Vejledning i brug af UNSPSCklassifikationen

Vejledning i brug af UNSPSCklassifikatinen Versin 2.03 1. juni 2004 Dansk versin 1.0 10. august 2005 Unifrm Cde Cuncil, Inc. UNSPSC Cdeset Management www.unspsc.rg 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side i

Frrd til UNSPSC vejledningen Kære UNSPSC bruger Vi har hermed glæden af at præsentere Vejledning fr UNSPSC klassifikatin i en dansk udgave. Vejledningen er en direkte versættelse af den engelske UNSPSC Classificatin Guideline, der er udarbejdet af GS1 US (tidligere UCC, Unifrm Cde Cuncil), der administrerer UNSPSC klassifikatinen fr UNDP (United Natins Develpment Prgram). Guidelinen er udarbejdet før UCC s navneskift g anvender derfr det gamle navn. Den danske versættelse er ment sm en hjælp, fr danske brugere g administratrer af UNSPSC systemet, g det skal understreges, at det ved uklarheder er den engelske versin, der er gældende. Oversættelsen er finansieret af Ministeriet fr Videnskab Teknlgi g Udvikling (VTU), g er udarbejdet i samarbejde med det Danske UNSPSC sekretariat under GS1 Denmark (tidligere EAN-Danmark). Der er i versættelsen hldt fast i de engelske udtryk, skrevet med strt, når det drejer sig m direkte henvisning til Segment, Family, Class g Cmmdity 1 i UNSPSC klassifikatinen. Vi ønsker jer held g lykke i arbejdet med UNSPSC klassifikatinen. Med venlig hilsen Dansk UNSPSC sekretariat 1 Cmmdity mfatter på engelsk varer g tjenesteydelser 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side ii

Indhldsfrtegnelse Vejledning i brug af UNSPSC-klassifikatinen... i Indhldsfrtegnelse... iii 1 Indledning...1 1.1 Frmål...1 1.2 Omfang...1 1.3 Målgruppe...1 1.4 Udgiverrganisatin...1 1.5 Udtryk g definitiner...1 1.6 Dkumentadministratin...1 2 Administratin af UNSPSC...3 2.1 Indledning...3 2.2 Visin fr administratin af kden...3 2.3 Mål fr administratin af kden...3 2.4 Principper fr administratin af kden...3 3 Udfrmning af UNSPSC...4 3.1 Indledning...4 3.2 UNSPSC's frmål...4 3.3 UNSPSC's struktur...6 3.4 UNSPSC's arkitektur...8 3.5 UNSPSC's mfang...9 4 UNSPSC's udvikling...11 4.1 Indledning...11 4.2 Mål fr udvikling...11 4.3 Omfang af udvikling...11 4.4 Målgruppe fr udvikling...11 4.5 Principper fr klassifikatin...12 4.6 Cmmdities...16 4.7 Identifikatinsnumre fr frretningsfunktin...17 4.8 Classes...18 4.9 Families...18 4.10 Segmenter...18 5 Vedligehldelse af UNSPSC...19 5.1 Indledning...19 5.2 Mål fr vedligehldelse...19 5.3 Omfang af vedligehldelse...19 5.4 Målgruppe fr vedligehldelse...19 5.5 Principper fr vedligehldelse...19 5.6 Cmmdities...20 5.7 Classes...27 5.8 Families...34 5.9 Segmenter...41 6 UNSPSC's vurderingsprces...47 6.1 Indledning...47 6.2 Mål fr vurderingsprcessen...47 6.3 Omfang af vurdering...47 6.4 Målgruppe fr vurdering...47 6.5 Kdesættets integritet...47 6.6 Cmmdities...49 6.7 Classes...53 6.8 Families...55 6.9 Segmenter...57 7 Oversættelse af UNSPSC...58 7.1 Indledning...58 7.2 Mål fr versættelse...58 7.3 Omfang af versættelse...58 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side iii

7.4 Målgruppe fr versættelse...58 7.5 Principper fr versættelse...58 7.6 Strategi fr versættelse...58 8 Levering af UNSPSC...60 8.1 Indledning...60 8.2 Mål...60 8.3 Omfang...60 8.4 Målgruppe...60 8.5 Versinsudgivelser...60 9 Udnyttelse af UNSPSC...61 9.1 Indledning...61 9.2 Mål...61 9.3 Omfang...61 9.4 Målgruppe...61 9.5 Ibrugtagning af UNSPSC i virksmheder...61 10 Grammatisk-syntaktiske retningslinjer fr UNSPSC...63 10.1 Indledning...63 10.2 Frmål med grammatisk-syntaktiske retningslinjer...63 10.3 Omfang af grammatisk-syntaktiske retningslinjer...63 10.4 Målgruppe fr grammatisk-syntaktiske retningslinjer...63 10.5 Udtryk...63 10.6 Frkrtelser...69 10.7 Definitiner...69 Indeks...78 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side iv

1 Indledning 1.1 Frmål Frmålet med dette dkument er at fastlægge retningslinjerne fr administratin, udbygning g udnyttelse af UNSPSC (United Natins Standard Prduct and Service Cde), sm er FN's standardklassifikatin fr prdukter g tjenesteydelser. 1.2 Omfang Retningslinjerne i dkumentet gælder fr alle frhld i frbindelse med administratinen af UNSPSC-kdesættet. 1.3 Målgruppe Dette dkument er beregnet sm et pslagsværk g en vejledning til pslag g beslutningstagning fr alle, sm er beskæftiget med udvikling, vedligehldelse, vurdering, afstemning, levering g udnyttelse i frbindelse med UNSPSC-kdesættet, herunder navnlig: UNSPSC-medlemmer g -brugere Samarbejdende standardiseringsrganer i g mellem brancher samt markedspladser g branchefreninger Samarbejdende statslige g regulerende myndigheder g rganisatiner på reginalt, natinalt g internatinalt plan Med hensyn til de sidste t kategrier så er det UNSPSC's sigte, så vidt det er praktisk muligt, at indarbejde best practices fr branchemfattende g internatinal klassifikatin med henblik på at fremme udviklingen af standarder fr vareleksika på tværs af erhvervssektrer, g at styrke samarbejdet inden fr g mellem brancherne i pbygningen af et glbalt standardsprg fr handelsmrådet. 1.4 Udgiverrganisatin Unifrm Cde Cuncil, Inc. (UCC), sm administrerer UNSPSC-kden, er udgiver af nærværende dkument på vegne af FN's udviklingsprgram (United Natins Develpment Prgramme - UNDP), sm er medudvikler af UNSPSC-kden g indehaver af varemærke- g phavsrettighederne. 1.5 Udtryk g definitiner Undertiden anvendes særlige udtryk ved beskrivelse af klassifikatinsprcedurerne fr UNSPSC. Sådanne udtryk g definitinerne heraf fremgår af en rdliste, sm er indehldt i Bilag A. 1.6 Dkumentadministratin 1.6.1 Ansvarsfraskrivelse Det er tilstræbt, at UNSPSC-kdesættet g nærværende retningslinjer skal være krrekte, pålidelige g teknisk krrekte, men det bemærkes, at hverken FN's udviklingsprgram (UNDP), sm er ejeren af UNSPSC-kdesættet, eller Unifrm Cde Cuncil, Inc., sm administrerer UNSPSC-kdesættet, giver ngen frm fr garanti, hverken udtrykkelig eller stiltiende, fr, at kdesættet g nærværende retningslinjer er krrekte g ikke vil blive udsat fr ændringer eller vil være egnet til pågældende frmål eller brugbar i en given sammenhæng, eller ngen anden frm fr garanti. 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 1

