LÆREPLANER 2012-2014

LÆREPLANER 2012-2014 ~ 1 ~

Indhold Hvad siger loven:..3 Fælles for Horsens Kommune... 4 De voksnes rolle i en læreproces:... 5 Fokus i Horsens Kommune.... 5 Daginstitution Østbirks definition og erfaringer med at arbejde inkluderende... 6 Samarbejdet med forældrene... 7 Sammenhæng i barnets liv... Lokalt i Daginstitution Østbirk... 8 Ledelse og administration... 8 Personale og samarbejde... 8 Pædagogiske holdninger og principper... 9 Børn og pædagogik... 9 Læreplanerne... 9 Hvad er en SMTTE model:... 10 Alsidige personlige udvikling.... 11 Hvad er Vejledt Deltagelse, og hvordan bruger vi det i praksis.... 13 Sociale kompetencer.... 14 Den anerkendende tilgang.... 16 Krop og bevægelse... 17 Sprog... 18 Sprogudvikling i Daginstitution Østbirk.... 18 Naturen og naturfænomener... 21 Kulturelle udtryksformer og værdier.... 22 Børns madglæde og madkultur... 24 Skema til udarbejdelse af pædagogisk læring.... 27 Evaluerings skema.... 29 Voksenperspektiv.... 29 Evaluerings skema Børneperspektiv.... 29 Overordnet;... 30 ~ 2 ~

Hvad siger loven: Kilde: Udkast til rammen for den pædagogiske læreplan marts 2012 Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige såvel som private, skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. En læreplan, der giver rum for leg, læring og udvikling og som tager højde for børnegruppens sammensætning. Læreplanen skal beskrive dagtilbuddets mål for børns læring inden for følgende seks temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanen skal endvidere tage højde for Relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes i forhold til arbejdet med inklusion. Herunder hvordan der tages højde for børnegruppens forskellighed. Indsatsområder besluttet i Børne- og Skoleudvalget skal indarbejdes, ligesom de fire værdier: Helhed, Resultat, Respekt og Kvalitet skal være mærkbare. Børnemiljø: Det er et krav i dagtilbudsloven, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, læring og udvikling. Børnemiljøarbejdet skal: Ses som en del af og integreres i det pædagogiske arbejde, hvor det er relevant. Vurderes i et børneperspektiv med hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Disse faktorer skal også inddrages i læreplanerne. ~ 3 ~

Legen som lærings rum: Vi har stor respekt for, at legen er barnets dominerende virksomhed Den pædagogiske opgave i forhold til børns leg handler især om at værne om børns muligheder og betingelser for at lege, tilbyde inspiration og støtte når der er brug for det, og være bevidste om, at tilbyde et inspirerende og udfordrende fysisk, psykisk og æstetisk legemiljø. Kilde: Udkast til rammen for den pædagogiske læreplan marts 2012 Fælles for Horsens Kommune Vision for børns læring. Vi vil have et dagtilbud hvor børns lyst og motivation til at lære og til at indgå i sociale fællesskaber udfoldes optimalt af professionelle medarbejdere der kontinuerligt anvender ny og reflekterende vide om læring, samt om differentierede og dynamiske læringsmetoder og læringsmiljøer. Lærings syn Læring kan defineres som en proces, der resulterer i adfærds-, holdningseller værdiændring i et menneske. (Hermansen 1996). Dvs. børn har lært noget, når de kan noget, de ikke kunne tidligere, når de har fået ny viden, eller når de har fået flere handlemuligheder, og kan forstå deres verden på nye måder. Læring kan foregå på mange måder fx, gennem leg, gennem selv at erfare, gennem oplevelser, ved tilfældigheder, gennem samtale med andre, gennem deltagelse i det almindelige hverdagsliv og gennem at blive undervist. Forudsætningen for at der kan foregå læring er, at barnet trives. 3 forhold der har betydning for læring: (iflg. Steen Larsen, den ultimative formel 1998.) Man skal selv være aktiv, man lærer noget, når man arbejder selv. Man lærer noget, når man er engageret og følelsesmæssig optaget af noget. Det, der skal læres, skal være tilpasset til det, som man kan i forvejen. I dagtilbuddet, vil der typisk være følgende lærings rum: ~ 4 ~

Aktiviteter der er voksenstyrede; fx samling, ture ud af huset, tema og emneperioder, fælleslege m.m. Hverdagsrutiner; fx spisning, garderobe, modtagelse af børn, sovebørn, badeværelsesrutiner m.m. Børnekulturen i det enkelte dagtilbud, fx børns egne lege og kommunikation m.m. De voksnes rolle i en læreproces: At være en god rollemodel. At være lyttende, afventende og positive i barn/voksenrelationen. At gå i børnenes fodspor ved at fange det, der optager børnene og herigennem gøre dem engagerede. At vi er bevidste om arbejdet med læringsrummet, at læring foregår igennem leg og i samspillet, at læring foregår, når de voksne læringsmæssigt går foran, går ved siden af, går bagved barnet. At den voksne guider og bekræfter børnenes handlinger, og er anerkendende, og skubber på i nærmeste NUZO(nærmeste udviklings zone) At læring foregår, når de voksne læringsmæssigt går foran, går ved siden af, går bagved barnet. Kilde: Udkast til rammen for den pædagogiske læreplan marts 2012 Fokus i Horsens Kommune. Inklusion Inklusion er et fagligt perspektiv i bestræbelserne på at skabe et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere. Alle er født inde og fokusområdet i inklusion er fællesskabet. At der skabes rammer for differentierede fællesskaber i hverdagen, hvor det enkelte barn kan bidrage og deltage aktivt. Det sociale samspil er ikke kun befordrende, men en forudsætning for udvikling og læring. At arbejde inkluderende er et grundlæggende menneskesyn ikke bare en metode. ~ 5 ~

