. Tabel 3.1. Andel af målgruppen, der har modtaget de viste former for forsørgelse inden for de seneste 2 år. Forsørgelsesform inden for de seneste 2 år Ingen offentlig overførselsindkomst 59 % SU 26 % Kontanthjælp 97 % Introduktionsydelse 3 % Starthjælp 3 % Løntilskud i forbindelse med kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse 5 % Forrevalidering, revalidering 5 % Sygedagpenge 9 % Barselsdagpenge, børnepasningsorlov 2 % Arbejdsløshedsdagpenge 2 % Note: Målgruppen er opgjort uge 48 2007. De unge kan have modtaget flere former for forsørgelse i løbet af de 2 år, hvorfor summen af procent-andele er større end 100 %. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Målgruppen er blevet mindre de sidste 2 år og svagere 3.4 Har gruppen ændret sig de sidste to år? Der er sket et væsentligt fald i målgruppens størrelse fra 2005 til 2007. Opgjort på grundlag af DREAM-databasen var der 8.394 personer i målgruppen i uge 48 2005. Dette antal var faldet 22 % til 6.534 personer i uge 48 2007. Samtidig med dette fald har udviklingen ført til, at målgruppen alt i alt synes svagere i slutningen af 2007, end den var i slutningen af 2005. Der er således sket et fald i andelen af målgruppen, som sagsbehandlerne vurderer matcher arbejdsmarkedets krav helt eller delvist (fra 50 % til 39 %). Der er ligeledes sket et fald i andelen af målgruppen, der har mere end en grundskoleuddannelse (fra 14 % til 9 %), og i andelen der ikke har børn (fra 77 % til 68 %).

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 22 men andelen med høj ledighedsgrad er også faldet Samtidig er der dog også sket et fald i andelen af målgruppen, der har haft en meget høj ledighedsgrad (over 75 %) i de foregående 2 år. Herudover er der i løbet af perioden sket et fald i andelen af 25-29årige og i andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Endelig er andelen af kvinder blevet et procentpoint større i løbet af perioden. Tabel 3.2. Målgruppens sammensætning på udvalgte kendetegn. 2005 og 2007. 2005 2007 Køn: Kvinder 61% 62% Mænd 39% 38% Alder: 18-19 år 13% 14% 20-24 år 42% 44% 25-29 år 45% 42% Etnisk baggrund: Dansk oprindelse 77% 81% Indvandrere/ efterkommere - vestlige lande 2% 2% Indvandrere/ efterkommere - ikke-vestlige lande 21% 17% Uddannelse: Uoplyst 7% 8% Grundskole 1.-8. kl. 11% 10% Grundskole 9.-10. kl. 68% 73% Almen gymnasial 6% 4% Erhvervs-gymnasial 2% 1% Erhvervsfaglig udd. 5% 4% Videregående udd. 1% 0% Matchgruppe: Matchgruppe 1: Umiddelbar match 7% 4% Matchgruppe 2: Høj grad af match 13% 14% Matchgruppe 3: Delvis match 25% 19% Matchgruppe 4: Lav grad af match 38% 49% Matchgruppe 5: Ingen match 12% 12% Foreløbig 5% 2% Ledighedsgrad de sidste 2 år: Ledighedsgrad under 25% 9% 11% Ledighedsgrad 25-49% 15% 18% Ledighedsgrad 50-74% 19% 20% Ledighedsgrad 75-100% 57% 51% Børn? Yngste barn 0-3 år 18% 27% Yngste barn 4 år el mere 4% 5% Ingen børn 77% 68% Note: Målgrupperne i de to år er opgjort uge 48 2005 og uge 48 2007. Kilde: Analyser på grundlag af DREAMdatabasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik.