1.6.2 Varemærker UNSPSC g UNSPSC-lget er registrerede varemærker fr FN's udviklingsprgram (UNDP), et underrdnet rgan under FN, sm er en internatinal rganisatin, der er etableret ifølge traktat. Alle andre prduktnavne g virksmhedslger, der mtales heri, er varemærker tilhørende de respektive ejere. 1.6.3 Oversigt ver dkumentversiner Versin Dat Bemærkninger 2.01 Første udkast 25. september 2003 Phenix EDH, Inc. (PEDH) 2.02 Revideret udkast 20. januar 2004 UCC & PEDH 2.03 Endeligt 1. juni 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. (UCC) Det er meningen, at nærværende dkument skal være et levende dkument, der kan udbygges efterhånden sm UNSPSC ændrer sig, g ny viden kmmer til. 1.6.4 Henvendelser Hvis De har spørgsmål, eller ønsker yderligere infrmatin mkring dkumentet, kntakt da venligst administratren af UNSPSC-kdesættet således: Medlemmer: Anvend særlig e-mail g telefnnummer fr medlemmer. Ikke-medlemmer: Venligst send kmmentarer til: inf@unspsc.rg. Eller til dansk UNSPSC sekretariat: unspsc@ean.dk (versætter) 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 2

2 Administratin af UNSPSC 2.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 2.1 Indledning 2.2 Visin fr administratin af kden 2.3 Mål fr administratin af kden 2.4 Principper fr administratin af kden 2.2 Visin fr administratin af kden FN's standardkde fr prdukter g tjenesteydelser (UNSPSC ) er en universel ramme fr klassificering af prdukter g tjenesteydelser, sm købes, sælges eller på anden måde udveksles på det glbale marked. 2.3 Mål fr administratin af kden UNSPSC skal aktivt markedsføres g frit stilles til rådighed fr verdenssamfundet. Udviklingen af kden skal baseres på retningslinjer, strukturer g prcesser, der fremmer samarbejde g almindelig enighed inden fr g mellem brancher g i relatin til internatinale standardiseringstiltag. Kden skal udbygges, versættes g vedligehldes gennem aktiv medvirken af frivillige brancheeksperter. Kvalitet g tilgængelighed af kden skal tilsikres gennem en hensigtsmæssig, rbust g åben vedligehldelsesprces. 2.4 Principper fr administratin af kden UNSPSC er grundlæggende et sprg. Ganske vist er det et fagsprg, sm går ud på at definere g klassificere enheder eller ting det være sig varer eller tjenesteydelser sm købes, sælges eller på anden måde udveksles på markederne rundt mkring i verden. Sm ethvert andet sprg ligger UNSPSC's værdi i dets anvendelse, d.v.s. j mere udbredt UNSPSC er g j hyppigere det bruges, dest højere bliver dets værdi. Omvendt gælder det, i lighed med et sprg, at hvis UNSPSC ikke bruges, så har det ingen værdi, ligegyldig hvr elegant g krrekt det måtte være. Den første udfrdring bliver derfr at sikre, at sprget UNSPSC har nytteværdi, d.v.s. har mening g relevans på de glbale markeder, g at det bruges. Men tages denne udfrdring p, så kmmer der nye til, sm man gså må tage højde fr, herunder: Hvrdan defineres nytteværdi? Hvrdan vurderes brugernes efterspørgsel? Hvrdan håndteres sprglig frskellighed? Hvrdan styres ændringer? Hvilke kriterier skal anvendes fr klassifikatin? Dette er ngle af de udfrdringer, sm er frbundet med håndtering af en glbal sprglig struktur. Retningslinjerne i nærværende dkument er udfrmet med henblik på at imødegå disse udfrdringer, g derigennem gøre UNSPSC til en glbalt anerkendt verrdnet referenceramme fr vareklassifikatin. 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 3

3 Udfrmning af UNSPSC 3.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 3.1 Indledning 3.2 UNSPSC's frmål 3.3 UNSPSC's baggrund 3.4 UNSPSC's pbygning 3.5 UNSPSC's arkitektur 3.6 UNSPSC's mfang 3.2 UNSPSC's frmål 3.2.1 Hvrfr UNSPSC? I størstedelen af menneskets histrie har handel vervejende været en lkal freteelse, hvri der indgik et begrænset antal prdukter, sm udveksledes mellem persner, der std direkte ver fr hinanden på landsbyens trv. Markedets dynamik var enkel, persnlig g verskuelig, bestemt af høstens indtræden. Klassifikatin af varer var intuitiv g fr det meste unødvendig fr købere g sælgere. I nutidens pstindustrielle g elektrniske samfund sker handel mere g mere på glbal basis g invlverer stre mængder frskellige prdukter, der udveksles gennem en række transaktiner i frsyningskæden via internettet. Markedsdynamikken er kmpleks, upersnlig g ændrer sig i hurtigt temp, drevet af hurtig kmmunikatin, mbil kapital g effektiv prduktin. Vareklassifikatin er avanceret, frmel g abslut nødvendig fr købende g sælgende virksmheder. Hvrfr? Fr det første er det glbale marked meget mfattende g hurtigt ekspanderende på en række felter: Størrelse, mængde g værdi af transaktinerne Kmpleksitet, antal køber/leverandør-enheder i frskellige verdensreginer Frskelligartethed, typer af varer, herunder tjenesteydelser Klassifikatin er væsentlig fr virksmhederne fr at kunne verskue realiteter g tendenser på markedet. Fr det andet skærpes den glbale knkurrence. Med fremskridtene inden fr telekmmunikatin, infrmatinsteknlgi g internet frstærkes knkurrencen mellem virksmhederne, stre sm små, g ffentlige sm private. Virksmhedernes verlevelse g rentabilitet er afhængig af effektiv håndtering i begge ender af frsyningskæden, d.v.s. anlæg g frsyninger fr at muliggøre prduktin, g efterspørgsel fra kunderne fr at muliggøre salg g distributin. Beslutningsprcessen i et sådant miljø må tage højde fr behv, perspektiver g datakrav fr flere enheder inden fr virksmheden: Grupper beskæftiget med salg g marketing, sm søger at tiltrække, fasthlde g betjene virksmhedens kunder g at etablere, bibehlde eller udvide markedsandele. Grupper beskæftiget med indkøb g anskaffelse, sm søger at finde g analysere leverandører, udnytte disse ptimalt, samt nedbringe ressurcefrbrug g transaktinstid, kmpleksitet g mkstninger fr indkøb. 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 4

