PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC

PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC MEDDELELSE NR. 1075 Vrknngsgraden (gennemslaget) tl en produktonsbesætnng for avlsværdtallet for hanlg fertltet Duroc blev fundet tl 1,50, hvlket er 50 % mere end forventet. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION BJARNE NIELSEN, MARIE LOUISE PEDERSEN, HENRIK THONING UDGIVET: 18. MAJ 016 Dyregruppe: Fagområde: Orner Avl Sammendrag I 015 blev avlsmålet for Duroc udvdet tl at omfatte den hanlge fertltet. Hensgten var at øge Durocornernes frugtbarhed og dermed øge kuldstørrelsen produktonen. Formålet med denne undersøgelse er at fnde vrknngen af avlsværdtallet for hanlg fertltet hos Duroc på kuldstørrelsen to produktonsbesætnnger. I undersøgelsen ndgår to besætnnger med tlsammen.336 kuld efter 89 Duroc KS-orner, hvorfra der blev ndkøbt navnesæd. I de fødte kuld blev den totale kuldstørrelse nklusv de dødfødte regstreret, og den gennemsntlge kuldstørrelse for de enkelte Duroc-fædre tl kuldene blev sat forhold (regresset) tl fædrenes avlsværdtal for hanlg fertltet. Resultaterne vser, at regressonskoeffcenten på kuldstørrelsen produktonsbesætnnger blev estmeret tl 1,50 for avlsværdtallet af hanlg fertltet hos Duroc-orner. Regressonskoeffcenten repræsenterer 1

vrknngsgraden og betegnes også som gennemslaget af avlsværdtallet for hanlg fertltet. V forventede, at koeffcenten var 1, da vrknngen af avlsværdtallet dermed har fuld vrknng på produktonen og dermed sættes tl 100 %. Regressonskvotenten blev estmeret tl 1,50, hvlket vser, at vrknngsgrad af avlsværdtallet for hanlg fertltet er 150 %, det vl sge 50 % mere, end hvad der forventes. Dette svarer tl, at hvs forskellen avlsværdtal for hanlg kuldstørrelse mellem to orner er 1 grs, da vl den gennemsntlge forskel mellem deres kuldstørrelse produktonen være 1,5 grse. Baggrund For VSP og svneavlen Danmark har det altd været vgtgt at skre sg, at den avlsfremgang, som opnås nden for avlssystemet, også kommer producenterne tl gavn, og dermed kan genfndes gennem øget produktvtet for de egenskaber, der skabes avlsfremgang for. For at skre at avlsfremgangen kan genfndes hos svneproducenterne, har der derfor med jævne mellemrum været undersøgelser, som dokumenterer dette. Se eksempelvs Nelsen et al, 007 og 011, samt Andersen et al, 1998. I 015 blev avlsmålet for Duroc udvdet tl at omfatte den hanlge fertltet. Det nye avlsmål skal styrke frugtbarheden hos Duroc. Målngen af den hanlge fertltet sker ved at regstrere den totale kuldstørrelse nklusv dødfødte grse på kuld, hvor Duroc-ornerne er fædre. l avlssystemet sker regstrerngen udelukket på rene Duroc-kuld. Alle avlskuld for Duroc ndgår sammen med slægtskabsnformatoner beregnnger af et avlsværdtal for kuldstørrelse Duroc. Forskellen fra de hvde racer er, at avlsværdtallet for kuldstørrelsen Duroc kun er relateret tl ornen, som er far tl kuldene. I de hvde racer er det dermod moderens genetske effekt på kuldstørrelsen, som er fokus, og det nuværende avlsværdtal er kendt som LG5. Det forventes, at det nye avlsmål for Duroc, der nu ndeholder kuldstørrelsen efter Duroc-orner, vl bdrage tl at øge kuldstørrelsen produktonsbesætnnger. Denne undersøgelse skal afdække, om avlsværdtallet vrker efter hensgten. Formålet er at fnde vrknngen af avlsværdtallet for hanlg fertltet hos Duroc på kuldstørrelsen produktonens besætnnger. En hypotese for analysen er, at 1 enhed af avlsværdtallet (subndeks) for hanlg effekt på kuldstørrelse Duroc svarer tl 1 totalfødt grs produkton. Materale og metode Data består af målnger af kuldstørrelse to produktonsbesætnnger. Kuld fra 1. lægssøer ndgår kke data. Ved løbnng blev der anvendt navnesæd af Duroc-orner fra Hattng-Vborg. Ornerne blev udvalgt blandt orner, som normalt blev anvendt tl produktonssæd, og som kke lge stod for at blve udsat, for derved at skre at de kunne benyttes alle de uger, der var nødvendge for at opnå det planlagte antal

