Juni 2006 Udbudsmateriale Bedre tværfaglig indsats - udvikling, afprøvning og formidling af en model for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde om at sikre en tidlig og sammenhængende indsats overfor børn af psykisk syge og misbrugende forældre. Side 1 af 25
Indhold 1. Udbudsbetingelser... 3 1.1. Den ordregivende myndighed... 3 1.2. Udbudsmateriale... 3 1.3. Tidsplan for udbudsforretningen... 4 1.4. Vedståelsesfrist og sprog... 5 1.5. Minimumsoplysninger... 5 1.6. Tildelingskriterier... 5 1.7. Udkast til kontrakt, forbehold og forhandling... 6 1.8. Ophavsret, publicering mv... 6 1.9. Disposition for udarbejdelse af tilbud... 7 1.10. Behandling af tilbud... 7 2. Projektbeskrivelse... 8 2.1. Indledning... 8 2.2. Børn af alkoholiserede og psykisk syge forældre... 10 2.3. Den sociale rammelovgivning for børn og unge... 10 2.4. Udfordringerne i indsatsen... 11 2.5. Eksisterende viden og erfaring om tværfaglig indsats... 12 2.6. Formålet med projektet... 13 2.7. Projektets målgrupper... 14 2.8. Succeskriterier... 15 2.9. Projektfaser, tidsplan og milepæle... 16 2.10. Organisering... 20 2.11. Økonomi... 20 3. Standardkontrakt for projekt: Bedre tværfaglig indsats... 21 3.1 Parterne... 21 3.2 Opgaven... 21 3.3 Projektperiode... 22 3.4 Pris og betaling... 22 3.5 Samarbejdsforhold... 23 3.6 Løbende statusredegørelser... 23 3.7 Projektledelse og bemanding... 23 3.8 Kontaktpersoner... 23 3.9 Publicering, ophavsret mv... 23 3.10 Misligholdelse og forsinkelse... 24 3.11 Opsigelse... 24 3.12 Ejendomsretten til ufærdigt materiale i tilfælde af ophør af kontrakten i utide... 24 3.12 Tvister... 25 3.13 Ændringer i kontrakten... 25 3.14 Aftalegrundlag... 25 Side 2 af 25
1. Udbudsbetingelser 1.1. Den ordregivende myndighed Den ordregivende myndighed er: Styrelsen for Social Service Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf.: 65 48 40 00 Fax: 65 48 40 99 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk Hjemmeside: www.servicestyrelsen.dk Kontaktperson: Fuldmægtig Elisabeth Marian Thomassen 1.2. Udbudsmateriale Rekvirering af udbudsmaterialet kan ske ved: At downloade materialet fra www.servicestyrelsen.dk. Telefonisk eller skriftlig henvendelse til ordregivende myndighed, jf. ovenfor. Det samlede udbudsmateriale består, udover nærværende udbudsbetingelser, af: Projektbeskrivelse (afsnit 2) Udkast til kontrakt (afsnit 3) Kopi af udbudsbekendtgørelse (bilag 1) Ovenstående materiale kan downloades fra: www.servicestyrelsen.dk. Svar på tilbudsgiveres spørgsmål til udbuddet offentliggøres løbende på www.servicestyrelsen.dk, jf. afsnit 1.3. Endvidere bør tilbudsgiver som minimum være opmærksom på følgende baggrunds- og inspirationsmateriale: Lov om social service, LBK nr. 280 af 05/04-2005. Lov om social service, Lov nr. 573 af 24/06-2005 (gældende fra 01/01-2007). Lov om ændring af Lov om social service og Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, Lov nr. 1442 af 22/12-2004 (anbringelsesreformen). Det tværministerielle børneudvalg: Psykisk syge forældre og deres børn, 2001. Socialministeriet: Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene, 2004. Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet: Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer, 1996. Socialministeriet: Rapport om generel samarbejdsmodel på demensområdet, 2004. Side 3 af 25
1.3. Tidsplan for udbudsforretningen Udbudsforretningen følger nedenstående tidsplan: Aktivitet Dato og tidspunkt Anmodning om yderligere Fredag den 4. august 2006 kl. 12.00. oplysninger Spørgsmål modtaget inden dette tidspunkt vil under alle omstændigheder blive besvaret. Spørgsmål modtaget senere end 3 dage inden udløbet af tilbudsfristen kan ikke forventes besvaret. Offentliggørelse af spørgsmål og svar Frist for modtagelse af tilbudsgivers samlede tilbud Spørgsmålene skal være skriftlige, på dansk og kan sendes på e-mail, telefax eller ved almindelig post til: Styrelsen for Social Service Att. Fuldmægtig Elisabeth Marian Thomassen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C E-mail: eth@servicestyrelsen.dk Fax.: 65 48 40 99 Besvarelse af spørgsmål offentliggøres løbende frem til tirsdag den 8. august kl. 12.00, dog ikke i ugerne 27, 28 og 29. Indkomne spørgsmål i ugerne 27, 28 og 29 besvares snarest herefter. Samtlige spørgsmål og svar vil, i anonymiseret form, kunne ses på Styrelsens hjemmeside: www.servicestyrelsen.dk Fredag den 11. august 2006 kl. 12.00. Tilbud, der modtages efter dette tidspunkt, vil ikke blive taget i betragtning. Tilbud skal afgives skriftligt, på dansk og omfatte maksimalt ca. 25 sider samt bilag. Tilbud sendes til eller afleveres på følgende adresse i 5 underskrevne eksemplarer, som er pakket i lukket forsendelse: Styrelsen for Social Service Att. Fuldmægtig Elisabeth Marian Thomassen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tilbud kan desuden sendes elektronisk til: Udbud_tvaerfaglig@servicestyrelsen.dk Tilbud skal mærkes "Tilbud: Bedre tværfaglig indsats. Åbning af tilbud Fredag den 11. august 2006 kl. 14.00. Forventet tidspunkt for kontraktindgåelse Tilbuddene åbnes på den ordregivende myndigheds adresse, hvor tilbudsgivere kan overvære åbningen. Ultimo august 2006. Side 4 af 25
1.4. Vedståelsesfrist og sprog Tilbudsgiver skal vedstå sit tilbud indtil den 1. oktober 2006. 1.5. Minimumsoplysninger Med henblik på at vurdere tilbudsgivers evne til at udføre opgaven, er det et ufravigeligt krav, at tilbudsgiver som minimum afgiver følgende oplysninger: 1. Serviceattest eller alternativ erklæring på tro og love om, hvorvidt tilbudsgiver: o Har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af sociale sikringsordninger. o Har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter. o Ikke er under konkurs, likvidation eller tvangsakkord udenfor konkurs, ikke er i betalingsstandsning, ikke har indstillet sin virksomhed eller befinder sig i en anden, lignende situation. o Ikke er begæret taget under konkursbehandling, behandling med henblik på likvidation, tvangsakkord udenfor konkurs, betalingsstandsning eller enhver lignende handling. o Ikke ved en retskraftig dom i henhold til dansk lovgivning er dømt for et strafbart forhold, der rejser tvivl om virksomhedens/selskabets faglige hæderlighed. Serviceattest eller alternativ erklæring skal være dateret indenfor det sidste halve år fra udbuddets offentliggørelse. 