LHN Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER

Relaterede dokumenter
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Radrensning giver merudbytte og mindre ukrudt i vårbyg. Lovende sortsmateriale i screening af vårbyg

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

vårsæd og efterafgrøder

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

Optimér den økologiske foderforsyning

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

VÅRSÆD Jacob Hansen, Nordic Seed

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Vårsæd økologi Styrk troværdigheden Køb økologisk dyrket såsæd NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

Canyon er højestydende i 2009

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

Vårsæd Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej Aulum -Tlf

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Strategi for foderforsyning

Vårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

forsøg 12,5 cm rækkeafstand 0 16,1 23,0 25 cm rækkeafstand 0 16,3 22,0 37,5 cm rækkeafstand 0 14,2 21,3 LSD ns ns

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

ØKOLOGISK DYRKNING. Vintertriticale dyrkning

Havre. Flämingsgold er den højestydende havresort i Havre sorter

Økologikongres nov Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Nye afgrøder fra mark til stald?

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

Vårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Vårsæd og græsfrø 2018

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Foders klimapåvirkning

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Konsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Kvalitetskorn fra såning til salg

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017

Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet:

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

ATR LANDHANDEL S MAJSSORTIENT 2015

OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

vårsæd og efterafgrøder

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

ØKOLOGISKE HESTEBØNNER I MARK OG STALD

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Stor gødningsrespons på højt udbytteniveau

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Proteinudnyttelse i græs

Nordic Field Trial System Version:

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2018

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

Den økonomisk robuste kvægbedrift

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2018

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Formler til brug i marken

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Mælkeproduktion uden grovfoder

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Transkript:

LHN 6.1.2016 Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER

AGENDA Hvorfor havre? Lidt om dyrkning Landsforsøg 2015 Afskalning af alm havre Fjerkræfoder Kvægfoder Spørgsmål 2...

HAVRE SUVERÆN ØKOLOGISK AFGRØDE Høj ukrudtskonkurrence God kvælstofoptagelse over en længere periode Kan dyrkes på alle jordtyper Høj proteinkvalitet Højt fedtindhold Nye sorter har stivere og kortere strå Sundt blad Økologi

HAVRE - UDFORDRINGER Priser svinger Hektolitervægt til gryn (Dårligt foder?) Havrecystenematoder Manganmangel Bladlus 4...

NEMATODER REDUCERES MED SÆDSKIFTET -havre -vårhvede/vårtriticale -vårbyg, modtagelig -vinterbyg/vinterhvede -rug -majs -rajgræs -svingel -andre græsser Ikke græsser Mindre modtagelig Antal æg pr. kg jord Sædskifte Før Efter Vårbyg (resistent sort) 30.000 12.000 Markært + efterafgrøder 12.000 4.800 Kartofler 4.800 1.920 Vårbyg (resistent sort) 1.920 768

UDBYTTE I ØKOLOGISK VÅRSÆD 35 FORSØG 1999 2006

ha Vårsædsarealer 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 år Vårbyg Vårhvede Havre Andre kornarter, vårsået Miljø-og Fødevareministeriet, Naturerhvervstyrelsen

Såtidsforsøg i havre 5. maj 5. april 20. april

Udbytte, hkg pr. ha SÅTID I HAVRE 80 70 60 Tab: 80 kg pr. dag/ha 50 40 30 Forfrugt: Kløver Korn 20 10 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Såtid, antal dage efter først mulige dato Oversigten 2009-11, 21 forsøg

GRYNHAVRE = HEKTOLITERVÆGT Største kerner dannes på mange mindre toppe. Kløvergræs eller forfrugt korn med gødning. Min 400 planter pr. m 2, skal beregnes hver gang! Så tidligt. Høst, tør og opbevar optimalt < 15 % vand. Sorter: Canyon, Ivory (Dominik, Poseidon, Symphony, Gry)

11... ilar Martinez Martin*, Irene Griffiths, Sandy Cowan, Catherine Howarth nstitute of Biological Environmental & Rural Sciences (IBERS), Gogerddan, Aberystwyth University, SY23 3EB, Wales,

Pilar Martinez Martin*, Irene Griffiths, Sandy Cowan, Catherine Howarth Institute of Biological Environmental & Rural Sciences (IBERS), Gogerddan, Aberystwyth University, SY23 3EB, Wales, UK.

KVÆLSTOF OG KERNEKVALITET

Pilar Martinez Martin*, Irene Griffiths, Sandy Cowan, Catherine Howarth Institute of Biological Environmental & Rural Sciences (IBERS), Gogerddan, Aberystwyth University, SY23 3EB, Wales, UK.

Pilar Martinez Martin*, Irene Griffiths, Sandy Cowan, Catherine Howarth Institute of Biological Environmental & Rural Sciences (IBERS), Gogerddan, Aberystwyth University, SY23 3EB, Wales, UK.

