BESKÆFTIGELSESRÅDET. Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

BESKÆFTIGELSESRÅDET 2003 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse ISBN 87-7703-754-5 Print: Holbæk Eksprestrykkeri a-s Design: INSIDE OUT DESIGN Karen Balle Forside illustration: Karen Balle Udgivet august 2004 af: Beskæftigelsesrådet Holmens Kanal 20 DK - 1016 Copenhagen K Tel. (+45) 35 28 81 00

2003 Beskæftigelsessrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse BESKÆFTIGELSESRÅDET

Indhold Del 1 1. Forord 7 Del 2 2. Udviklingen på arbejdsmarkedet i 2003 11 2.1. Udviklingen i beskæftigelse og ledighed 11 2.2. Beskæftigelsesfrekvenser 17 2.3. Udviklingen i den arbejdsmarkedspolitiske indsats 18 2.4. Flaskehalssituationen 21 2.5. Forventninger til beskæftigelsen 22 2.6. Lønudviklingen 23 2.7. Fleksjob 24 Del 3 3. Status for AF s beskæftigelsesindsats i 2003 33 3.1. Resultater og resultatkrav for 2003 33 3.2. Beskæftigelsesrådets vurdering af resultaterne i 2003 34 Del 4 4. Status på kommunernes beskæftigelsesindsats i 2003 37 Del 5 5. Året der gik i Landsarbejdsrådet/Beskæftigelsesrådet 2003 41 5.1. Sammenlægningen af Landsarbejdsrådet og Det Sociale Råd 41 5.2. Temadrøftelser 41 5.2.1. Forsøg med samarbejde mellem AF og kommunerne 42 5.2.2. Inddragelse af andre aktører 48 3

Del 6 6. Landsarbejdsrådets Arbejdsudvalg / Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg 53 6.1. Landsarbejdsrådets Arbejdsudvalg 53 6.2. Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg 54 Bilag a. Oversigt over væsentlige justeringer i beskæftigelsespolitikken 57 b. Beskæftigelsesrådets opgaver og kompetencer 73 c. De regionale arbejdsmarkedsråd 75 d. Koordinationsudvalgene 77 e. Beskæftigelsesrådets medlemmer, tilforordnede og suppleanter 79 f. Medlemmer af Beskæftigelsesrådets Forretningsudvalg 85 g. Medlemmer af Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg 87 4

DEL 1 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

Forord Dette er den 10. arbejdsmarkedspolitiske redegørelse fra Landsarbejdsrådet, og jubilæumsåret blev på mange måder et forandringens år. Således er redegørelsen på samme tid den første redegørelse fra Beskæftigelsesrådet. Året har stået i reformens tegn. Flere i arbejde var en realitet fra 1. januar, og det betød helt nye og store - udfordringer for de beskæftigelsespolitiske aktører. For AF betød det, at det tidligere volumenkrav til aktiveringsindsatsen blev erstattet af et intensiveret kontaktforløb og et mere fleksibelt aktiveringskrav, og der kom større fokus på inddragelsen af andre aktører. Flere i arbejde betød også et skridt hen imod et enstrenget beskæftigelsessystem. Første skridt var en harmonisering af reglerne i de to systemer pr. 1. juli 2003, hvor 2. fase af Flere i arbejde gik i gang. Dette betød også en sammenlægning af Landsarbejdsrådet og Det Sociale Råd. Det nye råd blev døbt Beskæftigelsesrådet (BER) og skulle rådgive ministeren ift. indsatsen i både AF og kommunerne. Der har været mange emner til debat i Rådet i 2003, hvilket denne redegørelse også vil afspejle. Der er er dog nogle emner, der hyppigere har fundet deres vej til dagsordenerne end andre, og det har været inddragelsen af andre aktører og etableringen af fælles arbejdsmarkedscentre mellem AF og kommunerne. Hvor vi i 2002 så på andre landes erfaringer hermed, kan vi således i år bidrage med vores egne første spæde erfaringer. 7

Et andet emne, der har optaget Rådet en del i 2003, er muligheden for at følge op på beskæftigelsesindsatsen. Dette er er væsentlig forudsætning for, at Rådet kan leve op til sin rolle som rådgivende organ for ministeren. Rådet ser derfor frem til, at der sker en udvikling af IT-redskaber, der kan skabe grundlag for en ensartet viden om indsatsen i AF og kommunerne, som en forudsætning for succes i det kommende samarbejde og som fundamentet for den enstrengede beskæftigelsesindsats. Ninna Würtzen Formand for Beskæftigelsesrådet 8

Udviklingen på arbejdsmarkedet i 2003 Indledning 2003 har været præget af stigende ledighed og faldende beskæftigelse sammenlignet med situationen i 2002. Det danske arbejdsmarked er dog fortsat kendetegnet ved et meget højt beskæftigelsesniveau og et lavt ledighedsniveau sammenlignet med niveauet i midten af 1990 erne. Der er mangel på arbejdskraft i enkelte sektorer. 2.1 Udviklingen i beskæftigelse og ledighed Den faktiske beskæftigelse var stigende fra 1994 til 2001. Således steg den sæsonkorrigerede beskæftigelse med i alt 236.500 personer - eller knap 12 pct. i perioden fra 1. kvartal 1994 til 4. kvartal 2001. Herefter var beskæftigelsen stagnerende igennem 2002 med tendens til et svagt fald i slutningen af 2002. Tendensen med svagt faldende beskæftigelse fortsatte i 2003. Den sæsonkorrigerede beskæftigelse faldt således med i alt 47.200 personer eller 2,2 pct. fra 4. kvartal 2001 til 4. kvartal 2003, jf. figur 2.1. Sammenlignes antallet af beskæftigede i 1. kvartal 1994 med 4.kvartal 2003 har der for den sæsonkorrigerede beskæftigelse været en samlet stigning på i alt 189.600 personer. 11

Figur 2.1: Udviklingen i ATP-beskæftigelsen, 1. kvartal 1994-4. kvartal 2003. Kilde: Danmarks Statistik Finansministeriet forventer en fremgang i beskæftigelsen i Danmark i 2004 og 2005. Finansministeriet skønner således, at beskæftigelsen i den private sektor i 2004 vil stige svagt i forhold til 2003. I 2005 ventes beskæftigelsen i den private sektor at stige med yderligere 19.000 personer i forhold til 2004. Den offentlige sektors beskæftigelse ventes at stige med 3.000 personer i hhv. 2004 og 2005. Finansministeriet skønner, at arbejdsstyrken er blevet reduceret med 10.000 personer i 2003. Samtidig vurderer Finansministeriet, at arbejdsstyrken vil stige med knap 11.000 personer i 2004 og med ca. 3.000 personer i 2005. Endvidere forventer Finansministeriet et ledighedsniveau på 171.000 personer i 2004 og 152.000 personer i 2005. jf. økonomisk redegørelse, maj 2004. Landbrugs- og fiskerierhvervene samt energi- og vandforsyningsområdet har haft den relativt største tilbagegang i beskæftigelsen fra 1993 til 2003. Endvidere har industrisektoren oplevet et mindre fald i beskæftigelsen i denne periode. Virksomheder indenfor finansierings- og forretningsservice har haft den største vækst i beskæftigelsen, men også bygge- og anlægsområdet samt virksomheder inden- 12

for hotel- og restaurationsbranchen har haft stigning i beskæftigelsen i perioden, jf. figur 2.2. Figur 2.2: Den procentvise ændring i beskæftigelse fra 1993 til 2003, fordelt på erhvervsgrupper. Absolutte ændringer er angivet over eller under søjlerne Kilde: Danmarks Statistik De 50-66 årige har haft den største stigning i beskæftigelsen i perioden fra 1993 til 2002. Således er beskæftigelsen for de 50-66 årige steget med ca. 197.000 personer. For de 25-49 årige var stigningen i beskæftigelsen på ca. 24.200, mens de 16-24 årige har haft et fald i beskæftigelsen på ca. 69.000. Ledighed Fra 1996 til 2003 har ledigheden i procent af arbejdsstyrken været faldende. Således er ledighedsprocenten faldet fra 8,9 pct. i 1996 til 5,2 pct. i 2001, hvor den stagnerede igennem 2002. Herefter den steg til 6,1 pct. i 2003, jf. figur 2.3. 13

Figur 2.3: Udviklingen i ledighedsprocenten fra 1996 til 2003 Kilde: Danmarks Statistik Fra 4. kvartal 2002 til 4. kvartal 2003 er ledigheden steget med ca. 26.000 personer. Faldet i ledigheden fra 1995 til 2002 er fordelt næsten jævnt mellem de to køn, mens stigningen i ledigheden i 2003 har været størst for mænd jf. figur 2.4 Figur 2.4: Udviklingen i ledigheden, 1. kvartal 1995 4. kvartal 2003, fordelt på køn Kilde: Danmarks Statistik Ledigheden er relativt set faldet mest for de 16-24 årige fra 1996 til 2003. 14

Ledigheden for de 16-24 årige er således faldet med ca. 16.000 personer, svarende til et fald på ca. 54 pct. For de 25-49 årige er ledigheden faldet med ca. 50.000 personer, svarende til ca. 32 pct., mens ledigheden for 50-66 årige er faldet med ca. 8.000, svarende til 14 pct., i tilsvarende periode, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1: Udviklingen i ledigheden fra 1996 til 2003, fordelt på udvalgte aldersgrupper 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 pct. ændring 1996 til 2003 16-24 årige 30.378 22.510 18.044 15.690 12.654 11.829 11.853 14.010-53,9 25-49 årige 156.862 142.004 116.206 100.867 94.664 89.029 89.323 106.378-32,2 50-66 årige 58.379 55.646 48.471 41.632 43.172 44.218 43.557 50.220-14,0 Kilde: Danmarks Statistik Den samlede ledighedsprocent for hele landet er faldet fra 8,9 pct. i 1996 til 6,1 pct. i 2003. Som det ses af tabel 2.2 har ledigheden været svagt stigende i alle regioner i 2003 sammenlignet med 2002. Tabel 2.2: Ledigheden i procent af arbejdsstyrken fordelt på regioner fra 1996 til 2003 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Ændring i Ændring i %point %point 02-03 96-03 Storkøbenhavn 10,3 9,1 7,2 5,6 5,0 4,7 4,8 5,7 0,9-4,6 Frederiksborg Amt 6,9 6,0 4,8 4,0 3,7 3,5 3,6 4,5 0,9-2,4 Roskilde Amt 7,2 6,0 4,9 4,1 3,8 3,6 3,7 4,4 0,7-2,8 Vestsjællands Amt 9,3 8,4 6,8 5,8 5,6 5,3 5,2 6,5 1,3-2,8 Storstrøms Amt 10,6 9,7 8,3 7,4 6,6 6,5 6,2 6,7 0,5-3,9 Bornholms Amt 11,5 11,9 10,6 9,8 9,0 9,3 9,2 10,4 1,2-1,1 Fyns Amt 8,9 8,0 6,7 6,8 6,5 6,2 6,0 7,2 1,2-1,7 Sønderjyllands Amt 7,2 6,7 5,4 5,3 5,2 5,0 5,2 6,4 1,2-0,8 Ribe Amt 7,0 6,2 5,2 4,9 4,6 4,7 4,4 5,2 0,8-1,8 Vejle Amt 7,6 6,9 6,0 5,1 4,8 5,1 4,9 5,8 0,9-1,8 Ringkøbing Amt 6,4 5,8 4,8 4,2 4,1 4,1 4,1 4,8 0,7-1,6 Århus Amt 9,3 8,5 7,2 6,3 6,2 5,9 6,0 6,9 0,9-2,4 Viborg Amt 7,2 6,3 5,1 4,5 4,6 4,3 4,3 4,8 0,5-2,4 Nordjylland 10,7 9,4 8,1 7,2 7,2 7,1 6,7 7,9 1,2-2,8 Hele Landet 8,9 7,9 6,6 5,7 5,4 5,2 5,2 6,1 0,9-2,8 Kilde: Danmarks Statistik 15

