Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Relaterede dokumenter
Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Fælles mål Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Læringsperspektivet i Fælles Mål

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Dansklærernes dag et læringsperspektiv

Bedømmelseskriterier

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Avnø udeskole og science

OMSATTE LÆRINGSMÅL: Eleven bruger og forstår naturfaglige begreber knyttet til hjertet og kredsløbets anatomi og fysiologi.

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Bedømmelseskriterier Dansk

SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

Samfundsfag Fælles Mål

Mål for forløb På tur i vildmarken

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen

Klare MÅL. Dansk D/C

Kompetencemål for Fysik/kemi

Innovation og entreprenørskab som aktiv del af valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Preview af formularskabelon

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Læseplan for valgfaget medier

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Fagbeskrivelse for Krea

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

It i folkeskolens matematikundervisning

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Dansk, klassetrin

Matematikvejlederkonference 27. august Matematikvejlederkonference Odense 2015

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Bedømmelseskriterier Dansk

Italiensk A stx, juni 2010

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Læseplan for faget samfundsfag

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Opdateret maj Læseplan for valgfaget medier

Samfundsfag. Måloversigt

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Årsplan for idræt 8. klasse

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

Lille Vildmose Naturskole

Årsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Målstyret undervisning i danskfaget

Skabelon for læreplan

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Projektoplæg: Branche og innovation - eux, ernæringsassistent

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

At fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Bedømmelseskriterier Naturfag

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

Sidste nyt fra ministeriet. Matematiklærerens dag 28. april 2015

Projektarbejde og videoproduktion elev til elev-formidling

Færdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Årsplan 2016/17 Engelsk JKL

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august Identitet og formål

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

Kompetencemål for Biologi

Fokus på sprog i naturfagene i udskolingen

Hvor er jeg? 1-5 ( 5 er bedst)

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kompetencemål for Geografi

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Guide til elevnøgler

Find og brug informationer om uddannelser og job

Padlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse

Klare MÅL. Dansk F/E

Transkript:

Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces. Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Problemstilling og planlægning I denne fase vejledes eleven til at formulere en udfordring, en problemstilling, et undersøgelsesfelt. Denne fase stilladserer eleven i at planlægge, organisere og fastholde arbejdsprocessen med udgangspunkt i problemformuleringen. f.eks. Et redskab til dette kunne være Mindmeister Information I denne fase kvalificeres elevens kompetencer i forhold til både at søge, vurdere og anvende information samt selv at producere/skabe mediebåren information. f.eks. - kvalificere søgestrategier - identificere forhåndsviden, informationsbehov og relevante informationsressourcer. - Vurdere informationer kritisk med fokus på afsender og formål - Sammenligne, diskutere og kvalificere information med henblik på sammenhængsforståelse - Kvalificere elevernes kompetencer ift undersøgelsesmetoder med eksempelvis interviewguides, spørgemetoder, observationer, målinger og digital dataopsamling.

Bearbejdning af information I denne fase skal eleverne reflektere over, hvordan den indsamlede information skal målrettes ift. indhold og modtagergruppe. Eleverne skal beskære og vinkle indholdet f.eks Begrunde valget af information. Vide hvem medieproduktionen henvender sig til. Reflektere over tekstens hensigt ift. modtagergruppen. Produktion I denne fase skal eleverne vurdere hvilke modaliteter, der er hensigtsmæssige for deres medieprodukt. Eleven skal kvalificeres til at: Forstå, anvende og integrere medieproduktets genrer, modaliteter og repræsentationsformer. Reflekterer over produktets faglige og formidlingsmæssige æstetiske kvaliteter. (kort beskrivelse fra Stig samt en konkretisering af en systematisk analyse og produktionsmodel) Loops I processen er evalueringen tænkt som løbende evalueringsloops - eksempelvis selvevaluering, makkerrespons og vejledningssamtaler med lærer. Disse har til hensigt at fastholde elevens fokus, reflekterende og eksperimenterende tankegang. Pointen er at læreren følger processen og intervenerer efter behov for at støtte den indholdsmæssige kvalitet undervejs i medieproduktionen og for at fastholde eleven i arbejdsprocessen. Udgivelse Mål Målet med dette materiale er at eleverne arbejder med et øget fokus på produktion af multimodale tekster i undervisningen, altså tekster, hvori flere forskellige modaliteter, eller medier, indgår. Det kan være tekst, billede, lyd, video, infografik, modeller, statistik, interviews osv. I denne sammenhæng arbejdes der med produktion af multimodale fagtekster. Samtidig er der en forventning til at arbejdet lægger op til at indtænke den åbne skole, så eleverne