Men disse grupper arbejder ikke isleret. Begge er under påvirkning fra en tredje gruppe, sm er vigtig i fremstillingsvirksmhed g sm i sidste ende er den drivende faktr fr indkøb g anskaffelse: Organisatiner til drift g vedligehldelse af prduktin sm søger at planlægge, skemalægge g synkrnisere den menneskelige g udstyrsmæssige indsats med henblik på at fremstille prdukter, frbedre kvaliteten g reducere udfald af tekniske anlæg samt nedbringe ressurcefrbrug g driftsmkstninger. Klassifikatin er uundværlig fr virksmhederne når det gælder målrettet henvendelse til købere, indgåelse af kntrakter med leverandører g ptimering af prduktinen. I begge tilfælde er fællesnævneren data: m hvad der skete i går, hvad der sker nu, g hvad der kan ske i fremtiden fr salgsenheder, indkøbsenheder g prduktinsenheder. Med de mderne systemer til øknmistyring er det heldigvis sådan, at virksmhederne har masser af data. Uden standardiserede måder at gruppere g rganisere disse data på g sikre, at dataene er krrekte, sammenhængende g fuldstændige, så bliver analyse umulig g beslutningstagning vil fregå i blinde. Mere end ngensinde før har salgsenheder, indkøbsenheder g prduktinsenheder derfr brug fr: Klassifikatinsstrukturer sm er i stand til at gruppere g pstille en str g stadigt vksende mængde varetyper, sm spænder ver alle verdensreginer, således at fkusering g analyse bliver mulig. Klassifikatinsstrukturer sm kan kbles sammen med den stadigt stigende mængde branchestandardiserede vareleksika, således at samarbejde fremmes. Klassifikatinsstrukturer sm er brede g dybe nk til at imødekmme behvene fr alle markeder i verden. UNSPSC er en sådan klassifikatinsstruktur. 3.2.2 Hvad er UNSPSC? UNSPSC er en glbal referencetaksnmi 2 eller klassifikatinsramme fr alle prdukter g tjenesteydelser. Sm sådan er systemet udfrmet til at imødekmme de mange frskellige behv hs diverse grupper, sm er invlveret i køb, salg, analyse g regulering af varer g tjenesteydelser på verdensplan. I denne frstand kan UNSPSC tjene mange frmål: UNSPSC er: Et søgeredskab til at finde prdukter g tjenesteydelser Et analyseredskab til at analysere frbrug, msætning eller markedsandel Et kmmunikatinsredskab til at autmatisere indkøb Et rganiseringsredskab til at skabe katalger, leksika g skemaer Et standardiseringsredskab til at sikre ensartede knventiner fr navngivning g kdning En verrdnet ramme fr administratin af indhld i frbindelse med e-handel inden fr g mellem virksmheder En br g et centralt skæringspunkt fr frbindelser mellem aktører på det glbale marked 2 Taksnmi- "Klassifikatin, særligt i relatin til de generelle principper g lve herfr; den videnskabsgren, eller m bestemt videnskab eller emne, der består af eller vedrører klassifikatin; særligt m systematisk klassifikatin af levende rganismer." Klassifikatin- "Det at klassificere eller rdne i klasser i henhld til fælles egenskaber eller ligheder" Kilde: Oxfrd English Dictinary, 2. udgave (nline), 1989. 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 5

UNSPSC er ikke: Et prduktleksikn eller -katalg En erstatning fr materiale- g indkøbskatalger En erstatning fr leverandørkatalger En ttalløsning fr administratin af indhld En kilde til entydig identifikatin af prdukter g tjenesteydelser UNSPSC kan snarere betegnes sm et af mange redskaber, der sigter md at: Effektivisere frretningstransaktiner Reducere transaktinsindsats, prcestid g mkstninger Frbedre datanøjagtigheden 3.2.3 Baggrund fr UNSPSC UNSPSC-kdesættet, sm har tilvejebragt en grundlæggende ramme fr elektrnisk handel, blev skabt i 1998 ved sammenlægning af t frskellige kdesæt, der repræsenterede t frskellige rganisatiner med vidt frskellige klassifikatinsfilsfier. Det første var UNCCS (United Natins Cmmn Cding System), der er udviklet af FN til anvendelse inden fr FN's udviklingsprgram (UNDP) til analyse g frvaltning af udviklingsmidler. Her fkuserede man hvedsageligt på den øknmiske udvikling i den tredje verden. Det andet var SPSC (Standard Prduct & Service Cde), der er udviklet af Dun & Bradstreet, et kmmercielt selskab grundlagt i 1841, sm udbyder finansielle serviceydelser. SPSC anvendtes til analyse g frvaltning af kmmercielle indkøb. Her fkuserede man hvedsageligt på indenlandsk g internatinal handel i de gamle industrilande. Det samlede resultat var unikt på daværende tidspunkt g fremstår i dag stadig sm en pinerløsning. Få andre prduktrienterede klassifikatinsskemaer kan måle sig med emnernes bredde g dybde i det nye UNSPSC-kdesæt. Endnu færre er åbne, ikke-beskyttede standarder, sm er udfrmet med henblik på at være frit tilgængelige. Kdesættets mfang vksede til næsten det dbbelte fra versin 1 (maj 1998) til versin 5.01 (februar 2001) g nåede p på 13.926 enheder i sidstnævnte versin, d.v.s. en stigning på 79 prcent i frhld til de 7.447 enheder, sm var ptaget i versin 1. Dette repræsenterer en vækst på ca. 26 prcent m året. Antallet af enheder i den senest ffentliggjrte kmbinerede kde er 19.779, hvilket er en stigning på 42 prcent i frhld til versin 5.01 g 166 prcent i frhld til versin 1. (I versin 7.0401 er antallet af kder 20 740, redaktør) 3.3 UNSPSC's struktur UNSPSC er en struktur fr prduktklassifikatin (taksnmi), ikke fr prduktidentifikatin (leksikn). Sagt på en anden måde, så er UNSPSC en måde, hvrpå man kan klassificere snarere end definere prdukter i detaljer. På laveste niveau er UNSPSC dg afhængig af nøjagtig navngivning af prdukterne, hvilket er et spørgsmål m identifikatin. Fr eksempel er "leje, kugle" et navnerd med tilknyttet mdifikatr, sm identificerer en specifik prdukttype inden fr den større kategri "lejer". Fr at kunne identificere "leje, kugle" mere fuldstændigt, er det nødvendigt at have standardiserede attributter. Først når disse attributter er tillagt værdier, kan specifikke frekmster af "leje, kugle" identificeres g symbliseres via en standard, f.eks. UCC's Glbal Trade Unit Numbers (GTIN). 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 6