Betragter man udviklingen fra 1996 til 2003 har alle regioner haft en faldende ledighed. Faldet i ledigheden har været størst i Storkøbenhavn og Storstrøm, hvilket også fremgår af figur 2.5. Figur 2.5: Ændring i ledighedsprocenten for perioderne 1996-2003 og 2002-2003, fordelt på regioner. Kilde: Danmarks Statistik Fordelt på forsikrede og ikke-forsikrede har ledighedsudviklingen haft den samme faldende tendens fra 1996 til 2002. Således faldt ledigheden for forsikrede med 86.000 personer fra 1996-2002, svarende til 41 pct. Ledigheden for ikkeforsikrede faldt med ca. 15.000 personer i periode 1996-2002, svarende til 42 pct. Den stagnerende tendens i ledighedsudviklingen i 2002 genfindes ligeledes ved fordeling på forsikrede og ikke forsikrede. Fra 2001 til 2002 er antallet af forsikrede ledige således faldet med ca. 600 personer, svarende til 0,5 pct. Samtidig steg antallet af ikke-forsikrede ledige med 213 personer, hvilket svarer til 1 pct. I 2003 genfindes stigningen i ledighedsudviklingen også for forsikrede og ikke- 16

forsikrede. Ledigheden er for forsikrede steget med 23.000 personer svarende til 18,7 pct. fra 2002 til 2003. Ledigheden for ikke-forsikrede er ligeledes steget fra 2002 til 2003 med ca. 2.800 personer, hvilket svarer til en stigning på 13 pct.. jf. figur 2.6. Figur 2.6: Udviklingen i ledigheden, 1996 2003, fordelt på forsikrede og ikke-forsikrede Kilde: Danmarks Statistik 2.2 Beskæftigelsesfrekvenser Beskæftigelsesfrekvensen for hele landet var i 2003 på 73,5 pct., jf. figur 2.7. Ser man på de enkelte regioner ligger seks regioner (Frederiksborg, Roskilde, Ribe, Vejle, Ringkøbing, Viborg) over landets samlede beskæftigelsesfrekvens. Blandt disse seks regioner har Roskilde den højeste beskæftigelsesfrekvens på 77,9 pct. svarende til 4,4 pct. point højere end landets samlede frekvens. De resterende regioner ligger alle under landsgennemsnittet, hvor Bornholm har den laveste beskæftigelsesfrekvens på 66,9 svarende til 6,6 pct. point under landsgennemsnittet. 17

Figur 2.7: Beskæftigelsesfrekvens fordelt på regioner, 2003 Kilde: Danmarks Statistik Anm: Beskæftigelsesfrekvensen er defineret som antal beskæftigede i arbejdsstyrken (16-66 årige) i procent af befolkningen (16-66 årige). 2.3 Udviklingen i den arbejdsmarkedspolitiske indsats AF s Aktiveringsindsats Antallet af aktiverede dagpengemodtagere ved den aktive arbejdsmarkedspolitik udgjorde i 2003 gennemsnitligt 34.800 personer (helårspersoner), hvilket i gennemsnitligt er 9.000 færre personer end i 2002, jf. figur 2.8 og tabel 2.3.. Figur 2.8: Aktiveringsomfang fordelt på aktivperiode og dagpengeperiode, januar 1997 december 2003, antal personer Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen 18

På trods af det store fald i aktiveringsomfanget er uddannelse fortsat det mest anvendte aktiveringsredskab, således var gennemsnitligt 19.400 personer løbende under uddannelse. De seneste fire år har uddannelsesindsatsen således udgjort omkring 60 pct. af den samlede aktiveringsindsats. Det næststørste aktiveringsområde er fortsat jobtræning, som i 2001 og 2002 udgør omkring 30 pct. af den samlede aktiveringsindsats. I 2003 er der en stigning til 37 pct. I 2001 og 2002 udgjorde offentlig jobtræning ca. 27 procent af den samlede aktiveringsindsats, og i 2003 stiger den offentlige jobtræning til ca. 30 procent. Den øvrige aktiveringsindsats består primært af jobtræning på private virksomheder (inkl. arbejdspraktik). Tabel 2.3. Aktiveringsomfanget i AF fordelt på redskaber, 1998 2003 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Uddannelse 29.217 35.773 30.090 26.363 24.746 19.438 Jobtræning12.783 13.440 13.729 14.599 14.164 12.969 -heraf offentlig 10.364 11.096 11.356 12.140 11.582 10.358 -heraf privat 2.420 2.345 2.374 2.459 2.585 2.610 Etableringsydelse 5.772 2.839 524 10 2 0 Puljejob 6.687 5.166 2.070 84 10 0 Individuel jobtræning 326 337 275 125 83 69 Bestand i anden aktivering 2.458 3.447 2.408 3.237 4.813 2.282 I alt 57.244 61.002 49.097 44.418 43.818 34.758 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Den kommunale indsats Antallet af kommunalt aktiverede med de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger udgjorde i 2002 gennemsnitligt ca. 39.500 personer (helårspersoner), hvilket er over 3.000 personer mere end i 2001, jf. tabel 2.4. 19

Tabel 2.4. Aktiveringsomfanget i kommunerne fordelt på redskaber, 1998 2002 1998 1999 2000 2001 2002 Jobtræning 3.665 3.524 3.539 3.486 3.600 Individuel jobtræning 14.683 15.943 15.964 15.404 15.208 Frivillige ulønnede aktiviteter 280 302 267 236 197 Igangsætning 1.081 428 59 0 0 Særlige uddannelsesforløb 6.166 5.581 5.216 4.222 4.201 Voksen- og efteruddannelse 140 143 157 119 115 Kursus i samfundsforståelse 0 0 180 348 324 Danskundervisning 0 0 1.427 3.239 3.990 Særskilt tilrettelagt danskundervisning 0 0 93 211 185 Særligt aktiverende forløb 4.468 5.433 6.932 7.812 8.865 Kortvarig vejled/intro (1998kv3-) 148 8.89 1.040 1.086 2.786 Forsøg 49 34 22 23 23 I alt 30.680 32.277 34.896 36.186 39.494 Kilde: Danmarks Statistik Ud fra Danmarks statistiks kvartalsstatistik tyder det på et fald i antallet af aktiverede under de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger for hele året 2003. Dog fortsætter udviklingen imod et øget antal aktiverede ved kortvarige vejledningsforløb og særligt aktiverende forløb. En udvikling, der i 2003 også gør sig gældende for særskilt tilrettelagt danskundervisning jf. Figur 2.9 Figur 2.9 Udviklingen i 2003 for de foranstaltninger, der stiger i antal i forhold til samme kvartal 2002, samt udviklingen for arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i alt Kilde: Danmarks Statistik 20

2.4. Flaskehalssituationen Ledigheden var som tidligere nævnt stigende i 2003. Ledigheden var for hele året på 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Yderligere var der i 2003 på flere områder en afmatning af arbejdsmarkedet, og især inden for industrien har der været tale om nedgang i beskæftigelsen. På trods af udviklingen på arbejdsmarkedet i 2003 har rådene kunnet konstatere, at der fortsat er flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsrådene har dog i deres løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet kunnet konstatere et fald i flaskehalsproblemerne på både det offentlige og private arbejdsmarked i 2003. Flaskehalse i den offentlige sektor På det offentlige arbejdsmarked var flaskehalsproblemerne i 2003 koncentreret om social- og sundhedssektoren. Der var især mangel på sygeplejersker og læger. Derudover var der flaskehalsproblemer for lægesekretærer, laboranter/bioanalytikere, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, jordemødre, socialrådgivere og socialformidlere m.fl. En række regioner pegede endvidere på problemer med at rekruttere arbejdskraft til undervisningssektoren. Efterspørgslen var primært rettet mod folkeskolelærere og undervisere på IT-området. Endelig var der i det sidste halvår af 2003 efterspørgsel på skatterevisorer i to regioner. Flaskehalse i den private sektor På det private arbejdsmarked var der aktuelle og forventede flaskehalsproblemer i fremstillingssektoren, bygge- og anlægssektoren samt servicesektoren. I den private sektor har der i 2003 især været tale om flaskehalsproblemer for industri- og maskinsnedkere med CNC, elektrikere samt bagere. Inden for jern- og metalindustrien havde ti regioner registreret flaskehalsproblemer i 2003. Den største efterspørgsel var her på hhv. svejsere, smede, kølemontører og maskinarbejdere med CNC. Inden for træ- og møbelindustrien meldte seks regioner om aktuelle flaskehalsproblemer i løbet af året. Her var er størst efterspørgsel på industri- og maskinsnedkere med CNC. I plast- og glasfi- 21

berindustrien var der hele året flaskehalsproblemer for plastmagere og plastoperatører i to regioner. I alt meldte fire regioner om flaskehalsproblemer i denne industri. Samlet havde elleve regioner aktuelle flaskehalsproblemer inden for fremstillingssektoren i 2003. Inden for bygge- og anlægssektoren meldte otte regioner om aktuelle flaskehalsproblemer i løbet af 2003. Den største mangel blev konstateret for glarmestre, hvor der var aktuelle flaskehalsproblemer i tre regioner hele året. Derudover var der flaskehalsproblemer for gulvlæggere, elektrikere, brolæggere, vvs montører, anlægs- og bygningsstruktører, murer og anlægsgartnere m.fl. Inden for servicesektoren meldte ni regioner i 2003 om aktuelle flaskehalsproblemer. Der var størst mangel på bagere, men også kokke, tjenere, slagtere og autolakerere m.fl. blev registreret som aktuelle flaskehalsproblemer. 2.5. Forventninger til beskæftigelsen Ifølge de regionale råd findes de mest positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i 2004 på det private område inden for serviceerhvervene, jf. figur 2.10. Dette gælder især forretningsservice samt engros- og detailhandel. Der er endvidere positive forventninger til udviklingen indenfor fremstillingserhvervene, især indenfor jern- og metalindustrien samt for bygge- og anlægsvirksomhed. Endvidere venter rådene en positiv beskæftigelsesudvikling indenfor det offentlige område. Dette gælder specielt indenfor sundhedsvæsen. Undtaget er dog offentlig administration, hvor der er en overvejende forventning om faldende beskæftigelse i 4. kvartal 2004. 22