2. Revisorpåtegnede resultatopgørelser og balancer for de seneste tre regnskabsår. 3. Tilbudsgivers omsætning i forbindelse med lignende udviklings- og formidlingsopgaver i de sidste tre regnskabsår. 4. Erklæring om, at tilbudsgiver ikke har ubetalt forfalden gæld til det offentlige på over 100.000 kr. 5. Erklæring fra tilbudsgiver om, hvor stor en del af opgaven, der eventuelt tænkes givet i underentreprise. 6. Tilbudsgivers væsentligste referencer på området. 7. Tilbudsgivers dokumenterede erfaringer med udviklings- og formidlingsopgaver. 8. Dokumentation for tilbudsgivers kvalitetssikringssystem. 9. Oplysninger om det gennemsnitlige antal medarbejdere gennem de sidste tre år. 10. Relevante oplysninger om medarbejdere, der forventes involveret i nærværende projekt. Ved sammenslutning af tilbudsgivere skal det bemærkes, at alle oplysninger skal afgives for hver enkelt part i tilbuddet. Tilbud vil blive afvist, såfremt de ikke indeholder ovennævnte minimumsoplysninger. 1.6. Tildelingskriterier Tildelingen af opgaven vil ske på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, der lever op til de faglige krav. Styrelsen for Social Service vil vurdere de indkomne tilbud ud fra følgende tildelingskriterier, opstillet i prioriteret rækkefølge: 1. Kvalitet 2. Kvalifikationer og erfaring 3. Pris Side 5 af 25
I vurderingen af kvalitet indgår en vurdering af: - Tilbuddets evne til at imødekomme udbudsmaterialets formål og krav i forhold til: Designet for viden og erfaringsindsamlingen. Overvejelser vedrørende en generel samarbejdsmodel. Tilrettelæggelse af det løbende samarbejde med projektkommunerne og -regionen i projektperioden. Form og indhold i den løbende formidling af projektets resultater til landets øvrige kommuner og regioner. Udformning og indhold af et idékatalog. Planlægning og organisering af opgaveløsningen. I vurderingen af tilbudsgivers kvalifikationer og erfaring indgår en vurdering af, i hvilken udstrækning tilbudsgiver viser: Viden om de kommunale og amtskommunale/regionale myndigheders indsats på børne- og ungeområdet og på misbrugs- og psykiatriområdet. Viden om børn og unge af misbrugende og psykisk syge forældre. Viden om problemstillinger og udfordringer i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Erfaring med gennemførelse af viden og erfaringsindsamlinger. Erfaring med udvikling, afprøvning og formidling af modeller, metoder og redskaber. Viden om og erfaring med dokumentation og effektmåling på det sociale område. I vurderingen af pris indgår en vurdering af: - Indsats, produkter og resultater i forhold til projektets ramme. 1.7. Udkast til kontrakt, forbehold og forhandling Styrelsen for Social Service har udarbejdet vedlagte udkast til kontrakt. Tilbudsgiver er ikke berettiget til at afgive alternative tilbud, men kan tage forbehold over for aftalens juridiske og økonomiske ramme. Ved forbehold skal tilbudsgiver klart angive, hvilke konkrete formuleringer tilbudsgiver vil indgå på. Offentligt udbud udelukker enhver forhandling med tilbudsgivere om grundlæggende elementer i kontrakterne, der ikke vil kunne ændres uden fare for konkurrencefordrejning. Der må kun finde drøftelser sted med tilbudsgivere, når det sker med henblik på at præcisere eller supplere indholdet af deres bud eller de ordregivende myndigheders krav. Tilbudsgiver bør derfor drage omsorg for, at tilbuddet behandler alle relevante forhold, herunder navnlig samtlige priser inkl. rabatter mv., at tilbuddet er på et så detaljeret niveau som muligt, og at tilbuddet er præcist i enhver henseende. 1.8. Ophavsret, publicering mv. Styrelsen for Social Service har ophavsret til alle materialer, redskaber mv. udarbejdet i forbindelse med opgaven. Alle materialer skal udarbejdes i overensstemmelse med designprogrammet for Styrelsen, forsynes med Styrelsens logo og godkendes af Styrelsen. Side 6 af 25
Alt materiale, såsom informationsmateriale og udviklede modeller, metoder og redskaber, skal afleveres til Styrelsen, i såvel papir som elektronisk form, i forbindelse med den løbende afrapportering fra tilbudsgiver. Styrelsen for Social Service forbeholder sig retten til at offentliggøre ethvert materiale i elektronisk form såvel som i papirudgaver. Der vil være en generel brugsret for enhver til det af Styrelsen for Social Service publicerede materiale. 1.9. Disposition for udarbejdelse af tilbud Tilbudsgiver skal udforme sit tilbud i overensstemmelse med følgende disposition: 1) Indledning der beskriver, hvem der byder. 2) Resumé af tilbud. 3) Beskrivelse af forslag til løsning af opgaven. 4) Styring og organisering af projektet. 5) Tidsplan med angivelse af milepæle for projektgennemførelse. 6) Budget for projektet, jf. uddybning nedenfor. 7) Tilbudsgivers bemanding af projekt med tilhørende CV'er i bilag. 8) Forbehold for kontrakten. 9) Øvrige kommentarer. 10) Relevante bilag, herunder minimumsoplysninger jf. afsnit 1.5. Det samlede tilbud skal være på maksimalt ca. 25 sider, eksklusive bilag. Budgettet for projektet skal opstilles i detaljeret og gennemskuelig form. Herunder skal ressourceforbrug relateret til delopgaver i projektet være klart adskilte. Tilbuddets ressourceforbrug, såvel samlet som fordelt på delopgaver, skal opgøres både økonomisk (pris ekskl. moms) og i arbejdstimer. Endvidere skal omfanget af arbejdstimer angives særskilt for henholdsvis konsulenter og for kontor- og studentermedarbejdere. 1.10. Behandling af tilbud Tilbudsgivers omkostninger i forbindelse med nærværende udbudsforretning er Styrelsen for Social Service uvedkommende. Styrelsen for Social Service er ikke forpligtet til at tilbagelevere afgivne tilbud. Leverandørvalget er ikke afsluttet, før kontrakten er underskrevet. Den leverandør, som tildeles opgaven, skal aflevere sit tilbud til Styrelsen for Social Service i elektronisk form. Styrelsen for Social Service forbeholder sig retten til, efter tildeling af ordren, at få leveret en projektbeskrivelse af leverandøren, som egner sig til offentliggørelse. Side 7 af 25
