Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Relaterede dokumenter
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Orientering: Status på Skoleudvalgets arbejde

Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering

Folkeskolereformen - Understøttende undervisning.

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Kompetenceudviklingsstrategi

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Orientering om implementering af Meebook

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Holdningsnotat - Folkeskolen

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato: Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:

SKOLEREFORM forældreinfo

Elevernes læring Kerneydelsen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Løbende evaluering i kommuner

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Vurdering og Handleplan

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Skoleevaluering af 20 skoler

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1

Principper for evaluering på Beder Skole

Revitaliseringsplan for arbejdet med mål, feedback, herunder brugen af MinUddannelse

Orientering om projekt vedr. mental sundhed "Mod på livet"

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Den Digitale Døttreskole

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Principper for skolehjemsamarbejdet

Kontraktmål for Præstemoseskolen

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Forord. Læsevejledning

Teamkoordinator-uddannelsen

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

Godkendelse af procesplan for fælles ledelse

Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007

Godkendelse af 1. behandling af ny organisering for Aalborg10

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Strategi , vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:

Lyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger

Godkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Hvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen"

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Elevplaner i Meebook

Transkript:

Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt godkender, at der arbejdes videre ud fra de i evalueringen opstillede anbefalinger. Beslutning: Godkendt. kl. 08.30 Side 1 af 5

Sagsbe skrivelse Skoleforvaltningen har i efteråret 2016 gennemført en evaluering af understøttende Med denne sagsbeskrivelse orienteres Skoleudvalget om resultaterne af evalueringen. Derudover skal Skoleudvalget tage stilling til det fortsatte arbejde; herunder hvilke handlinger der skal igangsættes på baggrund af evalueringens anbefalinger. Baggrund Skoleudvalget besluttede på mødet den 3. marts 2015 en tidsplan for evaluering og opfølgning på forskellige elementer i reformen. Det blev bl.a. besluttet, at understøttende undervisning og den åbne skole skal evalueres i efteråret 2016. Evalueringen af understøttende undervisning er nu gennemført og resultaterne af evalueringen præsenteres nedenstående. Evalueringen af den åbne skole forventes gennemført ultimo 2016 og primo 2017. Evalueri n- gen forventes politisk godkendt i marts 2017. Evalueringsde sign formål og metode Skoleudvalget har tilbage i 2014 besluttet en række principper for evalueringsarbejde. Principperne er: Evaluering er fremadrettet og lærende (Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager til, at vi løbende justerer indsatsen i forhold til de langsigtede mål. Resultaterne anvendes med henblik på at justere kommende praksis. Vi evaluerer for at blive bedre og gøre det bedre. Evaluering er involverende (Vi skaber rammer for, at alle kan spille en aktiv rolle i egen målsætning og evaluering. Evalueringsresultater analyseres i dialog mellem de involverede parter. Læringssamtalen anvendes som redskab i lærings- og udviklingsprocesserne.) Der følges systematisk op på evaluering (Evaluering har værdi, når den viden der indsamles bruges. Vi følger op på evalueringsresultater med henblik på justering af indsatser. Evalueringer skal have værdi og give mening.) Evalueringen af understøttende undervisning har taget udgangspunkt i ovenstående principper. Evalueringen af understøttende undervisning har sat fokus på kvaliteten i den understøttende undervisning fra forskellige perspektiver i skolevæsenet: - Hvilke pædagogiske perspektiver finder hhv. lærere og pædagoger i den understøttende undervisning? - Hvad karakteriserer de gode forløb i den understøttende undervisning? Hvad karakteriserer herunder de gode pædagogfaglige forløb i den understøttende undervisning? - Hvordan skaber man en god faglig sammenhæng mellem den understøttende og den øvrige undervisning? - Hvad er god understøttende undervisning i et elevperspektiv? Herunder fokus på hvordan det varierer på forskellige alderstrin. Evalueringen har bestået af tre dele: Del 1: Kortlægning - Indledningsvis har der været fokus på at få skabt et overblik over, hvordan skolerne har organiseret understøttende Derfor er der gennemført bes øg på i alt 6 skoler. På hver af sk o- lerne er der optaget en kort film om, hvordan understøttende undervisning er organiseret på denne skole. Filmene præsenteres på Skoleudvalgsmødet. Del 2: Fok usgruppeinterview - Der er gennemført fokusgruppeint erview med lærere, pædagoger og skoleledelsesrepræsentanter. Der har i interviewene væ ret fokus på deltagernes holdning til organisering af understøttende undervisning, pædagogiske muligheder/begrænsninger, samarbejde om den understøttende undervisning, roller i den underst øttende undervisning, det læringsmæssige udbytte og sammenhæng til fagdelt kl. 08.30 Side 2 af 5