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 23 Hvem bliver selvforsørgende - hvem gør ikke? Disse grupper har klaret sig bedst 3.5 Hvem bliver selvforsørgende - og hvem gør ikke? Hvem er det især, der bliver selvforsørgende - og hvem er det, der ikke gør det? Det er spørgsmålet i det følgende. For at besvare dette har vi taget udgangspunkt i målgruppen i uge 48 2005, og undersøgt hvor mange og hvem, der var selvforsørgende i alle ugerne 45, 46, 47 og 48 i 2007, dvs. 2 år senere. Som selvforsørgende har vi medregnet personer, der ikke modtog nogle af de former for offentlig forsørgelse, der indgår i DREAM-databasen, samt personer der modtog SU eller var voksenlærlinge i de nævnte uger. Personer, der modtog barselsdagpenge eller var på børnepasningsorlov, har vi medregnet som selvforsørgende i det omfang, de i ugen inden overgang hertil var selvforsørgende med den nævnte definition. I analysen indgår alene personer, der både boede i region Syddanmark ult. 2005 og ult. 2007. Der ses således bort fra unge, der er flyttet fra eller til regionen i mellemtiden. Som det fremgår af de følgende figurer, er de, der har klaret sig bedst i løbet af de to år, unge i matchgruppe 1, 2 og 3 (i den nævnte rækkefølge), unge der har afsluttet en uddannelse ud over grundskoleniveau, unge der havde relativt kort ledighedserfaring i 2005, mænd, de 18-22-årige, indvandrere og efterkommere fra vestlige lande samt unge uden børn. Figur 3.9. Andel af målgruppen i 2005, der var selvforsørgende 2 år senere. Opdelt efter køn. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 66% 34% Kvinder Selvforsørgende 59% 41% Mænd Ej selvforsørgende Note: Figuren viser andelen af personer i målgruppen i uge 48 2005, der var selvforsørgende i alle ugerne 45, 46, 47 og 48 2007. Selvforsørgende omfatter personer, der ikke modtog offentlige ydelser jf. DREAM samt modtagere af SU og voksenlærlinge i de nævnte uger - dog således at personer, der modtog barselsdagpenge eller var på børnepasningsorlov, ligeledes regnes som selvforsørgende, hvis de i ugen inden overgangen hertil var selvforsørgende med den nævnte definition - ellers regnes de som 'ej selvforsørgende'. Analysen omfatter alene personer, der både boede i Syddanmark ult. 2005 og ult. 2007. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik.

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 24 Kvinderne klarer sig ikke lige så godt som mændene Som det fremgår af Figur 3.9, er der relativt flere af kvinderne end af mændene i målgruppen i 2005, der ikke var selvforsørgende 2 år senere. Figur 3.10. Andel af målgruppen i 2005, der var selvforsørgende 2 år senere. Opdelt efter alder. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 56% 58% 54% 56% 55% 65% 68% 68% 68% 67% 69% 72% 44% 42% 46% 44% 45% 35% 33% 32% 32% 33% 31% 28% 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år Selvforsørgende Ej selvforsørgende Note: Se Note til Figur 3.9. Alder viser de unges alder den 30. november 2005. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Jo ældre de unge er ledige, jo dårligere klarer de sig Der er også en tendens til, at jo ældre de unge i målgruppen var i 2005, jo flere af dem var ikke selvforsørgende to år senere. Andelen der ikke er blevet selvforsørgende i løbet af de to år falder således med alderen (Figur 3.10). Figur 3.11. Andel af målgruppen i 2005, der var selvforsørgende 2 år senere. Opdelt efter etnisk baggrund.. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 64% 36% Dansk oprindelse 57% 63% 43% 37% Indvandrere/ efterkommere vestlige lande Indvandrere/ efterkommere ikke-vestlige lande Selvforsørgende Ej selvforsørgende Note: Se Note til Figur 3.9. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik.