Pædagogisk tilgang Inklusion Fra moderne læringsteori ved vi, at deltagelse i leg, samvær og aktiviteter er afgørende for udvikling og læring. Med fokus på barnets ressourcer og handlekompetencer, og ved vejledt deltagelse, vil vi sikre at der i den pædagogiske praksis skabes muligheder og fjernes barrierer for børns deltagelse i fællesskaber, herunder leg, samvær og aktiviteter. Alle pædagoger og medhjælpere og dagplejere har i løbet af 2011-13 taget uddannelse i inklusion. De professionelle er rollemodeller for børnene. De professionelle har kompetencer, så de kan give børnene udfordringer afstemt til deres alderstrin og handlekompetencer. De organiserer sig, så hver enkelt bruger sin faglighed og sikrer trivsel og udviklings/læringsforløb for børnene. Daginstitution Østbirks definition og erfaringer med at arbejde inkluderende Denne fag model skal være med til at sikre, at vi når de målsætninger, vi har opsat i forhold til at bidrage til socialt udsatte børns handlekompetencer og inklusion Overordnet tager vi afsæt i dagtilbudslovens 7, Salamanca erklæringen, og i Horsens kommunes politik i forhold til udsatte børn. Derudover tager vi afsæt i de erfaringer, vi har gjort med vores VIDA eksperimenter, som omhandler børns sociale handlekompetencer og læringskompetencer i forhold til at indgå i legerelationer. Ved evaluering af eksperimenterne nåede vi frem til, at når vi i grupperne havde fælles fokus kunne selv små tiltag føre til positiv udvikling for børnegruppen. Den struktur som brug af SMTTE modellen og drejebogen medførte, var medvirkende til at vi nåede de opsatte mål. Den narrative pædagogik og vejledt deltagelse var virkningsfulde metoder. Dette både i forhold til at arbejde i mindre grupper og i forhold til at arbejde i det store fællesskab. I den periode, hvor vi har arbejdet med VIDA har vi oplevet en ændring i diskursen. Den er blevet mere ressourceorienteret. Der er en øget bevidsthed om, at vi kan være medvirkende til at stigmatisere og ekskludere børn og forældre gennem vores ordvalg. Den fornyelse vi har opnået, er det vigtig at fastholde, forankre og udvikle på, hvis vi fortsat skal styrke børnefællesskabet og dermed børn i udsatte positioner bedst muligt. ~ 6 ~

Vi har været opmærksomme på at involvere forældre i inklusionstankegangen, og mærker nu at dialogen giver en større forståelse for, at der skal være plads til alle børn i daginstitutionens fællesskab. Her er vi stadig i en proces og ser udviklingsmuligheder. Almenteoretiske udgangspunkt Her vil vi fremhæve nogle for os vigtige punkter i VIDA materialet: De tre grundprincipper fra VIDA: Fra fejlfinding til ressource syn Fra et passivt til et aktivt læringsbegreb (børn og voksne) Fra et individuelt til et organisatorisk læringsperspektiv Den seneste dagtilbudsforskning, og den nyeste udviklingspsykologi viser et gennemgående resultat. Det er grundlæggende for børns udvikling af en positiv identitet med selvværd og selvtillid samt udvikling af empati og forståelse for andre, at de mødes med ressource syn. Det betyder, at de professionelle voksne der er omkring barnet, møder barnet anerkendende og arbejder bevidst på, at møde barnet på dets hensigter. At de professionelle er opmærksomme på konteksten, og kommunikationen med og om de enkelte børn. At vi gennem historiefortællingen er med til at skabe virkeligheden. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale skaber rammer for børnenes relationer i differentierede fællesskaber. Samarbejdet med forældrene Vi vægter samarbejdet med forældrene højt, og vi inddrager dem som aktive samarbejdspartnere i forhold til børnenes trivsel, udvikling og læring. Vi arbejder med forståelse for, og accept af, at alle børn er noget særligt, og at vi alle har et ansvar for fællesskabets børn. Vores mål er: At have et konstruktivt samarbejde med forældrene omkring deres børns trivsel og udvikling At vise respekt for forældrene og deres værdier At forældrene trygt kan henvende sig med problemer omkring deres børn At være i dialog og være åbne for kritik At støtte og rådgive forældrene omkring deres ansvar for børnenes sundhed. Alle skal opleve en faglig og kvalitativ kontinuitet og sammenhæng i de kommunale tilbud, fra sundhedsplejen til dagtilbud og skole. I et samarbejde sikrer vi gode overgange for børnene. ~ 7 ~

Social med en ven Finmotorik Lokalt i Daginstitution Østbirk Ledelse og administration Vores mål er: Leve op til Horsens kommunes ledelsesgrundlag. At være en tydelig og synlig ledelse At være opmærksomme på personalets trivsel og udvikling, samt støtte og bakke op, når der er brug for dette. At være ansvarlig og igangsættende i forhold til institutionens faglige udvikling At være tovholdere i opfyldelsen af de opsatte mål At have et godt og konstruktivt samarbejde med forvaltning og øvrige samarbejdspartnere At være ansvarlig for den gode stemning omkring institutionen Personale og samarbejde Vores mål er: At skabe trivsel og et godt arbejdsmiljø At lægge vægt på forskellighed i personalegruppen både hvad angår alder, interesser og holdninger, og derved give børnene mulighed for at have en dagligdag, som afspejler det omgivende samfund At tage godt imod nyt personale At prioritere kurser og faglig udvikling såvel for den enkelte som for hele personalegruppen i fællesskab. Herunder at vi alle lærer at arbejde anerkendende både i forhold til hinanden og i forhold til børnene At være en god praktikinstitution ~ 8 ~

