Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 5. maj 2011 J.nr.: NMK-510-00080 (tidl. NKN-131-00598) Ref.: Signe Skibstrup Blach/sisbl AFGØRELSE i sag om dispensation til etablering af søvarmeanlæg i Ulstrup Langsø efter naturbeskyttelseslovens 3. Natur- og Miljøklagenævnet ændrer Syddjurs Kommunes dispensation af 27. august 2010 fra naturbeskyttelseslovens 3, jf. 65, stk. 3, til etablering af søvarmeanlæg i Ulstrup Langsø ud for matr. nr. 1d, Hedegård, Feldballe, til et afslag. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. 5, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer.
Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Dansk Botanisk Forening har navnlig gjort gældende, at det ikke er godtgjort, at søvarmeanlægget ikke vil medføre en negativ påvirkning af Ulstrup Langsø, og at en dispensation vil kunne skabe en uheldig og uønsket præcedens i fremtidige lignende sager. Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet ved skrivelse af 21. september 2010. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet 2. Sagens oplysninger Det fremgår af LIFA OIS, at matr. nr. 1d Hedegård, Feldballe, er en del af en større ejendom på ca. 179 ha beliggende i landzone. Matriklen, der er på 27,4 ha, er bebygget med et stuehus med et boligareal på 245 m², 2 bygninger til erhvervsmæssig produktion med et bygningsareal på henholdsvis 247 m² og 315 m² samt en garage på 19 m². Matriklen er omfattet af sø- og åbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens 16, og der er noteret fredsskovpligt på hele matriklen. Ulstrup Langsø har et areal på 44 ha og en volumen på ca. 1,9 mio. m³. Søen er dyb og klarvandet og ligger i et isoleret skovområde uden landbrug eller andre betydende forureningskilder. Søen har badevandsmålsætning 3. Syddjurs Kommunes afgørelse af 27. august 2010 om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, jf. 65, stk. 3, til etablering af søvarmeanlæg i Ulstrup Langsø ud for matr. nr. 1d Hedegård, Feldballe, er meddelt til ejeren af matr. nr. 1d Hedegård, Feldballe. Dispensationen er meddelt på vilkår om, at anlægget stedfæstes med GPS eller anden digital metode og at data fremsendes til kommunen umiddelbart efter etableringen, at temperaturen fra 4 målepunkter aflæses månedligt de første 2 år efter driftsstart og hurtigst muligt indrapporteres til kommunen, og at at der ikke sker temperaturændringer i et omfang, der efter kommunens skøn på pågældende tidspunkt vil være i strid med 3. Sker dette, vil dispensationen falde bort erstatningsfrit for kommunen. Søvarmeanlægget omfatter 12 stk. turbo varmeoptagere, der skal sænkes ned på bunden af søen, ca. 50 meter udfor matriklen. Fra varmeoptagerne føres 2 slanger med en diameter på 75 mm til 2 varmepumper på land. Varmeoptagerne består af en spole med en diameter på 1,4 meter og en højde på 54 cm, der hver rummer 170 meter slange. Der udlægges hermed i alt (12x170 meter) 2040 meter slange. Spolerne udlægges med 1,5 meters mellemrum, så der inddrages et areal på ca. 110 m² til anlægget. Der skal opstilles temperaturmålere henholdsvis 1, 5, 10 og 20 meter fra spolerne, så det kan registreres, i hvilket omfang vandtemperaturen i søen påvirkes. Anlægget rummer i alt 345 liter varmeoptagende 33 % spritopløsning. Anlægget er sikret mod udslip, så der ikke kan slippe mere end 1-2 liter væske ud. 2 J Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr. 1608 af 22. december 2010. 3 Jf. basisanalysen for vandområde 1.6 Djursland. 2
Dispensationen er meddelt under henvisning til en ansøgning dateret den 17. maj 2010, hvor det fremgår, at der er tale om et forsøgsanlæg. Dette indebærer, at det skal undersøges, hvorvidt turbooptagerne køler mærkbart på søvandet. Syddjurs Kommune har meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 med den begrundelse, at vilkårene sikrer en minimal påvirkning af søen, og at der ikke findes brugbare alternativer, idet varmeeffekten ved et jordvarmeanlæg er mindre end ved et søvarmeanlæg. Ifølge kommunen er Ulstrup Langsø A målsat i kommunens Naturkvalitetsplan, idet søen er blandt de reneste i østjylland. Der gives derfor normalt kun tilladelse