Forandringsledelse og Tænketeknologier Helle Bjerg, Lektor, PhD Forskningsprogrammet Ledelse og organisatorisk læring Professionshøjskolen UCC Skolelederkonference 2014 Danmarks Privatskoleforening
Tænketeknologier Il forandringsledelse ArbejdsIdsregler og skolereform - i et forandringsledelsesperspekiv Ledelseskompasset en tænketeknologi Il ledelse af og i forandring
Tænketeknologier rug da: Begreber og metaforer (f.eks. om ledelse eller sociokulturelle kategorier) Forskningsbaserede og systemaiserede modeller, der sæser viden i spil og dermed virker skabende ind i praksis (f.eks. Et ledelseskompas Il forandringsledelse) Faciliterende øvelser (f.eks. spørgsmål)
Forandringer af uddannelse er teknologisk simple og socialt komplekse (Fullan 1991: 65)
Hvis FORANDRINGSledelse er svaret - hvad er så spørgsmålet? - forandring som et VILKÅR - forandring som et IMPERATIV - forandring som POTENTIALITET - forandring & KONTINUITET
Hvis forandringsledelse er svaret - hvad er så spørgsmålet? - Ledelse mod et mål der hele Iden flyser sig - Ledelse af medarbejdernes ressourcer og affekter (affekiv økonomi) - Forandringsledelse & stabiliseringsledelse
Ledelse er... Organisering er... - ikke bare en person Men: strategiske handlinger - på andres handlinger - indebærer valg, prioriteringer, retningssætninger, vejledning, midleridige fikseringer - ikke bare et sted, en Ing, et system, et rum - Men: - organiserede socio- affekive processer, der foregår over Id
Forandringsledelse rug da: - Ledelse af mindset og kultur (mening og muligheder) - Ledelse af det sociale / socialitet - Ledelse af affekt (energi, stemning, følelser)
Nye arbejdspdsregler brug da: g t t e o t ælg layout or dit slide layout fra d menuen?
Nye arbejdspdsregler et mål der hele Pden flyser sig Ikke hvad ER målet - men hvad kan det være og hvad kan det skabe? Kontrol/beskySelse? Mere undervisning/mere samarbejde? Større differeniering/mere fællesskab?
Nye arbejdspdsregler - hvad skal der holdes hus med? Medarbejdernes moivaion og engagement: - Public Service MoIvaIon særlig moivaionsform hos velfærdsprofessionelle - - Sammenhæng mellem PSM og elevresultater - - Sammenhæng mellem PSM og oplevelse af styringsiltag: Kontrollerende eller stø,ende Kilde: Lo,e Bøgh Andersen, AAU
Nye arbejdspdsregler - hvad skal der holdes hus med? Danmarks Lærerforening - rundspørge: - Stor andel af lærerne har overvejet at skige kommune - Stor andel af lærerne har overvejet at forlade faget
Nye arbejdspdsregler hvad skal der holdes hus med? - Lærere spændt ud mellem en forid, der ikke vil sluse og en uvis fremid - begge siver ind i nuiden - og kræver ledelse - Lock out som et traume :ramt på stolthed og anerkendelse - Frygt for fremiden: Hvordan bliver det? - Og forskelle mellem lærernes oplevelser og indsilling - Kilde: Nana Vaaben og Helle Bjerg UCC,
Nye arbejdspdsregler forandring og stabilisering Hvad skal stå i stedet for kollekive agaler, regler og akkorder? - relaioner mellem medarbejder og ledelse? - individualiserede forhandlinger (igen & igen)? - Illid: Ledere: Vi finder ud af det
Skriv ned i to minuser hvad du genkender i disse snapshots af ledelsesrum og ledelsesudfordringer i relaion Il nye arbejdsidsregler Vend dig om mod din sidemand og del det I har skrevet med hinanden Kan I blive enige om et vigigt stuck place? En uigennemtrængelig si, hvor man må wrestle med problemet for at komme videre frem
Skolereform ledelse mod et mål der hele Pden flyser sig - En læringsreform: fokus på og måling af fagligt læringsudbyse MEN også potenialisering: - af eleverne: alle skal blive så dygege de kan - af læringsmiljøet: understøsende undervisningsakiviteter/ bevægelse/flere Imer & mere Id/differenIering/trivsel/ samarbejde - af de professionelle: mere undervisning/mere samarbejde - > mere af det samme eller gentænkning af skolen?: dvs. organisering, undervisning, læring & det og de professionelle
Skolereform hvad skal der holdes hus med? - Kobling Il arbejdsidsregler - ressourcebrug og affekivivtet - Muligheder & barrierer for at skabe engagement og vilje Il at tænke med - Kan reformen lykkes gennem styring - eller fordrer den ledelse af selvledelse og medarbejdernes selvindmeldelse? - og dermed forandringsledelse
Skolereform - forandring og stabilisering Spørg også: Kan vi blive ved at gøre det samme, hvis omverdenen forandrer sig? SPØRG IKKE: Hvad kan vi gøre for skolereformen? MEN: Hvad kan skolereformen gøre for os?
