Skolens handleplan for læsning og skrivning

Skolens handleplan for læsning og skrivning Skolelederen skal sikre, at der udarbejdes og implementeres en handleplan for læsning og skrivning for hele skolen. Handleplanen skal udmønte de fælleskommunale mål og således beskrive, hvilke tiltag man vil sætte i værk for at nå målene, samt hvordan man vil evaluere indsatsen. Nedenstående skema er udarbejdet som en hjælp til at systematisere beskrivelsen, og spørgsmålene er dermed ikke nødvendigvis fyldestgørende, men vejledende. Især bør man være opmærksom på, at rollefordelingen i forhold til de enkelte opgaver beskrives tydeligt. Mål og indsatsområder Den generelle indsats i indskolingen (forebyggende) Mål for alle elever: Arbejder med sprog og skriftsprog med lyst, glæde og motivation Videreudvikler ordkendskab og begrebsdannelse Tilegner sig grundlæggende skriftsproglige færdigheder, herunder sikre afkodningsstrategier Tilegner sig enkle forståelsesstrategier Mestrer lydret stavning og kan anvende IT Læser og skriver aktivt og meningssøgende Tiltag Hvilke tiltag sætter vi i værk for at nå målene? Hvordan arbejder vi med at udvikle elevernes: Glæde og motivation Have fokus på læsning i forskellige fora som f.eks. lærerens oplæsning, LC, læsegrupper, elever læser for andre elever, forældres oplæsning i hjemmet, læseprojekter med personer udenfor skolen Gøre eleverne nysgerrige på bøger. Lave spændende og fascinerende læsemiljøer i klassen, i Læringscentret,på gangene, overalt på skolen. Anvende multimodale tekster Synliggøre klassens læsning, f.eks. bogorme, diplomer, læselog Være gode rollemodeller, gove ros og anerkendelse. Ordforråd Fokus på ords form og betydning F.eks. dialogisk oplæsning Sproglig opmærksomhed f.eks. gennem leg Arbejde med ordforrådet før. Under og efter læsning F.eks. dagens ord, ugens ord Give særlig opmærksomhed Evaluering Hvordan undersøger vi, hvor langt vi er i forhold til at nå målene? Hvilke redskaber til den løbende evaluering benytter vi? LUS Staveraketten Skriveraketten Hvilke prøver/test anvender vi og hvornår, og hvem er ansvarlig for gennemførelse af de forskellige prøver/test? Se bilag 1 Hvordan er proceduren for opfølgning på test, herunder vejledning fra læsevejleder og afholdelse af klasselæsekonferencer? Dansklærer og læsevejleder samarbejder om tolkning af tests. Der følges op på klassekonferencer. Læsevejlederen har oversigt over grønne, gule og røde børn Hvordan inddrager vi elever og forældre i evalueringen? Der sendes brev til forældre i forbindelse med nationale tests. Orientering i elevplaner og ved skole-hjem-samtaler 1

til børn med lille ordforråd. Samarbejde med RC, talepædagog og forældre Opfordre forældre til aktivt at arbejde med ordforråd Afkodningsstrategier Arbejde med strategiuglerne fra AKEA Evt. se lyden Forståelsesstrategier Arbejde med forståelsen før, under og efter læsning, f.eks. v.hj. a. VØL-model, mindmap, fortælleansigt, tokolonne-notat, tidslinie, handlingsbro Arbejde med ironi, underbetydning, dobbeltbetydning, ordsprog, symbolik, billedsprog o.lign. Genrekendskab Beherskelse af lydret stavning Staveraketterne introduceres for 0. og 1. klasses lærere af læsevejlederen Børnestavning anvendes Træner de 120 mest almindelige ord Generelle digitale kompetencer og brug af IT som undervisningsmiddel og/eller læringsressource JPC kørekort CD-ord Multimodale tekster Forskellige redskaber anvendes i den daglige undervisning: PC, smartboard, mobiltelefon, I- pad Rolle som aktiv læser og skriver Arbejde med forforståelse, meddigtning, genfortælling og egenfortælling 2