kommer ud i lokalmiljøet og inddrager de lokale resurser. Altså, at fagteksterne har en lokal og lokalhistorisk relevans. Dette kan tænkes ind i de enkelte fag, hvilket ses nedenfor i udpluk fra FFM. Men det er ikke kun i de enkelte fags forenklede fælles mål, arbejdet med multimodale tekster indgår. Det er en helt central del af arbejdet med it og medier, som er et tværgående emne i elevens skolegang: It og medier er et tværgående tema i folkeskolen. I undervisningsforløb, hvor it og medier indgår, anvender eleverne en række digitale kompetencer. Eleverne kan i løbet af et undervisningsforløb indtage forskellige positioner. I det tværgående tema It og medier opereres der med fire positioner: Eleven som kritisk undersøger Eleven som analyserende modtager Eleven som målrettet og kreativ producent Eleven som ansvarlig deltager. Det samme gør sig gældende i det tværgående tema: innovation og entreprenørskab. Her fremhæves især deres personlige, faglige og sociale kompetencer. Der arbejdes samtidig med følgende figur for at sætte fokus på elevens egen position i processen:

Innovation og entreprenørskab er orienteret mod varierede og praksisorienterede undervisningsformer. Der er fokus på elevernes kompetencer til at skabe, udvikle og handle. Innovation og entreprenørskab lægger vægt på elevernes proces og evner til at organisere, kommunikere og samarbejde. Slutteligt har det relevans for det tredje tværgående tema: sproglig udvikling. Her ses forventningen om et konkret fokus på det sproglige arbejde med sproglige læringsmål. Der skal arbejdes skriftligt, mundtligt, receptivt og produktivt. Især den faglige læsning vægter højt: Faglig læsning og skrivning er derfor en væsentlig del af elevernes skriftsproglige udvikling. Eleverne skal kunne forberede, gennemføre og evaluere faglige læse- og skriveopgaver med udgangspunkt i fagets sprog. Med fokus på elevernes teksttilegnelse skal læreren i særlig grad arbejde med forforståelse, teksternes formål og elevernes strategibrug. Udpluk fra de enkelte fags forenklede fælles mål: Samfundsfag: Eleven har viden om brug af kulturteknikker og digitale medier til formidling Eleven kan formidle resultater af en gennemført undersøgelse Eleven kan identifcere, formulere og gennemføre enkle undersøgelser af samfundsmæssige problemstillinger Biologi, fysik/kemi, geografi: Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Eleven kan vurdere kvaliteten af egen og andres kommunikation om naturfaglige forhold Natur/teknologi: Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser Eleven kan kommunikere om natur og teknologi Matematik: Eleven har viden om afsender og modtagerforhold i faglig kommunikation Eleven kan kritisk søge matematisk information, herunder med digitale medier Idræt: Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv Eleven har viden om sammenhænge mellem samfundstendenser og idrætskultur Eleven kan nuanceret sprogligt udtrykke sig om idrætspraksis samt ma lrettet læse og skrive idrætslige tekster Eleven kan diskutere samspillet mellem samfund og idrætskultur

Madkundskab: Eleven kan præsentere eksemplariske ma ltider fra forskellige kulturer Eleven kan vurdere madforbrug i relation til kvalitet, hverdagsliv, æstetik og markedsføring Eleven har viden om næringsdeklarationer og tilsætningsstoffer Historie: Eleven har viden om kriterier for søgning af kilder Eleven kan ma lrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger Eleven har viden om historiske fortællingers brug i et samtids- og fremtidsrettet perspektiv Dansk: Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven kan forberede, fremstille og lancere større multimodale produktioner Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab Engelsk: Eleven kan producere multimodale teksttyper pa engelsk Eleven kan udtrykke sig skriftligt afpasset hensigt, modtager og situation i længere sammenhængende tekster Eleven kan give detaljerede fremstillinger af fakta og synspunkter Tysk: Eleven kan anvende digitale medier til kommunikation pa tysk Eleven kan skrive i et enkelt sprog under hensyntagen til situation, afsender og modtager