Figur 2.10: De regionale arbejdsmarkedsråds forventninger til beskæftigelsesudviklingen i 1. kvartal 2005. 1 Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen 2.6. Lønudviklingen I 4. kvartal 2003 var den samlede årlige lønstigningstakt i den private sektor 3,6 pct. For fremstillingsvirksomheder var stigningen på 4,2 pct., mens den for bygge- og anlægsvirksomheder var 1,2 pct. For bygge- og anlægsvirksomhed har der været tale om en faldende lønstigningstakt fra 4. kvartal 2000, hvor stigningstakten var på 5,9 pct. til 4. kvartal 2002 (3,8 pct.), jf. figur 2.11. 1) Figuren viser et vægtet gennemsnit af rådene vurdering af udviklingen i beskæftigelsen i hvert enkelt branche. Eks.: For Sociale institutioner. er anført forventninger om 42 pct. større, 49 pct uændret og 9 pct. mindre. Det betyder, at råd, som repræsenterer 42 pct. af den samlede beskæftigelse, forventer uændret beskæftigelse, og råd, der repræsenterer 9 pct. af den samlede beskæftifgelse inden for dette område, forventer mindre beskæftigelse sammenlignet med samme kvartal 2003. Rådenes forventninger til udviklingen er afgivet i januar 2004. 23

Figur 2.11: Lønudvikling, 2. kvartal 1995-4. kvartal 2003 Kilde: DA lønstatistik 2.7. Fleksjob Den 1. januar 2003 trådte førtidspensionsreformen i kraft. Målet med reformen er at sikre, at alle, der har en arbejdsevne, der muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet, også reelt får mulighed for at bruge ressourcerne i et arbejde primært i et job på normale vilkår og ellers i støttet beskæftigelse fx et fleksjob. Med reformen blev vigtigheden af at prioritere en aktivrettet indsats frem for passiv forsørgelse understreget: Der skal fokuseres på borgerens ressourcer frem for begrænsninger, således at borgeren så vidt det er muligt hjælpes til en aktiv tilværelse på arbejdsmarkedet. Kun hvis det ikke er muligt at hjælpe personen til at blive fastholdt eller bringe personen tilbage på normale vilkår eller i støttet beskæftigelse, tilkendes der en førtidspension. Den aktivrettede indsats har således i alle henseender fået fortrinsret frem for den passive forsørgelse. 24

Udviklingen i antal personer i fleksjob I 1998, i det første år med reglerne om fleksjob, var der 2.770 personer i fleksjob. Siden er der sket en betydelig udvikling i antallet af personer, der er i fleksjob. Udviklingen i perioden fra 3. kvartal 2001-3 kvartal 2003 for personer i fleksjob er beskrevet i den følgende tabel. Deltagere i fleksjob. 3 kvartal 2002 3 kvartal 2003 2001 (3. kvt.) 2002 (3. kvt.) 2003 (3. kvt.) 13.606 20.189 25.411 Af tabellen ses, at der i 3. kvartal 2001 var 13.606 personer i fleksjob. I 3. kvartal 2003 var der 25.411 personer i fleksjob, svarende til en stigning på 87 pct. I gennem de senere år er der konstant sket en stigning i antallet af personer i fleksjob, som siden 2002 har kulmineret i en stigning hvert kvartal på mellem ca. 1.200 - ca. 1.400 personer. Udviklingen i antal nytilkendelser af førtidspension Fra midten til slutningen af 1990 erne faldt antallet af førtidspensionstilkendelser fra 23.683 i 1996 til 13.435 i 1999. Fra 1999 til 2002 har antallet af pensionstilkendelser været langsomt stigende til i alt 17.611 tilkendelser. Efter 3. kvartal 2003 er der foreløbigt blevet tilkendt 10.970 førtidspensioner, hvilket tyder på, at der vil være et lille fald i det samlede antal tilkendelser i 2003. 25

Figur 2.12 Årlige tilkendelser af fleksjob Kilde: Tal fra Den Sociale Ankestyrelses kvartalsstatistik Udviklingen i antal tilkendelser i årene 2001-2003 peger i forskellige retninger, og giver derfor et uklart billede af tilkendelsesniveauet efter førtidspensionsreformen pr. 1.1.2003. Stigningen i 2001-02 kan eksempelvis skyldes, at kommunerne har forsøgt at "gøre rent bord", inden det nye regelsæt trådte i kraft med reformen. Dertil kommer at den faldende tendens i 2003 kan skyldes overgangen mellem nye og gamle regler for førtidspension. Tilkendelser efter regler før 1.1.2003 udfases, samtidig med at tilkendelser efter regler efter 1.1.2003 tager til. Der er således tale om en overgangsperiode, og det vil formentlig først være muligt at sige noget om reformens effekt med årsstatistikken i 2005. Figur 2.13 Tilkendelser af fleksjob Kilde: Tal fra Den Sociale Ankestyrelses kvartalsstatistik 26

Udvikling i antal personer på ledighedsydelse Ledighedsydelse er en ydelse, der udbetales til personer, der er visiteret til fleksjob, i følgende situationer: 1. efter visitation til fleksjob 2. mellem fleksjob 3. midlertidig afbrydelse af fleksjob 4. ved ferie, og 5. ved sygdom og barsel Modtagere af ledighedsydelsen er således for hovedpartens vedkommende personer, som modtager denne ydelse, fordi de ikke har et fleksjob. Inden for de seneste år har antallet af personer, der modtager ledighedsydelse, været kraftigt stigende. Antallet af berørte personer, der modtager ledighedsydelse, er steget fra næsten 900 personer i januar 2001 til næsten 6.000 personer i september 2003, jfr. figur 2.14. Antallet af ledighedsydelsesmodtager er således i en periode på lidt under 2 år steget med over 500 pct. Figur 2.14: Udviklingen i ledighedsydelsesmodtagere. 2001-2003. Kilde: Tal fra Nyt fra Danmarks Statistik, div. kvartaler. Anm. Antallet af berørte ledighedsydelsesmodtagere falder fra december til januar. Årsagen til dette er at tallene stammer fra kommunernes økonomisystem, og kommunerne retter fejlkonterede beløb i december måned. 27

Som det fremgår nedenfor af figur 2.15, har udviklingen i antallet af berørte ledighedsydelsesmodtagere været jævnt stigende, når der ses bort fra sommermånederne, hvor stigningen er større som følge af udbetaling af ledighedsydelse på grund af ferie, jf. figur 1. Figur 2.15: Udvikling i ledighedsydelsesmodtagere uden ferie. 2001-2003 Kilde: Tal fra Nyt fra Danmarks Statistik, div. kvartaler. Anm. Antallet af berørte ledighedsydelsesmodtagere falder fra december til januar. Årsagen til dette er at tallene stammer fra kommunernes økonomisystem, og kommunerne retter fejlkonterede beløb i december måned. Stigningen er størst for personer, der får udbetalt ledighedsydelse efter visitation til fleksjob og mellem fleksjob. I 2001 steg antallet af berørte personer, der modtog ledighedsydelse efter visitation til fleksjob med 103 pct. fra 350 personer til 800. Fra januar 2002 til september 2003 steg antallet med 225 pct. fra 770 personer til 2.500. Antallet af berørte personer, der modtager ledighedsydelse mellem fleksjob, steg fra januar 2001 til december samme år med 100 pct. og fra januar 2002 til september 2003 med 440 pct. Denne udvikling kan hænge sammen med, at kommunerne i disse tilfælde fra 1. januar 2002 får refunderet udgiften til ledighedsydelse med 35 pct. fra staten, hvor kommunerne tidligere afholdt hele udgiften. 28

Stigningen kan også skyldes en ændring af reglerne om optjening af ret til ledighedsydelse mellem 2 fleksjob. Tidligere skulle personen havde været ansat i fleksjob i 12 sammenhængende måneder for at optjene ret til ledighedsydelse. Denne regel blev ændret i 2001, således at ret til ledighedsydelse optjenes, når pågældende har været ansat i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de sidste 18 måneder. Ledighedsudviklingen Antallet af personer, der modtager ledighedsydelse, viser bl.a. omfanget af ledigheden blandt personer, der er visiteret til fleksjob. En sammenligning af ledigheden for personer, der er visiteret til fleksjob, med den ordinære ledighed, viser, at de to typer af ledighed udvikler sig meget forskelligt. Hvor den ordinære ledighed svinger mellem 4 og godt 6 pct. fra 2001 og frem til 2003, stiger ledigheden blandt fleksjobbere nærmest eksplosivt, jr. figur 3. Figur 3: Ledighedsudviklingen for fleksjob og ordinær ledighed Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det er ikke på indeværende tidspunkt muligt at sige noget sikkert om årsagen til denne forskel. 29

I øvrigt har kontanthjælpsmodtagere, der visiteres til fleksjob, ikke ret til ledighedsydelse, men fortsætter på kontanthjælp, indtil de bliver ansat i et fleksjob. Disse personer registreres under antal kontanthjælpsmodtagere, hvorfor ledigheden blandt personer, der er visiteret til fleksjob, er større end det fremgår af ovenstående figurer. 30

Status for AF s beskæftigelsesinsats i 2003 3.1 Resultatkrav og resultater for 2003 Beskæftigelsesrådet udmelder hvert år en række centrale resultatkrav for Arbejdsformidlingens indsats. For 2003 har der været udmeldt 4 resultatkrav. I nedenstående skematiske oversigt er status for de centralt udmeldte mål og resultatkrav for arbejdsmarkedsindsatsen angivet. Mål 1. De regionale arbejdsmarkedsråd skal sikre at virksomhederne på kort og lang sigt får den arbejdskraft de har brug for. Resultatkrav 1: Arbejdsmarkedsrådet/AF skal forbedre effekten af virksomhedsbesøg i forhold til året før til minimum x pladser, samtidig med at samarbejdsgraden med virksomhederne som minimum fastholdes i forhold til året før. (Niveauet fastsættes regionalt.) 2: a) Der skal på alle områder med aktuelle eller forventede flaskehalsproblemer tages initiativer, som kan bidrage til at fremme udbuddet af den efterspurgte arbejdskraft på kort sigt eller med den nødvendige planlægningshorisont. Der kan enten tages selvstændige arbejdsmarkedsinitiativer eller tages initiativer, som bygger på et udbygget samspil med de ansvarlige myndigheder og parter på uddannelsesområderne. b) Udbuddet af arbejdskraft på flaskehalsområder efter indgåelse af jobplan og voksenlærlingeforløb skal være x procentpoint højere end før indgåelse af jobplan og voksenlærlingeforløb (Niveauet fastlægges regionalt) Målopfyldelse På landsplan har AF opnået 2,5 pladser pr. besøgt virksomhed set i forhold til et måltal på 2,7 pladser. Regionerne har opnået en samarbejdsgrad på 37,7 % set i forhold til et måltal på 38,6 %. Resultatkravet er således ikke opfyldt på landsplan. 8 regioner opfylder kravet vedrørende effekten af virksomhedsbesøgene, mens 4 regioner opfylder kravet om at samarbejdsgraden som minimum skal fastholdes i forhold til 2002. a) Alle regioner har iværksat et bredt felt af initiativer til at imødegå flaskehalse. AF vurderer generelt, at der har været en positiv effekt af indsatsen på de områder, hvor AF via arbejdsmarkedspolitiske initiativer har mulighed for at imødegå flaskehalse. Denne del af resultatkravet er opfyldt på landsplan. b) På landsplan har AF opnået en forøgelse af udbuddet af arbejdskraft på 8,3 procentpoint. Måltallet er 9,5 pct. Denne del af resultatkravet er således ikke opfyldt på landsplan. 7 regioner opfylder resultatkravet. 33