Pædagogiske holdninger og principper Vi vil gennem samvær, hvor vi anerkender barnets følelser og initiativer, støtte barnet i at udvikle selvværd. Vi vil skabe et miljø, der giver børnene lyst til at være sammen med andre børn og voksne, idet vi mener at samvær er forudsætningen for meget udvikling. Børnene skal lære at være en del af et fællesskab og være med til at tage fælles beslutninger. Vores pædagogiske miljø skal være et lærende miljø, der stimulerer børnenes nysgerrighed og giver dem mulighed for at styrke deres kompetencer, så de udvikler selvbestemmelse og selvstændighed. Børn og pædagogik Vores mål er: At give det enkelte barn mulighed for at bruge og udvikle sine stærke sider i forhold til alder og udvikling Opleve succeser At være tydelige og oprigtige voksne, som børnene kan stole på At give plads og rum til børns venskaber At børnene får forståelse for hinandens forskelligheder, og lærer gensidig respekt At give tid og rum til leg uden unødvendige afbrydelser At give mulighed for at opleve naturen og årstidernes gang At børnene behandler tingene i børnehaven ordentligt At bevidstgøre børnene om betydningen af sund kost og skabe glæde omkring måltiderne Læreplanerne De enkelte team vil i perioden 2012-2014 arbejde med de enkelte emner i læreplanerne og udarbejde lærings mål, pædagogisk praksis som vil skabe udvikling for det enkelte barn som individ og barnet som en del af fællesskabet. De pædagogiske læreplaner er med til at sikre, at vi sætter fokus på barnets hele udvikling, og samtidig sikrer at vi som institution arbejder systematisk med at sikre en kvalitet i det pædagogiske arbejde, og derved arbejder kvalificeret med børns læring. ~ 9 ~

De pædagogiske læreplaner er kun et udsnit af vores daglige arbejde, og er med til at give os et aktivt værktøj til den daglige pædagogisk praksis, de enkelte team udvælger ud fra de teoretiske overvejelser eller praktiske iagttagelser hvad der er vigtigt for dem, og efterfølgende bruger de dette til at evaluere det som de arbejder med. De enkelte team udarbejder pædagogiske handlepraksis inden for de forskellige emner i projekter/tema uger/ enkelte aktiviteter og derved sikrer de at de kommer omkring de 6 temaer i læreplanerne. Disse lærings aktiviteter, vil tage udgangspunkt i de enkelte gruppers alders niveau. Undervejs vil de evaluere om det de gør virker eller hvad der ikke virker og ud fra disse iagttagelser ændre praksis. Der arbejdes ofte med flere lærings mål på en gang, og de forskellige måls tyngde er også forskellige ift. hvor gruppen vil hen, og hvad er det konkret dette emne/projekt skal udvikle Hvad er en SMTTE model: SMTTE er det pædagogiske redskab der er grundlaget for at planlægge, dokumentere og evaluere det pædagogiske arbejde. Sammenhæng: baggrund forudsætninger. Lærings mål: Hvad vil vi gerne opnå / Hvad skal læres? Tiltag: Handlinger / Hvordan? Tegn: Hvad forventer vi at se? Hvilken dokumentation understøtter bedst vores kommende evaluering og hvem er den rettet mod? Evaluering: Status. Så vi de tegn, vi gerne ville se? Den lokale læreplan er bygget op på den måde at vi har defineret hvad hvert af de 6 temaer betyder for os. Herefter er læringsmålene beskrevet samt i hvilken sammenhæng vi ser målene. Efter hvert mål er der beskrevet en række tiltag der afspejler hvordan vi arbejder i Østbirk og som skal inspirerer til hvilke pædagogiske tiltag, der retter sig mod lærings målene. ~ 10 ~

Blomsten som symboliserer de enkelte temaer Overordnede lærings mål: I Horsens Kommune Alsidige personlige udvikling. De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, fantasi og kreativitet, initiativ. Kompetence til at forstå og håndtere følelser. Daginstitution Østbirk Sammenhæng- Den pædagogiske udfordring. Barnets personlige kompetence udvikles i læringsprocesser, hvor barnet føler sig anerkendt og respekteret for den person det er. Barnets personlige kompetence udvikles i fællesskaber gennem relationer og værdsættelse fra andre. Barnets personlige kompetence er evnen til at kende, acceptere og håndtere egne tilstande og følelser, hvilket er medvirkende til udvikling af selvværd. Lærings mål. ~ 11 ~