2. Projektbeskrivelse 2.1. Indledning Der findes i Danmark en stor gruppe af børn og unge, der lever i familier med misbrug eller psykisk sygdom. Konsekvenserne for børnene kan være vidtrækkende, og risikoen for selv at udvikle et misbrug eller en psykisk lidelse øges væsentligt, hvis man som barn er vokset op med forældre, der er misbrugende eller har en psykisk sygdom. Der er i de seneste år gennemført en del forskning og undersøgelser omkring børn af psykisk syge og misbrugende forældre, ligesom der er igangsat mange forskellige forsøgs- og metodeudviklingsprojekter. Men det er vanskeligt at danne sig overblik over både indholdet og de konkrete erfaringer, ligesom der fortsat er behov for at have fokus på effekt og resultater i forhold til børnene og deres familier. Derfor ønsker Styrelsen for Social Service at igangsætte et udviklingsprojekt, der skal samle den eksisterende viden og erfaring, og på baggrund heraf udvikle en generel model for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde om at sikre en tidlig og sammenhængende indsats overfor børn af psykisk syge og misbrugende forældre. Udgangspunktet for samarbejdsmodellen skal være barnet og barnets bedste. Det vil sige, at modellen som minimum skal bidrage til at sikre, at: der sker en tidlig opsporing af børn i familier med misbrug eller psykisk sygdom, så børnene tidligt får den støtte og hjælp de har behov for, der findes tilbud om støtte, som er rettet mod netop disse børn og unge, og som hjælper børnene med at håndtere de særlige problemer, der er forbundet med at være barn eller ung i en familie med misbrug eller psykisk sygdom samt der samarbejdes på tværs af alle de relevante faggrupper og sektorer om at sikre, at vigtig viden om børn og unge i familier med misbrug eller psykisk sygdom formidles mellem faggrupperne og sektorerne, så der sikres helhed og sammenhæng i indsatsen overfor børnene, de unge og deres familier. En effektiv indsats til barnets bedste involverer alle de fagområder, på tværs af kommunale og regionale myndigheder og leverandører, der på den ene eller den anden måde er i kontakt med barnet, den unge eller forældrene. Det drejer sig om familieområdet, arbejdsmarkedsområdet, voksenpsykiatriområdet, alkohol- og misbrugsområdet samt skole- og dagtilbudsområdet. Samarbejdsmodellen skal bestå af en overordnet struktur samt anbefalinger til metoder og redskaber, herunder eksempler på best practise, der kan anvendes i samarbejdet og indsatsen overfor børnene og de unge. Metoder og redskaber kan f.eks. være spørg-til-børnene-rutiner blandt de medarbejdere der møder børnenes forældre, etablering af netværksgrupper blandt børnene, de unge og deres familier, udarbejdelse af informationsmateriale til børnene, de unge og deres forældre samt kurser og undervisningsmateriale til de medarbejdere der møder børnene i skoler og daginstitutioner. Desuden skal modellen indeholde en vejledning til, hvordan metoderne og redskaberne kan anvendes i praksis. Side 8 af 25
Projektet gennemføres i fire faser: FASE AKTIVITETER TID RESULTAT FORMIDLING Fase 1 Viden og erfaringsindsamling 01.09.06 31.12.06 Opsamling af eksisterende viden og erfaring Fase 2 Udviklingsfasen 01.01.07-30.06.07 Overordnet struktur for samarbejdsmodel Fase 3 Afprøvningsfasen 01.07.07-31.12.07 Anbefalinger til metoder og redskaber, eksempler på best practise og vejledning til implementering Fase 4 Afsluttende Formidling 01.01.08-31.03.08 Idékatalog Pjece Hjemmeside Nyhedsmail Artikler Pjece Hjemmeside Nyhedsmail Artikler Idékatalog Hjemmeside Nyhedsmail Konference Artikler Projektet gennemføres i perioden 1. september 2006 til 31. marts 2008, det vil sige samtidig med kommunalreformens ikrafttræden og de omstruktureringer, der følger heraf. I forbindelse med projektet skal der derfor tages højde for kommunalreformen og den fremtidige organisering og opgavefordeling mellem regionen og de deltagende kommuner, og internt i de nye storkommuner. Der vil i projektet ske en løbende formidling af resultaterne. Således vil resultaterne af hver fase af projektet præsenteres 1. i en pjece, der udsendes til samtlige kommuner og regioner, 2. på Styrelsens hjemmeside, 3. via nyhedsmail og 4. i artikler. Dette sker i december 2006, hvor resultaterne af viden og erfaringsindsamlingen præsenteres, og i juni 2007, hvor resultaterne af udviklingsfasen præsenteres. De samlede resultater af projektet præsenteres ved projektets afslutning i et idékatalog, som landets kommuner og regioner kan anvende som inspiration til at tilrettelægge indsatsen på området. Idékataloget indeholder, udover de vigtigste resultater af viden og erfaringsindsamlingen, en præsentation af samarbejdsmodellens struktur, anbefalinger til metoder og redskaber, herunder eksempler på best practise, samt en vejledning til implementering af modellen. Idékataloget præsenteres på Styrelsens hjemmeside, via nyhedsmail og artikler til samtlige kommuner og regioner, ligesom der holdes en konference. Dette sker i januar til marts 2008. I forlængelse af den afsluttende formidling udmelder Styrelsen en ansøgningspulje, hvorfra kommuner og regioner kan søge midler til implementering af hele eller dele af modellen. Opgaven udbydes i henhold til direktivet for den offentlige sektor nr. 2004/18/EF som offentligt udbud. Tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud vurderet på grundlag af de i udbudsmaterialet anførte kriterier. Styrelsen for Social Service vægter hensynet til lige konkurrence højt. Beløbsrammen er på maksimum 3.600.000 mio. kr. eksklusiv moms. Projektperioden er 1. september 2006 til 31. marts 2008. Side 9 af 25
2.2. Børn af alkoholiserede og psykisk syge forældre Der findes i Danmark en stor gruppe af børn og unge, der lever i familier med misbrug eller psykisk sygdom. Hvor mange det drejer sig om, vides ikke med sikkerhed, idet der ikke findes præcise opgørelser over antallet af misbrugere og psykisk syge 1. Det skønnes dog, at mellem 200.000 og 250.000 danske børn får deres opvækst præget af forældres alkohol- og stofproblemer 2, ligesom undersøgelser peger på, at op mod 8 % af en årgang oplever som barn, at en eller begge forældre har været indlagt på en psykiatrisk afdeling 3. Konsekvenserne for de børn der lever i familier med misbrug og psykisk sygdom, kan være vidtrækkende. Det anslås, at for 25-50 % af børnene er konsekvenserne så omfattende, at de får varige men. Undersøgelser peger således på, at omkring hver tredje af de børn, der vokser op med forældre med misbrug, selv udvikler alkoholproblemer og næsten halvdelen udvikler forskellige former for psykiske lidelser 4. Tilsvarende har børn forøget risiko for selv at udvikle en sindslidelse, hvis en af forældrene har en psykisk sygdom. Skaderne på børnene skyldes de mange sociale og følelsesmæssige belastninger, som følger af forældrenes sygdom, herunder især forældrenes manglende ressourcer og overskud til at varetage omsorgen for barnet. Der er derfor både af hensyn til børnene og deres familier og set ud fra en samfundsmæssig betragtning grund til at have fokus på disse børn og familier. 