Mål 2. De regionale arbejdsmarkedsråd skal medvirke til at forebygge og afhjælpe langtidsledighed Resultatkrav Målopfyldelse 3: a) Andelen af ledige 25-59 årige, der efter 12 måneders sammenlagt ledighed overgår til ordinær beskæftigelse eller uddannelse, skal minimum udgøre x procent efter 6 måneder og y procent efter 18 måneder. b) Andelen af ledige under 25 år og ledige 60-64 årige, der efter 6 måneders sammenlagt ledighed overgår til ordinær beskæftigelse eller uddannelse, skal minimum udgøre x pct. efter 6 måneder og y pct. efter 18 måneder. (Niveauet fastsættes regionalt). 4: Højst x pct. af de ledige i bruttogruppen (ledige der potentielt kan miste dagpengeretten i 2003) må miste dagpengeretten i 2003 (Niveauet fastlægges regionalt) a) På landsplan er resultatet efter 6 måneder på 36,8 pct. og efter 18 må-neder på 45,1 pct. Måltallene er hhv. 31,0 pct. og 44,6 pct.resultatkravet er således opfyldt på landsplan. 10 regioner opfylder hele kravet. b) På landsplan er resultatet efter 6 måneder på 38,6 og efter 18 måneder på 43,2 pct. Måltallene er hhv. 32,2 og 43,0 pct. Resultatkravet er således opfyldt på landsplan. 7 regioner opfylder hele kravet. På landsplan har 6,0 pct. af bruttogruppen mistet dagpengeretten. Måltallet var højst 9,4 pct. Resultatkravet er således opfyldt på landsplan. 12 regioner opfylder kravet 3.2 Beskæftigelsesrådets vurdering af resultaterne i 2003 BER konstatere, at regionerne samlet set ved årets udgang opfylder 2 ud af fire centrale resultatkrav 1. Den generelle vurdering er, at dette ikke er tilfredsstillende. Regionerne opfylder resultatkrav 3 om effekten af beskæftigelsesindsatsen og resultatkrav 4 om udfald af dagpengesystemet. Det er positivt at regionerne har formået at reducere udfaldet fra dagpengesystemet. Resultatkrav 1 om effekten virksomhedskontakten er ud fra den anvendte opgørelsesmetode - ikke opfyldt (se fodnote). Resultatkrav 2 om flaskehalsindsatsen er kun delvist opfyldt. Rådet finder det positivt, at der er stor opmærksomhed på bekæmpelse af flaskehalse i regionerne. Desværre har initiativerne ikke medført en tilstrækkelig stor stigning i udbuddet af arbejdskraft på flaskehalsområderne ift. regionernes måltal. BER kan konstatere, at der for nogle resultatkrav er relativt store regionale forskelle i måltallene. BER er klar over, at der kan være relevante arbejdsmarkedspolitiske grunde til de regionale udsving, men forskellene kan også skyldes forskelligt ambitionsniveau. 1) Det skal dog bemærkes, at det ikke har været muligt at fortage en præcis opgørelse af resultatkrav 1. 34

Status på kommunernes beskæftigelsesindsats i 2003 Der findes desværre ikke data for kommunernes beskæftigelsesindsats i 2003. Det er derfor ikke muligt for Rådet at følge op på indsatsen. Beskæftigelsesrådet ser frem til, at der bliver udviklet et opfølgningssystem i forhold til kommunerne, så der fremover kan ske en vurdering af indsatsen. 37

Året der gik i Landsarbejdsrådet/ Beskæftigelsesrådet 2003 5.1. Sammenlægning af Landsarbejdsrådet og Det Sociale Råd og nedsættelsen af Beskæftigelsesrådet Som et led i Flere i arbejde og visionen om et enstrenget beskæftigelsessystem skete der pr. 1. juli 2003 en sammenlægning af Landsarbejdsrådet og Det Sociale Råd. Det nye råd fik navnet Beskæftigelsesrådet og skulle omfatte indsatsen i både Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne. Det nye Beskæftigelsesråd holdt sit konstituerende møde den 17. september 2003. Beskæftigelsesrådet besluttede at indstille Stiftsamtmand Ninna Würtzen til formand. Beskæftigelsesministeren tiltrådte denne indstilling. Landsarbejdsrådet afholdt 4 møder i 2003, og Beskæftigelsesrådet afholdt ligeledes 4 møder. 5.2. Temadrøftelser Landsarbejdsrådet/Beskæftigelsesrådet drøftede en række aktuelle temaer i 2003. De to emner, der optog Rådet mest var: Forsøg med samarbejde mellem AF og kommunerne Inddragelse af andre aktører 41

5.2.1. Forsøg med samarbejde mellem AF og kommunerne I aftalen om Flere i Arbejde er der afsat 30 mio. kr. under AF s ramme til at igangsætte samarbejdsaktiviteter mellem AF, kommunerne og andre aktører for at styrke sammentænkningen af det sociale- og arbejdsmarkedspolitiske system. Som opfølgning herpå blev der afsat 30 mio. kr. på finansloven for 2003 til etablering af samarbejdsforsøg - i form af arbejdsmarkedscentre - mellem kommuner og AF. På LAR-mødet i marts 2003 blev Beskæftigelsesministeriets forslag til krav og kriterier for etablering af samarbejdsforsøg samt et fælles brev fra LAR og ministeren forelagt for LAR. Den generelle tilbagemelding fra LAR var støtte til formålet om end man fra lønmodtagersiden tog afstand fra et krav om fælles huse. LAR /BER har siden været involveret løbende i processen ift. udmøntningen af de 30 mio. kr. Nedenfor gives en status herfor. Ministeren udsendte den 25. april 2003 krav og kriterier for etablering af samarbejdsforsøg. I den forbindelse inviterede man alle kommuner, regionale arbejdsmarkedsråd og koordinationsudvalg til at etablere forsøg med arbejdsmarkedscentre. Der blev opstillet følgende krav til forsøgene: Forsøgene skal omfatte målgrupper på tværs af arbejdsformidlingen og kommunerne. Forsøgene skal indeholde et samarbejde om indsatsområderne: visitation, kontaktforløb/brug af digitale redskaber, virksomhedskontakt/-service og fælles resultatopfølgning. Forsøgene skal organiseres i et fælles hus med medarbejdere fra både kommune og arbejdsformidlingen, hvor der sker en meget tæt koordinering og samarbejde omkring opgaveløsningen. Forsøgene skal bidrage og medvirke til løbende opsamling af viden om 42

samarbejdet, hvilken indsats, der virker bedst, hvordan indsatsen tilrettelægges, og evt. barrierer. Forsøgene kan oprettes mellem arbejdsformidlingen og en stor eller mellemstor kommune eller mellem arbejdsformidlingen og flere mindre kommuner. Forsøgene skal som udgangspunkt dække et område med et befolkningsgrundlag på over 30.000 personer. Udover kravene til samarbejdsforsøgene fremgik det, at forsøgene ville blive vurderet i f.h.t.: Hvorvidt forsøgene indeholder et samarbejde om brugen af "andre aktører". Hvilke og hvor mange målgrupper der samarbejdes om i forsøgene. Hvorvidt forsøgene afprøver forskellige samarbejdsmodeller. Der vil blive lagt vægt på, at der både afprøves samarbejde mellem arbejdsformidlingen og en kommune og samarbejde mellem arbejdsformidlingen og flere kommuner. Endelig var det et krav til alle forsøg, at der skulle foreligge en fælles aftale mellem kommunen/kommunerne og det regionale arbejdsmarkedsråd om mål, indhold og eventuel følgegruppe for forsøget. Den 1. juni 2003 var der frist for at tilkendegive sin interesse for at igangsætte forsøg med arbejdsmarkedscentre. Det viste sig, at der var en meget stor interesse for at etablere samarbejdsforsøg. Ved fristens udløb var der modtaget i alt 48 interessetilkendegivelser/ansøgninger omfattende samtlige 14 AF-regioner og 135 kommuner. Efter fristens udløb blev interessetilkendegivelserne/ansøgningerne vurderet ift. de opstillede krav. Der blev givet skriftlige tilbagemeldinger til alle 48 tilkendegivelser med uddybende spørgsmål og krav til det enkelte forsøg. For at kvalificere ansøgningerne yderligere, blev der afholdt forhandlinger med de fleste af ansøgerne. 43

Den 1. september 2003 var der endelig ansøgningsfrist. Og ved ansøgningsfristens udløb var der 23 ansøgninger om etablering af arbejdsmarkedscentre. De 23 ansøgninger omfatter 43 kommuner og 13 AF-regioner. Ansøgningerne blev vurderet i forhold til de krav der er opstillet. Og parallelt med ansøgningsprocessen forhandlede Arbejdsmarkedsstyrelsen med de kommuner og AF-regioner, hvor man var længst med at formulere forsøg. Det var Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering, at der kunne indgås aftale med 8 forsøg for midlerne for 2003. Det har dog vist sig, at de lokale/regionale praktiske og administrative processer forud for indgåelse af aftaler om forsøg har været tidskrævende. Det har derfor af tidsmæssige årsager ikke været muligt at få forhandlet alle 8 forsøg på plads i 2003. Ved årets udgang var der indgået aftale om etablering af 6 arbejdsmarkedscentre (Greve, Ringkøbing, Århus, Kalundborg, Esbjerg og Odense). Der forhandles fortsat med en række ansøgere og det forventes at der kan etableres 8 forsøg for midlerne afsat i 2003. Fælles for de 6 forsøg der blev etableret i 2003 er: At der er etableret en fælles indgang for alle målgrupper fra de to systemer. D.v.s., at alle kommunale og AF målgrupper ved ledighed eller ansøgning om kontakthjælp henvender sig i Arbejdsmarkedscentret og bliver visiteret ud fra en fælles visitationsmodel. At der er taget de første skridt ift. at etablere en fælles bestillerfunktion på tværs af AF og kommunerne, dvs. at AF og kommunen i fællesskab afdækker behovet for og køber aktivering og andre aktører til at løse dele af indsatsen. At der ift. udførerfunktionen skal ske en stadig større inddragelse af andre aktører, dvs. at andre aktører i stigende omfang varetager specialiserede opgaver mht. aktivering og kontaktforløb. At der er taget initiativ til at få etableret fælles opgaveløsning ift. den del af kontaktforløbet og virksomhedskontakten der fortsat varetages af AF og kommunerne. 44