PRODUKTKLASSIFIKATION PRODUKTIDENTIFIKATION Lejer, bøsninger, hjul g tandhjul Family Lejer Class Leje, kugle Cmmdity Leje Navnerd Kugle Mdifikatr Attribut 1 Attribut 2 Attribut 3 Attribut 4 Attribut 5 Attribut 6 Attribut 7 Attribut 8 Type Diameter/ydre Diameter/indre Rækker/mængde Standard/IBI Serie Prducent Prducents reservedelsnummer I denne frstand er UNSPSC både en klassifikatinsstruktur g en br til de varebetegnelser med tilhørende ver- g underrdnede attributter, sm allerede findes i frbindelse med branchestandarder g virksmhedskatalger. Endnu vigtigere er det, at en nøjagtig vareidentifikatin gså er afgørende fr UNSPSC's relevans g vækst i fremtiden. UNSPSC er en hierarkisk klassifikatin med fire niveauer. Hvert niveau indehlder en tcifret numerisk værdi g en tekstmæssig beskrivelse. Rækkefølgen af rdene i en benævnelse er ikke betegnende fr hierarki eller vigtighed. Hertil kmmer et yderligere, valgfri suffiks, der i øjeblikket er angivet med 2 cifre. Dette er et identifikatinsnummer fr frretningsfunktin. Et diagram ver de fem tcifrede tal ser ud sm følger: XX Segment Lgisk samling af Families til analysefrmål XX Family Almindeligt anerkendt gruppe af indbyrdes frbundne varekategrier XX Class Gruppe af varer med fælles karakteristika XX Cmmdity Specifikke typer af prdukter eller tjenesteydelser XX Frretningsfunktin [valgfri suffiks] Funktin sm udføres af virksmhed i frbindelse med varen Alle UNSPSC-enheder er ydermere identificeret med en 8-cifret numerisk kde, sm både angiver psitinen i taksnmien g entydigt identificerer enheden. Et ekstra 2-cifret suffiks angiver identifikatinsnummeret fr frretningsfunktinen. Disse identifikatinsnumre (Business Functin Identifiers - BFIs) er knyttet til Cmmdity en g kan siges at være laveste niveau, men deres betydning afhænger af Cmmdity en, g de kan ikke stå alene. 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 7

Opbygningen af kdesættet kan illustreres sm følger 3 : Hierarki Kategriens nummer g navn Segment Family Class Cmmdity Frretningsfunktin 43 Infrmatinsteknlgi, radispredning g telekmmunikatin 19 Kmmunikatinsudstyr g -tilbehør 20 Kmpnenter til infrmatinsteknlgi, radispredning eller telekmmunikatin 21 Cmputerudstyr g -tilbehør 15 Cmputere 16 Cmputertilbehør 01 Cmputer-switchbkse 02 Dckingstatiner 10 Leasing 3.4 UNSPSC's arkitektur På det bredeste klassifikatinsniveau består UNSPSC i øjeblikket af 55 Segmenter, sm hver spænder ver flere branchesektrer. Tilsammen er det meningen, at de skal mfatte alle varer g tjenesteydelser, sm udveksles på verdensmarkedet. Der er en grundlæggende samlende lgik i UNSPSC, sm fungerer hrisntalt på tværs af Segmenterne. Denne kan anskues sm et trinvist sammenhængende hele af prduktkategrier, sm strækker sig fra grundlæggende råmaterialer i første gruppe af Segmenter til industrielt udstyr g en lang række industrivarer, sm stammer fra råvarerne, i den midterste gruppe af Segmenter, g til en lige så lang række af frskellige tjenesteydelser i den sidste gruppe af Segmenter. I denne frstand kan UNSPSC-Segmenterne spænde ver en serie knverteringsprcesser på makr- g mikrplan sm hver i sær kulminerer i mere g mere avancerede prdukter. Et diagram på verrdnet niveau kunne se således ud: Udstyr, kmpnenter g materiel Råmaterialer Industriudstyr Industriprdukter Tjenesteydelser Segment 10-15 Segment 20-27 Segment 30-41 Segment 42-60 Segment 70-94 I dette perspektiv er indbygget et grundlæggende hierarki fr de elementer, der udgør et udstyrssystem. Elementerne er sm følger (fra største til mindste detaljeringsgrad): Del: enkelt artikel Samling: gruppe af dele Kmpnent: afhængig gruppe af samlinger g dele Tilbehør: enkeltstående gruppe af samlinger g dele Udstyr: gruppe af kmpnenter g samlinger g dele Prduktinsenhed: gruppe af udstyr g samlinger System eller prces: peratinel gruppering af prduktinsenheder [Omkstningssted: finansiel gruppering af prduktinsenheder]- ikke en kmmerciel enhed Facilitet: gruppe af systemer g mkstningssteder 3 UNSPSC Versin 6.0315 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 8

De højeste niveauer i dette hierarki (facilitet g mkstningssted) købes eller sælges almindeligvis ikke (med visse undtagelser) g ptræder ikke i kdesættet. Alle andre niveauer er indehldt i UNSPSC-kdesættet sm følger: Udstyr (mfatter systemer, enheder, udstyr g tilbehør) Kmpnenter g artikler (mfatter kmpnenter, samlinger g dele) Anskuer man det sm beskrevet venfr, er der mellem Segmenterne en lgisk frbindelse, sm giver UNSPSC-kdesættet sammenhæng g integritet. At prethlde denne integritet er en central pgave i administratinen af kden. I denne frbindelse er der t væsentlige udfrdringer: Indbyrdes afhængighed mellem Segmenterne Frskelle i Segmenternes vækstrater Indbyrdes afhængighed mellem Segmenter Der er en indbyrdes afhængighed mellem UNSPSC-Segmenterne, idet ændringer i ét Segment kan påvirke andre Segmenter. Fr eksempel kan ændringer i elektrniske kmpnenter (Segment 32) direkte påvirke udstyr fr infrmatinsteknlgi/telekmmunikatin baseret på elektrnik (Segment 43) g det brede mråde fr industriel autmatisering (Segment 41 g 31). Ligeledes kan ændringer i udstyrssegmenter sm f.eks. Segment 20 (mineudstyr g -tilbehør) direkte påvirke tjenestesegmenter sm f.eks. Segment 71 (minedrifts-, lie- g gasbringstjenester). Udfrdringen består i at afbalancere Segmentspecifikke behv md det større behv fr verrdnet integritet i kdesættet. Frskelle i Segmenternes vækstrater Segmenternes vækst, udtrykt sm nettændring i det samlede antal Families, Classes g Cmmdities, er drevet af efterspørgslen fra UNSPSC's brugere i frm af individuelle anmdninger eller branchemfattende tiltag til revisin af Segmenter. Teretisk burde Segmenternes vækst ske hurtigere, efterhånden sm man går fra venstre md højre i det venfr mtalte sammenhængende hele, d.v.s. væk fra de relativt statiske kategrier med råmaterialer g industriudstyr g henimd de relativt dynamiske kategrier med industriprdukter g tjenesteydelser. I praksis har dette været vanskelig at knstatere, vervejende frdi det samlede kdesæt er frhldsvis nyt g vækst er nødvendig i praktisk talt alle Segmenter. Udfrdringen ligger her i at tage hensyn til Segmenterne med høj vækst uden at se brt fra behvene i de Segmenter, sm vkser langsmt. 3.5 UNSPSC's mfang Nedenfr vises de 56 UNSPSC-Segmenter grupperet inden fr det venfr beskrevne sammenhængende hele. (Kun de Segmentverskrifter, der er versat i den fficielle danske kdeliste vises på dansk, redaktør) Råmaterialer Levende g animalsk materiale, tilbehør g frsyning Mineral and Textile and Inedible Plant and Animal Materials Kemikalier, incl. bilgiske g gashldige Resiner, rsiner, gummi, skum, film samt elastmere materialer Papirmateriale g -prdukter Brændstffer, brændstfadditiver, smøremidler, krrsinsbeskyttende materialer Industriudstyr Mine- g breudstyr g tilbehør Maskiner g tilbehør til brug ved Landbrug, Fiskeri, Skvbrug g Dyreliv 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 9

