2013 Den gode dommer Håndbold Region øst 2013
Indhold... 2 Johari s vindue:... 3 Dommerens Personlighed:... 4 Selvværd/selvtillid... 4 Godt humør:... 4 Indlevelse:... 4 Motivation:... 5 Seriøs:... 5 Dommerens gode stil:... 6 Dommerfællesskabet:... 6 Villighed som dommer:... 6 Loyaliltet til håndbolden:... 6 Træningsmoral og mødetid:... 7 Reglementer, skrevne og uskrevne regler:... 7 Dommerens fremtoning:... 8 Påklædning:... 8 Første-håndsindtryk:... 8 Soignering:... 8 Følge med fysisk:... 8 Matche spillerne fysisk:... 8 Dommerrollen:... 9 Respekt:... 9 Troværdighed og tillid:... 9 Rollemodel:... 9 Kommunikative evner:... 9 Samarbejdsevne og vilje:... 9 Tage ansvar også de hårde beslutninger:... 10 Habilitetsforhold:... 10 Synlig/Usynlig:... 10 Dommerens faglighed:... 11 Selvudvikling/evaluering:... 11 Selverkendelse:... 11 Uddannelse/Udvikling:... 11 Regelkendskab:... 11 Den gode dommer Side 1
Den gode dommer er en beskrivelse af den ideelle dommer. Det er ikke en dommer, vi forventer findes, eller en dommer, som det forventes nogen kan udvikle sig til at blive. Den gode dommer er en vision og en vision er noget man virkelig må anstrenge sig for og stå på tæer for at række ud efter. Noget man stræber efter at nå, men altid er i udvikling for at nå, fordi man aldrig helt når dertil. Beskrivelsen af den gode dommer er i første omgang et redskab til selvudvikling. Den skal betragtes som et spejl, den enkelte dommer kan holde op foran sig selv og få overblik over, hvor det står rigtig godt til, og hvor der er behov eller muligheder for udvikling. Ideal billedet af den gode dommer er skabt med henblik på at skabe gode oplevelser. Gode oplevelser for alle spillets parter og derigennem også gode oplevelser for dommeren selv. Den gode dommer Side 2
Johari s vindue: Når man skal kunne forstå og lede andre mennesker, er det nødvendigt at kende sine egne fordomme og "blinde pletter". I 1955 offentliggjorde Joseph Luft og Harry Ingham en afbildning af personligheden, som de kaldte for JOHARI-vinduet efter deres fornavne. Modellen er et kommunikationsvindue, hvor ruderne er bevægelige og i øvrigt ændrer sig hele tiden, afhængigt af: Hvem du er sammen med Hvor godt du kender dem Hvor interesseret du er i dem Hvad du ønsker, de skal vide om dig Det Kendte Område viser, hvad jeg ved om mig selv, og som andre også ved om mig. Når jeg føler mig tryg og fortrolig med andre og fortæller noget om mig selv, bliver feltet større. De Blinde pletter er det, jeg ikke ved om mig selv, men som andre ved. Det andre kan se, men som jeg ikke selv er klar over. Det kan fx være mit kropssprog, min mimik og min betoning. Det kan også være måden, jeg siger noget på. Men hvis andre siger noget til mig, som jeg ikke var klar over, har de gjort rummet med de blinde pletter tilgængeligt for mig. Det Skjulte område viser, hvad jeg ved om mig selv, men som andre ikke ved. Der kan være forskellige grunde til, at jeg skjuler mig, fx angst for, hvordan andre vil reagere, om de vil synes om mig, men hvis jeg vælger at vise mig noget mere, gør jeg mit skjulte område mindre. Det ukendte område består af viden om mig, som hverken jeg selv eller andre kender noget til. Det kan være skjulte oplevelser fra barndommen, ukendte kræfter og evner, jeg endnu ikke har opdaget. Noget i det ukendte område ligger godt gemt, mens andet kan ligge lige under overfladen og kan blive bevidst for mig gennem møde med omverdenen. Det er godt at være sig bevidst, at man har et ukendt område, ikke mindst, hvis der skulle dukke noget op i forbindelse med et mundtligt oplæg. Den gode dommer Side 3
Dommerens Personlighed: Dommerens personlighed omhandler følgende områder, hvoraf flere beskrives nærmere: Selvværd/selvtillid. Godt humør. Glæde. Empati. Indlevelse. Menneskekender/Situationsfornemmelse. Motivation/Engagement. Interesse. Seriøsitet. Nærvær. Fokus. Selvværd/selvtillid. Har en god portion selvværd, det øger muligheden for at få gode oplevelser og for at give gode oplevelser som dommer. Ordet selvværd og selvtillid bliver ofte brugt i flæng, men det er i virkeligheden to forskellige ting. Selvværd er den værdi, man giver sig selv som menneske. Altså de ting man fortæller sig selv om sig selv. Har man lavt selvværd, tænker man negative tanker ting om sig selv jeg er et dårligt menneske, andre er bedre end mig. Har man et højt selvværd, hviler man i sig selv og føler, at man er noget værd, alene fordi man eksisterer. Også selvom man laver fejl, eller der er ting man ikke kan finde ud af. Selvtillid er i højere grad det ydre, de ting andre kan se ved en, - ens