Forsøgene indeholder samarbejde om forskellige målgrupper, herunder bl.a. arbejdsmarkedsparate ledige (bredere målgrupper end i dag som følge af den fælles visitation), sygedagpengemodtagere, revalidender og kontanthjælpsmålgrupperne 4 og 5 (helbredsmæssige, misbrugs-, sociale og andre problemer). Samarbejdet om målgrupperne sker i forskellige kombinationer i de 6 forsøg. Alle forsøgene indeholder samarbejde om indsatsområderne visitation, kontaktforløb, aktivering, brug af andre aktører og virksomhedskontakt. Der er forskellige modeller for samarbejdet om indsatsområderne i de 6 forsøg. Der er etableret politiske styregrupper/følgegrupper for samtlige forsøg. De politiske styregrupper består typisk af kommunalpolitikere og repræsentanter fra RAR og fra koordinationsudvalgene. Allerede i maj måned 2003 blev det første arbejdsmarkedscenter åbnet i Greve. Og de første foreløbige erfaringer fra Greve er positive. Både medarbejdere og chefer vurderer, at det er en god idé at sammentænke indsatsen i de to systemer. Og alle involverede parter nyder godt af, at AF og Greve Kommune har samlet indsatsen i et fælles arbejdsmarkedscenter. Evaluering af samarbejdsforsøgene Formålet med forsøgene er at indsamle viden og erfaringer med samarbejde mellem de to systemer, samt at bidrage til opbygningen af et nyt system, med fokus på effekter og resultater. Til at opsamle viden fra forsøgene blev der den 8. december 2003 indgået kontrakt med Deloitte & Touche vedr. procesevaluering af arbejdsmarkedscentrene. Evalueringskonceptet består af en række centralt fastsatte succeskriterier samt lokale mål og resultatkrav. 45

Centralt fastsatte succeskriterier: De centralt fastsatte succeskriterier tager udgangspunkt i "Flere i arbejde" samt i det rammenotat ministeren udsendte til kommunerne og AF-regionerne den 25. april 2003. De centralt fastsatte succeskriterier fordeler sig inden for følgende 6 overordnede områder: 1. Inddragelse af analyser af den beskæftigelsespolitiske situation i forsøgsområdet i forbindelse med prioriteringen af indsatsen. 2. Målgrupper i forsøget herunder inddragelse af svagt stillede ledige i forsøget 3. Fælles indsatsområder i forsøget a. Fælles visitation b. Fælles kontaktforløb c. Fælles aktiveringsindsats d. Fælles brug af andre aktører e. Fælles virksomhedskontakt 4. Organisering og teamstruktur tværgående samarbejde mellem de to systemer hvor der i organiseringen tages udgangspunkt i den enkelte lediges afstand til arbejdsmarkedet i stedet for forsørgelsesgrundlag. 5. Lokal opbakning til forsøget medarbejdernes, ledelsens og de lokale arbejdsmarkedspolitiske aktørers opbakning til forsøget 6. Kompetenceudvikling i forsøget afdækning af kompetenceudviklingsbehov og igangsættelse af kompetenceudviklingstiltag Under hver af de ovennævnt områder er der udarbejdet et antal succeskriterier. Lokale mål og resultatkrav: Der blev i forhandlingerne mellem ansøgerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen lagt vægt på, at forsøget selv formulerer mål og resultatkravene for indsatsen. Og at der var direkte systematisk sammenhæng til de vigtigste arbejdsmarkedspolitiske udfordringer i forsøgsområdet, forsøgets målgruppe og virksomhedernes behov. 46

Forsøgenes mål og resultatkrav variere derfor Denne strategi blev valgt, fordi det vil være vanskeligt fra centralt hold at opstille mål og resultatkrav, der i tilstrækkelig omfang afspejler de forskellige forsøg og de forskellige beskæftigelsespolitiske udfordringer på tværs af forsøgene. Det var endvidere vurderingen, at fastlæggelse af de beskæftigelsespolitiske mål og resultatkrav var helt afgørende for den lokale/regionale enighed om og opbakning til forsøget. Afrapportering Deloitte & Touche skal afrapportere til Arbejdsmarkedsstyrelsen fire gange i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2005. Udgangspunktet for afrapporteringerne vil dels være de selvevalueringer projekterne gennemfører i projektperioden, dels de interviews og samtaler evaluator har med projekterne på baggrund af selvevalueringerne. Da man i BER har lagt meget vægt på, at der skal ske en evaluering og erfaringsopsamling i forhold til de igangsatte samarbejdsforsøg, vil BERs arbejdsgruppe løbende blive præsenteret for de samlede afrapporteringer fra evaluator. Efterfølgende vil afrapporteringerne blive drøftet i BER. Yderligere samarbejdsinitiativer Den store interesse for etablering af samarbejdsforsøg har resulteret i, at der er afsat yderligere 30 mio. kr. til etablering af forsøg med samarbejde mellem kommuner og AF på finansloven for 2004. Dele af de 30 mio. kr. vil blive anvendt til yderligere at understøtte og fremme den proces, der allerede er igangsat i kommunerne og AF omkring et tættere samarbejde. Således at der oprettes en række gode eksempler rundt om i landet, der kan fungere som dynamoer for en fortsat udvikling af samarbejdet. De ansøgninger der allerede foreligger har en høj kvalitet. Og der vil, med udgangspunkt i disse ansøgninger blive igangsat yderligere forsøg i 2004, der 47

lever op til ministerens krav i udmelding af 25. april 2003. Det forventes, at der i alt vil blive igangsat 12 forsøg for midler fra 2003 og 2004. 5.2.2. Inddragelse af andre aktører Flere i arbejde betød en øget inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Flere temaer om andre aktører var på Landsarbejdsrådets/Beskæftigelsesrådets dagsorden i løbet af 2003. I foråret drøftede Landsarbejdsrådet strategi og status vedrørende inddragelse af andre aktører. Arbejdsmarkedsstyrelsen fremlagde en strategi og præsenterede de første aktiviteter. Aftalen om "Flere i arbejde" indebærer, at andre aktører i langt højere grad skal inddrages i hele beskæftigelsesindsatsen. Sigtet er at nyttiggøre andre aktørers viden om bestemte delarbejdsmarkeder og særlige grupper af ledige og derved sikre et kvalitetsløft i beskæftigelsesindsatsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen iværksatte en række aktiviteter med henblik på at skabe volumen i indsatsen varetaget af andre aktører og derigennem understøtte indfrielsen af ovenstående målsætning. En af disse aktiviteter var at inddrage andre aktører gennem landsdækkende udbud af beskæftigelsesindsatsen. Første konkrete udbud var rettet mod ledige med en lang videregående uddannelse, men også mod enkelte grupper af ledige med en mellemlang videregående uddannelse. Ønsket var at fremme det tværregionale og landsdækkende perspektiv. At det landsdækkende udbud i 2003 blev for ledige med længerevarende eller mellemlange uddannelser, skulle ses i det lys, at ledigheden for akademikere var stærkt stigende, akademikerne ofte bosat omkring universitetsbyerne, mens arbejdsmarkedet er landsdækkende. 48

Landsarbejdsrådet var positive over for valget af ledige med længerevarende el. mellemlange uddannelser som målgruppe for det landsdækkende udbud. Strategien for inddragelse af andre aktører indbefattede desuden initiativet til at etablere en fælles platform for udbudsforretninger, standardskabeloner for udbud og vejledninger, en web-baseret løsning til udveksling af oplysninger mellem AF og anden aktør. I begyndelsen af sommeren var det landsdækkende udbud af beskæftigelsesindsatsen igen på dagsordenen. Det akademiske arbejdsmarked blev drøftet generelt set i forhold til styrelsens konkrete bud på en løsning med det landsdækkende udbud for akademikere. Styrelsen fremlagde et udbygget notat med beskrivelse af de målgrupper, som tænktes omfattet af udbuddet. Landsarbejdsrådet var tilfredse med metodefriheden og vægten på længerevarende forløb, som var to af hovedprincipperne i det landsdækkende udbud. Udbuddet blev beskrevet som fornuftigt, men det var vigtigt for parterne, at den regionale handlefrihed ikke blev sat over styr. I slutningen af året blev status på inddragelsen af andre aktører, herunder hvad der var lagt i udbud, præsenteret for og drøftet af det nye Beskæftigelsesråd. Status var baseret på en høring i de 14 AF-regioner og indeholdte oplysninger om, hvor mange og hvilke typer aktører, der indgik i beskæftigelsesindsatsen, hvilke udvælgelses- og tildelingskriterier regionerne havde anvendt samt hvilke kriterier der indgik i den resultatafhængige betaling. Der var en tydelig interesse for at få flere oplysninger om inddragelsen af andre aktører, herunder oplysninger om målgrupper og aktiviteter. AMS ville undersøge, hvilke oplysninger der var tilgængelige om målgrupper og aktiviteter. Samtidig ville styrelsen vende tilbage med oplysninger om de økonomiske aspekter. 49

Der var et klart ønske om en ekstern evaluering af indsatsen, og at Beskæftigelsesrådet bliver involveret i evalueringen. AMS kunne desuden fortælle, at den elektroniske udbudsvejledning som styrelsen havde briefet Beskæftigelsesrådet om i begyndelsen af året, nu var færdig og lå på www.ams.dk. Vejledningen var udarbejdet i samarbejde med Kommunernes Landsforening, så også kommunerne kunne anvende redskabet. Derfor blev udbudsvejledningen i lighed placeret på www.udbudsportalen.dk som er den samlede platform for offentlig-privat samspil drevet i regi af Kommunernes Landsforening. Status og fremtiden Udbudsvejledningen er nu på vej til at blive indarbejdet på en elektronisk markedsplads for andre aktører. Markedspladsen forventes færdig sommeren 2004. I slutningen af 2003 blev der udviklet IT-faciliteter i Arbejdsmarkedsportalen, så både AF og anden aktør kunne udveksle informationer elektronisk. Faciliteterne implementeres i begyndelsen af 2004 i alle regioner og hos anden aktør. Styrelsen har nu taget initiativ til at tværgående og central evaluering af inddragelsen af andre aktører. Evalueringen bliver overvejende en procesevaluering og skal udarbejdes af PLS i løbet af 2004. Beskæftigelsesrådet inddrages undervejs i processen. Parallelt udarbejder Styrelsen fortsat løbende status i regionerne, for at samle op på tværgående temaer fælles for regionerne. Første status i 2004 har vægt på klagesager vedrørende anden aktør. Styrelsen er i gang med at udvikle et centralt opfølgningssystem, der bl.a. indeholder nøgletal for aktiviteter og økonomi ift. andre aktører. Derudover indeholder det også de to ovennævnte elementer vedr. procesevalueringer og løbende status for inddragelsen af andre aktører, herunder klagesager. 50