Den generelle indsats på mellemtrin og i udskoling (forebyggende) Mål for alle elever: Fastholder lyst, glæde og motivation i arbejdet med sprog og skriftsprog Videreudvikler ordkendskab og begrebsdannelse, herunder præcis og nuanceret forståelse af både førfaglige ord og fagord Mestrer en hurtig og flydende afkodning Videreudvikler fleksible forståelsesstrategier til brug i alle fag Gradvis mestrer en korrekt, ortografisk stavning og anvender IT hensigtsmæssigt Læser og skriver aktivt og meningssøgende Hvordan samarbejder teamet omkring indsatsen? Der samarbejdes med fokus på faglig læsning Teamet samarbejder med læsevejlederen Hvordan arbejder vi med at udvikle elevernes: Glæde og motivation Anvender multimodale tekster Læser e-bøger på læringscentret Anvender smartboards til fælles litteratur- og billedoplevelser Dyrker oplæsningen, f.eks. ved DM i oplæsning Læringscentret tilbyder appetitvækkere på diverse litteraturoplevelser, herunder forfatterbesøg Ordforråd Arbejder f.eks. med dagens / ugens ord Fokus på ordforråd,arbejder med diverse skriveskabeloner, f.eks. mindmap, fremmedord, førunder- og efter-læsning Flydende læsning Målet er at børnene læser flydende efter 2. klasse. På mellemtrinnet arbejdes dagligt med læsning for at optimere læsehastighed og læseforståelse Forståelsesstrategier Undervisning og træning i forskellige læseteknikker, f.eks. overblikslæsning, punktlæsning og nærlæsning. Derarbejdes med forskellige læseforståelsesstrategier i såvel skønlitterær som faglig læsning, hukommelsesstrategier, organiseringsstrategier, elaboreringsstrategier og overvågningsstrategier. ( se bilag 2) Hvilke redskaber til den løbende evaluering benytter vi? Elevsamtaler Det overvejes at viderefør LUS. Hvilke prøver/test anvender vi og hvornår, og hvem er ansvarlig for gennemførelse af de forskellige prøver/test? Se bilag 1 : Testoversigt Hattingskolen Hvordan er proceduren for opfølgning på test, herunder vejledning fra læsevejleder og afholdelse af klasselæsekonferencer? Dansklærer og læsevejleder samarbejder om tolkning af tests. Der følges op på klassekonferencer. Læsevejlederen har oversigt over grønne, gule og røde børn Hvordan inddrager vi elever og forældre i evalueringen? Der sendes brev til forældre i forbindelse med nationale tests. Orientering i elevplaner og ved skole-hjem-samtaler 3

Den særlige indsats (foregribende og indgribende) Korrekt stavning Vi arbejder med grammatik og diktater, f.eks. materialet STAV, og som en naturlig del af den daglige undervisning Generelle digitale kompetencer og brug af IT som undervisningsmiddel og/eller læringsressource JPC kørekort CD-ord Multimodale tekster Forskellige redskaber anvendes i den daglige undervisning: PC, smartboard, mobiltelefon, I- pad Rolle som aktiv læser og skriver Eleverne læser og skriver på varierende måder med udgangspunkt i klassens øvrige undervisning Skriver i forskellige teksttyper som f.eks. berettende, instruerende, beskrivende, forklarende og diskuterende tekster. Finder spor i teksten under læsningen og stiller spørgsmål til teksten I øvrigt henvises til samme punkt under indskolingen Hvordan samarbejder teamet omkring indsatsen? Dansklærer og øvrige faglærere samarbejder om undervisningen i faglig læsning. Teamet samarbejder med læsevejlederen Hvordan afdækker vi elevernes skriftsproglige færdigheder, så elever i (risiko for) vanskeligheder sikres en hurtig og tidlig indsats? Hvordan undersøger vi effekten af den særlige indsats, herunder hvilke redskaber/materialer bruger vi til den individuelle afdækning? 4

Når elevens skriftsproglige færdigheder ikke er alderssvarende anvendes ILprøver til afdækning Hvordan organiserer vi den foregribende indsats for elever i risiko for at udvikle skriftsproglige vanskeligheder? På baggrund af den løbende evaluering etableres et samarbejde mellem den enkelte lærer og læsevejlederen, og mellem den enkelte lærer og ressourcecenteret, om forskellige pædagogiske og didaktiske tiltag Hvordan organiserer vi en fortsat indgribende indsats for elever i skriftsproglige vanskeligheder, herunder inddragelse af elever og forældre? Eleven får særlig tilrettelagt undervisning i ressourcecenteret. Der etableres et udvidet skolehjem-samarbejde mellem ressourcecenter, dansklærer og forældre, hvor bl.a hjemmearbejde aftales, samt hvor indsats og resultater evalueres,. Hvordan sikrer vi, at elever i skriftsproglige vanskeligheder har adgang til digitale materialer og IT i alle fag? Eleven får stillet en PC til rådighed, og undervises i brugen af digitale hjælpemidler ( ex. CDord) Hvordan sikrer vi, at der skabes indholdsmæssig sammenhæng mellem den almene og den særlige indsats? Ved brugen af CD-ord i almenundervisningen og ved ressourcecenterets organisering af den særligt tilrettelagte undervisning i meget små sessioner ( ofte ca 20 min) er sammenhængen ikke så Der anvendes IL-prøver, ST-prøver samt evt. staveog skriveraketter. Ved mistanke om dysleksi evt. DVO og testbatteriet Hvordan bruger vi elevplanen i forhold til at beskrive og evaluere den særlige indsats? RC-læreren skriver i elevplanen Hvordan inddrager vi elever og forældre i evalueringen? RC-læreren inddrages/deltager i skolehjem-samtaler 5