Opsummering: ForandringsambiPoner - og forandringsledelse Nye arbejdsidsregler og Skolereform som læringsreform ForandringsambiIoner i forhold Il kerneopgaven: undervisning og læringsudbyse produkionsapparatet er det humane /menneskelige ForandringsambiIoner skal indfris af de fagprofessionelle (lærere, pædagoger)
Kom Pl sagen - eller en vej ud af refleksivitetens spejlkabinet rug da: kvaliteten af leder- medarbejder relaeoner er ikke forudbestemmende for kvaliteten af elevers læringsudby,e. Det er fordi der er mere i skoleledelse end at opbygge kollegiale teams, etablere en loyal og sammenhængende medarbejder gruppe, og at udvikle en delt og inspirerende vision. Uddannelsesledelse handler om at fokusere disse relaeoner på specifikt pædagogisk arbejde (Robinson et al. 2009: 201)
ET INTEGRERET PERSPEKTIV: LÆRINGSCENTRERET SKOLELEDELSE rug da: At få uddannelse Elbage i uddannelsesesledelse Ledelse som gør en forskel for lighed og succesfuldhed i elevernes læringsudby,e - Læringscentreret ledelse - der er er stærk på at skabe og styrke fokus på elevernes læringsudbyse og sammenhængen mellem undervisning og læringsudbyse & - Forandringsledelse - der er stærk på ledelse af humane (Robinson 2011) ressourcer ved at skabe engagement, sammenhæng og forandring lørdag 15. marts 2014 hbj
Ledelseskompasset rug da: - tænketeknologi Pl forandringsledelse Baseret på Michael Fullans Leading in a Culture of Change.! God ledelse foregår med øje for:! Det processuelle! Det relationelle! Det komplekse! Det affektive!
Et ledelseskompas rug da:
Ledelseskompassets dimensioner rug da: Moralsk kerneformål: Sigter på at specificere det gode man ønsker at realisere. Hvad er det gode man arbejder på at realisere? Hvordan kan det moralske formål anvendes El at skabe og vedligeholde engagement og forpligtethed? Forandringsforståelse: Sigter på at lyse konstrukivt eger hvordan forandring påvirker organisaionens medlemmer: Hvordan påvirker forandring organisaeonens medlemmer? Hvilken (u)balance mellem stabilitet og forstyrrelse giver mulighed for læring?
Ledelseskompassets dimensioner RelaPonsudvikling: Sigter på at udvikle relaionel frem for individuel udvikling: Hvordan udvikles skolen som et professionelt læringsfællgesskab? Hvordan håndteres og ledes følelser/affekter konstrukevt i forandringsprocesser, der er følelsesmæssigt højintensive? VidensprodukPon og deling: Sigter på at skabe og vedligeholde læringsrum og vidensdelingsrum. Hvordan organiseres praksisser og rum på måder, der forpligter på vidensskabelse og anvendelse i fællesskab? Sammenhængskra\: Sigter på at udvikle et lederskab, der kan sæse visioner og sammenhæng i tæt samspil med bevægelser i organisaionen: Hvordan samtænkes de fire dimensioner mhp. at skabe balance af forstyrrelse og ligevægt i organisaeonen?
Moralsk kerneformål Sigter på at specificere det gode man ønsker at realisere. Må også vælge og sæse skel i det gode for at: udpege hvad man melder sig ind i og dermed skabe engagement og akiv indmeldelse fungere som retningssæsende for (ledelse af) forandringsprocesser
Opmærksomhedspunkter Hvordan tænkes og formuleres forholdet mellem forskellighed og lighed; den enkelte og fællesskabet i kerneformålet? Er der moralske modsætninger mellem vægtningen af det sociale og det faglige? Er der moralske modsætninger mellem vægtningen af hensynet Il forskellige grupper af elever (minoritet /majoritet)? Hvad er det eiske aspekt i at behandle forskelligt for at sikre lige deltagelsesmuligheder socialt og læringsmæssigt?