Bygnings- g Anlægsudstyr g tilbehør Industrial Manufacturing and Prcessing Machinery and Accessries Materiale håndtering, -behandling g lagermaskiner, tilbehør g frsyninger Ervhervs-, militær- g private køretøjer, udstyr g kmpnenter Energi generater g distributins maskiner g tilbehør Værktøjer g generelt maskineri Udstyrskmpnenter g -artikler Bygnings-, knstruktins- g fabrikatinskmpnenter g -artikler Manufacturing Cmpnents and Supplies Elektriske kmpnenter g artikler Belysning Klimasystemer, udstyr g kmpnenter Labratrie-, Måle-, Observatins- g Testudstyr Industriprdukter Medicinsk udstyr, tilbehør g artikler IT-Hardware g Sftware Kntrudstyr, -tilbehør g -artikler Tryk-, ftgrafisk- g audi/visuelt udstyr g -artikler herfr Frsvar, Lv håndhævelse, Sikkerhedudstyr g tilbehør Rengøringsudstyr g -artikler Service Industry Machinery and Equipment and Supplies Sprts and Recreatinal Equipment and Supplies and Accessries Fødevarer, drikkevarer g tbaksprdukter Lægemidler Hushldningsapparater g frbrugerelektrnik Apparel and Luggage and Persnal Care Prducts Ure, smykker g ædelsten Publicerede prdukter Møbler g inventar Musical Instruments and Games and Tys and Arts and Crafts and Educatinal Equipment and Materials and Accessries and Supplies Tjenesteydelser Landbrugs-, Fiskeri-, Skvbrugs- g Dyrelivsservice Minedrift, lie- g gasbring service Bygnings-, Anlægs- g Vedligehldelsesservice Industriel Prduktin- g Fabrikatinsservice Industriel Rengøringsservice Envirnmental Services Transprt-, Oplagring- g Pst service Management and Business Prfessinals and Administrative Services Engineering and Research and Technlgy Based Services Tjenester vedrørende redaktin, mønster, grafik g kunst Public Utilities and Public Sectr Related Services Finansiel- g Frsikringsservice Healthcare Services Educatin and Training Services Rejse, Mad, Lgi g Underhldningsservice Persnlig- g hjemmeservice Natinalt frsvar, ffentlig rden, sikkerhed g tryghedsservices Plitics and Civic Affairs Services Organizatins and Clubs 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 10

4 UNSPSC's udvikling 4.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 4.1 Indledning 4.2 Mål fr udvikling 4.3 Omfang af udvikling 4.4 Målgruppe fr udvikling 4.5 Principper fr klassifikatin 4.6 Cmmdities 4.7 Classes 4.8 Families 4.9 Segmenter 4.2 Mål fr udvikling Målet fr udviklingen af UNSPSC er at pbygge en glbal referenceramme fr prduktklassifikatin, sm: er baseret på, hvad prdukterne er snarere end hvrdan de anvendes g sm kan sammenkbles med mange frskellige leksika g klassifikatinsskemaer, er baseret på et kncept, hvrefter alle enheder af kdesættet er infrmatinsaktiver, sm må administreres på grundlag af levetid, er udviklet på grundlag af reelle markedsbehv snarere end abstrakt teri, i samarbejde med ledende glbale indkøbsrganisatiner, salgsrganisatiner, elektrniske markeder g standardiseringsrganisatiner, gør det muligt at have frskellige indgange g versigter fr kdesættet, således at diverse brugertypers behv g ønsker kan imødekmmes, står til rådighed med indhld af høj kvalitet, sm til enhver tid er pdateret. 4.3 Omfang af udvikling Retningslinjerne i dette afsnit gælder fr alle frhld i frbindelse med udvikling af UNSPSCkdesættet. 4.4 Målgruppe fr udvikling Dette afsnit er beregnet sm en vejledning til pslag g beslutningstagning fr alle, sm er beskæftiget med udvikling af UNSPSC-kdesættet, herunder navnlig: Virksmheder sm er medlemmer af UNSPSC. Samarbejdende standardiseringsrganer i g mellem brancher samt markedspladser g branchefreninger. Samarbejdende statslige g regulerende myndigheder g rganisatiner på reginalt, natinalt g internatinalt plan. 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 11

4.5 Principper fr klassifikatin Hvad er klassifikatin? Klassifikatin er en frm fr katalgisering eller identificering af ting g kan defineres sm en prces, der grupperer ting i kategrier 4, sm bygger på en frståelse af de væsentlige egenskaber g frbindelser mellem ting. Der er mange frskellige slags klassifikatinsskemaer 5, sm spænder ver alle typer data. I de senere år har fremkmsten af internethandel både styrket g udvidet bestræbelserne på at udvikle klassifikatinsskemaer, hvr man søger at lette emnesøgningen, særligt via søgemaskiner, g på en enkel måde administrere de uhyre mængder af standardiseret kmmercielt indhld, sm er tilgængelig på glbale netsteder. Omfanget, diversiteten g flygtigheden af infrmatinen på nettet versteg ikke uventet kapaciteten af de standardsystemer fr emneklassifikatin, sm anvendtes af akademiske g statslige institutiner. 6 Selv m det var klart nk, at internettet ikke var et enrmt biblitek, så havde man behv fr en eller anden frm fr klassifikatin fr at kunne rganisere prduktindhld fr glbale købere g sælgere. UNSPSC var det første åbne, ikke-beskyttede g prduktrienterede glbale klassifikatinsskema af sin art, sm tg denne udfrdring p. Siden da er der fremkmmet flere, mere snævert fkuserede, prduktrienterede klassifikatinsskemaer såvel sm branchespecifikke prduktleksika 7. Med den frtsatte ekspansin g mdningsprces i den glbale elektrniske handel består udfrdringen fr klassifikatinsarbejde i at kunne samarbejde m fremme af knvergens snarere end knkurrence. Retningslinjerne fr gd klassifikatin er bl.a.: 8 Kategrierne er udtømmende g udelukker gensidig hinanden, d.v.s. enhver underrdnet enhed i kdesættet kan kun henføres til én verrdnet enhed uden verlapning eller undladelse. Klassifikatinsstrukturen kan sammenhldes med andre beslægtede (natinale eller internatinale) standardklassifikatiner. Kategrierne er stabile, d.v.s. de ændres ikke fr hyppigt eller uden behørig vurdering, berettigelse g dkumentatin. Kategrierne er velbeskrevne med en benævnelse i standardfrmat støttet af frklarende nter, akrnym- g frkrtelsesvejledninger samt krrespndancetabeller (krydshenvisninger) til beslægtede klassifikatiner, herunder tidligere versiner af samme klassifikatin. Kategrierne er velafbalancerede inden fr de grænser, sm bestemmes af principperne fr klassifikatinen, d.v.s. ikke fr mange eller fr få kategrier. Dette sikres nrmalt ved at anvende kriterier fr betydningen. Kategrierne afspejler virkeligheden fr det felt, hvrtil de hører. 4 Kategri- "fællesbetegnelse fr enheder på ethvert niveau inden fr en klassifikatin, typisk tabelkategrier, afsnit, underafsnit, afdeling, underafdeling, grupper, undergrupper, klasser g underklasser. Klassifikatinskategrier er nrmalt identificeret ved kder (alfabetiske eller numeriske), sm både giver en entydig identifikatin fr hver kategri g angiver deres plads inden fr hierarkiet." Kilde: FN's statistiske afdeling, Glssary f Classificatin Terms. 5 Skema- "en struktureret ramme eller plan" Kilde: Merriam Webster Online Dictinary 6 Blandt de mere fremtrædende af disse kan nævnes U.S. Library f Cngress Subject Headings, Dewey Decimal Classificatins, Sears List af Subject Headings, Angl-American Catalging Rules, American Library Assciatin (ALA) Filing Rules, Cutter Expansive Classificatin etc. 7 Prduktleksikn- et referenceværk, sm indehlder standardiserede varebeskrivelser bestående af navnerd/mdifikatr-navne g attributter [karakteristika], i reglen rdnet alfabetisk, sammen med tilhørende definitiner, aliasnavne g synnymer. 8 FN's statistiske afdeling, Glssary f Classificatin Terms, nr.dat. 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 12