At have en fornemmelse af at tilhøre fællesskabet At være tæt forbundet med andre At kunne indgå på lige fod med andre At kunne påvirke fællesskabet, selv at kunne etablere relationer og fællesskaber At få plads til at udtrykke sig, give udtryk for sig selv som en del af en gruppe At blive set, hørt anerkendt og opmuntret Metode- Overordnet pædagogiske praksis. Vi finder og holder fast i den gode historie om barnet i en ressourceorienteret tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i barnets styrker. Dette gælder også i forhold til fællesskabet, forældre og kollegaer. Personalet bevidstgør børnene om, at de lærer. Der sættes ord på læringen. Vi er opmærksomme på at kompetencer er kontekstafhængige, så vi bestræber os på at tilbyde børnene forskellige kontekster, så alle kan opleve succes, positive oplevelser og læring. Tiltag-Praktisk pædagogisk praksis. At skabe muligheder for at barnet oplever sig selv som værdifuld for fællesskabet, Lege fælleslege og tage på fælles ture. At give plads til at barnet kan udfolde sig som en selvstændig person, at give det enkelte barn legetilbud der tager hensyn til de ressourcer barnet har, og gennem dette synliggøre og udvikle barnets stærke sider. At hjælpe barnet til at håndtere de forskellige følelser, der opstår i fællesskaber ex. Venskab, at være uvenner (vrede, skuffelse, ked af det, glæde, tristhed..)gennem tegninger, og det at fortælle historier om egne oplevelser og hvad det er man ser. At arbejde for, at barnet respekterer de forskellige former for samvær det indgår i. At tilskynde børnene til at hjælpe hinanden i forskellige situationer, så de oplever succes ved at gøre noget for andre eller i fællesskabet. At hjælpe barnet med at sætte ord på egne og andres følelser.. At bruge vejledt deltagelse og pædagogiske bagdøre som pædagogisk redskab. ~ 12 ~

Hvad er Vejledt Deltagelse, og hvordan bruger vi det i praksis. Begrebet Vejledt Deltagelse er introduceret af den amerikanske professor i psykologi Barbara Rogoff, der har forsket i hvordan børn udvikles, og kan lære de sociale spilleregler og sammenhænge, gennem deltagelse og vejledning fra voksne. Rogoff s begreb om Vejledt Deltagelse lægger sig tæt op af den russiske psykolog Vygotskijs begreb om Zonen for Nærmeste Udvikling, og handler om, at barnet med støtte fra den voksne løser problemer, som ligger lige lidt ud over det, som barnet på det givne tidspunkt og i den givne situation kunne klare ved egen kraft. Når den voksne vil bruge Vejledt Deltagelse, med et barn der af den ene eller anden grund er havnet i en vanskelig situation, hvor barnet er blevet ekskluderet af et fællesskab, må hun først og fremmest pejle sig ind på barnets motiver / intentioner, - hvad vil barnet og hvorfor handler barnet som det gør. Når den voksne så har pejlet sig ind på barnets intentioner, er det dernæst hendes opgave, at vejlede / styre barnet i en anden retning, kort sagt ændre barnets position, så barnet igen kan blive inkluderet i fællesskabet. Vejledt Deltagelse er når den voksne ved at blande sig i børnenes lege, og styre børnenes aktiviteter, hjælper børn ind i samvær med andre børn. Målet er en slags hjælp til selvhjælp, hvor børnene hjælpes med at begå sig i alle former for fællesskaber som de deltager i. ~ 13 ~

Gennem deltagelsen kan den voksne vise barnet, eller gruppen af børn, at der kan være andre veje/muligheder at indgå i legen /aktiviteten på. I praksis kan den voksne f.eks. gå ind og lege med i legen der før var konfliktfyldt og førte til eksklusionen af barnet. Her er det vigtigt, at den voksne fortsat lader børnene beholde styringen i legen. Den voksne kan også blande sig i en leg forebyggende, hvis hun iagttager hvordan legen er ved at udvikle sig i en uheldig retning. Ved at gå ind og deltage i legen, kan hun få drejet legen i en for fællesskabet acceptabel retning, og ingen børn bliver udsat for overlast, eller bliver ekskluderet. Eller hun kan sætte en aktivitet eller leg i gang, som hun har erfaring med, det ekskluderede barn gerne vil være med til. Eller hun kan bede barnet hjælpe med en opgave de skal lave sammen. Her tildeles barnet en særlig rolle, der hjælper barnet ind i fællesskabet. Vejledt Deltagelse er også når den voksne viser et barn, hvordan han kan spørge andre børn om at være med i en leg. Den voksne må nogle gange tilpasse legen eller aktiviteten til gruppen, så alle kan få udbytte af den og ingen bliver ekskluderet. Dette kalder vi en Pædagogisk Bagdør. Overordnede lærings mål: I Horsens Kommune Sociale kompetencer. De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikler kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. Daginstitution Østbirk Sammenhæng- Den pædagogiske udfordring. At være social kompetent er, at kunne handle relevant og hensynsfuldt(empatisk) i en given social situation. Sociale kompetencer ~ 14 ~

udvikles i fællesskaber og i relationer til andre Det er en forudsætning at de voksne er gode rollemodeller. Lærings mål. Hvad skal børnene lære: At møde andre respektfuldt og anerkendende, og igennem relationer til andre udvikle, de gode venskaber, at lære at samarbejde og derved lære at udvise tolerance og respekt i de relationer, det enkelte barn indgår i.at vise gensidig omsorg og kunne se hinandens perspektiv. Metode overordnet pædagogisk praksis Børnene skal øve sig i at se hinandens perspektiv, drage omsorg for hinanden, hjælpe hinanden, respektere hinandens forskellighed. Gennem anerkendende voksne føle, at man bliver set, hørt og forstået som individ, men også som en vigtig del af fællesskabet. Vi er venner. Tiltag- Praktisk pædagogisk praksis. Vejledt deltagelse praktiseres i hverdagen ved, at vi vejleder børnene i, hvordan de kommer ind og ud af en leg med de andre børn, hvordan man starter og slutter en leg, og hvordan man deltager i og vedholder en leg. Der arbejdes med sociale kompetencer i de enkelte team, hvor man tager udgangspunkt i børnenes alder og udvikling. Der arbejdes med differentierede fællesskaber. Bruge pædagogiske bagdøre som redskab til at ~ 15 ~

