1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved en stor andel erhvervsaktive. De har en ligelig kønsfordeling, med 52% mænd og 48% kvinder. Persona for den unge arbejder Den unge arbejder er en mand eller kvinde, der er i beskæftigelse. Han/hun er mest sandsynligt ansat som ufaglært arbejder, men kan også være beskæftiget som faglært arbejder eller funktionær. Han/hun tilhører den gruppe af unge, hvor færrest er i gang med eller har en uddannelse. Den unge arbejder har generelt gode digitale evner og interesserer sig blandt andet meget for computerspil, sociale medier, musik og film. Hans/hendes interesser omsættes kun i ringe grad i biblioteksbrug. Han/hun bruger sjældent biblioteket som han/hun er forholdsvis kritisk overfor og ikke tillægger særlig stor personlig værdi. Biblioteksbrug blandt unge arbejdere De unge arbejdere er med 51% brugere det ungesegment, hvor færrest benytter sig af biblioteket. Dette placerer også segmentet under befolkningsgennemsnittet på 55% brugere. De, der benytter sig af biblioteket gør dette relativt sjældent, med 24% der har besøgt biblioteket inden for den seneste uge eller måned. Til sammenligning er gennemsnittet for hele befolkningen her 34%. Den relativ lave brugshyppighed stemmer godt overens med, at de unge arbejdere er det af alle segmenterne, som tillægger biblioteket lavest personlig værdi. Kun 46% af segmentet erklærer sig enige eller meget enige i, at biblioteket har en stor personlig værdi for dem. Til sammenligning mener 71% af den samlede befolkning, at biblioteket har stor personlig værdi for dem. Tabel 1: Den unge arbejders brugshyppighed Inden for den seneste uge Det er højst en måned Det er højst 6 måneder Det er højst 1 år Det er mere end 1 år Det er mere end 3 år Aldrig 8% 18% 9% 31% 1% Den unge arbejder benytter sig især af vidensrelaterede tilbud, som 40% af segmentet bruger. Den store interesse for netop denne slags tilbud kan hænge sammen med, at en betydelig del af segmentet (14%) er under uddannelse eller uddannelsessøgende. Således kan det forventes, at brugshyppigheden for medlemmer af dette segment vil falde i takt med, at de bliver ældre og afslutter deres uddannelser. Det andet hyppigste brugsformål er oplevelsesrelaterede tilbud (34%).

Tabel 2: Primære brugsformål for brugerne blandt de unge arbejdere Børnerelaterede tilbud Vidensrelaterede tilbud Oplevelsesrelaterede tilbud Brug af pc, aviser, blade, afslapning m.v. Deltagelse i arrangementer Deltagelse i kurser 4% 40% 34% 7% 1% 1% Unge arbejderes socioøkonomiske karakteristika Den største andel i denne befolkningsgruppe er arbejdere. Der er således samlet 37%, der enten har faglært (14%) eller ufaglært (23%) arbejde. Hermed er den unge arbejder det segment blandt alle, hvor flest er i beskæftigelse som enten faglært eller ufaglært arbejder og sammenlignet med de øvrige ungesegmenter, har den unge arbejder en markant højere andel, der er beskæftiget med faglært eller ufaglært arbejde. Den unge arbejder er med 64% det ungesegment, hvor flest er i beskæftigelse. Samtidig er de den gruppe blandt de unge, hvor færrest er studerende eller uddannelsessøgende. Endelig har den unge arbejder med 18% den største andel, der er ledige eller midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Tabel 3: Beskæftigelse blandt de unge arbejdere Faglært arbejde 14% Ufaglært arbejde 23% Funktionæransat eller lignende 26% Selvstændig 1% Medarbejdende ægtefælle 0% Studerende/uddannelsessøgende 14% Efterlønner/pensionist 0% Midlertidigt udenfor arbejdsstyrke 6% Ledig 12% Andet 4%