Klassifikatinen understøttes af principelle g prceduremæssige retningslinjer g uddannelse. Klassifikatin har nær tilknytning til rdet ntlgi, sm er en videnskab, der går ud på at bestemme g strukturere de væsentlige egenskaber g frbindelser mellem tingene. Men struktureringsprcessen kræver, at man har et vist begreb m de elementer, sm udgør en struktur g frbindelserne mellem disse elementer. Ontlgi fører således frem til taksnmi, sm er et sæt hierarkisk rdnede elementer eller kategrier, sm har lgiske frbindelser mellem kategrierne. Fr bedre at kunne illustrere den frskelligartethed g de udfrdringer, sm ligger i prduktklassifikatin, er nedenfr angivet ngle branchespecifikke klassifikatinsskemaer sammenlignet med UNSPSC. Vareenheden i eksemplet er en rørkndensatr. Denne vare illustreres grafisk gennem fem frskellige klassifikatinsskemaer, sm spænder ver rålieindustrien g den kemiske industri: 9 OREDA Rålieindustri-ffshre upstream peratins (EU) POSC Rålieindustri-alle upstream peratins (EU) ISO 14-224 Rålieindustri-upstream peratins (Glbal) CCPS Kemisk industri-prduktinsanlæg (US) UNSPSC Versin 6.0315 (Glbal) OREDA - Rørvarmeveksler Breudstyr Kntrllgikenhed Elektrmtr Varmeveksler Pumpe Brekasser g frgreningsrør Bretp g juletræ Rørvarmeveksler 9 OREDA-Offshre Reliability Data; POSC-Petrtechnical Open Sftware Crpratin; ISO- Internatinal Organizatin fr Standardizatin; CCPS-Center fr Chemical Prcess Safety. 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 13

POSC - Rørvarmeveksler Væskeudstyr Behlder Væsketransprtudstyr Væskebehandlingsudstyr Trykbehlder Vacuumbehlder Væskeverførselsudstyr Atmsfærisk behlder Varmeveksler Direkte fyret varmegiver Kndensatr Pladevarmeveksler Trykbehlder med ASME VIII design Rørvarmeveksler Kuglebehlder ISO 14-224 - Rørvarmeveksler Breudstyr Prcesudstyr Undersøisk udstyr Gasturbine Elektrmtr Varmeveksler Kntrllgikenhed Pumpe Bretp g juletræ Rørvarmeveksler 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 14

CCPS - Rørvarmeveksler Elektrisk udstyr Kmpressr Aflastningsanrdning Veksler Kntrlvervågning Ventil Veksler - ingen fasevending Veksler - med fasevending Plade Rørvarmeveksler Ribbemnteret blæser Det er klart, at der er frskellige synsvinkler med hensyn til klassifikatinsstandard fr den samme vare, selv inden fr samme branche. Hver synsvinkel er udtryk fr, at man ønsker at imødekmme de frskellige behv, sm brugerkredsen har, g hver synsvinkel afspejler dermed gså de begrænsninger, sm behvene pålægger. Disse frskelle illustrerer meget gdt det vksende behv fr: 1. Samarbejde mellem brancherne g internt i brancherne 2. En glbal referenceramme fr klassifikatin Målet fr UNSPSC's udvikling er at sikre en sådan ramme. Hvedpunkterne i UNSPSC's klassifikatinsprces er bl.a. følgende: Fastlægge frbindelserne mellem varer baseret på varernes væsentlige egenskaber g henføre dem til kategrier. 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 15

Fastlægge de lgiske frbindelser mellem kategrierne baseret på de varetyper, de indehlder, g prette nye kategrier til at rumme nye varetyper. Fastlægge hvrledes UNSPSC's Cmmdity-begreber samt Class-, Family- g Segmentkategrier stemmer verens med andre førende branchemæssige g internatinale klassifikatinssystemer med henblik på at udjævne frskellene, fremme samarbejdet g styrke UNSPSC's rlle sm en glbal referenceramme. UNSPSC's klassifikatinsprces anlægger en "bttm-up" ("nedefra g p") synsvinkel; f.eks. er strukturen fr Class, Family g Segment baseret på en nøjagtig Cmmdity-identifikatin, sm bedst afspejler virkeligheden på markedet. Sm følge heraf er balancen i dette afsnits emnebehandling vendt m fra det sædvanlige "tp-dwn" ("ppefra g ned") synspunkt; f.eks. behandles "Cmmdities" først, g derefter "Class", "Family" g "Segment". 4.6 Cmmdities 4.6.1 Hvad er en Cmmdity (Vare)? I et leksikn er standarddefinitinen på en vare "en ting sm er til nytte eller frdel fr mennesker, specielt m nyttige prdukter, materielle frdele, frmuegder". 10 Fr UNSPSC er både gder (prdukter) g tjenesteydelser mfattet af denne definitin. En traditinel vareidentifikatin består af et indledende navnerd g i reglen men ikke altid en mdifikatr, sm klart definerer en vare. De defineres sm følger: Navnerd - Et rd sm anvendes til navngivning af en vare, g sm kan fungere sm subjekt eller bjekt fr en mdifikatr til yderligere identifikatin af prdukter g tjenesteydelser. Navnerd kan bestå af mere end ét rd, således at definitinen af pågældende vare gøres tydeligere. Mdifikatr - Et rd sm begrænser eller indsnævrer betydningen af et andet rd eller en anden rdgruppe. Eventuelt kan en mdifikatr bestå af mere end ét rd, således at definitinen af pågældende vare gøres tydeligere. Tilsammen har navnerd/mdifikatr-par traditinelt været nøgleelementerne i en beskrivelse af vareenheder. I de seneste år har deres rlle været delvis frtrængt af datamdeller fr e-handel, f.eks. RsettaNet, sm pdeler varetyperne i klasser (vareenheder), sæt af egenskaber, g tilhørende karakteristika. Uanset dette kan navnerd/mdifikatr-metden dg frbedre nøjagtigheden af datamdellen g er frtsat et vigtigt element i vareidentifikatinen: Metden gør det muligt at gruppere ensartede enheder i hierarkiske klassifikatinsskemaer, således at søgning gøres lettere. Metden giver en adgangsvej til egenskaber eller attributter, sm yderligere beskriver en enhed g sm er det næste vigtige element fr en vare. I tilknytning til hver vares navnerd/mdifikatr-kmbinatin er der standardiserede attributter (karakteristika), sm er lgisk knyttet til pågældende kmbinatin. Selv m UNSPSC-strukturen ikke i øjeblikket mfatter attributter, er det relevant med en krt gennemgang af deres rlle g betydning i vareidentifikatinen. Attributter defineres sm følger: Attribut - specifikatin, element eller karakteristik, sm beskriver fysiske, kmpsitinsmæssige eller strukturelle egenskaber fr et prdukt eller en tjenesteydelse, sm danner en vare. Når attributter er kllektivt kvantitetsbestemt ved anvendelse af tilknyttede attributværdier, er der tilstrækkelige plysninger fr købere g sælgere til at skelne mellem enheder, fr eksempel inden 10 Oxfrd English Dictinary, 2. udgave (nline), 1989. 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 16