fremtoning, ens præstationer osv. Hvis man har lav selvtillid, har man måske oplevet, at man ofte sammenligner sig selv med andre. Med en god portion selvværd er der også ofte forbundet selvtillid, mens man sagtens kan udstråle meget - og måske også nogen gange for meget selvtillid, uden at besidde meget selvværd. Et højt selvværd medfører i regelen en lang række andre positive egenskaber der kan være nyttige som dommer - empati, indlevelse, mod, glæde. Megen selvtillid kan gøre det, men megen selvtillid eller for ego centreret selvtillid står også nogen gange i vejen for de andre positive egenskaber, at man f.eks. sætter sig selv over sagen. Godt humør: Møder spillets parter med et godt humør og et smil på læben. Udstråler glæde ved dommergerningen. Indlevelse: Har empati og dermed en indsigt og forståelse for hvad andre mennesker tænker og føler i en given situation. Den gode dommer Side 4
Har indlevelsesevne og dermed mulighed for at forstå andre menneskers tanker og handlinger. Det giver menneskekendskab og mulighed for at tackle spillere, trænere etc. individuelt så det i sidste ende giver den bedste oplevelse. Har situationsfornemmelse og kan derfor vælge de redskaber, der i den givne situation skaber den bedste oplevelse og kampafvikling. Motivation: Drives af en motivation om at få gode oplevelser ved at give gode oplevelser. Har en interesse for håndbold i bred forstand. Har interesse i at sikre at håndbold er gode oplevelser. Er engageret i opgaven som dommer og har derfor nærvær i situationen og fokus på opgaven. Seriøs: Er seriøs i sin tilgang til dommergerningen - dvs. at man efter bedste evne forsøger at udvikle sig i retning af visionen om den gode dommer. Den gode dommer Side 5
Dommerens gode stil: God stil omhandler følgende områder, der alle beskrives nærmere: Dommer-fællesskabet. Villighed som dommer. Loyalitet til håndbolden. Træningsplanlægning. Mødetid. Alkoholpolitik. Rygepolitik. Dommerfællesskabet: Indgår i dommerfællesskabet i form af deltagelse i opstartsmøder, obligatoriske møder og fyraftensmøder. Indmelder sig i en dommerklub. Taler ikke dårligt om en dommerkollega, der ikke er til stede. Bakker op om sin dommerkollega, også hvis det drejer sig om at tage en ekstra kamp eller afgive en kamp. Villighed som dommer: Får med glæde og udgangspunkt i den gode oplevelse afviklet de kampe, vedkommende er blevet påsat. Afvikler kampe i såvel sin højeste række som den laveste række med samme engagement og indlevelse. Tager med sit tilsagn om at være dommer udgangspunkt i, at kampen skal have en dommer, fremfor om kampen er i dommerens højeste række. Loyaliltet til håndbolden: Tænker til stadighed på, at omkostningerne til sit virke som dommer alene dækkes af den enkelte forening og dennes medlemmer. Efterlever SKAT s regler for modtagelse af skattefri transportgodtgørelse og udbetaling af diæt. Har til stadighed ajourført sin tilgængelighed i HåndOffice. Har til stadighed ajourført sine fraværsoplysninger i HåndOffice. Melder i god tid afbud til påsatte kampe. Orienterer foreningerne, spillestedet og en eventuel dommermakker ved sygdom på kampdagen. Efterlever de fastsatte regler for samkørsel, hvis der er sådanne i rækken. Efterlever de regler, der gælder for Dommerens Virke, herunder med de tilføjelser, der er ved Håndbold Region Øst. Indtager ikke alkohol eller euforiserende stoffer før eller under sit virke som dommer. Den gode dommer Side 6
Træningsmoral og mødetid: Holder sig i en sådan fysisk form, at vedkommende til stadighed kan honorere de krav, der stilles i den aktuelle række. Møder frem til en kamp i så god tid, at der kan varmes op og udføres kontrol af spillested, holdkort og spillere inden det fastsatte spilletidspunkt. Reglementer, skrevne og uskrevne regler: Læser gældende turneringsreglement igennem mindst 1 gang pr. sæson, og forholder sig til områder, hvor spillereglerne er nævnt. Adskiller sit ansvarsområde jf. spillereglerne fra det politiske ansvar i forhold til turneringsreglement. LÆS: Lader være med at nægte en forening, at nedlægge en protest. Lader være med at udtale dig om en eventuel konsekvens af en indberetning. Lader være med at vurdere om spillere er for gamle eller for unge til en bestemt række. Med mere. Overholder det aktuelt gældende regelsæt på det spillested, hvor vedkommende skal virke som dommer. Det vil sige efterlever regler om rygeforbud, indtagelse af mad og drikke og lignende. Overholder generelt de love og regler, der gælder i Danmark. Virker høflig og imødekommende før under og efter en kamp i forhold til alle spillets parter. Husker at smilet kan være en evig kilde til glæde og opmuntring og gode håndboldoplevelser. Den gode dommer Side 7