Landsarbejdsrådets Arbejdsudvalg/ Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg Redegørelsen indeholder dels en redegørelse for opgaver i 2003 i Landsarbejdsrådets Arbejdsudvalg, dels i Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalgets opgaver for 2003. 6.1. Landsarbejdsrådets Arbejdsudvalg Landsarbejdsrådets Arbejdsudvalg vedr. arbejdsløsheds-for-sikring (LAR-AU) fungerede indtil vedtagelsen af L 190 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Loven trådte i kraft den 1. juli 2003. Arbejdsudvalgets arbejdsopgaver har i 2003 været påvirket af lovgivningsarbejdet, herunder ændring af reglerne som følge af udmøntningen af 2. fase af "Flere i arbejde". Arbejdsudvalget har holdt 4 møder i 2003. Arbejdsudvalget har på sine møder løbende behandlet spørgsmål vedr. arbejdsløshedsforsikringen. Arbejdsudvalget har i forbindelse med FIA II mv., bl.a. behandlet følgende regeludkast: Beskæftigelseskrav og dagpengeperiode, aktiveringsydelse, fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv., rådighed, selvforskyldt ledighed, en a-kasses pligt til at vejlede mv., fleksibel efterløn, arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999), om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen samt optjening af præmie. Arbejdsudvalget har behandlet skriftlige høringer om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser, oplysninger om udbetalinger i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fra kommunerne til a-kasserne, standardvedtægt for 53

anerkendte a-kasser, vejledning om ændring af vejledning til bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser og vejledning om ændring af vejledning til standardvedtægt for anerkendte a-kasser. Der har været en løbende orientering af udvalget på møderne om forløbet og status med efterlønsbidragsregistrering. Organisationerne har været hørt om regelsættet vedr. beskæftigelseskrav og dagpengeperiode. 6.2. Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg. Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg (Ydelsesudvalget) der stort set svarer til det tidligere Landsarbejdsrådets Arbejdsudvalg - (LAR-AU) er et fast udvalg under Beskæftigelsesrådet, jf. 5, stk. 3 i Beskæftigelsesrådets forretningsorden. Udvalgets opgave er at beskæftige sig med ydelser relateret til lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Forretningsordenen for Ydelsesudvalget trådte i kraft den 17. september 2003. Ydelsesudvalgets sammensætning fremgår af bilag 1. Ydelsesudvalget har behandlet en række spørgsmål i relation til bl.a. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv., lov om arbejdsmiljø og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og forslag til lov om ændring af lov om børnepasningsorlov. Ydelsesudvalget har i 2003 holdt ét møde. 54

Bilag Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse

BILAG A Oversigt over væsentlige justeringer i beskæftigelsespolitikken siden 1995 Tidspunkt Ændring af arbejdsmarkedspolitikken 1. april 1995 Rådighedsregler: Justeringer på rådighedsområdet, herunder: Bedre opfølgning af (negative) formidlinger. Efter 12 måneders ledighed udvides forpligtigelsen til at tage formidlet arbejde til "rimeligt arbejde". 2 afslag på rimelige tilbud om job inden for 12 måneder medfører tab af dagpengeret (tidligere 6 måneder). Begrænsninger i muligheden for gyldigt afslag på tilbud job. Aktivydelserne: Ret til individuel handlingsplan efter 6 måneders ledighed (tidligere efter 3 måneder) Tungere vægtning af arbejdsmarkedets behov i individuel handlingsplan. Ret og pligt til fuldtidsaktivering i delperiode 2 (indfases gradvist). Ny mulighed for befordringsgodtgørelse ved individuel job træning. Ledige, som i delperiode 2 ikke er aktiveret, får individuelle dagpenge (tidligere maksimale dagpenge). Fjernelse af mulighed for at tjene et mindre beløb ved siden af dagpengene i delperiode 2; samtidig øget fleksibilitet i delperiode 1 for indtjening. 57

Orlovsordningerne: Børnepasningsorlov og uddannelsesorlov gøres permanente, medens sabbatorlov videreføres som forsøg frem til 1999. Sabbatorlov gives kun til forløb på mindst 13 uger, og der indføres krav til afløser om 1 års forudgående ledighed. Ret til børnepasningsorlov begrænses til 26 uger for forældre til børn under 1 år og 13 uger til forældre til børn over 1 år. Ydelse for børnepasningsorlov og sabbatorlov sænkes til 70 procent af højeste dagpenge (før 80 procent). Ydelse for uddannelsesorlov fastholdes på 100 procent af dagpenge (planlagt sænket til 80 procent pr. 1.4.95). 1. januar 1996 Puljejob: Forsikrede ledige, som har været ledige i mere end to år, kan ansættes i offentlige puljejob med henblik på at løse vigtige samfundsmæssige opgaver. Ansættelsen kan vare i op til 3 år. Oprettelsen skal føre til merbeskæftigelse og være drøftet med lokale faglige repræsentanter. Ansættelsesvilkårene skal være overenskomstmæssige, men indkomsten til den ansatte er maksimeret til dagpengeniveauet; tilpasningen sker over den ugentlige arbejdstid, som typisk vil ligge på 33-34 timer. Overgangsydelsen: Tilgangen til overgangsydelsen for de 50-59 årige standses. Ledige, der fylder 50 år i 1996, kan dog gå på overgangsydelse i 1996, hvis de opfylder betingelserne herfor. De 50-59 årige vil herefter være omfattet af den almindelige indsats over for de ledige. 58

Dagpengesystemet: Indførelse af mindstesats for ledige på 82 procent af højeste dagpengesats; mindstesatsen ydes efter tre års medlemskab af en a-kasse og forudgående fuldtidsbeskæftigelse. Afskaffelse af ret til handlingsplan efter 6 måneders ledighed. Orlovsordningerne: Sidestilling af lediges og beskæftigedes adgang til uddannelsesorlov, således at begge grupper har mulighed for 1 års uddannelsesorlov inden for fem år. Ledige kan nu højst få fire ugers orlov i de første 6 måneder af ledighedsperioden. Uddannelsesorlov til ledige medregnes i dagpengeperioden. Udvidelse af kontrollen med uddannelsesaktiviteten under en uddannelsesorlov. Lediges ret til børnepasningsorlov sidestilles med rettighederne for beskæftigede. Orlov ud over den retmæssige op til 52 uger skal aftales med AF. Lønmodtagere, som afskediges under orlov, får mulighed for at vende tilbage til jobbet i opsigelsesperioden. 1. april 1996 (indkøres til 31.marts 1997) Ungeindsatsen: Unge dagpengemodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse får efter 6 måneders ledighed inden for 9 måneder ret og pligt til uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Unge med mindst 2 års erhvervserfaring inden for 3 år kan vælge mellem uddannelse eller offentlig jobtræning. På de ordinære ungdomsuddannelser ydes SU/elevløn; på 59

de særligt tilrettelagte forløb modsvarer ydelsen 50 procent til dagpengene. 1. juli 1996 AMU: Deltagerbetaling indføres på AMU. Aktiveringsindsatsen: Fremrykning af ret og pligt til tilbud til efter 2 års ledighed (tidligere 4 år). Hermed er etableret et system med en toårig dagpengeperiode (tidligere delperiode 1) og en tre-årig aktivperiode (tidligere delperiode 2). Fremrykning sker gradvis fra 1. april 1996 til 31. december 1998. Ændring af minimumsrettens ret- og pligtprincip til et tilbud om aktivering i 12 måneder for de personer, som efter 2 års ledighed selv henvender sig til AF. 1. januar 1997 Dagpengesystemet: Beskæftigelseskravet ved førstegangsoptjening og genoptjening af dagpengeretten i dagpenge- og aktivperioden forhøjes til 52 ugers arbejde inden for de seneste 3 år (tidligere 26 ugers arbejde). Aktivering og puljejob: Offentlige arbejdsgivere, som fastansætter en person fra puljejob eller offentlig jobtræning, får en præmie på 25.000 kr. 60

AMU: Frit optag (decentral styring af optag) og taxameterstyring på AMU. AMU s målgruppe får en nedre aldersgrænse på 20 år. 1. april 1997 Orlovsordningerne: Ydelsen på børnepasningsorlov og sabbatorlov nedsættes til 60 procent af maksimale dagpenge. Juni 1997 AMU: Merkonomer, teknonomer og datanomer får adgang til AMU. 1. januar 1998 Dagpengesystemet: Grænsen for pligten til at tage "rimeligt" anvist arbejde fremrykkes til efter 6 måneders ledighed (før 12 måneder). Aktiveringsordningerne: Afskaffelse af etableringsydelse (og igangsætningsydelse). Orlovsordningerne: Stramning af reglerne for lediges brug af uddannelsesorlov (generelt krav om AF-godkendelse ved uddannelsesorlov af mere end 4 ugers varighed). AMU: Afskaffelse af deltagerbetaling på AMU. 61

Juni 1997 Dagpengesystemet: Den maksimale periode, hvor man kan modtage dagpenge/aktiveringsydelse, nedsættes fra 5 til 4 år. Ledige skal tilmeldes AF fra første ledighedsdag, og grundregistreringen fremrykkes. De første 6 uger af en sygdomsperiode vil fremover ikke forlænge perioden med ret til dagpenge. Sygdom udskyder fremover ikke tidspunktet for deltagelse i aktivering. Justeringer på rådighedsområdet: Rådighedsreglerne justeres, således at den enkelte ledige fremover skal stå til rådighed for rimeligt arbejde efter 3 måneder. Skærpet rådighedsvurdering, hvis en ledig har meldt sig syg 2 gange i forbindelse med formidling eller aktivering. Den tidlige indsats: Indsatsen over for svage ledige styrkes ved hurtig udpegning af målgrupper for en tidlig indsats samt ved visitationssamtaler senest efter 3 måneders ledighed. Aktiveringsindsatsen: Ret og pligt til aktivering fremrykkes til efter 1 års ledighed. Øgede kvalitets- og effektivitetskrav til aktivering. Særreglen om forlænget ret til dagpenge for de 50-59 årige begrænses, så den kun omfatter de 55-59 årige, og der indføres ret og pligt til aktivering for personer omfattet af særreglen. Dog har de 50-54 årige forsat særlige muligheder for at optjene ret til efterløn. 62

Indsatsen over for ledige med mangelfulde danskkundskaber styrkes. Ledige 60-61-årige får ret og pligt til aktivering på linie med øvrige ledige. Ungeindsatsen: Ungeindsatsen udvides til også at omfatte unge med uddannelse, så alle unge under 25 år får ret og pligt til aktivering efter 6 måneders ledighed. Uddannelsesindsatse: Uddannelsesindsatsen over for ledige målrettes yderligere mod arbejdsmarkedsbehov: Ledige får ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse i dagpengeperioden, øvrig uddannelse skal aftales med AF. Øget målretning af uddannelsen mod arbejdsmarkedets behov. Al finansiering af uddannelse af ledige decentraliseres og skal fremover finansieres af de rammebevillinger, som de regionale arbejdsmarkedsråd får stillet til rådighed. Tidligere var nogle uddannelser centralt finansierede, og de regionale arbejdsmarkedsråd havde således ikke et økonomisk ansvar for dele af uddannelsesaktiveringen. Orlovsordningerne: Uddannelsesorlov til ledige begrænses til 6 uger i dagpengeperioden. AMU: Ledige dagpengeberettigedes ret til selvvalgt AMU begrænses til 6 uger. Ledige dagpengeberettigede, der deltager i uddannelse som led i en handlingsplan, og kontanthjælpsmodtagere har ikke ret til AMU-godtgørelse. 63