alle er en del af fællesskabet. Vi skal arbejde ud fra de gode intentioner frem for negative handlinger. MÅL: At børnene får respekt for hinandens leg. Man har ikke bare ret til at være med, men man skal bidrage med noget. Den anerkendende tilgang. Anerkendelse Axel Honneth + andre. Anerkendelse som en pædagogisk tilgang, hvor vi i institutionen giver barnet omsorg, samt lytter og giver barnet fokuseret opmærksomhed. Vi er medskabere af rummelige mønstre, for indlevelse, kommunikation og tolerance. (Bae, 2003). Denne tilgang er enøjet ifølge Ritchie og Munck, der påpeger at den er fokuseret på barn voksen relationen.(ritchie og Munck, 2009). Axel Honneth opdeler anerkendelse i tre sfære. den private, den retslige og den sociale sfære.(ritchie og Munck, 2009).. Privat sfærens, den familiemæssige anerkendelse. Barnet kan i denne sfære deltage og yde i det nære fællesskab og selvtilliden skabes.(riber, 2010) Denne sfære dækker Berit Bae s tilgang til anerkendelse, hvor omsorg og den enkelte er i fokus. Retslige sfære, den juridiske og politiske anerkendelse. Alle i samfundet har de samme rettigheder og individet skaber selvagtelse.(riber, 2010) Sociale sfære, den sociale anerkendelse. Individet anerkendes for det, det bidrager med i fællesskabet. Individets selvværd skabes.(riber, 2010) Anerkendelse kan ses, som en grundholdning og implicit i pædagogik. Alle har brug for at blive mødt med anerkendelse(nørgaard, 2006) Anerkendelse er en bekræftelse overfor en anden person i at jeg ser og høre dig og jeg forstår. Denne accept forhindrer den anden i at gå i forsvarsposition. Allan Holmgren påpeger at det er i bekræftelsen, i affirmationen at barnets livskraft styrkes, ikke i anerkendelsen. Anerkendelse er rettet mod en handling, imod et jeg ved bedre end dig. Et ulighedsforhold, som han betegner herre/slave forhold. Tankevækkende og noget vi skal være meget opmærksomme på. I anerkendende tilgang skal vi agere med ægthed ellers har det ingen effekt. ~ 16 ~

Overordnede Lærings mål: I Horsens Kommune Krop og bevægelse De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videre udvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. Daginstitution Østbirk Sammenhæng- Den pædagogiske udfordring At have fokus på fysiske sundhed, hygiejne og bevægelse. At skabe fysiske og psykiske læringsmiljøer, som udvikler barnets grov - og finmotorik. Igennem bevidst stimulering af sanserne, som kan give barnet selvforståelse, for dets udviklings potentiale. At der er bevidst lærings rum omkring sundhed og kost. Læringsmål. Støtte børnenes muligheder for at udfolde sig fysisk både inde og ude. Lære børnene om kroppen og at den er vores egen. Give børnene kendskab til kostens betydning. Metode- Overordnet pædagogiske praksis. Give det enkelte barn mulighed for fysisk udfoldelse, så det hele tiden flytter grænsen for tidligere formåen. Sikre gode lærings miljøer hvor der er gode aktiviteter og rammer for fysisk udfoldelse.. Tiltag: Praktisk pædagogisk praksis. Skabe mulighed for anderledes motorisk udfoldelse. Give børn der har vanskeligheder motorisk en støttende hånd- Snakke om kroppen, dens dele og funktioner. Fx Hvor sidder næsen og hvad bruger vi den til. Være gode rollemodeller ved at vise de fysiske aktiviteter, lege, som børnehaven har ift. De fysiske inde og ude rum. have fokus på den sunde kost og hvad godt den gør ved kroppen og give børnene indsigt i hvad de spiser og hvad der er sundt og hvad der ikke er sundt. ~ 17 ~

Sprog Både internationalt og nationalt er der udbredt enighed om, at solide sproglige og skriftsproglige færdigheder hos børn og unge er en vigtig forudsætning for udviklingen af sociale, kulturelle og faglige kompetencer. Vision Horsens Kommune Horsens Kommunes vision med den sprogpolitiske handleplan er, at alle børn og unge udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige færdigheder, som gør dem i stand til: Aktivt at anvende sprog og skriftsprog tillæring og personlig udvikling At tilegne sig viden i forskellige faglige sammenhænge at læse og skrive for at lære og dermed have forudsætningerne for at indgå i et videre uddannelsesforløb efter folkeskolen At fastholde lyst og motivation til at udvikle egne sproglige og skriftsproglige kompetencer livet igennem At agere som aktive samfundsborgere i et demokratisk samfund Sprogudvikling i Daginstitution Østbirk. Der er udarbejdet en Handleplan for det overordnede samarbejde i det samlede dagtilbud 0-5 år Sfo samt skole omkring sprog, læsning og skrivning. Samt en sprogfolder, hvori alle kan hente inspiration i den sprogudviklende indsats. Findes på Børneintra. Lille uddrag fra denne folder : Hvorfor der er vigtigt at have fokus på barnets sprogudvikling: - Sprog er menneskets vigtigste kommunikations redskab ~ 18 ~