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 25 Indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande klarer sig lige som godt som unge med dansk baggrund Især unge fra Vietnam, Burma, Afghanistan og Iran Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har klaret sig lige så godt som unge i målgruppen med dansk baggrund. En yderligere analyse viser, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i nogle grupper har klaret sig bedre end unge i målgruppen med dansk baggrund. Det gælder i særlig grad for mændene, for de 18-20-årige, for de unge der højst har en grundskoleuddannelse, for unge med en ledighedsgrad under 25 % og for unge med en ledighedsgrad på 50-75 %. Som det fremgår af den følgende figur er det især indvandrere og efterkommere med en baggrund fra Vietnam, Burma, Afghanistan og Iran der har klaret sig godt, mens andelen, der er blevet selvforsørgende, er lavest blandt unge i målgruppen med en baggrund fra Somalia og Jugoslavien (Figur 3.12). Figur 3.12. Andel af indvandrere og efterkommere i målgruppen fra ikke-vestlige lande, der var selvforsørgende 2 år senere. Opdelt efter oprindelsesland. 100% 90% 80% 70% 60% 75% 74% 72% 68% 68% 65% 63% 59% 53% 53% 45% 44% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 25% 26% 28% 32% 32% 35% 37% 41% 47% 47% 55% 56% SOMALIA JUGOSLAVIEN JUGOSLAVIEN, FORB.REP. STATSLØS LIBANON IRAK BOSNIEN-HERZOGOVINA TYRKIET IRAN AFGANISTAN BURMA VIETNAM Selvforsørgende Ej selvforsørgende Note: Se Note til Figur 3.9. Figuren her omfatter kun unge fra lande, hvor mindst 30 personer var i målgruppen i uge 48 2005. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Klar sammenhæng mellem matchgruppe og andelen der bliver selvforsørgende Men en optimalt succesrig indsats ville have givet et andet billede Der er en klar sammenhæng mellem sagsbehandlernes vurdering af de unges ressourcer og kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet og andelen, der blev selvforsørgende i løbet af perioden. Sagsbehandlernes vurdering svarer således relativt godt til de unges chancer på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Ikke desto mindre var hver fjerde af de unge i matchgruppe 1 og omkring halvdelen i matchgruppe 2 og 3 ikke selvforsørgende to år senere. Samtidig må der peges på, at en optimalt succesrig indsats målrettet imod de enkelte unges problemer ville have givet et billede, hvor andelen der var selvforsørgende var nogenlunde lige stor - og tæt på 100 % - i alle matchgrupper - i løbet af en periode på 2-5 år. Sagt på en anden måde så skulle indsatsen blot have været større i forhold til de "tungere" grupper, så de også kom i arbejde/uddannelse i samme omfang som de "lettere" grupper. Dog må det forven-

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 26 tes, at indsatsen mod de tungere grupper tager længere tid, hvorfor andelen af selvforsørgende vil være mindre over en 2-årig periode. Figur 3.13. Andel af målgruppen i 2005, der var selvforsørgende 2 år senere. Opdelt efter matchgruppe ult. 2005.. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 29% 71% 44% 56% 59% 41% 75% 25% 86% 14% 57% 43% Matchgruppe 1: Umiddelbar match Matchgruppe 2: Høj grad af match Matchgruppe 3: Delvis match Matchgruppe 4: Lav grad af match Matchgruppe 5: Ingen match Foreløbig Selvforsørgende Ej selvforsørgende Note: Se Note til Figur 3.9. Matchgruppe viser de unges matchkategori ult. 2005. Unge med uoplyst matchgruppe indgår ikke i figuren. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Næsten en femtedel af de unge, der tilhørte målgruppen i uge 48 2005-17 % svarende til knapt 1.400 unge - havde ikke nogen matchkategori i slutningen af 2005. 41 % af disse unge var selvforsørgende i november 2007 - dvs. lidt flere end gennemsnittet for målgruppen i 2005. Figur 3.14. Andel af målgruppen i 2005, der var selvforsørgende 2 år senere. Opdelt efter afsluttet uddannelse oktober 2006. 100% 90% 80% 70% 60% 70% 65% 47% 42% 52% 39% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 30% 35% 53% 58% 48% 61% Grundskole 1.-8. kl. Grundskole 9.-10. kl. Almen gymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig udd. Videregående udd. Selvforsørgende Ej selvforsørgende Note: Se Note til Figur 3.9. Uddannelse viser de unges højeste afsluttede uddannelse oktober 2006. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik.