IT som læringsressource påkrævet. Eleven følger stadig undervisningen i klassen, og den særligt tilrettelagte undervisning er mere baseret på træning af grundlæggende færdigheder. Hvordan sikrer vi, at eleven fortsat er inkluderet i klassen? Med organiseringen beskrevet umiddelbart herover bliver eleverne ikke ekskluderet. Hvordan arbejder vi med at benytte IT som redskab i læse- og skriveprocesser? CD-ord anvendes på alle klassetrin Alle lærere og pædagoger har kursus i brugen af cd-ord Der er smartboard i alle klasser fra 1. -6. årgang Alle lærere har kursus i brugen af smartboard i undervisningen Vi arbejder multimodalt Hvordan tilstræber vi, at eleverne har optimal adgang til IT som redskab i læse- og skriveprocesser? Vores mål er at have det nødvendige antal velfungerende PCer, dette mål er p.t. ikke nået Vi arbejder sammen med PUC, Torstedskolen og Lundskolen om projekt Læring og Multimodalitet, hvor tilgængelighed i forhold til PCressourcen er et vilkår. Projektet er startet i 4. årgang skoleår 2011-12 og tænkes udvidet med én årgang pr år de næstfølgende år, således at klasserne har egne PCer. Lærerne i projektet får løbende kompetenceudvikling i anvendelse af IT i undervisningen generelt og især i arbejdet med Hvordan undersøger vi, hvilket udbytte eleverne har af at benytte IT? JPC kørekort Udbyttet afspejler sig i den daglige under-visning samt i testresultater. Projekt Læring og Multimodalitet har indbygget egen evaluering 6

Skolens ressourcepersoner multimodale tekster. Læringscentret tilbyder e- bogs-læsning på I-pads Hvordan arbejder vi med at udvikle elevernes generelle digitale kompetencer, som forudsætning for at anvende IT i læse- og skriveprocesser? Skolen har en IT- og mediehandleplan, som understøtter dette. JPC kørekort Hvilke funktioner varetages af skolens ressourcepersoner i relation til implementeringen af læse- og skriveindsatsen: Læsevejleder Tilbyder sparring omkring læsning, stavning og nationale test på alle klassetrin. Præsenterer udvalgte materialer og metoder til skriftsproglig udvikling og differentiering Tilbyder i samarbejde med skolebibliotekar faglige læsekurser. Vejleder læsesvage elever i brug af digitale undervisningsmaterialer Skolebibliotekar Vejleder elever i forbindelse med fritidslæsning Vejleder kolleger i forbindelse med materialevalg Tilbyder i samarbejde med læsevejleder fagligt læsekursus Tilbyder oplæsning, bogpræsentationer og bogsnak på LC IT-vejleder Vejleder i arbejdet med multimodale tekster, herunder i anvendelse af digitale læringsressourcer : Web 2.0, Google Apps, Hvordan undersøger vi, i hvilket omfang ressourcepersonernes indsats styrker skolens indsats på læse- og skriveområdet? samt Hvordan undersøger vi, i hvilket omfang organiseringen af samarbejdet tilgodeser ressourcepersonernes indsats? Ressourcepersonernes arbejdsbeskrivelse samt kommissoriet for arbejdet i LC og RC evalueres og revideres én gang årligt i forbindelse med planlægning af det kommende skoleår. 7