2.3. Den sociale rammelovgivning for børn og unge I henhold til Lov om Social Service har den kommunale myndighed pligt til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge i kommunen lever, ligesom den kommunale myndighed har ansvaret for at iværksætte den nødvendige indsats overfor børn og unge, der har behov for særlig støtte. Ansvaret for børn og unge af psykisk syge og misbrugende forældre er således entydigt placeret hos den kommunale myndighed. Rammerne for den kommunale myndigheds indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte, er beskrevet i Servicelovens kapitel 8 og 9, og giver bl.a. mulighed for at tilbyde rådgivning og vejledning, konsulentbistand, særlig støtte, familiebehandling, aflastning, kontaktperson, økonomisk støtte samt for anbringelse udenfor hjemmet. Herudover fastsættes i Serviceloven en række specifikke regler om bl.a. underretningspligt, undersøgelse, handleplaner og tværfagligt samarbejde. Området er desuden underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler i Forvaltningsloven, i Straffeloven og i Retssikkerhedsloven. Af særlig relevans for indsatsen overfor børn af psykisk syge og misbrugende forældre er de almindelige regler om tavshedspligt, reglerne om overdragelse af fortrolige oplysninger samt reglerne om inddragelse. Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen i kraft. Med reformen pålægges de kommunale myndigheder at udarbejde en sammenhængende børnepolitik, som beskriver, hvordan der lokalt 1 Det tværministerielle børneudvalg. Socialministeriet: Psykiske syge forældre og deres børn, 2001. 2 Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet. Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer, 1996. 3 Christoffersen M. N. Risikofaktorer i barndommen. København: Socialforskningsinstituttet, 2000. 4 Lindgaard, H. Voksne børn fra familier med alkoholproblemer mestring og modstandsdygtighed. Center for Rusmiddelforskning Århus, 2002. Side 10 af 25
sikres sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med behov for særlig støtte. Ligeledes skal den sammenhængende børnepolitik præcisere normalområdets rolle i forhold til at sikre den tidlige og forebyggende indsats. Dermed skærpes fokus på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde yderligere. De skærpede krav om at sikre en tidlig og sammenhængende indsats understøttes desuden af kommunalreformen. Med kommunalreformen samles ansvaret for børneområdet i kommunerne, ligesom alkohol- og misbrugsområdet samt dele af psykiatriområdet overgår til kommunerne. Samlet set vil det styrke mulighederne for at sikre sammenhængen i indsatsen både på tværs af de almene tilbud (skoler, dagtilbud, fritid) og specialtilbudene (døgninstitution, plejefamilie), men også i indsatsen overfor børnene og indsatsen overfor deres forældre. 2.4. Udfordringerne i indsatsen Til trods for, at der generelt har været et stigende fokus på udsatte børn og unge i kommunerne, har børn i familier med misbrugende eller psykisk syge forældre ikke fået den samme opmærksomhed, og dermed heller ikke i fuldt omfang den støtte og hjælp, de har behov for. Der kan peges på flere forhold som baggrund herfor: Tidlig opsporing af børnene Ansvaret for børn af psykisk syge og misbrugende forældre er entydigt placeret hos den kommunale myndighed. Blandt de børn, der viser tydelige tegn på mistrivsel på grund af forældrenes misbrug eller psykiske sygdom, vil den kommunale myndighed typisk opnå kendskab hertil via enten underretninger fra barnets skole, daginstitution, sundhedsplejen eller andre. På baggrund heraf foretager den kommunale myndighed en nærmere undersøgelse og træffer afgørelse om foranstaltning efter Servicelovens kapitel 8. Men i mange af de familier, hvor der er et misbrug eller en psykisk sygdom blandt en eller begge forældre, er sygdommen eller misbruget ikke erkendt hos forældrene eller forsøges holdt skjult. Dels på grund af skam over sygdommen eller misbruget, eller af frygt for konsekvenserne, hvis sygdommen eller misbruget bliver opdaget. Heller ikke børnene viser nødvendigvis tegn på problemer i hjemmet og forsøger ofte, af loyalitet overfor forældrene, at skjule familiens problemer. Hvis de voksne omkring børnene i f.eks. skoler og daginstitutioner ikke er opmærksomme på disse børn og forældre, vil den kommunale myndighed ikke få kendskab til børnenes vanskeligheder, og dermed ikke kunne give dem den støtte og hjælp, de har behov for. Det er derfor en væsentlig udfordring i indsatsen overfor børn af psykisk syge og misbrugende forældre, at de voksne i børnenes omgivelser har viden om og er opmærksomme på børnene og forældrene, og at de ved, hvordan de skal reagere, hvis de ser tegn på, at der kan være problemer i familien. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde En del af de forældre, der har et misbrug eller en psykisk sygdom, er allerede kendt enten i sundhedssektoren, fordi de er i behandling for deres misbrug eller psykiske sygdom eller i beskæftigelsessektoren, fordi de udover deres misbrug eller psykiske sygdom desuden har ledighed som problem. Men den gældende arbejdsdeling mellem de sektorer, som er ansvarlig for indsatsen overfor børnene, og de sektorer, som er ansvarlig for indsatsen overfor forældrene, vanskeliggør Side 11 af 25