fr et katalg med henblik på katalgbaseret handel. Slutresultatet er en lgisk varebeskrivelse, sm nøjagtigt kan specificere en givet vareenhed. Eksempler: Navnerd Mdifikatr Attributnavne Attributværdier Ventil Kugle Størrelse Materiale 140 mm, 100 mm Rustfrit stål, kulstfstål Støvle Sikkerheds Størrelse Farve 10, 14 Srt, brun Krt Type Målestksfrhld Tpgrafisk 1:100000 Ngle varer kan gså bestå af pakker, sæt eller andre arter af gruppering eller bundtning af kmpnenter på standardiseret måde. Disse enheder kan defineres sm følger: Pakke (eller sæt)- standardsamling af tilbehør eller kmpnenter identificerbare sm separate vareenheder grupperet sm en pakke. Ngle varer kan gså bestå af samlinger. Disse enheder kan defineres sm følger: Samling- de bestanddele eller elementer ngle ptentielt identificerbare sm enkeltvarer sm er afhængige af g integreret i varen. Cmmdities er det laveste niveau af de fire grundlæggende kategrier i UNSPSC's klassifikatinsstruktur. Identifikatinsnumre fr frretningsfunktin (Business Functin Identifiers - BFIs), sm er knyttet til Cmmdity en, kunne gdt betragtes sm det laveste niveau, men deres betydning afhænger af Cmmdity en, g de kan ikke stå alene. BFI'er beskrives senere i dette afsnit. Cmmdity-udtryk (navnerd/mdifikatrnavne) er den eneste del af en varebeskrivelse, sm ptræder i UNSPSC-kdesættet. En kmplet varebeskrivelse, sm ville indbefatte attributter, er ikke angivet. Kmplette varebeskrivelser fremgår af de leksika med statslige g/eller branchemæssige standarder, sm eksisterer på frskellige udviklingsstadier på tværs af branchesektrerne. Ikke-standardiserede variatiner af disse beskrivelser findes i salgs- g prduktkatalger g andre markedsføringsmedier veralt på verdensmarkedet. Udviklingsinitiativer til fremme af standardleksika i eller mellem brancherne har bredt sig hastigt i de senere år, netp fr at imødegå den usikkerhed g manglende effektivitet i e-handel, sm disse ikke-standardiserede variatiner skaber. Blandt andet derfr er en nøjagtig vareidentifikatin af afgørende betydning fr UNSPSC. Der skabes herved en nødvendig sammenkbling mellem den verden af underliggende vareattributter, sm fuldt ud definerer varerne, g så de UNSPSCkategrier sm klassificerer dem. Der skabes gså frbindelse fra branchernes standardleksika til UNSPSC's klassifikatinsstruktur. 4.7 Identifikatinsnumre fr frretningsfunktin 4.7.1 Hvad er identifikatinsnumre fr frretningsfunktin? Identifikatinsnumre fr frretningsfunktin (Business Functin Identifiers - BFIs) er et valgfrit 2- cifret suffiks til UNSPSC's kdenummer fr Cmmdity en, sm giver UNSPSC-brugere mulighed fr at specificere de sammenhænge i deres frretningsprces, hvri Cmmdity en ptræder. I øjeblikket definerer BFI'er følgende standardsammenhænge: 10 Leje eller leasing Aftale m levering af et prdukt i et bestemt tidsrum. 11 Vedligehldelse eller reparatin Tjeneste der udføres på et prdukt fr at rette eller frhindre fejl, herunder levering af prduktspecifikke reservedele. 12 Fremstillingsvirksmhed Prces der indebærer fremstilling af et prdukt ud fra råmaterialer eller kmpnentdele. 13 Engrssalg Levering af prdukter til videresalg. 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 17

14 Detailsalg Levering af prdukter til slutbrug. På nuværende tidspunkt (2004) er der et prjekt i gang med revisin af indhld g mfang af BFI'er. 4.8 Classes 4.8.1 Hvad er en Class? En Class er en lgisk gruppering af Cmmdities, der har de samme væsentlige egenskaber eller karakteristika. Det er det tredjehøjeste klassifikatinsniveau i UNSPSC-kdesættet. Definitinen på Class en angiver, hvilke varetyper den indehlder g hvilke varetyper, den ikke indehlder, idet der således skabes en emneafgrænsning, der adskiller den fra andre Classes. Classnavnet eller - udtrykket bør afspejle denne afgrænsning samt udtrykke klart g præcist, hvad Class en indehlder. En Class er underrdnet g lgisk knyttet til den Family, den tilhører. Ligeledes angiver dens plads i Family/Segment-hierarkiet gså dens relatin til andre Classes i Family en. 4.9 Families 4.9.1 Hvad er en Family? En Family er en lgisk gruppering af Classes, der har de samme væsentlige egenskaber eller karakteristika. Det er det næsthøjeste klassifikatinsniveau i UNSPSC-kdesættet. Definitinen på Family en angiver, hvilke varekategrier den indehlder g hvilke varekategrier, den ikke indehlder, idet der således skabes en emneafgrænsning, der adskiller den fra andre Families. Family-navnet eller -udtrykket bør afspejle denne afgrænsning samt udtrykke klart g præcist, hvad Family en indehlder. En Family er underrdnet g lgisk knyttet til det Segment, den tilhører. Ligeledes angiver dens plads i Segmenthierarkiet gså dens relatin til andre Families i Segmentet. I mange tilfælde er Families nært beslægtet i kraft af lighed mellem varerne eller gensidig afhængighed. Sådanne frbindelser kan betyde, at ændringer i en Family skal fretages med frståelse fr, hvilken indvirkning disse ændringer kan have på beslægtede Families. 4.10 Segmenter 4.10.1 Hvad er et Segment? Et Segment er en lgisk gruppering af Families, der har de samme væsentlige egenskaber eller karakteristika. Det er det højeste klassifikatinsniveau i UNSPSC-kdesættet. Definitinen på Segmentet angiver, hvilke Cmmdity-kategrier det indehlder g hvilke Cmmdity-kategrier, det ikke indehlder, idet der således skabes en emneafgrænsning, der adskiller det fra andre Segmenter. Segmentnavnet eller -udtrykket bør afspejle denne afgrænsning samt udtrykke klart g præcist, hvad Segmentet indehlder. Sm det højeste klassifikatinsniveau i UNSPSC-kdesættet er et Segment ikke underrdnet andre kategrier. Det er dg lgisk knyttet til andre Segmenter inden fr kdesættet g er derfr underlagt behv g ændringer i relatin til disse, idet kdesættets samlede integritet berøres. Mere knkret er Segmenterne i mange tilfælde nært beslægtet med andre Segmenter i kraft af lighed mellem varerne eller gensidig afhængighed. Sådanne frbindelser kan betyde, at ændringer i et Segment skal fretages med frståelse fr, hvilken indvirkning disse ændringer kan have på beslægtede Segmenter. 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 18