Mobilen i undervisningen, Smartboard, Video og lyd Vejleder elever ved konkrete opgaver, både planlagte ( ex. Avis) og akutte. Ressourcelærer Koordinerer tilbud om særligt tilrettelagt undervisning og udfører særligt tilrettelagt undervisning K2-lærer Tovholder i forbindelse med implementering af CD-ord. Vejleder kolleger i brugen af CD-ord, herunder afholder workshops og giver oplæg. Samarbejde omkring overgange Målet er, at det pædagogiske personale: Samarbejder med de institutioner, hvorfra de henholdsvis modtager og afgiver børn (Samarbejdet med dagtilbud beskrives i særskilt handleplan) Hvordan organiserer vi samarbejdet imellem ressourcepersonerne? Samarbejdet mellem ressourcepersonerne er organiseret i LC-team og RC-team Hvordan samarbejder vi om overgangen mellem børnehaveklasse og 1. klasse, herunder hvordan overdrager vi skriftlig dokumentation om elevernes sproglige og skriftsproglige færdigheder? I foråret afholdes en klassekonference med deltagelse af den kommende dansk- og klasselærer hvor overdragelsen finder sted. Så vidt muligt udpeges den kommende dansk- og klasselærer et år i forvejen, og tildeles to ugentlige lektioner i 0. klasse til sprogstimulering Hvordan samarbejder vi med SFO omkring gennemførelse af sprogstimulerende aktiviteter, herunder evt. etablering af lektiecaféer? SFO arbejder ikke med lektiecafeer. På baggrund af udvidet skoledag har vi et princip for minimal lektie- Hvordan undersøger vi kvaliteten af samarbejdet omkring overgange inden for skolen og mellem skole, SFO og ungdomsuddannelse? Samarbejdet er et tema til drøftelse på teamsamtaler og klassekonferencer 8

Kompetenceudvikling Målet er, at det pædagogiske personale: Har den fornødne viden om børns sproglige og skriftsproglige udvikling, der sætter dem i stand til at støtte og udfordre børnene i deres udvikling af sproglige og skriftsproglige kompetencer i såvel faglige som sociale sammenhænge mængde i indskolingen. Hvordan overdrager vi skriftlig dokumentation om elevernes sproglige og skriftsproglige færdigheder fra skole til ungdomsuddannelse, herunder organisering af samarbejde mellem klasselærer og UUvejleder? Ved overgangen til overbygningsskolen i 7. klasse videresendes elevplaner og der afholdes overdragelsesmøder, hvor disse uddybes Hvordan tilrettelægger vi efter- og videreuddannelse, så skolens ressourcepersoner er tilstrækkeligt uddannede i forhold til de funktioner, som de varetager? PUC er tovholder for netværk samt uddannelse og efteruddannelse af ressourcepersoner Hvordan tilrettelægger vi efter- og videreuddannelse, så alle lærere og pædagoger har solid og opdateret viden om sprog og skriftsprog? Læsning er et indsatsområde i det kommunale skolevæsen og er opprioriteret i anvendelsen af efteruddannelsesressourcer såvel kommunalt som lokalt på skolen Hvordan undersøger vi, i hvilket omfang lærere og pædagoger har den fornødne viden omkring sprog og skriftsprog? Det afspejler sig i elevernes faglige udvikling Lærere, der mangler viden på området, kontakter læsevejlederen Efter- og videreuddannelse registreres systematisk for den enkelte lærer/pædagog BILAG 1: Hattingskolens testoversigt BILAG 2: Iagttagelsesskema, elevens læseforståelsesstrategier 9

Handleplan for samarbejdet mellem Solstrålen og Hattingskolen omkring sprog, læsning og skrivning. Mål og indsatsområder Samarbejde omkring overgange. Målet er, at det pædagogiske personale: samarbejder med de institutioner, hvorfra de henholdsvis modtager og afgiver børn. Tiltag Tegn Evaluering A) Kæmperne inviteres på læringscentret med oplæsning og i musiklokalet med tekster og musik. Skolens ledelse indkalder til planlægning før jul, tiltagene forløber fra Januar til April. Tovholder Britta B) Et samarbejde mellem sprogvejleder og læsevejleder med fokus på den røde tråd fra kravlegård til skolegård. Skolen laver en sprogvurdering i børnehaveklassen i efteråret. At diverse sprogtests/vurderinger afspejler At det røde samarbejde har båret frugt. Indsigt i hinandens verdener og større forståelse for hinandens arbejdsvilkår. Evalueringens 4 formål: At gøre status: Så vi de tegn vi gerne ville se.? At få justeret: Hvad skal justeres til næste gang.? At se resultater: Hvad opnåede vi med vores tiltag.? Hvilke uventede og overraskende resultater så vi. Skolen giver en feedback til Solstrålen på børnenes sproglige formåen. Læsevejlederen og sprogvejlederen holder et fagmøde i November Mnd. Indholdet er en videreudvikling af vores sproglige indsats på baggrund af de sprogvurderingstests der ligger for hhv. daginst. og skole sammenholdt med de sprogstrategier vi har tiltænkt at arbejde med i den kommende sæson C) Løbende input i den digitale ide-bank fra hhv. skole og daginst. ( gryden er i kog ) Så mange forældre som muligt tager imod tilbuddet. Udvikling og læring: Da vi var bedst På hvilken måde agerede vi så.? Hvorfor var det bedste netop det bedste? Hvordan kan vi overføre det til andre sammen hænge.? 10