den koordinering og det samarbejde der skal sikre, at den del af den kommunale myndighed, der er ansvarlig for børnene, opnår kendskab til børnene. Der er således tale om forskellige sektorer med hver sin kultur og hvert sit arbejdsområde, behandlingsperspektiv og fokus i indsatsen, og den uklare ansvarsfordeling og det manglende samarbejde betyder, at vigtig viden, iagttagelser og bekymringer omkring børnene ikke formidles på tværs af sektorerne og faggrupperne. Det drejer sig både om viden om konkrete familier, hvor forældrenes misbrug eller psykiske sygdom påvirker eller risikerer at påvirke barnets trivsel og udvikling, men også generel viden om det at være barn i en familie med misbrug eller psykisk sygdom, hvilke tegn både forældre og børn viser på, at der er problemer i familien samt hvorledes man som f.eks. lærer eller pædagog i barnets skole eller daginstitution, kan støtte barnet. Det er derfor en væsentlig udfordring i indsatsen overfor børn af psykisk syge og misbrugende forældre at sikre et effektivt samarbejde mellem de forskellige faggrupper og sektorer, så nødvendig viden om børn af psykisk syge og misbrugende forældre formidles mellem sektorerne, så der sikres helhed og sammenhæng i indsatsen overfor barnet og forældrene. Udvikling af målrettede tilbud På grund af den manglende opmærksomhed på børn af psykisk syge og misbrugende forældre og det manglende samarbejde på tværs af sektorer, har børnene dermed ikke været en målgruppe i hverken sundhedssektoren eller socialsektoren. Derfor har der heller ikke i tilstrækkeligt omfang været udviklet tilbud særligt rettet mod disse børn, tilbud der kan støtte og hjælpe børnene og derved forebygge, at de senere udvikler mere alvorlige problemer og vanskeligheder. Det er derfor en udfordring i indsatsen overfor børn af psykisk syge og misbrugende forældre at udvikle forebyggende og støttende tilbud i sammenhæng med den samlede indsats overfor for familien, der er målrettet disse børn. 2.5. Eksisterende viden og erfaring om tværfaglig indsats Tværfagligt samarbejde har været et væsentligt tema i det sociale arbejde de sidste 20-25 år, og er således ikke noget nyt. Hvor de nuværende regler på servicelovens område har fokus på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde internt mellem de kommunale myndigheder og leverandører, primært mellem familieområdet og skole- og dagtilbudsområdet, så rettes fokus i stigende grad på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde på tværs af de kommunale og amtskommunale myndigheder og leverandører, herunder især mellem den kommunale socialsektor og den amtskommunale sundhedssektor. Der er således i landets amter og kommuner igennem de seneste år igangsat mange forskellige forsøgs- og metodeudviklingsprojekter med det formål at forbedre den tværfaglige og tværsektorielle indsats overfor borgere, der modtager ydelser fra forskellige sektorer, eller der i forbindelse med et behandlingsforløb skifter mellem sektorer. Børne- og ungeområdet Som led i udmøntningen af satspuljen for 2004 blev der afsat midler til styrkelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde samt til udvikling og udbredelse af metodeprojekter i forhold til børn af forældre med misbrug eller psykisk sygdom. En del af disse midler blev i 2004 udmøntet i en ansøgningspulje. I forlængelse af ansøgningspuljen blev der igangsat en lang række forsøgs- og udviklingsprojekter i kommuner og amter, der skulle bidrage til udvikling af den tværfaglige og tværsektorielle indsats overfor børn med psykisk syge eller misbrugende forældre. I forbindelse Side 12 af 25
med projekterne udvikles og afprøves forskellige metoder og redskaber til spørg-til-børnene-rutiner, familiesamtaler, børnegrupper, netværk, uddannelsesforløb mv. Alkoholområdet Sundhedsstyrelsen gennemfører tilsvarende fra august 2004 til august 2008 et landsdækkende projekt til støtte for børn i familier med misbrug. I forbindelse med projektet er der i de fleste af landets amter blevet ansat en børne- og familiesagkyndig, der har til opgave at sikre, at alkoholbehandlingssektoren, den pædagogiske sektor og den sociale sektor integrerer opmærksomheden på og støtten til børn i familier med misbrug i den daglige drift. Demensområdet Men ikke alene på børne- og ungeområdet er det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i fokus. På f.eks. demensområdet er der udviklet en generel model for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde mellem amter, kommuner og de praktiserende læger. Formålet med modellen er at sikre, at den demensramte får et sammenhængende plejeforløb, og at den demensramte og de pårørende får information om, hvor de kan henvende sig om hjælp, og hvem der har ansvaret for at yde den nødvendige indsats. Der er altså igangsat et omfattende forsøgs- og udviklingsarbejde omkring det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde ikke alene på børne- og ungeområdet, men også på en lang række andre områder. Men det er vanskeligt at danne sig et overblik over både indhold og erfaringer, ligesom der fortsat er behov for at have fokus på effekten og resultaterne i forhold til børnene og deres familier. Derfor igangsætter Styrelsen for Social Service et udviklingsprojekt, der skal samle eksisterende viden og erfaringer fra såvel forskningen omkring børn af psykisk syge og misbrugende forældre, som fra de mange forsøgs- og udviklingsprojekter, der er igangsat ikke alene på børne- og ungeområdet, men også relevante samarbejdsprojekter på andre områder. 2.6. Formålet med projektet Formålet med projektet er at udvikle en generel model for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde mellem kommunale og regionale myndigheder og leverandører om at sikre en tidlig og sammenhængende indsats overfor børn af psykisk syge og misbrugende forældre. Udgangspunktet for samarbejdsmodellen skal være barnet og barnets bedste. Det vil sige, at modellen som minimum skal bidrage til at sikre, at: der sker en tidlig opsporing af børn i familier med misbrug eller psykisk sygdom, så børnene tidligt får den støtte og hjælp de har behov for, der findes tilbud om støtte, som er rettet mod netop disse børn og unge, og som hjælper børnene med at håndtere de særlige problemer, der er forbundet med at være barn eller ung i en familie med misbrug eller psykisk sygdom samt der samarbejdes på tværs af alle relevante faggrupper og sektorer om at sikre, at vigtig viden om børn og unge i familier med misbrug eller psykisk sygdom formidles mellem faggrupperne og sektorerne, så der sikres helhed og sammenhæng i indsatsen overfor børnene, de unge og deres familier. En effektiv indsats til barnets bedste involverer alle de fagområder, på tværs af kommunale og regionale myndigheder og leverandører, der på den ene eller den anden måde er i kontakt med Side 13 af 25