Ud af de 14% af segmentet, der er under uddannelse, er de fleste, 78%, i gang med gymnasium eller HF. Med 4% der er i gang med at tage en videregående uddannelse og heraf ingen, der er i gang med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er denne gruppe den ungegruppe, der kan forventes, at få det laveste uddannelsesniveau. Når de 14%, der er i gang med uddannelse i segmenteringen er blevet tilknyttet dette segment, frem for de to uddannelsessegmenter, skyldes det den statistiske angivelse af at de samlet set har mest tilfælles med segmentet den unge arbejder. I denne segmentering spilder bl.a. alder en rolle, idet det har vist sig at være et stærkt segmenteringskriterium for unge under ungdomsuddannelse, hvor alle er mellem 15 og 19 år. De unge arbejdere der er under ungdomsuddannelse er altså over 19 år. Dette indikerer også noget om, at de ikke tilhører dem, der kommer hurtigt gennem uddannelsessystemet, hvilket vi fra andre undersøgelser ved er en indikator for, hvordan man klarer sig videre i uddannelsessystemet. Tabel 4: Uddannelsestype blandt den del af segmentet, der er under uddannelse Gymnasium eller HF HHX HTX Erhvervsuddannelse KVU MVU LVU 78% 3% 11% 3% 4% 0% 0% Geografisk placerer de unge arbejdere sig i de større byer. Over halvdelen bor i en storby (36%) eller en større by (18%). Dette er højere end gennemsnittet for befolkningen, hvor 28% bor i en større by og 14% i en storby. Tabel 5: Geografisk placering af de unge arbejdere Storby Større by By Landsby 36% 18% 33% 12% Størstedelen (42%) af de unge arbejdere lever i parforhold uden børn eller som single i ejet hjem (37%). bor stadig hjemme ved forældrene.

Tabel 6: Familieforhold blandt de unge arbejdere Single, boende hos forældre Single, eget hjem 37% Single med hjemmeboende børn 1% Single med udeboende børn 1% Par uden børn 42% Par med udeboende børn 0% Par med hjemmeboende børn 0% Enke/enkemand 1% Unge arbejderes holdninger og sociale samt digitale interesser og vaner Blandt de unge arbejdere scorer 66% højt på digitaliseringsindekset. De unge arbejdere er altså et af de mest digitale segmenter og lægger sig langt over befolkningsgennemsnittet på 42%. På dette indeks er de unge arbejdere kun overgået af de unge under ungdomsuddannelse og de unge på videregående uddannelse. Segmentets høje placering på indekset understøttes af, at 87% af dette segment benytter apps på telefon og tablet en eller flere gange om ugen, sammen med unge på videregående uddannelse, for hvem det samme tal er 88%, ligger den unge arbejder således i top i forhold til brug af og interesse for nyere digitale medier. På trods af de unge arbejderes høje digitaliseringsgrad placerer de sig dog lavt på e-indekset. Kun 18% af dette segment bruger og motiveres i høj grad af bibliotekernes elektroniske tilbud. Dette placerer de unge arbejdere under befolkningsgennemsnittet på 20%, og gør de unge arbejdere til det ungesegment med den laveste score på e-indekset. De unge arbejderes høje digitaliseringsgrad tyder dog på et stort potentiale for udvikling af segmentets brug af bibliotekernes digitale tilbud, hvis disse rent indholdsmæssigt falder inden for deres interesser. De unge arbejdere er næstefter nørden det mest nørdede segment. Med 24% der ligger højt på nørdindekset, ligger de langt under nørdernes 71%, men også betydeligt over befolkningsgennemsnittet på 12%. Segmentet har en begrænset interesse for det sociale, med kun, der ligger højt på socialindekset. Dette placerer de unge arbejdere under befolkningsgennemsnittet på 23% og efterlader kun 3 mindre sociale segmenter. Med 64% venstreorienterede placerer de unge arbejdere sig under befolkningsgennemsnittet på 71%.