PROJEKT AFSKALLET HAVRE TIL ØKOLOGISKE HUSDYR Formål: Ved at dyrke og afskalle alm. havre bevarer man gode dyrkningsegenskaber og får værdifuldt foderkorn. Særligt ved havre: Højt indhold af fedtsyre, mættet og umættet. Højere indhold af svovlholdige aminosyrer (Met 1,7% rp, cys 3,1% rp). Lys 4,1 % rp. Sorter i forsøg: Sorterne er udvalgt efter potentiale for fedt- og proteinindhold. Sverige, Tyskland Wales. 16...

17... AFSKALNING AF HAVRE

MASKINE OG KAPACITET Ca. 250.000 kr. 2 ton/h Skaller har også værdi: Brændsel? Strøelse? Foder? Kompost?

RESULTATER FRA ØKOLOGISKE LANDSFORSØG 2015 Stor spredning i fedtindhold 6,7-15,1 % TS (afsk) Spredning i hl-vægt 50,1-54,7 kg/hl Spredning i skalprocent 25,5 30,1% Stor spredning i udbytte 64,5-41,2 hkg Høj rumvægt tyder på lav skalprocent Proteinindhold stiger sammen med fedt 20...

Udbytter før/efter afskalning Dominik Rocky Canyon 15040 High Oil Bison Glamis Ivory Husky Belinda Conway Afskallet udbytte hkg pr. ha Råudbytte hkg pr. ha SW 081513 Fatima 14355 low lignin Lennon(nøgen) Energie Matilda 0 10 20 30 40 50 60 70 hkg pr. ha

pct. pr. kg TS 16 Fedt og protein afskallet havre 14 12 10 8 6 Råfedt, pct. TS Råprotein, pct. TS 4 2 0

FEDT, PROTEIN OG STIVELSE HÆNGER SAMMEN 15,5 15,0 y = 0,2902x + 10,512 R² = 0,648 14,5 14,0 % Protein 13,5 13,0 12,5 12,0 5,0 7,0 9,0 11,0 13,0 15,0 % Råfedt

70,0 68,0 y = -1,1712x + 74,619 R² = 0,6904 66,0 64,0 % Stivelse 62,0 60,0 58,0 56,0 5,0 7,0 9,0 11,0 13,0 15,0 % Råfedt

FEDT I HAVRE Fedt i kim og frøhviden C 16:0, C 18:1 n-9, C 18:2 Kimen kan udnytte fedtet ved spiring

Tabel 10. Landsforsøg med økologisk dyrkede havresorter til afskalning, 2015. (P13) Havre 2015. 4 forsøg Havrebladplet 1) pct. dækning Rumvægt, kg pr. hl Pct. afskallet vare 2) Skaller i pct. vægt af råvare Udbytte, hkg pr. ha Fht. for udbytte Råfedt, pct. TS Råprotein, pct. TS Stivelse, pct. TS Afskallet vare Aminosyrer pct. af råprotein Lys Met Cys Foderværdi fjerkræ, MJ pr. kg Kerner, hkg pr. ha Dominik 0 51,2 97 30 61,5 100 10,5 13,8 64,0 4,16 1,68 3,04 15,1 43,1 100 Rocky 0 51,8 99 25,8 64,2 104 8,9 12,5 65,1 4,30 1,67 3,16 14,5 47,6 110 Canyon 0,4 54,5 99 27,6 64,6 105 8,5 12,5 62,4 4,39 1,75 3,33 14 46,7 108 15040 High Oil 0,02 50,7 99 28,2 65,1 106 10,1 12,9 64,7 4,36 1,71 3,25 14,9 46,6 108 Bison 0,3 53 99 26,8 63 102 6,7 13,0 67,8 4,15 1,69 3,05 14,3 46,2 107 Glamis 0 53,6 99 28,4 63,6 103 7,4 12,5 64,1 4,30 1,67 3,07 13,9 45,5 106 Ivory 0,08 52,9 100 25,5 61 99 8,0 12,7 63,0 4,09 1,65 3,13 14 45,4 105 Husky 0,02 54,7 100 25,6 61 99 7,5 13,3 66,0 4,13 1,65 2,98 14,4 45,2 105 Belinda 0,3 51,3 99 28,1 62,3 101 10,0 13,5 64,0 4,15 1,71 3,01 14,9 44,7 104 Conway 0 52,8 100 26,4 60,5 98 9,9 13,1 65,6 4,45 1,76 3,19 15 44,4 103 SW 081513 0 52,1 99 28,4 59,9 97 11,2 14,0 61,2 4,25 1,73 3,23 14,9 42,8 99 Fatima 0,2 51,9 99 27,5 54,9 89 15,1 14,7 57,9 3,96 1,64 2,99 15,7 39,7 92 14355 low lignin 0,3 51,3 100 28,8 55,4 90 8,4 13,3 66,6 4,38 1,82 3,47 14,7 39,3 91 Lennon 3) 0,1 58,1 100 11,5 43,5 71 9,9 12,5 61,9 4,30 1,67 3,16 14,4 38,6 90 Energie 0 50,1 97 28,7 53,6 87 11,7 14,6 59,6 3,83 1,58 2,78 14,8 38,2 89 Matilda 0,01 50,1 97 30,1 41,2 67 12,9 14,6 56,8 4,29 1,73 3,16 14,8 28,7 67 LSD 1,7 1 3,4 4,4 7 4,0 9 1) Ved skridning. 2) Laboratorieafskalning, 2 min. ved 6 bar lufttryk. 3) Nøgen havre. Fht. Kerner, hkg pr. ha Oversigt over landforsøgene 2015