barnet, den unge eller forældrene. Det drejer sig om arbejdsmarkedsområdet, som møder de forældre, der udover et misbrug eller en psykisk sygdom også har ledighed som problem, voksenpsykiatriområdet og alkohol- og misbrugsområdet som møder de forældre, der er i behandling for deres misbrug eller sygdom, skole- og dagtilbudsområdet, der møder børnene og forældrene i dagligdagen samt endelig familieområdet, der har ansvaret for at hjælpe barnet og familien. Samarbejdsmodellen skal indeholde en overordnet struktur for dette samarbejde samt anbefalinger til metoder og redskaber og eksempler på best practise, som kommunerne og regionerne kan anvende i samarbejdet og indsatsen overfor børnene og de unge. Det kan f.eks. være spørg-tilbørnene-rutiner blandt de medarbejdere der møder børnenes forældre, etablering af netværksgrupper blandt børnene, de unge og deres familier, udarbejdelse af informationsmateriale til børnene og de unge samt kurser og undervisningsmateriale til de medarbejdere der møder børnene i skoler og daginstitutioner. Desuden skal modellen indeholde en vejledning til, hvordan metoderne og redskaberne kan anvendes i praksis. Der er stor forskel på, hvordan indsatsen overfor såvel de psykisk syge og misbrugende voksne som de udsatte børn og unge er organiseret i kommunerne og regionerne, ligesom der er forskel på den service, som børnene og deres forældre tilbydes. Samarbejdsmodellen skal præsentere eksempler på best practise, der kan anvendes uafhængigt af den lokale organisering og det lokale serviceniveau. Desuden skal modellen understøtte anbringelsesreformens og kommunalreformens intentioner om øget helhed, sammenhæng og kvalitet i indsatsen overfor udsatte børn og unge og deres familier, og dermed kunne give inspiration for den fremtidige organisering og tilrettelæggelse af indsatsen på området. 2.7. Projektets målgrupper Børnene og deres forældre: Projektets målgruppe er først og fremmest børn og unge af psykisk syge og misbrugende forældre, som allerede har problemer og vanskeligheder som følge af forældrenes misbrug eller psykiske sygdom eller er i risiko for at udvikle problemer og vanskeligheder. Projektet retter sig særligt mod den gruppe af børn og unge, som på grund af manglende opmærksomhed og samarbejde mellem de forskellige faggrupper og sektorer ikke får den støtte og hjælp, de har behov for eller hvor den støtte og hjælp de får, ikke fuldt ud modsvarer de behov børnene har. Desuden er projektets målgruppe børnenes forældre, både den raske og den misbrugende eller psykisk syge forælder, idet en del af indsatsen og samarbejdet kan være rettet mod at hjælpe forældrene til at være opmærksom på og hjælpe barnet. Samarbejdet om at sikre en tidlig og sammenhængende indsats overfor børnene involverer desuden en lang række kommunale og regionale myndigheder og leverandører, som alle vil være nødvendige målgrupper for projektet. Det drejer sig om: På myndighedsniveau: Myndighedsniveauet omfatter først og fremmest politikerne, som er de øverst ansvarlige i forhold til børnene, de unge og deres forældre. Det drejer sig i kommunen om kommunalbestyrelsen og de faglige udvalg og i regionerne om regionsrådet. Politikerne er centrale, fordi det er her de Side 14 af 25
overordnede rammer for det tværfaglige samarbejde fastlægges. I kommunerne sker det ved udarbejdelse af en sammenhængende børnepolitik jf. afsnit 2.3. Desuden består den af det administrative ledelsesniveau, som udgøres af forvaltningscheferne og de faglige ledere. De faglige ledere er typisk lederen af dagtilbudsområdet, skoleområdet, familieområdet, arbejdsmarkedsområdet samt alkohol- og misbrugsområdet og voksenpsykiatriområdet. Ledelsesniveauet omsætter de politisk fastsatte rammer til konkrete retningslinier for samarbejdet og sikrer den nødvendige dialog og koordinering på tværs af faggrupper og sektorer. Endelig består den af sagsbehandlere på familieområdet, arbejdsmarkedsområdet, alkohol- og misbrugsområdet og voksenpsykiatriområdet. Sagsbehandlerne vil være dem, der i praksis skal samarbejde omkring børn af psykisk syge og misbrugende forældre med udgangspunkt i de rammer og de retningslinier, der er fastlagt på det politiske og administrative ledelsesniveau. Praktiske opgaver i forbindelse hermed vil herudover være information, rådgivning og vejledning af de kommunale leverandører samt konkret at sikre, at børnene får den støtte og hjælp, som de har behov for. På leverandørniveau: Leverandørniveauet omfatter både leverandører i forhold til børnene og i forhold til deres forældre. I forhold til børnene omfatter det primært skoler og dagtilbud, som forventes at spille en central rolle i forhold til den tidlige opsporing og i forhold til at støtte og hjælpe det enkelte barn med psykisk syge eller misbrugende forældre i dagligdagen. I forhold til forældrene drejer det sig om voksenpsykiatrien (de psykiatriske hospitaler, distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien), alkoholambulatorier samt de forskellige tilbud på det sociale område (botilbud, krisecentre mv.). Leverandørerne i forhold til de psykisk syge og misbrugende forældre vil være centrale i forhold til at formidle viden om børnene og deres familier, det gælder både viden om konkrete børn og familier, hvor forældrenes misbrug eller psykiske sygdom påvirker eller risikerer at påvirke barnets trivsel og udvikling, men også generel viden om det at være barn i en familie med misbrug eller psykisk sygdom. Der skal som led i projektet ske en præcisering af de forskellige målgrupper i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring børn af psykisk syge og misbrugende forældre, ligesom der i forbindelse med samarbejdsmodellen skal udarbejdes en klar beskrivelse af de enkelte målgruppers roller, opgaver, kompetencer og ansvar i forbindelse med samarbejdet og i forhold til at yde den nødvendige støtte og hjælp til børnene og deres familier. 2.8. Succeskriterier Modellen skal overordnet bidrage til at sikre, at børn af psykisk syge og misbrugende forældre tidligt får den støtte og hjælp, de har behov for, for at kunne håndtere de vanskelige forhold i familien jf. formålet. For at kunne imødekomme dette formål, er der en række succeskriterier, der skal være opfyldt. I forhold til børnene og forældrene er succeskriterierne: - at der sker en tidlig opsporing af børn af psykisk syge og misbrugende forældre - at der udvikles tilbud om støtte og hjælp, der imødekommer de særlige behov, som børn af psykisk syge og misbrugende forældre har - at det er synligt for børn af psykisk syge og misbrugende forældre, hvor de kan gå hen, hvis de har behov for hjælp, og hvilken hjælp og støtte de kan få Side 15 af 25