Voksenlærlingeordningen: Voksenlærlingeordningen udvides fra 2.000 til 5.000 pladser. Efterlønsordningen: Betingelserne for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (efterløn for de 60-66 årige) ændres. Anciennitetskravet for medlemskab af en a-kasse hæves til 25 år inden for 30 år. Samtidig indføres krav om indbetaling af et efterlønsbidrag i samme periode. Efterlønsbeviset sikrer ret til efterløn på trods af sygdom og sikrer beregningsgrundlaget for den enkelte. Beviset er omdrejningspunkt for opnåelse af særlig rettigheder. Mulighed for ubegrænset arbejde mod fradrag i efterlønnen. Særlige regler for drift af selvstændig virksomhed. Efterlønsydelsen udgør som udgangspunkt 91 pct. af maksimale dagpenge inden fradrag for pension og arbejde. Alle pensionsordninger vil fremover medføre fradrag i efterlønnen. Den enkelte har en ubetinget ret til at få efterlønsbidraget tilbagebetalt, hvis vedkommende ikke længere ønsker at bevare muligheden for at gå på efterløn. Medlemmer, der efter udstedelsen af efterlønsbeviset opfylder et særligt arbejdskrav opnår følgende rettigheder: - Ret til efterløn svarende til højst maksimale dagpenge i hele efterlønsperioden. - Ret til at optjene en præmie for hver 481 timer der arbejdes yderligere, dog højst for 12 gange 481 timer. - Fritagelse for fradrag for andre pensionsordninger end pensioner med løbende udbetalinger, der er led i et ansættelsesfor-hold. 64

1. november 1999 Orlovsordningerne: Reglerne for, hvilke uddannelser man kan deltage i på uddannelsesorlov strammes. 1. januar 2000 Justeringer i aktiveringsindsatsen: Reglen om, at der højst må være 4 uger mellem aktiveringstilbud ophæves. Aktiveringsforpligtelsen afskaffes ved mere end 20 timers ugentligt ordinært arbejde. Fleksibilitet i aktiveringsindsatsen for ledige på 58 og 59 år, der kan gå på efterløn som 60 årige. Offentlig jobtræning og puljejob sammenlægges til et redskab. Arbejdspraktik indføres som et nyt redskab i aktiveringsindsatsen. En ledig person kan i en periode på 2-4 uger komme i arbejdspraktik i private virksomheder. Servicejobordning indføres som en forsøgsordning over en 2-årig periode. Servicejob tilbydes de over 48-årige med mere end 6 måneders anciennitet til aktivperioden og personer på overgangsydelse. Forsøg i 2 regioner (Ringkøbing og Århus) med ændringer af rammerne for aktiveringsindsatsen. Finansiering af lediges deltagelse i AMU overgår til AF og kommunerne. Der lægges tekstloft på AMU, genindføres certifikatbetaling, og en del af uddannelserne omlægges til IDV. 65

Orlovsordninger: Lediges ret til uddannelsesorlov ophæves. Ændret minimumsperiode 8 uger for afholdelse af børnepasningsorlov for beskæftigede lønmodtagere. De udløbne bestemmelser om sabbatorlov ophæves. 1. januar 2001 Justeringer i aktiveringsindsatsen: Indførelse af 3 nye redskaber i aktiveringsindsatsen: Intensiv jobsøgningsindsats, inddragelse af andre aktører i den særlige formidlingsindsats, tovholderordning ved ansættelse af særlige grupper af ledige. Tilbud om 6 måneders jobtræning sidst i aktivperioden. Øgede midler til den tidligt forebyggende indsats i dagpengeperioden. Omlægning af jobrotationsordningen. Servicejob: Omlægning af servicejobordningen, hvor bl.a. forsøgsperioden udvides med 1 år, så den nu løber til udgangen af 2002, anvendelsesområdet udvides til også at omfatte selvejende institutioner og humanitære organisationer samt perioden i servicejob kan fremover tælle med til optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge. Orlovsordninger: Lov om orlov ophæves som følge af VEU-reformen. Loven erstattes af lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte (i Undervisningsministeriets regi) og lov om børnepasningsorlov. 66

Godtgørelse ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse: Der ydes godtgørelse til erhvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. På uddannelser, der giver anerkendt kompetence, kan godtgørelsen reduceres. Der indføres en aftrapningsordning på godtgørelse for bestemte uddannelser med udløb 1. januar 2004. Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering: Fra januar 2001 er finansieringen af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse, herunder AMU, omfattet af indstillinger fra den nedsatte bestyrelse for Arbejdsmarkedets UdannelsesFinansiering. Uddannelserne opdeles i uddannelser, der er formelt kompetencegivende (merit) og uddannelser, der giver anerkendt kompetence. Tilskud til de sidstnævnte uddannelser kan reduceres. AMU: Indstillinger om den finansielle styring af AMU overgår fra Uddannelsesrådet til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, og reglerne for godkendelse af udbud af AMU tilpasses efterspørgslen. 26. marts 2002 Orlovsordningerne: For dem, der har født efter 26. marts 2002, er muligheden for børnepasningsorloven ophævet, til gengæld har de mulighed for op til et års barsel/forældreorlov. Mellem 8 og 13 uger af orloven kan udskydes til et senere tidspunkt dog før barnet fylder 9 år. 67

1. april 2002 Justeringer i aktiveringsindsatsen: Ledige, der ikke har fået opfyldt kravet om minimum 75 pct. aktivering inden udløbet af aktivperioden, får mulighed for supplerende aktiveringstilbud. Servicejob: Servicejobordningen afskaffes. 17. december 2002 Ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Anm.: Dateringen af ændringerne er fastlagt ud fra ikrafttrædelsestidspunktet. Den politiske beslutning er typisk taget i forbindelse med finanslovsforhandlingerne året inden, ændringen trådte i kraft. Listen over ændringer er ikke udtømmende. 1. januar 2003(Fase 1) Fase 1 af Arbejdsmarkedsreformen: "Flere i Arbejde" : Et sammentænkt arbejdsmarkedssystem: - Harmonisering af regler for personer, der modtager kontanthjælp, starthjælp og dagpenge: Kontaktforløb og formidling for dagpengemodtagere samt forenkling af offentlig jobtræning. - Samarbejdsaktiviteter mellem AF, kommunerne og andre aktører samt fælles kompetenceudvikling. - Fælles digitalt datagrundlag (for ledige tilmeldt AF). Hurtigere og direkte i arbejde: 68

- Individuelt tilpasset kontaktforløb for alle ledige med kontakt minimum hver 3. måned dagpengemodtagere - Inddragelse af andre aktører i kontakt og formidlingsarbejdet for AF. - Indlæggelse af CV i CV-bank på jobnet.dk samt afholdelse af CV-samtale senest 1 måned efter 1. ledighedsdag. Andre aktører skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen: - Andre aktører kan inddrages i hele beskæftigelsesindsatsen: Enkle og aktive tilbud forenkling uden forringelse: - Ledige dagpengemodtagere er også i aktive tilbud omfattet af reglen for kontakt mindst hver 3. måned. - Nyt minimumskrav til aktivering: De over 25 årige skal have tilbud senest efter 12 måneder (for de unge gælder særlige regler). Herefter aktivering efter 6 måneders passiv offentlig forsørgelse. - For dagpengemodtagere kan der igangsættes tilbud i hele ledighedsperioden, for arbejdsmarkedsparate dog højst 6 ugers vejledning/uddannelse i det første ledighedsår. - Unge dagpengemodtagere under 25 år skal have nyt tilbud efter senest 6 måneders ledighed (som de over 30-årige). - Ny økonomistyringsmodel for AF. Det skal kunne betale sig at arbejde: - Forhøjet beskæftigelsestillæg til gifte kontanthjælpsmodtagere. - Afvikling af tillæg ved aktivering. Forenkling, afbureaukratisering og harmonisering: - Dagpengeperioden og aktivperioden slås sammen til én ydelsesperiode. - Først ret til nyberegning for dimittender 6 mdr. efter opnåelse af dagpengeret. - Forenkling af rådighedsregler - skal overtage rimeligt arbejde fra 1. ledighedsdag. Desuden krav om jobsøgning under 69

aktivering, udvidet geografisk mobilitet samt indlæggelse af CV. - Rådighedsafprøvning gennem pligt til at søge konkrete åbne jobordrer samt via målrettede kontaktforløb og særlige jobprojekter (for særlige ledige). - Sanktion til ledige der ikke giver meddelelse om sygdom ifm. tilbud i handlingsplan eller formidling eller som ikke giver meddelelse om ferie. - Fælles 1. og 2. gangs sanktioner for alle forseelser. - Udvidet offentlig kontrol med a-kassernes udbetalinger. 1. juli 2003(Fase 2) Fase 2 af Arbejdsmarkedsreformen: "Flere i Arbejde": Et sammentænkt arbejdsmarkedssystem: - Harmonisering og forenkling af tilbudsordninger til 3 ordninger (se nedenfor). - Fælles visitationsmodel for kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der vil blive indfaset i de kommende år. Hurtigere og direkte i arbejde: - Individuelt tilpasset kontaktforløb for alle ledige med kontakt minimum hver 3. måned kontanthjælpsmodtagere mv. - Inddragelse af andre aktører i kontakt og formidlingsarbejdet for kommunerne. Enkle og aktive tilbud forenkling uden forringelse: - Forenkling og harmonisering af ordninger og redskaber, så der fremover kun er 3 redskaber fælles for hele beskæftigelsesindsatsen i AF og kommunerne. - Ledige kontanthjælpsmodtagere mv. er også i aktive tilbud omfattet af reglen for kontakt mindst hver 3. måned. - Nyt minimumskrav til aktivering: De over 30 årige skal have tilbud senest efter 12 måneder (for de unge gælder særlige regler). Herefter aktivering efter 6 måneders passiv offentlig for sørgelse. 70

- For kontanthjælpsmodtagere kan der igangsættes tilbud i hele ledighedsperioden, for arbejdsmarkedsparate dog højst 6 ugers vejledning/uddannelse i det første ledighedsår. - Særlig indsats for ledige der er sagt op, men ikke fratrådt - mulighed for at yde tilskud til opkvalificering af beskæftige de i opsigelsesperioden. - Alle arbejdsmarkedsparate unge under 30 år skal tage en uddannelse på ordinære vilkår (dog særlige regler for visse grupper). - Alle unge under 30 år skal have nyt tilbud efter senest 6 måneders ledighed (som de over 30-årige). - Forsikrede ledige 25-29-årige skal have et tilbud efter senest 6 mdrs. Ledighed. - Alle arbejdsmarkedsparate unge 25-29-årige uden kompetencegivende uddannelse har ret til uddannelsestilbud. - Integrationsaftalen indpasses i lovgivningen Det skal kunne betale sig at arbejde: - Loft over kontanthjælp. - Kontanthjælp til reelt hjemmegående erstattes af et forsørgertillæg. - I Fase 1 afvikling af tillæg ved aktivering I fase 2 dog regler for tilskud til uddannelsesmaterialer samt kost og logi ifm. harmonisering af aktivering i fase 2. Forenkling, afbureaukratisering og harmonisering: - Fase 1: Sanktion til ledige der ikke giver meddelelse om sygdom ifm. tilbud i handlingsplan eller formidling eller som ikke giver meddelelse om ferie. - Fase 2: Dog først nu for kontanthjælpsmodtagere ifm. sygdom. - Kontrol med den kommunale administration af rådighedsområdet. 71