Dommerens fremtoning: Fremtoning omhandler følgende områder, der alle beskrives nærmere: Påklædning Første-håndsindtryk Soignering Følge med fysisk Matche spillerne fysisk Påklædning: Har en påklædning, der klart adskiller sig fra de øvrige af kampens parter. Har en påklædning, der er egnet til netop dommergerningen. Første-håndsindtryk: Er bevidst om, at netop første-håndsindtrykket er meget vigtigt. Er bevidst om kropssprogets betydning før, under og efter en kamp. Soignering: Møder frem til kampen synlig veludhvilet. Møder frem til kampen vel-friseret. Møder for mænds vedkommende frem til kampen nybarberet. Følge med fysisk: Følger med i kampen. Ikke kun observerende, men i stor grad også i bevægelse. Viser det fysiske overskud i kampens forløb. Matche spillerne fysisk: Holder sig i en sådan fysisk form, at vedkommende til stadighed kan honorere de krav, der stilles i den aktuelle række. Bruger ikke laveste fællesnævner i sammenligning af spillernes fysik, men tager udgangspunkt i den højeste standard. Den gode dommer Side 8
Dommerrollen: Dommerrollen omhandler følgende områder, der alle beskrives nærmere: Respekt Troværdighed og tillid Rollemodel Kommunikative evner Samarbejdsevner og vilje Tage ansvar også de hårde beslutninger Habilitetsforhold Synlig/Usynlig Respekt: Behandler kampens parter med respekt. Behandles med respekt af kampens parter Behandles med respekt af sine kolleger Har den moral og den etik, der sætter vedkommende i stand til netop at kunne respektere andre uanset religion, politik, race og seksualitet. Troværdighed og tillid: Virker troværdig i kraft at sin personlighed, fremtoning, faglighed og stil. Virker tillidsfuld. Svigter ikke en vist tillid uanset om det er fra spiller, træner eller kollega. Virker troværdig ved at handle i overensstemmelse med de idealer, der er i forbindelse med dommergerningen. Rollemodel: Er i sit virke rollemodellen bevidst. Ved at rollemodellen skal tilpasses situationen. Skal med sin rollemodel tiltrække dommeraspiranter. Skal med sin rollemodel bygge bro i stedet for grave grøft. Kommunikative evner: Besidder gode kommunikative evner. Bruger sine gode kommunikative evner. Er bevidst om kropssprogets store betydning for den gode håndboldoplevelse. Samarbejdsevne og vilje: Har gode anlæg for samarbejde. Er løsningsorienteret. Har vilje til at samarbejde. Har lysten til at samarbejde Ved at opgaver kan løses det kan problemer ikke. Den gode dommer Side 9
Tage ansvar også de hårde beslutninger: Er villig til at tage ansvaret i kampens ledelse. Søger ikke ansvaret alene for ansvarets skyld. Tager også ansvaret for den kontroversielle beslutning. Tager ansvaret for sin kendelse. Tager også ansvaret for at erkende sine fejl. Habilitetsforhold: Viser gennem sine kendelser habilitet i forhold til spillets parter. Udøver sin dommergerning på en måde, der virker retfærdig for spillets parter. Efterlever de krav, der stilles vedr. habilitet og inhabilitet i forhold til andre roller i spillet. Synlig/Usynlig: Ved at det siges, at den gode dommer er usynlig. Er bevidst om sit ansvar som dommer og synligheden i den sammenhæng. Er bevidst om sit ansvar som dommer og usynligheden i den sammenhæng. Ved at en dommer kan være synlig på en uheldig måde uden at være på banen. Den gode dommer Side 10
Dommerens faglighed: Faglighed omhandler følgende områder, der alle beskrives nærmere: Selvudvikling/evaluering Selverkendelse Uddannelse/udvikling Regelkendskab Selvudvikling/evaluering: Er i stand til rimelig objektivt at evaluere egen indsats. Er i stand til på baggrund af egen evaluering at finde nye områder for selvudvikling Er i stand til at følge op på disse nye fokusområder. Selverkendelse: Har evnen til at være selvkritisk uden at være selvdestruktiv. Har evnen til at erkende egne fejl og tage ansvaret for disse. Uddannelse/Udvikling: Erkender, at udvikling ikke alene kan klares af dommerens selv. Er i stand til at modtage råd og vejledning fra en dommerudvikler/-vejleder. Er i stand til at modtage råd og vejledning fra en kollega. Ved at god civil uddannelse også bør give fordele i forhold til udviklingen som dommer. Regelkendskab: Kan reglerne både i teori og praksis. Kan formidle denne viden i form af god praksis. Forstår at søge støtte ved fortolkning af regler og ved drøftelse af spilsituationer. Bruger sit regelkendskab til at skabe grundlaget for den gode håndboldoplevelse. Den gode dommer Side 11
Til dine notater: Den gode dommer Side 12