- Sprog giver adgang til kontakt med andre mennesker - Sprog bruges til at udtrykke følelser og behov - Sprog øger selvværdet - Sprog giver adgang til viden om og forståelse af den verden vi lever i Overordnede Lærings mål. Horsens kommune, Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer. Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsprog lige verden, herunder bogstaver og tal. Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler. Daginstitution Østbirk Sammenhæng- Den pædagogiske udfordring. Sprog er kommunikation og ingen kan ikke kommunikere. I dialogen lære barnet sproget og ordforrådet bliver større. Sproget er indgangen til skriftsproget og læsefærdigheder. Det sproglige læringsmiljø, skal sikre det enkelte barns sproglige udvikling. Metode- Overordnet pædagogiske praksis. -At udvide børns sproglige bevidsthed, gennem aktiviteter med sproget, hvor dialogen er i centrum som gennem børnehave tiden gør barnet klar til gode læsefærdigheder. Skabe udviklende sprogtraditioner i fællesskabet og sprogkontakt med det enkelte barn. -At de voksne er gode rollemodeller og taler med børnene og derved udvikler den gode dialog. At vi screener børnene så vi får mulighed for at skabe udvikling i samarbejde med hjemmet, hvis der er fokuspunkter. Lærings mål. At det enkelte barn udvikler sit sprog og skriftsprog sammen med nærværende voksne, og i sine relationer til andre børn. At barnet udvikler sit sprog gennem leg og brugen af kreative og eksperimenterende aktiviteter. At barnet gennem sproget udvikler sine evner til dialog og derved får en god og udviklende kontakt til andre og omverdenen. ~ 19 ~

Tiltag: Praktisk pædagogisk praksis. At Støtte børnene i samtaler. At bruge Dialogisk oplæsning. At styrke sproget ved at bruge nemme og svære ord og fordybe sig i at forklare hvad det betyder. Skabe aktiviteter som udvikler skriftsproget både det basale, men også det fremadrettede, differentiere og støtte det enkelte barn til det individuelle sprog, og til sproget i fællesskabet. At vi følger det enkelte barns sprog udvikling og i dialog med forældre støtter den udvikling, som også skabes i hjemmet. At lave aktiviteter hvor sproget bruges til eks, skuespil, hvor det enkelte barn får styrke ved at stå frem. At der er tilbud om hjemlån af bøger bogposer og børnene kommer ofte på det lokale bibliotek. At Vi henviser til det materiale som er udarbejdet i institutionen. At vi bruger den sprogpolitiske handleplan som inspiration. Horsens Kommunes Udelivs politik Dagtilbud i Horsens Kommune skal gennem ophold i naturen i nærområderne fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser og leg. Dagtilbuddene skal tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring i naturen. I Horsens Kommune færdes alle børn i dagtilbud i natur- og udelivs faciliteter i dagtilbuddets nærområde hver dag. Alle børn skal have fortrolighed med og respekt for naturen. I Horsens Kommune udvikler børn deres sanser, ~ 20 ~

relationer og koncentration gennem udeliv, samt får læring om livsforhold gennem udforskning af naturen i nærområderne. Overordnede Lærings mål I Horsens Kommune. Naturen og naturfænomener. At udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikler respekt for naturen. Daginstitution Østbirk Sammenhæng- Den pædagogiske udfordring. Højne bevidstheden om naturen, som en fælles ressource vi alle skal passe på, sikre at børnene tilegner sig respekt for og viden om naturen og miljøet. Give læring fra jord til bord. Skabe lærings rum til, at give børnene mulighed for at opleve, undre sig og eksperimentere i naturen. Lærings mål. At give børnene mulighed for at opleve, undre sig og eksperimentere i naturen. At give børnene mulighed for at opdage naturen som et legerum. At børnene har en jævnlig og tæt kontakt med naturen, vil vi skabe interesse, og nysgerrighed for naturen. At børnene gennem kendskab og forståelse for vores natur lærer at respekt og lyst til at tage vare på naturen. Metode- Overordnet pædagogiske praksis. At skabe og vise hvad muligheder naturens lærings rum kan give af gode, sjove oplevelser uanset vejret. At følge årets gang og lære børnene om, hvad de forskellige årstider har af spændende muligheder og udfordringer. At eksperimentere, være kreative med naturmaterialer. Tiltag: Praktisk pædagogisk praksis. At børn kan være med ud fra deres udviklings niveau. At læringsmiljøet er både på legepladsen, ture ud af huset, i by, skov og ved vandhullet. At ~ 21 ~

børnene får viden om de ting vi finder i naturen, bruger deres sanser, og opbygger nysgerrighed til at udforske naturen i fællesskabet og derved kan lære af hinanden. At børnene gennem faglitteratur, billeder, og brug af naturens materialer oplever de mange muligheder der er i naturen. At børnene forberedes på hvad de pædagogiske aktiviteter er, for at skabe tryghed og gode vilkår for læring. At Snakke med børnene om, fx hvorfor har et pindsvin nåle? kan en regnorm høre, når den ikke har ører? gør det ondt på træet, hvis jeg slår det med en pind? fryser ænderne om fødderne? Hvor mange myrer bor der i en myretue? At de voksne er aktive, og gode rollemodeller. Overordnede Lærings mål I Horsens Kommune. Kulturelle udtryksformer og værdier. De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. Daginstitution Østbirk Sammenhæng- Den pædagogiske udfordring. Skabe læringsmiljø for at bevidstgøre at vi er en del af et lokalt og et globalt samfund/fællesskab. Sikre indsigt i egne og andres kulturer og traditioner. At børnene får kendskab til, og mulighed for at afprøve sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer, da de derved får en bredere selvforståelse og et mere nuanceret syn på deres omverden. Gennem kreativ læring understøtte og udvikle børnenes skabelsesprocesser. ~ 22 ~