Del 3: Elevperspektivet - For at belyse elevernes syn på understøttende undervisning har udvalgte elever på tre skoler taget billeder af, hvad de anser for at være god understøttende I et videointerview med den enkelte elev blev billederne uddybet. Evalueringens pålidelighed og gyldighed Det har været tilstræbt i de forskellige evalueringsdele at sikre en vis spredning i de skoler, der har deltaget. Hele evalueringen repræsenterer således synspunkter fra i alt 25 skoler. Den lærer, pædagog eller leder, der har deltaget i undersøgelsen har skullet forholde sig til spørgsmålene ud fra egen synsvinkel og har dermed ikke skullet repræsentere skolen. Undersøgelsen er derfor heller ikke nødvendigvis repræsentativ i forhold til understøttende undervisning generelt i Aalborg Kommune. Evalueringens re sultater Nedenstående er en kort opsamling på de væsentligste pointer i evalueringen: Der eksperimenteres fortsat på de fleste skoler i forhold til at finde den mest hensigtsmæssige model for understøttende undervisning og den organiseres vidt forskelligt fra skole til skole. Der efterspørges fra lærere og pædagoger tydeligere læringsmål for, hvad der skal opnås i den understøttende Lærer-pædagogsamarbejdet betegnes som godt men det er fortsat en udfordring at finde en god model for, at lærere og pædagoger kan mødes og planlægge og evaluere undervisningen. Tanken med understøttende undervisning er, at den skal give mulighed for, at eleverne oplever en varieret skoledag. Flere oplever dog, at understøttende undervisning skemalægges på bestemte tidspunkter (samme tidspunkt hver uge) og dermed ikke giver den fleksibilitet for eleverne, som kunne ønskes. Det er en udfordring at skabe sammenhæng til den fagdelte undervisning flere lærere og pædagoger giver udt ryk for, at det ofte bliver individuelt tilrettelagt af den lærer/pædagog der varet ager understøttende undervisning i højere grad end det bliver samstemt med teamets lærere/pædagoger. God understøttende undervisning for eleverne er undervisning, hvor de har medbestemmelse, hvor de ikke er i deres almindelige rammer og hvor der samarbejdes på tværs af klasser og årgange. Der efterspørges videndeling både om indhold i og organisering af den understøttende Evalueringens anbefalinger Anbefaling 1: Det er fortsat muligt med lokale løsninger, således at den enkelte skole beslutter, hvordan understøttende undervisning, i henhold til folkeskoleloven, udmøntes på skolen og på de enkelte klassetrin. Begrundelse for anbefalingen: det fremgår af analysen i interviewene, at skolerne tillægger den lokale frihed til at udmønte folkeskolelovens 16,1 stor betydning, da det giver mulighed for, at indtænke andre lokale initiativer og indsatser, så der dermed bliver helhed og sammenhæng i skolens daglige praksis. Anbefaling 2: Den enkelte skole opfordres til sammen med personalet at afklare, hvilke læringsmål der skal arbejdes efter i den understøttende Begrundelse for anbefalingen: Både pædagoger og lærere eft erspørger fælles retningslinjer mht. den unde r- støttende undervisnings indhold og dermed konkrete læringsmål for undervisningen. Anbefaling 3: Ledelsen skaber rammer for, at personalet (herunder teamene) har mulighed for at planlægge, gennemføre og evaluere den understøttende undervisning, så der skabes sammenhæng med den fagdelte undervisning og elevernes alsidige udvikling Begrundelse for anbefalingen: Gennem analysen af interviewene fremgår det, at lærerne og pædagogerne efterspørger tydelige retningslinjer for, hvordan der i det daglige arbejde kan skabes s ammenhæng mellem den understøttende undervisning, fagenes læringsmål og elevernes alsidige udvikling. kl. 08.30 Side 3 af 5