kuld per orne. Søerne blev løbet med den samme orne ved alle løbnnger samme brunst. Det totale antal fødte grse per kuld blev regstreret nklusv antallet af dødfødte grse. Data er oprndelg opsamlet et forsøg gennemført peroden fra januar 014 tl januar 016, hvor formålet var at sammenlgne produktvteten af Petran- og Duroc-orner anvendt tl produkton. Herfra blev udvalgt.336 kuld, hvor faderen var Duroc. Kuld efter to orner med meget lave kuldstørrelser og høj omløberfrekvens blev udelukket fra data. I alt ndgk kuld efter 89 Duroc-orner analysen. For hver orne kobles avlsværdtallet (subndekset) for hanlg kuldstørrelse. Alle avlsværdtal denne analyse stammer fra ndekskørslen den 7. aprl 016. Det hanlge avlsværdtal angver ornens genetske potentale for addtv effekt på kuldstørrelsen de kuld, hvor han er far. Et avlsværdtal på 0,5 angver, at ornen gennemsntlg gver 0,5 grse mere per kuld end en gennemsntlg orne, hvor avlsværdtallet er sat tl 0. Tlsvarende vl orne med et avlsværdtal på -0,5 gve kuld, som har 0,5 grse mndre per kuld end gennemsnttet. Statstsk analyse I analysen forudsættes, at avlsværdtallet for hanlg fertltet er addtv, og kke er relateret tl forskellge genotyper, samt at vrknng produktonen kke vekselvrker med andre mljøfaktorer som fx besætnngseffekter, management eller racekombnatoner. Sammenhængen mellem det avlsværdtal, som anvendes avlen for hanlg effekt på kuldstørrelse og kuldstørrelsen produktonsbesætnngerne, er beskrevet ved følgende statstske model: y kuld bes x a e hvor y er kuldstørrelsen, kuld er kuldnummeret hos soen, bes er besætnngen, β er regressonskoeffcenten for avlsværden x for Duroc-ornen tl kuldet, γ er holdeffekten nested nden for besætnng, a er faderen tl kuldet, og e er resdualværden. Endvdere antages det, at ~ N(0, ), ~ N(0, ) a og e ~ N(0, ). Det skal bemærkes, at der blandt søerne a e sobesætnngen sandsynlgvs er en avlsfremgang for øget kuldstørrelse, men da v kke kender søernes slægtskab, kan v kke justere for det. I analysen vl effekten af kuldnummer (lægnummer) derfor være koblet tl avlsfremgangen for øget kuldstørrelse. Resultater og dskusson Sammenhængen mellem avlsværdtallet og ornernes fødselsår vser, at der kke er en umddelbar udvklng eller trend avlsværdtallet, hvlket skyldes, at avl for hanlg kuldstørrelse først startede efteråret 015 (Fgur 1). Af fgur 1 fremgår lgeledes, at tre af de anvendte orner med meget lav avlsværd for kuldstørrelse (mndre end -1,) var født sommermånederne af 014. 3

Fgur 1: Sammenhængen mellem avlsværdtallet og ornernes fødselsår. Fgur : Sammenhæng mellem kuldstørrelse produktonsbesætnngerne og avlsværdtallet (subndekset) for hanlg frugtbarhed. Sammenhængen mellem kuldstørrelse produktonsbesætnngerne og ornernes avlsværd for kuldstørrelsen vser en postv tendens (Fgur ). Sammenhængen er dog styret af fem orner med lavt avlsværdtal mndre end 0,5. 4