til indgreb, der understøtter naturtypekvaliteten. Kommunen har vurderet, at søvarmeanlægget ikke understøtter søens kvalitet - men forringer autenticiteten. Kommunen har endvidere vurderet, at anlægget i det mindste vil kunne medføre en lokal tilstandsændring, idet vandtemperaturen vil blive sænket i en vis afstand fra spolerne. Da det ikke er fundet muligt at forudsige karakteren eller omfanget af ændringerne, har kommunen meddelt tilladelse med vilkår om løbende temperaturmåling. Dersom anlægget medfører en uhensigtsmæssig påvirkning, vil tilladelsen kunne tilbagekaldes. Kommunen har i henhold til habitatbekendtgørelsens 7 og 8 vurderet, at etableringen af søvarmeanlægget ikke kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt, idet anlægget ikke vil have en effekt uden for Ulstrup Langsø. I henhold til habitatbekendtgørelsens 11 har kommunen udtalt, at det forudsættes, at odderen (bilag IV-art) yngler eller raster regelmæssigt i søen, idet der foreligger enkelte observationer af oddere fra Ulstrup Langsø. Ifølge kommunen er oddere hovedsageligt følsomme overfor forstyrrelser på ynglepladsen. Det ansøgte forventes ikke at berøre søens fiskebestand eller odderens ynglesteder. På den baggrund vurderes det ansøgte ikke at påvirke bilag IVarter i væsentligt omfang. Klageren, Dansk Botanisk Forening, har i foreningens uddybende klage af 3. oktober 2010 navnlig gjort gældende, at det ikke kan udelukkes, at etableringen af søvarmeanlægget vil medføre en negativ påvirkning af søen. Ifølge klageren mangler der undersøgelser, som beskriver og dokumenterer effekterne af ændringerne i vandtemperaturen. Kommunens vilkår om overvågning er ikke tilstrækkelige til at sikre, at der ikke sker en negativ påvirkning af naturtilstanden, idet der ikke er præciseret nogen væsentlighedsgrænser. Klageren oplyser, at Ulstrup Langsø er karakteriseret ved, at der ikke er noget overfladetilløb og kun i ekstreme situationer overfladeafløb. Dette bevirker, at vandet har en meget lang opholdstid i søen (15-35 år). Det forhold, at der ikke hele tiden tilføres vand til søen kan potentielt forstærke effekten af temperatursænkningen omkring varmeslangerne. Endvidere er Ulstrup Langsø karakteriseret ved, at der periodevist opstår temperaturlagdeling af vandmasser. Det er ifølge klageren uklart om temperatursænkningen omkring varmeslangerne vil kunne påvirke temperaturlagdeling. Ansøgeren (dennes advokat) har anført, at der er tale om et forsøgsanlæg, som skal bidrage til opnåelse af ny viden om søvarmeanlæg påvirkning på søer, og således skabe et bedre fundament for etablering af denne type anlæg i fremtiden. Ansøgeren påpeger, at en afklaring af eventuelle påvirkninger ved etablering af søvarmeanlæg er af stor samfundsmæssig værdi, idet søvarmeanlæg er en yderst effektiv og klimavenlig energiform. 3
Ifølge ansøgeren sikrer vilkårene i dispensationen, at den eventuelle påvirkning er absolut minimal. Ansøgeren henviser i denne forbindelse til vilkåret om løbende temperaturmåling i forskellige afstande fra varmeoptagerne, og til vilkåret om, at anlægget skal fjernes, dersom det skulle vise sig at medføre en uhensigtsmæssig påvirkning. Da anlægget etableres som et forsøgsanlæg, er det ikke muligt på forhånd at angive nærmere grænseværdier for påvirkningen. Ansøgeren bemærker, at en dispensation i den foreliggende sag ikke vil danne præcedens for fremtidige sager, idet dispensationen indeholder konkrete vilkår af forsøgsmæssig karakter. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Per Schou Christiansen (formand), Ole Pilgaard, Martin Glerup, Leif Hermann, Per Larsen, Britta Schall Holberg, Poul Søgaard, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben. Ifølge naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m². Der skal være tale om søer, damme eller vandhuller, det vil sige vandområder, hvor der har udviklet sig et karakteristisk naturligt plante- og dyreliv. Bestemmelserne omfatter både naturligt forekommende søer og søer, vandhuller og damme, som helt eller delvis er blevet til ved menneskelig indsats. Det kan f.eks. være gadekær, møllesøer og andre opstemningsanlæg, færdigt