FODERVÆRDI KORNARTER Protein g/kg TS Fedt g/kg TS Stivelse g/kg TS Hvede Rug Byg Havre Afsk. Havre Afsk. Fatima 105 93 106 109 141 147 23 20 28 67 89 151 680 640 609 427 541 579 FEsv pr kg 115 109 105,7 83,8 140 157 FEso pr Kg NEL 20kg ts, MJ/kg TS MJ/ kg fjerkræ 113,4 108,4 105,6 87,4 137 152 7,82 7,54 7,21 6,27 7,72 8,22 12,6 X 11,3 10,2 14 15,7 Kilder: VSP, LandbrugsInfo, Landsforsøg

HAVRE TIL ÆGLÆGGERE Alm havre har for lavt energiindhold. Afskallet havre har højere energiindhold end hvede. Aminosyrer sammensætning er den bedste i korn. Havre synes at have en god virkning på fjerdragten. Praksis afprøvning med 12.000 høner ser lovende ud. Afsk. Havre** Hvede** Byg** Majs** havre Dominik* Energi, MJOE/kg 15,1 10,2 12,6 11,3 13,2 Råprotein, % (85 % TS) 11,7 8,7 9,5 9,2 8,4 Fedt, % 8,9 4,5 2,1 2,6 4,0 Stivelse, % 54,4 40,0 60,0 51,0 60,0 Methionin, % i 1,7 1,6 1,6 1,6 2,1 råprotein Cystin, % af råprotein 3,0 2,7 2,4 2,2 2,2 Lysin, % af råprotein 4,2 4,2 3,0 3,6 2,9

AFSKALLET HAVRE I FJERKRÆFODER FASE ægstart Fase I Pris, kr./100 Uden af- Med af- Uden af- Med af- kg skallet havre skallet havre skallet havre skallet havre Tilskudsfoder 591,00 37,0 % 32,0 % 22,0 % 20,0 % Kornblanding* 215,00 56,0 % 36,0 % 70,0 % 47,0 % Afskallet havre 211,00*** 0,0 % 25,0 % 0,0 25,0 % Luzernemel 300,00 3,0 % 3,0 % 4,0 % 4,0 % Foderkridt** 80,00 4,0 % 4,0 % 4,0% 4,0 % Blandingens pris, kr./100 kg 351,27 331,37 295,72 287,20

HAVRE TIL KVÆG Havre klarer sig fuldt på højde med andre kornarter med hensyn til foderoptagelse og mælkeydelse, mens fedtprocenten i nogle tilfælde er lavere. Havre indeholder flere fedtsyrer og flere tungfordøjelige kulhydrater i skaldelen end de øvrige kornarter. Inden for normer giver det dog ingen begrænsninger i fodring med havre Havre har en høj smagbarhed for kvæg, og blandinger med havre kan øge trafikken i systemer med AMS Stivelse i havre er hurtig nedbrydelig i vommen. Stivelsen er hurtigere end i alle øvrige kornarter. Høje mængder stivelse fra havre skal derfor vurderes i forhold til vombelastning Havre indeholder umættede fedtsyrer, og fodring med havre øger indholdet af umættede C18:1 fedtsyrer i mælken, mens indholdet af kortkædede mættede fedtsyrer (C12:0 C16:0) falder. Havre skal valses eller formales for at sikre fuld udnyttelse og undgå stivelse i gødningen. En undtagelse er opfodring til kalve, hvor der er gode resultater ved fodring med hel havre i kalvestartere 30... LandbrugsInfo

HAVRE I KVÆGFODER 20 gram fedtsyrer pr kg tørstof Ration med: Sojakage Havre Kg pr ko pr dag Pris Kr./kg Sojakage 5,50 1,4 Alm. Delvist afskallet Helt afskallet Nøgen Byg 2,25 7,2 4,5 4,7 4,6 3,8 Almindelig havre 1,80 2,3 0,5 Delvist afskallet havre 2,17 1,7 Helt afskallet havre 2,28 2,0 Nøgen havre 2,28 2,5 Varmebehandlede hestebønner 3,40 2,9 2,5 2,4 2,5 Rationspris Kr pr ko pr dag 41,36 41,00 40,84* 40,20* 39,99*

HAVRE I KVÆGFODER II 28 gram fedtsyre pr kg tørstof Ration med: Sojakage Havre Alm. Delvist afskallet Helt afskallet Kg pr ko pr dag Pris Kr/kg Kan ikke opfylde normern e Nøgen Sojakage 1,7 Byg 2,25 2,8 0,8 Almindelig havre 1,80 5,5 1,4 3,7 Delvist afskallet havre 2,17 5,4 Helt afskallet havre 2,28 6,2 Nøgen havre 2,28 4,0 Varmebehandlede 3,40 2,5 2,5 2,4 hestebønner Rationspris Kr pr ko pr dag 42,49 41,04 40,05 40,54

33...