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 27 Jo dårligere uddannelsesbaggrund, jo dårligere klarer de unge sig En meget stor del af målgruppen har, som vi så tidligere, højst en uddannelse på grundskoleniveau. Og netop disse unge klarer sig væsentligt dårligere end de øvrige unge i målgruppen. 65 % af de unge, der alene havde afsluttet 9. eller 10. klasse i 2005, var således fortsat ikke selvforsørgende 2 år senere (Figur 3.14). Blandt de unge, der havde gennemført en erhvervsfaglig uddannelse, var den tilsvarende andel 52 %, dvs. lavere omend relativt høj - hvilket er endnu et tegn på, at uddannelse næppe kan stå alene i indsatsen over for de unge. Figur 3.15. Andel af målgruppen i 2005, der var selvforsørgende 2 år senere. Opdelt efter ledighedsgrad i perioden 2003-2005. 100% 90% 80% 70% 60% 46% 50% 57% 72% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 54% 50% 43% 28% Ledighedsgrad under 25% Ledighedsgrad 25-49% Ledighedsgrad 50-74% Ledighedsgrad 75-100% Selvforsørgende Ej selvforsørgende Note: Se Note til Figur 3.9. Ledighedsgrad viser andelen af uger med ledighed de to foregående år før 2005 dvs. i perioden fra uge 49 2003 - uge 48 2005. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Jo mere omfattende ledighed, de unge har været ramt af, jo dårligere klarer de sig Jo længere ledighed de unge i målgruppen har været ramt af, jo færre af dem ser ud til at blive selvforsørgende. Blandt unge der fra 2003-2005 havde en ledighedsgrad på mindst 75 %, var der 28 %, der var selvforsørgende i 2007. For unge med en ledighedsgrad under 25 % var den tilsvarende andel 54 % (Figur 3.15). Andelen, der var selvforsørgende 2 år senere, er lidt højere blandt de unge, der ikke havde børn i 2005 end blandt de unge, der havde børn. Forskellen er dog relativt begrænset (Figur 3.16).

Analyse af ledige 18-29-årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, introduktionsydelse og starthjælp 28 Figur 3.16. Andel af målgruppen i 2005, der var selvforsørgende 2 år senere. Opdelt efter om de havde børn i 2005. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 67% 62% 33% 38% Børn Ingen børn Selvforsørgende Ej selvforsørgende Note: Se Note til Figur 3.9. Forekomsten af børn den 1/1 2005 er opgjort ved at regne tilbage på grundlag af oplysninger om børnenes alder den 1/1 2007. Det indebærer, at analysen alene omfatter børn, der både var i live den 1/1 2005 og den 1/1 2007. Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. 3.6 Opsummering Analyserne af målgruppens sammensætning, udvikling og overgang til selvforsørgelse i dette kapitel har alt i alt vist, at: Der er væsentligt flere kvinder end mænd i målgruppen. Samtidig er der en tendens til, at kvinderne har sværere ved at komme ud af ledigheden end mændene. Andelen af kvinder blandt de unge ledige er desuden vokset lidt fra 2005 til 2007 - dog kun et enkelt procentpoint. Sammenlignet med de unge i region Syddanmark er der lidt flere 20-24- årige i målgruppen. Der er desuden en tendens til, at jo ældre de unge er, jo færre af dem bliver selvforsørgende - over en periode på 2 år. Andelen af 20-24-årige i målgruppen er vokset lidt (2 procentpoint) fra 2005 til 2007. I forhold til regionens unge som helhed er der flere indvandrere/efterkommere specielt fra ikke-vestlige lande i målgruppen. Denne gruppe ser ud til at klare sig lige så godt mht. overgang til selvforsørgelse som unge med dansk baggrund - i nogle grupper endda bedre. Det sidste er tilfældet blandt mændene, blandt de 18-20-årige, blandt unge der højst har en grundskoleuddannelse, blandt unge med en ledighedsgrad under 25 % og blandt unge med en ledighedsgrad på 50-75 %. Indvandrergruppens andel af målgruppen er faldet - og andelen af unge med dansk baggrund er steget - fra 2005 til 2007. De unge i målgruppen har - i forhold til de unge i region Syddanmark i øvrigt - en væsentligt svagere uddannelsesbaggrund. Mens 83 % af de unge ledige højst har 10. klasse, er den tilsvarende andel kun 40 % blandt de un-