UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel
FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af eksperimenter: - omsætning af viden fra eksperimenter, integration af eksperimenter samt videreførelse af enkelt dele fra gennemførte Uddannelseslaboratorieeksperimenter. Udgangspunktet er KEAs erfaringer fra forrige eksperimentperiode afrunding: Vanskeligt at følge ambitionen fra baseline og lade erfaringerne fra gennemførte eksperimenter kvalificere beslutningsgrundlaget for valg af nye eksperimenter. Hvorfor skal der eksperimenteres og implementeres (globalt/lokalt perspektiv), hvem skal træffe beslutningerne, hvordan kvalificeres beslutningerne og hvornår er det rigtige tidspunkt at arbejde med implementering? 1 Hypotese Med en større viden om deltagermotivation og forudsætninger som; kompetencer, ressourcer, roller, rammevilkår betydning for eksperimenters gennemførsel og succes, vil ledere og undervisere (i en organiseret ramme) sammen være bedre rustet til at træffe beslutninger omkring gennemførte eksperimenters videre proces, og det vil øge motivationen (lokalt på uddannelserne) for at hjemtage og forankre eksperimenter.
Den eksperimenterende tilgang INDSATSOMRÅDE Eksperimenthjul Viden/handling/praksis der virker Planlæg transformation (Formulering og målsætning) Hvilke hypoteser testes? Hvad skal eksperimentet forbedre/forandre? Viden/handling/praksis der udvikles Revidering eller implementering Hvad skal udbredes? Hvad skal stoppes? Hvad skal korrigeres? Hvad skal fastholdes? Hvad kan implementeres? Udfør eksperiment Hvad sker der? Hvordan sker det? Viden/handling/praksis der udfordres DER MANGLER NOGET - HVORDAN NÅR VI TIL FORANKRING? Evaluer (analyser) eksperiment Hvad blev bedre (effekter)? Hvordan blev det bedre? Hvad blev anderledes? Hvordan blev det anderledes? Hvilke barrierer opstod? Viden/handling/praksis afprøves Udviklingsgruppen bag Det Erhvervsrettede uddannelseslab UddX UddX - Stedet hvor vi eksperimenterer
DELTAGERE: Konceptteam - implementeringsmodel: 3 Uddannelses chefer, projektleder og eksperimentansvarlig. INTERVIEW OG UNDERSØGELSE: 3 Uddannelseschefer, 5 tidligere eksperimentansvarlige og 3 undervisere der har deltaget i et eksperiment. 2 Aktiviteter Kortlægning af den nuværende situation gennemlæsning af rapporter fra gennemførte eksperimenter i 1.periode. Dialog i eksperimentgruppen; rapporternes styrke svagheder, udfordringer implementering/forankringsarbejdet, samt vidensopsamlings- og videndelingsarbejdet. På baggrund af dialog og analyse af nuværende erfaringer og rapporter. Formulering af mulig ramme/model for en ny tilgang organisering og metode for evaluerings-, forankrings- og beslutningsarbejdet. Gennemførsel af interview med udvalgte studieledere og tidligere eksperimentansvarlige. Spørgeskema til undervisere der tidligere har deltaget i eksperiment Analyse vurdering af metode- og organiseringskoncept, holdt op imod data fra undersøgelsen
3 RESULTATER eller indikationer på resultater FUND OG ERKENDELSER FRA UNDERSØGELSEN Organisering og struktur: 1/Generelt behov for mere langsigtet planlægning og struktur 2/Eksperimentets vilkår et initiativ der involvere alle i et underviserteam eller enkelte underviseres projekt, betydning for forankring? Behov for at forbedre den centrale projektledelse af UddX: 1/Manglende overblik og viden (tilgængelighed) 2/UddX eksperiment struktur perioderne harmonerer ikke med studiernes århjul 4/Manglende systematisering af videre arbejde med eksperimenter 5/manglende systematik omkring feedback Tid: 1/ Tidspres fører til valg mellem at levere kerneydelser eller at udvikle 2/Tidspres gør at den enkelte underviser i mange tilfælde koncentrere sig om sit eget 3/ Pålagte udviklingsopgaver fra ministeriet kommer ofte til at beslaglægge al udviklingstid
3 RESULTATER eller indikationer på resultater FUND OG ERKENDELSER FRA UNDERSØGELSEN Kultur: 1/ Positive overfor og erkendende omkring behovet for udvikling. 2/ Positive overfor at skulle hjemtage og videre give eksperimenter. 3/ Få er modvillige og utrygge ved at arbejde med eksperimenter og udvikling. 4/ De studerende beskrives som åbne overfor og interesserede i eksperimenter 5/ Travlhed kan godt skabe en kultur for plejer blandt underviserne. 6/ Undervisere og studieledere motiveres af eksperimenter, der arbejder med lokale problemstillinger Ledelse: 1/ Betydningen af ledelsesbeslutning, opbakning og nærvær i eksperimentprocessen. 2/Undersøgelsens materiale synes at pege på, at de eksperimenter der har succes ift. forankring er de eksperimenter, hvor et helt underviser team har været involveret i processen.
4 ANDEN EKSPERIMENT FASE - sprede og implementere resultaterne WORKSHOPGRUPPEN: tre undervisere, en studievejleder, en uddannelseschef og en eksperimentansvarlig. PROJEKT BAZAR: deltagere fra alle uddannelser ca. 40 KOMMUNIKATION OG FORMIDLING - TILGÆNGELIGHED PROJEKT BAZAR VIDEN: FORANDRINGSLEDELSE KOMPETENCER: ORGANISATION OG EKSPERIMENT VIDEN: EKSPERIMENT- RAPPORTER WORKSHOPGRUPPEN Viden/ kompetencer Opgaver/ aktiviteter BAZAR WORKSHOPS STRUKTUR / OVERBLIK KONCEPT: FORMIDLING AF EKSPERIMENTERNE KOMPETENCER: UNDERVISNING, UDVIKLING OG ORGANISERING VEJLEDNING: EKSPERIMENTER OG IMPLEMENTERING TILRETTELÆGNING OG AFVIKLING UDVIKLING: MATERIALER OG AKTIVITETER
LITTERATUR Søren Christensen og Kristian Kreiner (1991) Projektledelse i løst koblede systemer ledelse og læring i en ufuldkommen verden Kristian Ambeck og Peter Beyer (2002) Veje til fornyelse business process reengineering Lotte Darsøe (2003) Findes der en formel for innovation? Thomas Duus Henriksen, Mie Buhl, Morten Misfeldt og Torkild Hanghøj (2011) Har et projekt et liv efter deadline? Skoleudvikling fra projekt til forandring