- at den støtte og hjælp børnene får sker i sammenhæng med den samlede indsats overfor den psykisk syge eller misbrugende forælder og familien som helhed I forhold til de kommunale og regionale myndigheder og leverandører, der er involverede i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, skal modellen bidrage til: - at der arbejdes efter fælles mål på tværs af de kommunale og regionale myndigheder og leverandører i indsatsen overfor børn af psykisk syge og misbrugende forældre - at sikre overførsel af vigtig viden og bekymringer om børn af psykisk syge og misbrugende forældre, samt om det at leve i familier med misbrug eller psykisk sygdom - at fremme en klar ansvars- og rollefordeling mellem de kommunale og regionale myndigheder og leverandører - at sikre et effektivt løbende samarbejde mellem de kommunale og regionale myndigheder og leverandører gennem fælles procedurer og retningslinjer for samarbejdet 2.9. Projektfaser, tidsplan og milepæle Projektfaser Projektet gennemføres i fire faser, som beskrevet i det følgende: FASE 1: Viden og erfaringsindsamling Grundlaget for projektet er en generel viden og erfaringsindsamling. Denne omfatter tre dele: Den første del omfatter en generel kortlægning af eksisterende forskning og undersøgelser, samt udarbejdelse af en samlet oversigt over den viden der findes om børn af psykisk syge og misbrugende forældre. Desuden indeholder den en generel kortlægning af eksisterende metodeudviklings- og forsøgsprojekter i forhold til at sikre en effektiv koordinering og et effektivt samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer. Her vil bl.a. kunne hentes inspiration fra alkoholområdet og demensområdet. Den anden del indeholder en kortlægning af de projekter, der er igangsat i forlængelse af ansøgningspuljen: Bedre tværfaglig indsats jf. afsnit 2.5. Kortlægningen omfatter projekternes formål, indhold, omfang, målgruppe og forventede resultater. I den udstrækning der foreligger dokumenterede erfaringer og resultater fra projekterne, indsamles disse. Anden del skal, sammen med den viden og de erfaringer der er indsamlet i første del, give et samlet overblik over alle væsentlige elementer af en generel samarbejdsmodel, og danne grundlag for udarbejdelse af den overordnede struktur for modellen. Den tredje del: Med baggrund i den generelle model og på baggrund af den viden og erfaring, der er indsamlet i forbindelse med del 1 og del 2, udvælges i samarbejde med Styrelsen for Social Service et antal projekter til en mere dybdegående undersøgelse. De udvalgte projekter skal samlet set afspejle hele den generelle samarbejdsmodel, og skal desuden være relevante som eksempler på best practise i forhold til det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring børn af psykisk syge og misbrugende forældre. Den dybdegående undersøgelse skal mere systematisk indsamle erfaringer og resultater af de udvalgte projekter, herunder effekten i forhold til børnene og deres forældre. Resultaterne af del 3 skal anvendes til at beskrive de eksempler på best practise, der skal udvikles og afprøves i fase 2 og 3, om som anbefales kommunerne efter projektets afslutning. Side 16 af 25
Viden og erfaringsindsamlingen dokumenteres i delrapport 1 og de vigtigste resultater herfra formidles til landets øvrige kommuner og regioner i en pjece, på Styrelsens hjemmeside, via nyhedsmail og artikler. Formålet hermed er at sætte fokus på børn af psykisk syge og misbrugende forældre, og på betydningen af at arbejde tværfagligt og tværsektorielt omkring disse børn. Formidlingen af viden og erfaringsindsamlingen vil ske i december 2006. Tilbudsgiver skal i tilbuddet udarbejde et forslag til design for den samlede viden og erfaringsindsamling. Tilbudsgiver skal desuden i tilbuddet gøre sig de første overvejelser omkring den overordnede struktur for samarbejdsmodellen samt eventuelle kriterier for udvælgelse af eksempler på best practise. Endelig skal tilbudsgiver udarbejde forslag til en disposition for delrapport 1 samt til, hvorledes resultaterne af fase 1 kan formidles til landets øvrige kommuner og regioner. FASE 2: Udviklingsfasen Formålet med udviklingsfasen er at udvikle metoder og redskaber, som kan anbefales kommunerne i samarbejdet og indsatsen overfor børn af psykisk syge og misbrugende forældre, samt begynde udviklingen af eksempler på best practise. Udviklingsfasen tager afsæt i de projekter, der blev udvalgt i fase 1. Til gennemførelse af udviklingsfasen indgår Styrelsen for Social Service aftale med en region samt med et antal kommuner i den pågældende region. Udviklingsarbejdet gennemføres på tværs af de involverede kommuner. Udviklingsfasen indledes ved, at den eksisterende praksis omkring børn af psykisk syge og misbrugende forældre kortlægges indenfor rammerne af den overordnede samarbejdsmodel udarbejdet i fase 1. Der indsamles systematisk oplevelser og erfaringer med det eksisterende samarbejde, ligesom der indsamles ideer og forslag til det fremtidige samarbejde. Der nedsættes herefter grupper på tværs af de deltagende kommuner og regionen, der forestår det konkrete udviklingsarbejde i forhold til samarbejdsmodellen og de metoder og redskaber, samt eksempler på best practise, som er indeholdt i modellen. En forudsætning for, at metoderne og redskaberne med sikkerhed kan anbefales landets øvrige kommuner og regioner, og at eksemplerne kan betegnes som best practise, er, at deres praktiske anvendelse er afprøvet, samt at effekten og resultaterne er dokumenteret. Derfor skal der i tilknytning til samarbejdsmodellen udvikles metoder til dokumentation af effekten og resultaterne. Metoderne skal anvendes dels til at dokumentere effekt og resultater i forbindelse med afprøvningen, men skal desuden formidles som en del af samarbejdsmodellen, som metode til systematisk opfølgning på samarbejdet og indsatsen. Endelig skal der i forbindelse med udviklingsfasen udarbejdes en vejledning til, hvorledes modellen kan implementeres. Vejledningen skal kunne anvendes af andre kommuner og regioner, der ønsker at implementere hele eller dele af modellen, og bygge på erfaringerne fra de kommuner og den region, der afprøver modellen. Vejledningen skal derfor indgå som en del af afprøvningen. Udviklingsfasen skal tilrettelægges, så alle relevante målgrupper jf. afsnit 2.7 involveres, og der sikres størst muligt ejerskab og forankring i de deltagende kommuner og regionen. For at understøtte kommunernes og regionens aktive deltagelse yder Styrelsen for Social Service i projektperioden økonomisk støtte til de medvirkende kommuner og regionen til ansættelse af en projektkoordinator samt til frikøb af medarbejdere til deltagelse i udvalgte udviklingsaktiviteter. Side 17 af 25