Anbefaling 4: Sk olerne videndeler om fordele og ulemper ved forsk ellige måder at organisere den understøttende undervisning på samt om den indflydelse organiseringen får for at nå målene for den understøttende Begrundelse for anbefalingen: Skolerne afprøver stadig forskellige modeller for organisering af den unde r- støttende undervisning, og skolerne kan få nyttig viden om fordele og ulemper ved at tale sammen om dette emne. Anbefaling 5: Ledelsen er synlig (deltager i teammøder og i undervisningen) og er i løbende dialog med medarbejderne om læringsmålene, planlægningen og evalueringen af den understøttende Begrundelse for anbefalingen: Medarbejderne efterspørger pædagogisk og didaktisk sparring i forhold til den daglige praksis. Anbefaling 6: I planlægningen af den understøttende undervisning tages der højde for, at undervisningen tilrettelægges så skoledagen bliver varieret og eksperimenterende. Begrundelse for anbefalingen: Understøttende undervisning er tænkt som et element i skoledagen der skal skabe variation og mulighed for eksperimenterende Flere skoler oplever fortsat, at de ikke har fået den fleksibilitet i skoledagen, som muliggør en varieret skoledag for eleverne. Anbefaling 7: I planlægningen af den understøttende undervisning er der fok us på elevernes medbestemmelse, samt mulighed for at indgå i faglige og sociale sammenhænge på tværs af klasser og årgange. Det traditionelle læringsrum udvides til også at inddrage omverdenen. Begrundelse for anbefalingen: I elevernes videointerview fremgår det, at hovedparten af eleverne tillægger forskellige fysiske rum, elevmedbestemmelse og fagligt og socialt sam vær på tværs af klasser meget stor betydning. Det videre arbejde med evalueringens anbefalinger Det foreslås, at der arbejdes videre med evalueringens resultater og anbefalinger på følgende måde: Skolelederne præsenterer i februar-marts evalueringens resultater og anbefalinger for medarbejderne bl.a. med henblik på udvikling af læringsmål for understøttende undervisning og drøftelse af sammenhæng mellem fagdelt undervisning og understøttende undervisning Evalueringen præsenteres og drøftes med skoleledelserne på forum for læring og pædagogisk udvikling i februar 2017 med henblik på afklaring af, hvilke yderligere tiltag der skal igangsættes for at styrke skolernes arbejde med understøttende undervisning Der arrangeres i foråret 2017 åbne workshops for ledere og medarbejdere. Hensigten med workshopsene er at videndele skolerne i mellem om gode erfaringer med understøttende Skolerne arbejder videre med at implementere læringsplatformen Min Uddannelse. I læringsplatformen beskrives læringsforløb, som også er relevante i forhold til understøttende På sigt kommer Min Uddannelse således til at indeholde et stort kartotek af læringsforløb, som fungerer som videndeling for lærere og pædagoger. kl. 08.30 Side 4 af 5

Bilag: Skoleudvalget Evaluering af understøttende docx Bilag 1 EVA-rapport.docx Evaluering af understøttende undervisning 17.01.2017.pptx kl. 08.30 Side 5 af 5