Lærings mål. At give børnene viden om at vi bor i en stor verden, give dem indsigt i forskellige traditioner, - at afprøve og derved skabe læring og bevidsthed om de forskellige kulturelle tilbud der er i nærmiljøet og også i det omgivende samfund, herunder musik, drama. Gennem læring vise børnene at der er forskellige måder at leve på, at der er andre familieformer, - at vi er en del af et større fællesskab. Metode- Overordnet pædagogiske praksis. - At præsentere det brede udbud der er i kulturen, fra familien til den store verden udenfor, gennem traditioner skabe en forståelse for det samfund de er en del af. At lære dem, at der er forskellige normer og spilleregler og at disse er med til at inkludere dem og giver dem mulighed for at være en del af fællesskabet. Tiltag: Praktisk pædagogisk praksis. At møde børnenes spørgsmål med anerkendelse, og med forståelse for forskelligheder, f.eks. familiestrukturer og religion, at vi ser forskellige ud Planlægge forskellige aktiviteter hvor kultur og de forskelle der er i denne giver viden og indsigt i de forskelle der er i samfundet. Give børnene en forståelse for forskellige normer, adfærdsformer og omgangstone, sprog brug. Gøre brug af muligheder der er for kulturelle oplevelser i nærmiljøet. Mad og Måltidspolitik: I Horsens Kommune Horsens kommunes mad og måltidspolitik: alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale anbefalinger, når de er i dagtilbud forebygge fejlernæring og en række livsstilssygdomme som sukkersyge, hjertekarsygdomme og overvægt maden, der serveres i dagtilbud, indeholder et minimum af både tilsætningsstoffer og rester af pesticider maden spises under fastlagte rammer, og børnene oplever et fællesskab omkring mad og måltider, når de er i dagtilbud Tage hensyn til kulturel mangfoldighed og børn med særlige behov. ~ 23 ~

Daginstitution Østbirks Kostpolitik er grundlaget for madordningen i Skovhuset og den sunde madpakkeordning i Børnehuset. Vi arbejder fokuseret med. Børns madglæde og madkultur Som styrkes, hvis de udvikler: evne til at smage viden om råvarernes oprindelse og forskellighed, grundlæggende madlavningskundskaber oplevelsen af de gode måltider Samtidig er børn ofte med til at påvirke familiens indkøb, hvilket vil sige at en stor del af det samfundsmæssige ansvar for styrkelsen af madkulturen hos børn og unge ligger hos fødevareproducenterne, da præferencer for bestemte fødevarer oftest grundlægges i barn og ungdommen. På den måde når vi bredt ud til resten af befolkningen, da børn og unge har nære relationer til mange aldersgrupper, herunder forældre og bedsteforældre, der ønsker at give dem de bedst mulige forhold. Madkulturen vil styrke o Håndelaget o Maddannelsen o Sanseligheden o jord til bord-kendskabet o madglæden i de yngre generationer, så de får bedre spisevaner og maddannelse med ind i voksenlivet. Desuden kræves det, at pædagoger skal inspireres til at lave gode pædagogiske forløb om mad og til at overføre kendskabet til mad til andre aktiviteter, som kan inspirere dem og forbinde mad med glæde og velvære. ~ 24 ~

Mad, måltider og de pædagogiske læreplaner: I det følgende er der eksempler på den konkrete pædagogiske praksis som der bliver arbejdet med og udviklet på i daginstitution Østbirk Tema: Kultur og kulturelle udtryksformer Snakke om maden, vi spiser hvor den kommer fra og den æstetiske oplevelse ved mad Hvordan sidder vi ved bordet, bordskikke, hvad spiser vi derhjemme? (vuggestue) Fokus på traditioner og højtider, f.eks. julefrokost, fastelavnsboller til fastelavn, karse og trille/spise æg til påske, luciaboller, høstfest spise kartofler etc. Verdens mad: Kina uge, indisk uge, afrikansk uge mm (kultur) Madværdier: usund/sund mad, skal vi spise op? Bevægelse Tema: Natur og naturfænomener Kendskab til råvarerne fra jord til bord o selv at hente fisk, lave bål, selv dyrke grøntsager/ krydderurter Hvor kommer maden fra? Hvordan ser den ud inden tilberedning? Tage råvarerne eller nogle af dem med ind på stuen, så der bliver snakket om dem, opleve en hel fisk og skære i den spiring (forår), bede med krydderurter, plantning af græskar, squash, tomater, ærter, tørring af frø til næste års såning, urter i haven, børnene dyrker selv grøntsager, så karse og purløg, krukker med andet grønt, dufte til urterne Udhule græskar Tema: krop og bevægelse Være med til at lave maden bage boller, skrælle og rive gulerødder, skære frugt, være med fra start til slut, hakke, snitte, hælde op, spise selv, rulle ælte, suge, selv øse op, smøre sin egen mad, hælde mælk op, dække bord, feje, rydde op efter måltid (finmotorisk) Forberedelse: selv at købe ind, hjælpe med at hente og skubbe madvognen, selv kravle op og ned af stolen (vuggestue) (grovmotorisk) Madens betydning for kroppen Selvhjulpenhed/medindflydelse o Sund/usund noget vi spiser hver dag, andet kun til fest forberede grøntsager (hakke/snitte) lege med dej og kartoffelmel ~ 25 ~