Unge arbejderes interesser Unge arbejderes største interesse er TV og film. 34% angiver denne interesse, men segmentet skiller sig på dette punkt ikke ud fra den samlede befolkning, hvor 32% angiver dette som interesse. De unge arbejdere skiller sig derimod ud med en meget stor interesse for computerspil, som 27% af segmentet angiver som interesse. Dette er betydeligt højere end befolkningen som helhed, hvor kun 13% angiver dette som interesse. Det eneste segment med større interesse for computerspil er nørderne, hvor 76% angiver dette som interesse. Dette stemmer godt overens med, at de unge arbejdere næstefter nørderne er det segment, der placerer sig højest på nørd-indekset. Blandt de unge arbejderes øvrige interesser skiller især tøj, mode og musik sig ud. Segmentet er det af alle hvor anden flest angiver tøj og mode som interesse - 19%, mod et gennemsnit for hele befolkningen på 9%. Kun de unge børneforældre er her mere interesserede, med en andel på 23% der angiver dette som interesse. Blandt de unge arbejdere angiver 24% det at lytte til musik som en af deres 3 hovedinteresser. Det eneste segment, der i højere grad angiver dette som interesse, er de unge under ungdomsuddannelse, hvor 24% interesserer sig for at lytte til musik. For hele befolkningen er tallet 19%. En betydelig andel (9%) af de unge arbejdere interesserer sig i tråd med dette for koncerter og musikfestivaler. De unge arbejdere hører til blandt de segmenter, hvor færrest interesserer sig for skønlitteratur (10% mod et befolkningsgennemsnit på 17%) og hvor færrest interesserer sig for faglitteratur (3% mod et befolkningsgennemsnit på 6%). Desuden er det det segment, hvor færrest interesserer sig for politik og samfundsforhold (9% mod et befolkningsgennemsnit på 15%). Disse tal kan tyde på, at de unge kan være svære at tiltrække i forhold til bibliotekets bogtilbud. Til gengæld kan de tiltrækkes af kulturrelaterede tilbud, såsom udlån af film, computerspil, og musik. Figur 1: Primære interesser for unge arbejdere TV og film 34% Computerspil 27% Rejse Lytte til musik 24% 25% Tøj og mode Dyrke individuel sport Mad og vin Sociale medier Biler og motorcykler 19% 18% 18% 14% Have og natur Læse skønlitteratur Fest, Natklub, Diskotek Koncerter og musikfestivaler 12% 10% 10% 9% I overensstemmelse med segmentets lave interesse for læsning af skøn- og faglitteratur er de unge arbejdere et af de segmenter, hvor færrest er interesseret i at låne fysiske bøger. 71% af brugerne i dette segment angiver det som en biblioteksinteresse. De eneste segmenter, hvor en lavere andel, har angivet lån af fysiske bøger som en af deres primære biblioteksinteresser, er de unge børneforældre (61%) og nørden (63%).

På trods af at segmentet samlet set udtrykker stor interesse for film og musik, giver dette ikke stort udslag på brugernes biblioteksinteresser. Her ligger de således tæt og endda lidt under befolkningsgennemsnittet. Kun få har angivet, at de har stor interesse for at downloade eller streame musik (5% mod 4% for hele befolkningen), at låne musik og film på cd og dvd (20% mod 26% for hele befolkningen) eller at downloade eller streame film ( mod 12% for hele befolkningen). Meget få udtrykker interesse for adgang til biblioteket via smartphone (4%), på trods af at hele 87% af dette segment benytter sig af apps på smartphone eller tablet. Det tyder således på, at der er et uindfriet potentiale for brug af musik- og filmtilbud såvel fysisk som digitalt. En mulig årsag til, at den unge arbejder ikke i højere grad omsætter sine interesser og digitale færdigheder i biblioteksbrug, kan være manglende kendskab til flere af især de digitale tilbud. Som det fremgår af afsnit 7 i hovedrapporten, har de unge arbejdere således et relativt lavt kendskab til bibliotekets digitale tilbud. 37% af brugerne blandt de unge arbejdere kender ingen af de digitale tilbud, hvilket er den største andel blandt de unge brugergrupper. I forlængelse heraf er det endvidere interessant, at de unge arbejdere er det segment, hvor flest angiver, at de ikke ved hvilke bibliotekstilbud der især interesserer dem (17%). Dette kan tyde på at bibliotekerne især kan vinde ved at udbrede information om hvad bibliotekerne kan tilbyde de unge arbejdere. Figur 2: Primære biblioteksinteresser for unge arbejdere (kun brugere) Låne bøger (fysisk) 71% Fleksibel fysisk adgang Lån af musik CD er og film på DVD Låne bøger digitalt (e-bøger) Downloade eller streame film (filmstriben) 21% 20% Netlydbøger Downloade eller streame musik (Bibzoom) Adgang til bibliotekstilbud via apps og lignende Arrangementer It-kurser 8% 5% 4% 4% 2%