Modellen vst det statstske afsnt oven for blev estmeret. En varansanalyse beregnet på baggrund af den estmerede model vser, at effekterne af soens kuldnummer, besætnng og avlsværd for hanlg effekt på kuldstørrelse alle er sgnfkante for kuldstørrelsen produktonsbesætnngerne (Tabel 1). Besætnngseffekten vser, at den ene besætnng gennemsnt får 1,9 grse mere per kuld end den anden besætnng (Tabel ). Effekterne af soens kuldnummer er sat forhold tl kuld nummer, som derfor har referenceværden 0, og derfor kke er vst tabel. Resultaterne for de følgende kuld vser, at kuld nummer 3 tl 7 gver 0,69 tl 1,6 grse mere per kuld end kuldstørrelsen ved kuld nummer. Den største kuldstørrelse 7. læg kan skyldes fænotypsk selekton, søerne med rnge fertltet udsættes forud for søer med højere fertltet. I undersøgelsen ndgk kke 1. lægssøer (gylte). Endvdere vl effekten af kuldnummer (lægnummer) være koblet tl avlsfremgangen for øget kuldstørrelse, det v kke kan korrgere for avlsfremgange for hunlg fertltet (LG5) hos søerne, da LYsøernes forældre kke er kendte. Varansen for effekten af ornerne var 0,94 (p=<e-16, Tabel 1). Den tlfældge effekt af hold er llle (4,3e-13) og var kke statstsk sgnfkant (Tabel 1). Ikke vste analyser vser, at holdene var koblet med de anvendte orner. Hvs orneeffekten udelukkes, stger holdeffekten tlsvarende. Koblngen skyldes, at der kun er anvendt få orner hvert hold (Tabel ). Regressonskoeffcenten for avlsværdtallet af de 89 anvendte orner estmeres tl x = 1,50. Denne koeffcent betegnes også for gennemslaget af avlsværdtallet. Koeffcenten er sgnfkant forskellg fra 0 (p = 4,e-6). V havde forventet, at koeffcenten var 1, da vrknngen af avlsværdtallet dermed har fuld vrknng på produktonen. Yderlgere beregnnger under anvendelse af Worlds test vser, at koeffcenten er tæt på at være statstsk sgnfkant forskellg fra 1 (p = 0,053). Konfdensntervallet for koeffcenten beregnes tl (0,90;,09). Dermed kan v kke afvse vores hypotese, at 1 enhed af avlsværdtallet (subndeks) for hanlg effekt på kuldstørrelse Duroc svarer tl 1 totalfødt grs produkton. At koeffcenten estmeres tl 1,5 vser, at der dette forsøg er en vrknng på 50 procent mere, end hvad der forventes. Resultatet betyder, at to orner, som har en forskel avlsværdtal for hanlg fertltet på 1, vl gennemsnt vse 1 grs forskel per kuld de renracede Duroc-kuld. Hvs de anvendes produktonen, vl de dermod vse forskel på 1,5 grse per kuld. Generelt gælder, at estmatet af regressonskvotenten styres mest af observatoner med stor afstand tl gennemsntsværden. Størrelsen af regressonskoeffcenten afhænger derfor meget af kuld fra 5 orner med avlsværdtal mndre end -0,5 (Fgur ). På grund af mplementerngen af hanlg fertltet avlsmålet for Duroc forventer v, at dsse orner fremtden forsvnder fra Duroc-populatonen, og at vrknngen produktonen derfor på sgt kan ændre sg fra 1,5, som er estmeret denne undersøgelse. 5