Tema: Sprog Læse bøger med børnene om mad, tale med dem om grønt, frugt, farver, osv. Samtale om, hvor maden kommer fra, farver og former, snakke om sanser Tale om, hvad vi gør og hvad vi spiser, hvad vi spiste i går, hvad vi spiser derhjemme bruge madvarerne, f.eks. frugt, smør, mælk osv. Madlavningsproces: læse opskrifter, handle ind, italesættelse af hele processen Vuggestue: snakke sammen om maden, f.eks. skære frugt ud ved bordet hvordan ser den ud, hvordan smager den osv. Snakke om, hvilken mad, der er på bordet, hvem der sidder ved bordet, hvad har vi lavet i dag Madens navne, konsistens, temperatur Madværten / den voksne præsenterer maden, taler om den med børnene, italesætte, handlinger Tema: Barnets alsidige udvikling / personlige kompetencer Dække og hente vogn, følge barnets initiativer Læse opskrifter, handle ind, bevidste om hele madprocessen Fokus på at kunne selv og anerkendelse : iagttagelse af spisesituationen, på tværs f.eks. foto + matrix refleksion Børnene er med i hele processen, samhørighed, planlægning (personlig udvikling), indkøb, hygiejne, madlavning (krop, bevægelse, motorik), borddækning (kultur, socialt, motorisk), måltid og oprydning ejerskab til maden Hjælpe til, hvordan barnet selv har lyst til at spise deres mad Opnå at barnet selv kan dække bord, at barnet føler sig værdifuldt. Opgaven skal tilpasses det enkelte barns udviklingstrin. Man skal skabe rum, så det enkelte barn kan føle sig set. Alle skal deltage Medbestemmelse omkring valg af pålæg, f.eks. til smørselv dag, tages op på personalemøde og diskutere hvad medbestemmelse ved frokostbordet er. Vuggestue: vente på, at det bliver ens tur. Selvbestemmelse hvad vil jeg have at spise? Hvem er jeg hvad kan jeg lide at spise? Snakke med børnene om mad, så mad bliver en værdi for børnene og ikke bare skal mætte tomme maver. Lave egen bog om mad med egne billeder. Føle sig vigtig ift. at forberede maden ~ 26 ~

Tema: Sociale kompetencer Tale om, hvem der har hvad, og hvem der mangler, sende ting videre Lære børnene at hjælpe hinanden med at hælde op, sende maden rundt, osv. Sende brød og frugt videre til de andre (fællesskab). Hjælpe hinanden med at tørre spildt vand op Vuggestue: dække bord til hinanden, være opmærksom på hinanden mangler du vand i din kop? Dannelse / styrkelse af venskaber ved at sidde ved siden af hinanden under måltidet Dække bord ved hvert måltid. Et par børn på skift hjælper til før hvert måltid, henter vognen, sender tallerkener, kopper mm rundt. Snakke med børnene om, hvem der mangler at få. Lære børnene at vente, alle børn skal have mad Samarbejde på tværs af legerelationer og aldersgrupper: sammensætning af madgrupperne, måltidskultur At være en del af gruppen, lære at vente Respektere barnets valg af mad men den sociale kompetence (empati) skal også udvikles (frikadeller til alle) Skema til udarbejdelse af pædagogisk læring. SMTTE Skabelon. Temaet: 1.Sociale 2.Personlig 3.Natur. kompetencer udvikling 4.Krop og 5.Kultur 6.Sprog bevægelse Lokalt sammenhæng: Hvorfor har vi valgt at arbejde med netop dette lærings mål, set i forhold til vores børnegruppe? Vores lærings mål er: Her beskrives de lokale lærings mål for perioden. Tiltag: Hvilke pædagogiske tiltag vil vi anvende? Hvilken teori arbejdes der med i forhold til lærings målene? Hvordan er inklusion, ressource ~ 27 ~

syn og anerkendelse indtænkt i tiltagene? Hvordan indtænkes aktiv læring hos børnene? Hvilket fysisk læringsmiljø skal understøtte målet? Hvordan organisere og strukturere personalet sig? Hvad er børnenes rolle og hvordan indtænkes børnenes egne spor? Hvilke fokus ord vil vi have i perioden? Hvordan inddrager vi forældrene Tegn: Hvilke tegn forventer vi at se, når der er sket læring hos børnene? Dokumentation; Kvalitiativt, foto, praksisfortællinger observationer, video. Kvantiativt, optælling af eks. fokusord har de lært dem? Evaluering; Hvornår skal der evalueres? ~ 28 ~

Evaluerings skema. Voksenperspektiv. Holdte vi de aftaler vi havde med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Hvordan lykkedes de tiltag vi har afprøvet? Hvilke tegn så vi, ifht. Inklusion ressource syn både børn og voksne. Hvordan lykkedes de fællesskaber/grupperinger vi havde lavet med børnene? Hvordan vil vi bruge det i andre sammenhænge? Hvordan fik vi inddraget forældrene? Hvad vil vi ændre på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan fasholder vi en ændring? Hvilken betydning har jeres tiltag haft for jeres læring og udvikling og hvorfor? Andre ting i har fået øje på? Hvad var vores styrke? Evaluerings skema Børneperspektiv. Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres trivsel? Hvordan vil i fastholde det? Fulgte i børnenes spor? Hvordan fik børnene nye muligheder som de ikke havde ~ 29 ~

før? Hvilke tegn så vi? Hvordan vil i arbejde videre med at skabe de muligheder for børnene. Hvordan var børnene forberedt på aktiviteten? Hvordan blev aktiv læring praktiseret? Kendte børnene deres roller og ansvar og hvordan kom det til udtryk? Hvordan stimuleres jeres tiltag børnenes selvværd og sociale kompetencer? Har i inddraget børnene i evalueringen ag jeres tiltag? Hvordan? Overordnet; Hvad har i først og fremmest fået ud af evalueringen? Peger det imod nye mål? ~ 30 ~