5 Vedligehldelse af UNSPSC 5.1 Indledning Denne del af vejledningen er inddelt i følgende afsnit: 5.1 Indledning 5.2 Mål fr vedligehldelse 5.3 Omfang af vedligehldelse 5.4 Målgruppe fr vedligehldelse 5.5 Principper fr vedligehldelse 5.6 Cmmdities 5.7 Classes 5.8 Families 5.9 Segmenter 5.2 Mål fr vedligehldelse Målet fr vedligehldelse af UNSPSC-kdesættet er at sikre, at alle ændringer i kdesættet generelt samt de mere specielle ændringer i Cmmdities, Classes, Families g Segmenter pfylder kravene til kdesættets integritet, g at ændringerne dkumenteres, vurderes, gdkendes g udføres på effektiv g fyldestgørende måde i verensstemmelse med det verrdnede mål fr administratin af UNSPSC-kden. Med henblik herpå skal kdesættet administreres under anvendelse af principperne fr frvaltning af infrmatinsaktiver gennem disses levetid. Dette betyder, at alle freslåede ændringer skal dkumenteres via ændringsanmdninger, sm vurderes af UNSPSC's stemmeberettigede medlemskreds ved anvendelse af kriterierne i afsnit 6. Målsætningen fr vedligehldelsen er et vedvarende højt niveau fr kdesættets kvalitet g pålidelighed. 5.3 Omfang af vedligehldelse Retningslinjerne i dette afsnit gælder fr alle frhld i frbindelse med vedligehldelse af UNSPSC-kdesættet, fra anmdninger m ændring af Cmmdities til revisin på Segmentniveau. 5.4 Målgruppe fr vedligehldelse Dette afsnit er beregnet sm en vejledning til pslag g beslutningstagning fr alle, sm er beskæftiget med vedligehldelse af UNSPSC-kdesættet, herunder navnlig: Persnale sm administrerer UNSPSC-kden Segmentkrdinatrer g -grupper under UNSPSC Virksmheder sm er medlemmer af UNSPSC, hhv. UNSPSC's slutbrugere 5.5 Principper fr vedligehldelse Vedligehldelsen af UNSPSC-kdesættet er baseret på begrebet frvaltning af infrmatinsaktiver gennem disses levetid, d.v.s. en frestilling m, at enhver enhed af kdesættet Cmmdity, Class, Family g Segment repræsenterer et aktiv med en indre værdi, ganske på samme måde sm prduktinsmidler i industrisektren. Mens sidstnævnte aktiv anvendes til prduktin af varer, så anvendes infrmatinsaktiver til kmmunikatin af varer. Infrmatinsaktivernes værdi viser sig klart i den afgørende rlle, sm UNSPSC-kdesættets enheder spiller sm reference (eller udgangspunkt) fr de infrmatin gateways, hvrigennem medlemsvirksmhedernes 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 19

transaktinsdata transprteres. Hvis sådanne prte er mangelfuldt defineret eller dårligt vedligehldt fr eksempel i frm af ukrrekte Cmmdity-udtryk eller upræcise kategrier så er brugerne i vildrede med, hvrledes transaktinsdata skal klassificeres. Sm følge heraf kan de samme transaktinsdata være spredt ver flere frskellige kategrier, hvilket gør søgning vanskelig g analyse umulig. Vedligehldelsen af UNSPSC-kdesættets aktiver gennem deres levetid fra prettelsen g indtil de udgår indebærer derfr en rientering g styring, sm kan sammenlignes med frhldene fr prduktinsudstyr i industrisektren, d.v.s. ændringer sker efter anmdning, frløbet af levetiden integreres med andre enheder i kdesættet, arbejdet fregår på mkstningsbaseret måde, g gdkendelse g distributin skal bekræftes. 5.6 Cmmdities 5.6.1 Oprettelse af Cmmdities Plitik Følgende regler anvendes fr prettelse af nye Cmmdities i UNSPSC-kdesættet: Identifikatin af Cmmdities: Cmmdities kan kun prettes via en frmel anmdning. Cmmdities skal være reelle gder eller tjenesteydelser, sm købes, sælges eller på anden måde udveksles på verdensmarkedet på lkalt, natinalt, reginalt eller glbalt niveau. Cmmdities skal bestå af et navnerd/mdifikatr-navn g, i visse tilfælde, en liste ver standardattributter eller karakteristika, sm er tilstrækkelig til nøjagtig identifikatin af varetypen. Bemærkning: Grå tekst (f.eks. venfr g nedenfr) angiver planlagt iværksættelse, sm fretages gradvis ver en vis peride. UNSPSC har den pfattelse, at fagflk inden fr en given branche er de bedst kvalificerede til at udarbejde attributter fr pågældende branche. Brancherne definerer typisk sådanne attributter i frbindelse med udarbejdelse af vareleksika. UNSPSC fretager strategisk tilpasning efter branchernes ldrette strukturer fr at sikre, at kdesættet harmniseres med de af brancherne definerede leksika. "Hved"-attributter (se næste side) skal ledsage anmdninger m en ny enhed g anvendes med henblik på vareidentifikatin, men indgår ikke sm en del af kdesættet. Listen ver attributter behøver ikke at være udtømmende, men er snarere beregnet sm en hjælp til at definere Cmmdity en g sikre en klar afgrænsning heraf. Cmmdities skal ledsages af en definitin, sm beskriver hvad de er, g måden de anvendes på. Cmmdities skal være tildelt aliasnavne eller synnymer (hvis sådanne findes) fr bedre at kunne definere, hvad Cmmditiy ene er g fr at undgå gentagelser i kdesættet. Cmmdities skal defineres entydigt i UNSPSC-kdesættet ved deres navnerd/mdifikatr-navn g kdenummer. Fr at sikre dette må der udføres en søgning fr UNSPSC-kdesættet fr alle freslåede vareptagelser. 2004 Unifrm Cde Cuncil, Inc. Vejledning fr UNSPSC-klassifikatin, versin 2.03 side 20