udgravede grus-, ler-, tørve- og mergelgrave, vandingshuller, vildtdamme, andedamme og visse regnvandsbassiner mv. Efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra forbudet i 3. Søvarmeanlægget, der omfatter 12 stk. varmeoptagere hver bestående af en spole med en diameter på 1,4 meter og en højde på 54 cm, indebærer, som følge af den fysiske tilstedeværelse i søen og påvirkningen af vandets temperatur omkring varmeoptagerne, en ændring af søens tilstand, der forudsætter dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Det følger af bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i strid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne, idet reglerne er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes. Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at specielle samfundsmæssige, herunder især nationale interesser, f.eks. i alternative energiformer såsom vindmøller, i den konkrete sag vil kunne medføre en forskydning af den vægt, der tillægges de naturbeskyttelsesmæssige hensyn, som bestemmelserne tilsigter at varetage. Efter Naturklagenævnets praksis er det ikke tilstrækkeligt, at ansøger har en væsentlig økonomisk eller personlig interesse i at foretage et indgreb i naturområdet. 4
Forudsætningen for, at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, er normalt, at der er tale om et område, som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse, eller om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Derudover forudsættes det, at en dispensation ikke vil skabe en uheldig og uønsket præcedens for den fremtidige administration af 3-beskyttelsen i området. Naturklagenævnets praksis er - i overensstemmelse hermed - restriktiv. Natur- og Miljøklagenævnet lægger til grund, at etablering af søvarmeanlæg vil kunne medføre en om end beskeden sænkning af vandtemperaturen lokalt omkring anlægget, der efter omstændighederne vil kunne have en negativ indvirkning på udviklingen af blandt andet insektlarver, fiskeyngel og padder. For at kunne vurdere om søvarmeanlæg medfører en afgørende forrykning af naturtilstanden er det en forudsætning, at der tilvejebringes viden om omfanget af temperaturpåvirkningen og hvornår denne bliver kritisk for blandt andet padders ynglesucces. Naturklagenævnet har tidligere behandlet sager om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af søvarmeanlæg i form af fritliggende varmeslanger i en sø 4. Nævnet har meddelt afslag på dispensation navnlig under henvisning til, at der ikke er gennemført undersøgelser eller forsøg, som generelt belyser konsekvenserne for naturtilstanden i søer ved etablering af disse anlæg. Det indgår derfor i vurderingen, at den naturfaglige viden på området er begrænset. Det fremgår af oplysningerne i sagen, at det omhandlede søvarmeanlæg udgør et forsøgsprojekt, der har til formål at undersøge, hvorvidt varmeoptagerne køler mærkbart på søvandet. Der er ikke tilrettelagt et måleprogram eller redegjort for om måleinstrumenterne er indrettet med den fornødne målesikkerhed. Natur- og Miljøklagenævnet finder det ikke sandsynligt, at det omhandlede forsøgsprojekt vil kunne bidrage til at øge den naturfaglige viden om temperaturændringers indvirkning på livet i søer, eksempelvis padders ynglesucces. Nævnet finder allerede af den grund ikke, at der foreligger et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra 3. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse går herefter ud på, at Syddjurs Kommunes afgørelse af 27. august 2010 om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, jf. 65, stk. 3, til etablering af søvarmeanlæg i Ulstrup Langsø ud for matr. nr. 1d, Hedegård, Feldballe, ændres til et afslag. På nævnets vegne Signe Skibstrup Blach Fuldmægtig/sagsbehandler 4 Jf. bl.a. Naturklagenævnets afgørelse af 29. oktober 2009 (NKN-131-00248). 5
Afgørelsen er sendt pr. brev til: Christopher Neil Anker-Petersen, Søvej 20, 8410 Rønde og pr. e-mail til: Dansk Botanisk Forening, v. Erik Hammer, famham@live.dk Advokatfirmaet Kromann Reumert, ahh@kromannreumert.com Syddjurs Kommune, syddjurs@syddjur.dk og ldb@syddjurs.dk Naturstyrelsen, v. Elin Pitter, epi@nst.dk 6