Oprette en ide-bank via computeren med praksisrelaterede ting. Sprogvejlederen er tovholder på at igangsætte en digital idebank, skolen udvælger en ansvarlig der sikrer et dynamisk samarbejde D) Solstrålen tilbyder en sprogvurdering på samtlige 5 årige i Oktober-kvartal. Det materiale der er relevant (dvs. de børn som ender i en særlig eller en fokuseret indsats) overleveres til skolen og følger med barnet. Leder og sprogvejleder er tovholder på sprogvurderingerne i Solstrålen. Vi starter op med at arbejde med det nye sprogvurderingsmateriale med udgangen af juni 2012.05.02 E) Metodeorienteret overlevering: Solstrålen overleverer deres sprogstrategier primært for de 5-årige børn. Individorienteret overlevering af Kæmperne. Deltagere: Bhv-klasse leder, den ansvarlige for førskoledelen, pædagog og sprogvejleder fra bhv. Overleveringsmøde afholdes i April mnd. Skolens ledelse indkalder til dette møde. Mødeindholdet vil både være en 11

metode/individorienteret overlevering. Sprogvejlederen deltager i den metodeorienterede del af mødet. 12

Bilag 1 Testoversigt, Hattingskolen Prøvekategori: Klasse -trin: Prøvenavn: Terminer: Samarbejdspartnere: TEST OG EVALUERING : 0. kl.: Sprogvurdering i børnehaveklassen September Børnehaveklasselærer og læsevejleder KTI Kontrolleret tegneiagttagelse Efterår og forår. Børnehaveklasselæreren Hula-Hoptest Inden efterårsferien. Børnehaveklasselærer og motoriklærer 1. kl.: OS64 Ordstillelæsningsprøve Januar og igen sidst i maj. Dansklærer og Læseevaluering på begyndertrinnet Forår Dansklærer og Læsevejleder 2. kl.: OS120 Ordstillelæsningsprøve Læseevaluering på begyndertrinnet Efter ønske Forår Dansklærer og Dansklærer og Læsevejleder 3. kl.: SL60 Sætnings- Læseprøve Efter ønske Dansklærer og 3. kl. DVO test. Efterår. Dansklærer og Læsevejleder. 4. kl.: SL40 Sætnings- Læseprøve Efter ønske Dansklærer og 5. kl.: LÆS 5 Efter ønske Dansklærer og 6. kl.: TL 1 Tekstlæseprøve Efter ønske Dansklærer og EVALUE- Kan LUS Efterår/forår eller løbende Dansklærer i 13

RING: bruges på alle klassetrin. Læseudviklingsskema samarbejde med Prøvekategori: Klasse -trin: Prøvenavn: Terminer: Samarbejdspartnere: Indskolingen. Det gode læseforløb Løbende. Dansklærer i samarbejde med Kan bruges på alle klassetrin. Læse- stave- og skriveraketten Løbende Dansklærer i samarbejde med LÆSEKUR- SER: 2.-6. kl. efter ønske Fagligt læsekursus Dansklærer, skolebibliotekar og STAVE- PRØVER: 2 6. kl. ST-prøve Efterår/forår Dansklærer i samarbejde med STAVE- KURSER: Kan ønskes til grupper af elever Ved behov Dansklærer og TRIVSELS- TEST: Psyko- socialvurdering 2-3 gange i skoleforløbet på Hattingskolen, - mindst én gang i indskolingsforløbet og én gang i mellemtrinsforløbet. Klasselærer og ressourcelærer. KOGNITIV TEST: Alle klassetrin CHIPS: Childrens problem solving. Ved skønnet behov. Klasselærer i samarbejde med Læsevejleder MATEMATIK- TESTEN: NATIONALE TESTS Dansk: 1.-6. klassetrin 2.+4.+ 6. klassetrin MAT-testen Forår Matematiklæreren Dansklæreren 14

NATIONALE TESTS Matematik: 3.+6. klassetrin Matematiklæreren 15