Diskussion i par Hvad er det gode I arbejder på at realisere på jeres skole? Hvilke goder vælger I og hvilke vælger I fra? Hvad er forholdet mellem lighed og forskellighed/ differeneering? Giver skolereform/øget fokus på læring anledning El at forandre, justere eller stabilisere? Hvordan anvender I kerneformålet El at skabe engagement og forpligtethed El stabilsering & forandring
VidensprodukPon og vidensdeling rug da: Sigter på at skabe og vedligeholde læringsrum og vidensdelingsrum. > Hvordan kan vi lede (og forandre) fagprofessionelles kultur og samarbejdsformer gennem at understø,e og sikre videndeling og professionelle (lærings)fællesskaber med henblik på x (moralsk kerneformål)? 15/03/14 Emnenavn
Ledelse af professionelles læring & udvikling Viviane Robinson: Student Centered Learning (2009/2012) Ledelse af læreres læring har relaivt stor/størst effekt på elevernes læringsudbyse EffekIv professionel udvikling er en kollekpv akpvitet og ikke en individuel akivitet fordi et skabelsen af et effekivt undervisnings- og læringsmiljø er en kollekpv opgave og et kollkpvt ansvar 15/03/14 Emnenavn
Ledelse af professionelles læring & udvikling Hvorfor skal professionel udvikling foregå i fællesskab: - Undervisning er et fælles ansvar og man er amængige af hinanden. Derfor må det at lære i fællesskab og hjælpe hinanden Il at møde fælles mål også være det. - Fælles udfordringer af grundlæggende antagelser og praksisser: Et velfungerende professionelt læringsfællesskab vil bringe større diversitet i måder at tænke på ind i analysen og løsningen af specifikke undervisningsproblemer og derved vil det hjælpe deltagerne El at frigøre sig fra selv- begrænsende antagelser og praksisser (Robinson) - Læring i fællesskab kan bidrage Il at opbygge et sammenhængende didakpsk program et fælles sprog og en fælles praksis 15/03/14 Emnenavn
Ledelse af professionelles læring & udvikling EffekIve professionelle fællesskaber bygger på: - Et fælles ansvar og dermed også ansvar for at hjælpe hinanden - En udvikling af fælles professionelle normer og forståelser Elever præsterer bedre og mere ligeligt på skoler med velfungerende professionelle fællesskaber (Robinson) - Ledelser kan fremme kollekivt ansvar ved at skabe professionelle læringsmuligheder, som hjælper lærere Il at lykkes med de elever, de finder sværest (Goddard, Hoy & Hoy 2000) 15/03/14 Emnenavn
En ekskurs Pl forandringsforståelse rug da: Fællesskaber og diversitet blandt medarbejderne? Fra metodefrihed Il metodeansvar? Hvilke reakeoner forventer I hvis jeres lærere (og pædagoger) i højere grad skal samarbejde om undervisning og læring (kerneopgaven)? 15/03/14 Emnenavn
Ledelse af professionelles læring & udvikling Den fejl mange ledere begår i ledelse af forandring er, at de fokuserer på de handlinger, de vil forandre uden først at forstå lærerens begrundelser for disse handlinger. Kort sagt, de seller ikke nok spørgsmål El lærerne om, hvorfor de gør det som [ledelsen] vil have dem El at holde op med at gøre. (Robinson 2012: 118) Forandringsledelsens BY- PASS- STRATEGI: - Ignorerer frem for at engagere den handlingsteori, der moiverer de handlinger, ledelsen gerne vil forandre 15/03/14 Emnenavn
Ledelse af professionelles læring & udvikling Den fejl mange ledere begår i ledelse af forandring er at de fokuserer på de handlinger, de vil forandre uden først at forstå lærerens begrundelser for disse handlinger. Kort sagt, de seller ikke nok spørgsmål El lærerne om, hvorfor de gør det som [ledelsen] vil have dem El at holde op med at gøre. (Robinson 2012: 118) Forandringsledelsens BY- PASS- STRATEGI: Forandring af uddannelse er - Ignorerer frem for at engagere den handlingsteori, der moiverer de handlinger, ledelsen gerne vil forandre teknologisk simpel, men socialt kompleks. 15/03/14 Emnenavn
VidensprodukPon og vidensdeling Hvis målet er: at skabe og understøse en professionel kultur fokuseret på vidensdeling og udvikling i faglige fællesskaber Hvis vi ved: - At effekive professionelle fællesskaber bygger på fælles ansvar og fælles normer - At ledelse af professionelles læring også handler om forandring af grundlæggende antagelser Hvilke reakeoner forventer I, hvis jeres lærere (og pædagoger) i højere grad skal samarbejde om undervisning og læring? Hvad er ledelsesopgaver/udfordringer her? 15/03/14 Emnenavn
Forandringsforståelse rug da: Forandring afficerer organisaionens medlemmer voldsomt At være ude af balance er læringens moment. Det svære er at få medlemmerne Il at dedikere sig Il dese moment. Og ikke mindst at lede på det.
Hvis forandringsledelse er svaret - hvad er så spørgsmålet? - Ledelse mod et mål der hele Iden flyser sig - Ledelse af medarbejdernes ressourcer og affekter (affekiv økonomi) - Forandringsledelse & stabiliseringsledelse
Hvilke centrale spørgsmål og perspekiver tager I med herfra?