Beskæftigelsesråd: - Landsarbejdsrådet (LAR) og Det sociale råd (DSR) slås sammen til Beskæftigelsesrådet. 1. juli 2003 Konsekvensændring af isbryderordningen for handicappede i erhverv som følge af Flere i Arbejde- reformen: Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap ydes nu efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beregningsmetoden for tildeling af løntilskud bliver samtidig ændret, idet alle eksisterende løntilskudsordninger erstattes af en samlet model for løntilskud med 5 satser i form af faste kronebeløb. Loven indeholder herudover konsekvensændringer som følge af de nye tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Loven medfører endvidere, at personer med handicap kan få personlig assistance under deltagelse i de nye redskaber efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 72

BILAG B Beskæftigelsesrådets opgaver og kompetencer Beskæftigelsesrådet skal rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesrådet er sammensat af personer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter, (amts)kommuner og De samvirkende Invalideorganisationer. Beskæftigelsesrådet medvirker i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om: 1) Planlægning af beskæftigelsesindsatsen for den statslige arbejdsformidling, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter, og spørgsmål vedrørende indsatsen over for personer, der ikke kan klare et job på almindelige vilkår, samt fastsættelse af mål for kommende års indsats og prioriteringen af arbejdsformidlingens indsatsområder. 2) Ministerens udmelding af bevilling, mål og resultatkrav i beskæftigelsesindsatsen til arbejdsmarkedsrådene. 3) Opfølgning på den regionale beskæftigelsesindsats. 4) Overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet. 5) Forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område. Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en arbejdsmarkedspolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet og om beskæftigelsesindsatsen, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Redegørelsen ledsages af de forslag til ændringer, som rådet finder ønskelige. Beskæftigelsesrådet afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om iværksæt- 73

telse af analyser samt forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesrådet skal understøtte den lokale indsats, der varetages af koordinationsudvalgene. Beskæftigelsesrådet udarbejder forud for hvert finansår forslag til budget for arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats og bidrager med forslag til den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Beskæftigelsesrådet udarbejder endvidere til beskæftigelsesministeren forslag til mål, resultatkrav og kriterier for fordeling af bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne. Med henblik på en særlig indsats kan der på finansloven afsættes en mindre del af bevillingen til arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats til en central pulje. Beskæftigelsesministeren forestår anvendelsen af den centrale pulje efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet. 74

BILAG C De regionale arbejdsmarkedsråd Der er på regionalt plan nedsat 14 regionale arbejdsmarkedsråd. De regionale arbejdsmarkedsråd er ligesom Beskæftigelsesrådet sammensat af personer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter, (amts)kommuner og De samvirkende Invalideorganisationer. Arbejdsmarkedsrådet udarbejder forslag til budget for beskæftigelsesindsatsen i regionen og bidrager med forslag til budget for den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Arbejdsmarkedsrådet træffer bestemmelse om anvendelse af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen inden for de udmeldte bevillinger og prioriteringer samt mål og resultatkrav. Arbejdsmarkedsrådet tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen ved: 1) Planlægning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen, herunder fastsættelsen af mål og resultatkrav for indsatsen. 2) Løbende overvågning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats. 3) Dimensionering og prioritering af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og medvirken ved dimensionering og prioritering af arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. 4) Samordning af arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes varetagelse af beskæftigelsesindsatsen. 5 Koordinering af uddannelses- og erhvervsvejledningen samt det virksomhedsopsøgende arbejde. 6) Beslutning om udarbejdelse af analyser og prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet i regionen. 75

7) Beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter i regionen på det arbejdsmarkedspolitiske område. De regionale arbejdsmarkedsråd får inden for en nærmere fastsat mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen mulighed for at iværksætte særlige initiativer med henblik på at sikre et velfungerende arbejdsmarked. 76

BILAG D Koordinationsudvalgene Kommunalbestyrelsen nedsætter et koordinationsudvalg, der skal samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Koordinationsudvalget består af medlemmer af kommunalbestyrelsen, repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, praktiserende læger, De samvirkende Invalideorganisationer, arbejdsformidlingen og det lokale integrationsråd. Der kan oprettes fælles koordinationsudvalg, der dækker flere kommuner. Formålet med udvalgets arbejde er at øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller borgere, der ikke eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår. Koordinationsudvalget følger og rådgiver kommunalbestyrelsen om: 1) kommunens indsats med hensyn til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, revalidering efter lov om aktiv socialpolitik, opfølgning af sager om sygedagpenge m.v., 2) hjælp til forsørgelse, 3) andre former for hjælp, der har til formål, at borgeren opnår eller fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet, og 4) kommunens beskæftigelsesindsats over for flygtninge og indvandrere. Koordinationsudvalget giver endvidere inden for sit område rådgivning til andre, f.eks. virksomheder og faglige organisationer, ligesom Koordinationsudvalget medvirker til at udvikle samarbejdet mellem kommunen og dens samarbejdsparter i forhold til den arbejdsmarkedsrettede indsats. 77

BILAG E Beskæftigelsesrådets medlemmer, tilforordnede og suppleanter Formand Stiftamtmand Ninna Würtzen Formandssuppleant Direktør Henrik Bach Mortensen Dansk Arbejdsgiverforening MEDLEMMER: Dansk Arbejdsgiverforening: Direktør Henrik Bach Mortensen Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdskraftchef Tina Voldby Dansk Arbejdsgiverforening Underdirektør Richard B. Larsen Dansk Industri Økonomisk konsulent Pernille B. Langgaard Dansk Industri Afdelingschef Vibeke Gaardsholt Dansk Byggeri Arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen Dansk Handel og Service 79

Underdirektør Kjeld Holm TEKNIQ Afdelingschef Mogens Findalen Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Serviceenhederne Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger: Direktør Nils Juhl Andreasen Ledernes Hovedorganisation: Afdelingschef Kim Møller Laursen Ledernes Hovedorganisation Landsorganisationen i Danmark: LO-sekretær Harald Børsting Landsorganisationen i Danmark Konsulent Kim Knudsen Landsorganisationen i Danmark Forbundssekretær Valther Andersen Dansk Metal Forbundssekretær Ulla Sørensen Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark A-kassesekretær Winnie Lindner Forbundet af Offentligt Ansatte Sekretariatsleder Jette Lund Petersen Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark 80

Uddannelsessekretær Poul Hansen Specialarbejderforbundet i Danmark Hovedkasserer Niels Sørensen Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd: Formand Bente Sorgenfrey Akademikernes Centralorganisation: Afdelingschef Niels Lykke Jensen Amtsrådsforeningen i Danmark: 1. Viceamtsborgmester Bent Bechmann Kommunernes Landsforening: Borgmester Jørn Juhl Nielsen Hedensted Kommune Borgmester Aleksander Aagaard Skanderborg Kommune Borgmester Louise Gade Århus Kommune København- og Frederiksberg Kommune: Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard Københavns Kommune De Samvirkende Invalideorganisationer: Formand Stig Langvad 81

TILFORORDNEDE: Beskæfigelsesministeriet: Kontorchef Morten Bergulf Arbejdsdirektoratet: Direktør Jesper Hartvig Pedersen Arbejdsmarkedsstyrelsen: Direktør Marie Hansen Finansministeriet: Kontorchef Morten Binder Undervisningsministeriet: Kontorchef Peter Høier Socialministeriet: Kontorchef Jesper Brask Fischer Ministeriet for Integration, Flygtninge og indvandrere: Departementschef Niels Preisler SUPPLEEANTER: Dansk Arbejdsgiverforening: Økonomisk konsulent Mette Rose Skaksen Chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen Landsorganisationen i Danmark: Konsulent Michael Jacobsen 82

Ledernes Hovedorganisation: Chefkonsulent Niels Aagaard Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger: Chefkonsulent Torben Rentzius Jans Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd: Faglig sekretær Jens Frank Akademikernes Centralorganisation: Chefkonsulent Jens Christian Stougaard Amtsrådsforeningen i Danmark: Amtsrådsmedlem Ellen Knudsen Storstrøms Amt København- og Frederiksberg Kommune: Formand Lilian Nilsson Frederiksberg Kommune Kommunernes Landsforening: Konsulent Ulrik Petersen De Samvirkende Invalideorganisationer: Arbejdsmarkedspolitisk konsulent Mette Raun 83

BILAG F Medlemmer af Beskæftigelsesrådets Forretningsudvalg Stiftamtmand Ninna Würtzen Statsamtet Fyn Direktør Henrik Bach Mortensen Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdskraftchef Tina Voldby Dansk Arbejdsgiverforening LO-sekretær Harald Børsting Landsorganisationen i Danmark Konsulent Kim Knudsen Landsorganisationen i Danmark Borgmester Jørn Juhl Nielsen Hedensted Kommune Konsulent Ulrik Petersen Kommunernes Landsforening Direktør Marie Hansen Arbejdsmarkedsstyrelsen 85

Kontorchef René Rasmussen Arbejdsmarkedsstyrelsen Sekretariatsleder Helle Svendsen Arbejdsmarkedsstyrelsen 86

Medlemmer af Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg BILAG G Formand: Birger Eshøj Dansk Arbejdsgiverforening: Chefkonsulent Erik Simonsen Dansk Arbejdsgiverforening Kontorchef Lars Overgaard HTS Arbejdsgiverforeningen Sektionschef Ole Steen Olsen Dansk Handel & Service SALA Chefkonsulent Torben Rentzius Jans Sammenslutningen af Landbrugets arbejdsgivere Ledernes Hovedorganisation: Afdelingschef Gert Bronton Ledernes Hovedorganisation Landsorganisationen i Danmark: Konsulent Christian Sølyst Landsorganisationen i Danmark 87

Forretningsfører Morten Kaspersen Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse Sekretariatsleder Dennis Rasmussen HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse Souschef Helmer Baadsgaard Arbejdsløshedskassernes Samvirke Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd: Faglig Sekretær Lisbeth Wilster Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation: Sekretariatschef Jens Mølbach Akademikernes Centralorganisation Arbejdsmarkedsstyrelsen (tilforordnet): Kontorchef Kim Svendsen-Tune Arbejdsmarkedsstyrelsen Kommunale repræsentanter: Amtsrådsforeningen i Danmark: ikke udpeget Kommunernes Landsforening: Konsulent Claus Møgeltoft København og Frederiksberg Kommuner i Fællesskab: Kontorchef Claus Jarset Frederiksberg Kommune 88

SUPPLEANTER: Dansk Arbejdsgiverforening: Arbejdsmarkedskonsulent Stine Pilegaard Jespersen Dansk Arbejdsgiverforening Ledernes Hovedorganisation: Teamchef Thomas Christiansen Ledernes Hovedorganisation Landsorganisationen i Danmark: Konsulent Michael Jacobsen Landsorganisationen i Danmark Akademikernes Centralorganisation: Forsikringschef Jonna Krogh Akademikernes Centralorganisation Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd: Konsulent Diana Ramussen Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse Kommunernes Landsforening: Chefkonsulent Ulrik Petersen Kommunernes Landsforening København og Frederiksberg Kommuner i Fællesskab: Fuldmægtig Kit Maegaard Københavns Kommune 89

Beskæftigelsesrådet sekretariat: Specialkonsulent Helle Svendsen Arbejdsmarkedsstyrelsen 90

BESKÆFTIGELSESRÅDET