Tabel 1. Varansanalyse Effekter SAK (kvadratsum) Gennemsnt DF, tæller DF, nævner f-værd p-værd Kuld (læg nr.) 456 91 5 110 8, 1,1e-7 *** Besætnng (chr.) 186 186 1 130 167,7,e-16 *** x, avlsværdtal 70 70 1 83 4, 4,17e-6 *** Sgnfkansnveauet er gvet ved antallet af stjerne: * 5 %, ** 1 %, *** 0,1 % Tabel. Estmerede effekter Varabel Estmat Standardfejl DF t-værd p-værd Gennemsnt 16,35 0,1 481 79,4 e-16 *** Kuld 3 1,08 0,1 104 5,1 3,1e-7 *** Kuld 4 1,19 0, 13 5,5 5,6e-8 *** Kuld 5 1,07 0,4 11 4,4 1,0e-5 *** Kuld 6 0,69 0,8 118,5 1,e- * Kuld 7 1,6 0,38 11 3,3 9,6e-4 *** Besætnng (chr.) 1,9 0,15 130 1,9 e-16 *** Β 1,50 0,30 83 4,9 4,e-6 *** σ γ, Hold 4,3e-13-1 - 1 1 σ a, Ornen 0,94-1 - e-16 *** 1 σ e, Resdual 0,11 Sgnfkansnveauet er gvet ved antallet af stjerne: * 5 %, ** 1 %, *** 0,1 % 1 Sgnfkansnveauet af tlfældge effekter er beregnet ved en lkelhood rato test. Vrknngsgraden for avl for hanlg frugtbarhed er større end vst tdlgere undersøgelser af vrknngen af avl for øget hunlg frugtbarhed. Den hunlge frugtbarhed har været del af avlsmålet flere årter, først gennem avl for øget antal totalfødte (FGK) og sden 004 va avl for LG5. Vrknngsgraden produktonen af avl for LG5 er tdlgere undersøgelse fundet tl at lgge mellem 0,58 og 1,16 grse mere kuldet per subndekspont (Nelsen et al, 011). Afvgelsen skyldtes, at subndekset for LG5 var koblet tl søernes kuldnummer, således at ældre søer med højt kuldnummer samtdgt havde lavere subndeks for LG5. Konkluson Regressonskoeffcenten for avlsværdtallet af 89 Duroc-orner anvendt to produktonsbesætnnger estmeres tl 1,50. Denne koeffcent betegnes også som gennemslaget af avlsværdtallet for hanlg fertltet. V havde forventet, at koeffcenten var 1, da vrknngen af avlsværdtallet dermed har fuld vrknng på produktonen og derfor sættes tl 100 procent. At regressonskvotent er estmeret tl 1,50 vser, at vrknngsgrad af avlsværdtallet for hanlg fertltet er 150 procent, det vl sge 50 procent mere, 6

end hvad der forventes. Dette svarer tl, at hvs forskellen avlsværdtal for hanlg kuldstørrelse mellem to orner er 1, da vl for forskellen mellem deres gennemsntlge kuldstørrelse produktonen være 1,5 grse. Referencer [1] Nelsen, B. og Mehs, R.O.: (007): Avlens betydnng produktonsbesætnnger. Meddelelse nr. 795, Dansk Svneprodukton. [] Nelsen, B., Bendtsen, S.B. og Strange, T.: (011): Avlens betydnng for LG5 produktonsbesætnnger. Meddelelse nr. 91, Vdencenter for Svneprodukton. [3] Andersen, S., Pedersen, B. og Vernersen, A.: (1998): Impact of nucleus selecton at producton level. Proceedngs of the 6th WCGALP, Armdale, Australa, vol. 13, pp. 515 518. Afprøvnng nr. 154 Aktvtetsnr.: 095-101000 //ahv// Tlf.: 33 39 45 00 Fax: 33 11 5 45 vsp-nfo@seges.dk Ophavsretten tlhører Vdencenter for Svneprodukton. Informatonerne fra denne hjemmesde må anvendes anden sammenhæng med kldeangvelse. Ansvar: Informatonerne på denne sde er af generel karakter og søger kke at løse ndvduelle eller konkrete rådgvnngsbehov. Vdencenter for Svneprodukton er således ntet tlfælde ansvarlg for tab, drekte såvel som ndrekte, som brugere måtte lde ved at anvende de ndlagte nformatoner. 7