Herved kompenseres kommunerne og regionen for en del af de udgifter, der vil være forbundet med deltagelse i projektet. Resultatet af fase 2 er en generel samarbejdsmodel med et første bud på metoder og redskaber samt vejledning til implementering af modellen. Resultaterne dokumenteres i delrapport 2 og formidles til landets øvrige kommuner og regioner i en pjece, på Styrelsens hjemmeside, via nyhedsmail og artikler. Dette sker i juni 2007. Tilbudsgiver skal i tilbuddet beskrive, hvordan udviklingsfasen kan organiseres og tilrettelægges, så alle relevante målgrupper er aktivt involveret. Desuden skal tilbudsgiver gøre sig overvejelser om indholdet af vejledningen for modellens implementering samt hvorledes der kan ske en løbende og systematisk dokumentation af effekten af afprøvningen. Endelig skal tilbudsgiver udarbejde forslag til en disposition for delrapport 2. FASE 3: Afprøvningsfasen Formålet med fase 3 er at afprøve samarbejdsmodellen blandt de kommuner og i den region, der har medvirket i udviklingen af modellen. Der skal ikke nødvendigvis ske en samlet afprøvning af modellen, idet modellen indeholder flere metoder og redskaber, og eksempler på best practice. Men der skal i hver af kommunerne ske en afprøvning af dele af modellen, således at alle metoder og redskaber afprøves og dokumenteres. Afprøvningen skal involvere alle de relevante medarbejdere i kommunerne og regionen, således at der også i afprøvningen sikres størst muligt ejerskab til og forankring af modellen. I forbindelse med afprøvningen skal der ske en tæt og løbende opfølgning på modellens anvendelse, således at spørgsmål, uklarheder eller uhensigtsmæssigheder i modellen opfanges, når de opstår. Afprøvningen afsluttes ved, at der sker en samlet evaluering af modellens anvendelse i forhold til de succeskriterier, der samlet set er opstillet for modellen jf. afsnit 2.8 samt effekten heraf. På baggrund heraf foretages der en samlet justering af modellen. Resultaterne af fase 3 dokumenteres i delrapport 3, der samles med de øvrige delrapporter i én samlet afsluttende rapport. På baggrund heraf udarbejdes et idékatalog, der præsenterer de vigtigste resultater af viden og erfaringsindsamling, den overordnede struktur for samarbejdsmodellen, anbefalinger til metoder og redskaber, eksempler på best practice samt endelig vejledningen til modellens implementering. Idékataloget skal både kunne anvendes af kommuner og regioner, der ønsker at anvende hele eller dele af modellen, men skal derudover også kunne give inspiration til organisering og tilrettelæggelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring børn og unge generelt. Tilbudsgiver skal i tilbuddet beskrive, hvordan afprøvningen kan tilrettelægges, så der sikres størst mulig forankring af modellen i de deltagende kommuner og regioner. Desuden skal tilbudsgiver beskrive, hvordan der løbende kan ydes støtte til projektkommunerne i afprøvningsfasen, samt hvordan der kan ske opfølgning, dokumentation og evaluering af effekten og resultaterne af afprøvningen. Endelig skal tilbudsgiver præsentere et forslag til disposition for og indhold af idékataloget. Side 18 af 25
FASE 4: Afsluttende formidling Formålet med fase 4 er at udbrede kendskabet til samarbejdsmodellen. Formidlingen sker gennem udsendelse af idékataloget til landets kommuner og regioner. Idékataloget præsenteres desuden på Styrelsens hjemmeside, via nyhedsmail og artikler samt på en afsluttende konference. Dette sker i januar, februar og marts 2008. I forbindelse med den afsluttende formidling udmelder Styrelsen en ansøgningspulje, hvorfra kommuner og regioner kan søge om midler til implementering af modellen. Projektet gennemføres i perioden 1. september 2006 til 31. marts 2008, det vil sige samtidig med kommunalreformens ikrafttræden og de omstruktureringer, der følger heraf. I forbindelse med projektet skal der derfor tages højde for kommunalreformen og den fremtidige organisering og opgavefordeling mellem regionen og de deltagende kommuner, og internt i de nye storkommuner. Tidsplan og milepæle Den overordnede tidsplan for projektet er: FASE AKTIVITETER TID RESULTAT FORMIDLING Fase 1 Viden og erfaringsindsamling 01.09.06 31.12.06 Opsamling af eksisterende viden og erfaring Fase 2 Udviklingsfasen 01.01.07-30.06.07 Overordnet struktur for samarbejdsmodel Fase 3 Afprøvningsfasen 01.07.07-31.12.07 Anbefalinger til metoder og redskaber, eksempler på best practise og vejledning til implementering Fase 4 Afsluttende Formidling 01.01.08-31.03.08 Idékatalog Pjece Hjemmeside Nyhedsmail Artikler Pjece Hjemmeside Nyhedsmail Artikler Idékatalog Hjemmeside Nyhedsmail Konference Artikler Tilbudsgiver skal i tilbuddet udarbejde en detaljeret tidsplan med angivelse af milepæle for projektets gennemførelse. Tidsplanen skal desuden indeholde angivelser af, på hvilke tidspunkter i projektforløbet tilbudsgiver finder det hensigtsmæssigt at orientere Styrelsen for Social Service om udførte arbejdsopgaver og vurdering af projektets forløb i forhold til opgavebeskrivelsen, den forudsatte tidsplan og milepæle. Styrelsen for Social Service forventer som minimum en sådan orientering i forbindelse med milepæle og afslutning af punkterne i ovenstående tidsplan og derudover som minimum kvartalsvis. Orienteringer vil finde sted ved leverandørens udarbejdelse af en kort statusredegørelse på 2-4 sider, aflevering af udarbejdet materiale til Styrelsen samt efterfølgende møde i Styrelsen for Social Service. Tidsplanen skal desuden indeholde angivelser af, på hvilke tidspunkter i projektforløbet tilbudsgiver finder det hensigtsmæssigt at afholde møde i styregruppen og den faglige følgegruppe (jf. følgende afsnit). Side 19 af 25